HI-I-596_01_1

Stoerre saemiepolitihkeles tjåanghkoe 1917

Dej biejjiej goevten 1917 saemieh Nöörjesne tjåanghkenieh sijjen voestes ektie tjåanghkose Tråantesne. Daelie vihkeles daaj boehten sjyöhtehke, daerpies gyhtjelassh biejjieöörnegasse biejedh! Daelie edtjieh ovvaantoeh båatsoedajvi bïjre, faatoes nuepieh skuvlem vaedtsedh jïh bïevnesh jïh saemien politihkeles öörnedimmiem digkiedidh. Daate lea baahke politihkeles teemah.

Poltihkeles digkiedimmie

Doh ovrehte 150 almetjh mah tjåanghkose båateme leah ovmessie vuajnoeh daejtie gyhtjelasside vaalteme. Men daate voestes saemien rijhketjåanghkoe lyhkesi maam akt eevre orre darjodh: Aktem sijjiem tseegkedh politihkeles digkiedæmman dan mierien sisnjelen akten stuerebe saemien ektievoeten bïjre. Daesnie åådtje ektesne digkiedidh jïh seamadidh ektie politihkeles mïeli bïjre. Aaj ovvaantoeh gåarede gïetedidh. Guktie digkiedimmien tjïrrh dle maahta nuepieh gaavnedh mah daan mearan leah ovnohkens orreme,– lotjkehtidh vuajnoej bïjre mej bïjre åvtelhbodti vïenhti ij gåaredh seamadidh.

Akte digkeden byögkelesvoete

Mænngan vuejnebe guktie rijhketjåanghkoe 1917 raaktan sisveginie utni aktem sijjiem evtiedidh akten saemien digkeden byögkelesvoetese.

Preessen tjaalegi tjïrrh dovne Nöörjesne jïh Sveerjesne daate byögkelesvoete staatusem åadtjoeji goh akte buajhkoes bielie dehtie biejjieöörnegistie maam doh stööremes politihkeles ektievoeth Nöörjesne jïh Sveerjesne byörin itjmieslaakan vaeltedh.

Jienebh dejstie almetjijstie mah lin tjåanghkosne leah tjïelke saemien åvtehkh jallh tsevtsiedæjjah politihkeles jïh sosijaale barkosne, goh Sanna Jonassen, Elsa Laula Renberg jïh Daniel Mortensson. Såemies joe dååjrehtimmiem utnieh barkoste båatsoegåatomekommisjovnine jïh laakebarkosne, dej gaskem Klemet Mathisen Somby. Biehkieh dej argumentasjovneste gååvnesieh daennie vuasahtallemisnie. Jïjnje aaj sjyöhtehke dam-daalah!

Veele åvtebarkoe

Öörnedæjja, Brovrese saemien nyjsenesiebrie jïh dej dåarjoehtæjjah mah lin nyjsenæjjah, aktem stuerebe åehpiedehtemebarkoem darjoeh dej aski öörnedimmien åvtelen. Dïhte mij skraejriem vaalta, Elsa Laula Renberg håksa vihkeles åejvieladtjh nöörjen jïh sveerjen bieleste bööredidh – mænngan edtjieh nænnoestimmide rijhketjåanghkoste seedtedh dejtie åejvieladtjide mah sjæjsjalimmieh vaeltieh. Akte vihkeles almetje mij raeriestimmieh jïh nænnoestimmieh dennie orre båatsoepolitihkesne hammode lea båatsoeinspektööre Kristian Nissen.  

Nöörjen jïh sveerjen preesse

Joe tjaktjen 1917 journaliste Ellen Lie plaeresne Dagsposten håksa ïedtjem sjugniedidh saemiej tsiehkien bïjre tjaalegi jïh artihkeli tjïrrh. Dïhte juhtije almetji jieledevuekie hijvenlaakan sjeahta tsåatskeles- voetem sjugniedidh. Plaerie tjaala dan båetije rijhketjåanghkoen bïjre goh akte joekoen daerpies sïlle daajbaaletje siebriedahkeevtiedimmesne jïh sosijaale reaktavoetesne. Daelie nöörjen jïh sveerjen preesse tjalmehte doh saemien gyhtjelassh aarvoem utnieh.

Ij goh unnemes dle nöörjen gånka Haakon garmerde dam båetije heannadimmiem jïh heelsegem jïh læhkoevaajtelassjh seedtie! Barkijesuerkeste Martin Tranmæl båata. Sov håalemisnie rijhketjåanghkose dïhte tjarke argumenteerede man åvteste vihkeles ektie öörnedimmine.

