En hyllest til kjærligheten

Til Min Allerkiæreste Veninde Gunnild Holmsdatter Narvestad. -

Toe Hierter foreenet med Troeskabets Baand
Kan ingen adskille med Mægtigste Haand.-        

  ---------------------

Vendskab og Kiærlighed mellem to Venner
opløfter Siælen til høyeste Skye
Gud dennem Glæde ved Engler tilsender
Stemmen forkynder en klingende Lyd,
En Glæde det er, at være den nær
som Siælen opliver og Hiertet har Kiær. –

End ikke ald Verdens det rødeste Guld
kan skinne saa klart som Kiærligheds Straaler,
En Den som bestandig er troefast og huld
den Glæde for Guldet i Hiertet indmaaler,
Hvad hielper Guldklumpen naar Hiertet er falskt
naar Guldet forgaar er det ude med alt.

Kan noget i Verden vel sødere tænkes
end vandre paa Ærens og  Kiærligheds Vey,
En brændende Ild kan ved Vandet vel dempes
men Kiærligheds Straale dempe kan ey,
Toe Hierter foreenet med Troskabets Baand
kan ingen adskille med Mægtigste Haand. 

Votum

Kiærlighed og gode Dage
være steds hos dig og mig,
Kiærlighed vil Gud behage
elske troefast uden svig,
Takke Gud for det han under
os til Livets Underhold,
Saa har vi en god Miskunder
Herren som er bliid og bold.- 

Længe leve du til Glæde
for min ømme Kiærlighed,
Tag hos mig dit Elskovs Sæde
rette Vey os Gud beteed,
Herre und os begge Lykke
knytte os et Ægte Baand.
Giv os sundhed Glædens Smykke
vi da giver Haand i Haand.- 

Oprigtigt og Velmeent af Ole Botolfsen Houger.