Saemien årroje aktene europeejen jarkelimmesne

Dan baelien gosse dïhte saemiepolitihkeles tjåanghkoe lij 1917, lij politihkeles jïh sosijaale jarkelimmieh jïh vuastalimmieh. Russiske revolusjovne lea sjïdtedeminie. Nyjsenesiebrieh, barkijeöörnedimmie, sosialistiske jïh gaskenasjonaale otnjegh leah sjïdteminie. Veartenedåaroe lea juhtieminie goh ellen vïerremes veartenisnie, jïh saernieguvviem tsavtsa. Dennie politihkeles jïh sosijaale klijmesne dle nyjsenesiebrie mij dïedtem vaalta jïh dam voestes stoerre saemiepolitihkeles tjåanghkoem öörnede: Akte saemien politihkeles almetjeektievoete akten byögkelesvoeten sïjse tjaanga. Dïhte våaromem beaja juktie maehtedh jïjtjemem årroejinie jïh lïhtseginie aktede åålmegistie lahtestehtedh.

Dagsposten 8.02.1917.pdf

Gosse Klemet Mathisen Somby dan saemiepolitihkeles tjåanghkose bööti Tråantesne 1917, dellie dååjrehtimmiem utni sov barkoste Båatsoegåatomekommisjovneste 1913. Gosse rijhketjåanghkosne håaloeji dellie noerhtesaemien gielesne soptsesti. Henrik Pedersen Heaikka jïh Mathis Johan Roskine ektine Somby lij akte dejstie golme tjirkijijstie noerhtede; Tromse jïh Finnmaarhke. Roska daaroen gïelese toelhkesti gosse Somby håaloeji.

Sjaevehtslaakan, jealehke jïh lujjieslaakan dïhte saemiej jïjtsh moralske tsiehkieh bæjjese veelti, 

numhtie Klemet M. Sombyn håalemevuekiem buerkiesti plaeresne Tidens Tegn 8/2 1917. Journaliste noerhtesaemien maahta, jïh lyjhkoe numhtie guktie Somby dan åajvoehlaakan soptseste jïh stoerre goerkesem vuesehte jïjtjeraarehkevoeten krïevenasside. Saemieh tjuerieh jïjtjemse faamoem vedtedh viehkine jïjtjh «laakem jïh byögkeles moralske voerkesvoetem sjugniedidh», raaktan viehkine dagkerh forah sjugniedidh goh rijhketjåanghkoe lea.[i]

Praktihkeles laakemieriedimmieh lea daerpies

Akte dejstie Klemet Sombyn åejvieargumeentijste lea dan dïedten bïjre maam åejvieladtjh utnieh dej praktihkeles laakemieriedimmiej åvteste. Båatsoesualadimmie mij læsseneminie jïh reguleradimmie jaepieboelhki gåatomelaanteste almetji gaskemsh, tjuerieh sïejhme reaktaprinsihpine gårresovvedh. Ij leah ajve faamosne dejtie sisnjelds arealeovvaantojde båatsoesaemiej gaskem, men aaj båantaj jïh båatsoesaemiej gaskem.[ii]

Klemet Mathisen Somby
Klemet Somby aaj akte gellijste portrehtijste rijhketjåanghkoste mejtie Astri Aasen måaladi. Daate måaladamme guvvie daelie Saemiedigkien parlameentegåetesne gævnjesje. Guvvie: Saemiedigkie/Bjørkmanns trykkeri.

Staaten dïedte: tsiehkiem reguleradidh årroji gaskem

Sov håalemisnie Klemet Somby aktem jååhkesjamme reaktastaateles prinsihpem reaktastaaten dïedten bïjre nuhtjie juktie tsiehkiem sov årroji gaskem reguleradidh laakemieriedimmiej tjïrrh. 

Dovne båatsoesaemieh jïh båantah leah årrojh aktene ektie staatesne. Akte vihkeles premisse lea laakh tjuerieh våaroeminie utnedh årroji reaktadomtesem.[iii] 

Fuelhkie gïjrejuhtiemisnie Karasjohkeste Máhkarávjun (Magerøya) gåajkoe
Klemet M. Sombyn gåmma Berit Henriks- daktere Guttorm lea gïjrejuhtiemisnie krievvine. Konrad Nielsen guvviem vaalteme. Berit eevre åelkiesbielesne, gïerhkemisnie dej onne maanine eskesne. Doh golme baernieh, jïh nïejth åvtene, leah aaj Berit gon Klemeten maanah. Dej krievvien juhtemegeajnoe lij Karasjohken jïh Máhkarávjun gaskesne Finnmaarhkesne. 

Guvvie: Konrad Nielsen, Norsk Folkemuseum, NF.05746-009
Guvvie: Konrad Nielsen, Norsk Folkemuseum, NF.05746-009
  • [i] Matti Aikio plaeresne Tidens Tegn 8/2 1917. Sámis 22/2016.
  • [ii] Trondhjems Adressseavis 7/2 1917.
  • [iii] Trondhjems Adressseavis 7/2 1917.

Sanna Jonassen lij akte veaksehke tsevtsiehtæjja dan saemien bïevnese- jïh reformebarkose. Dïhte ståvrosne tjahkasji saemieskuvlese Havikesne.

Dellie mijjen reaktam krïevebe goh årrojh

Rijhketjåanghkosne Sanna Jonassen froskestalla digkiedimmesne; jienebh plaerieh tjaelieh maam dïhte jeehti. [i] Jonassen tjuvtjede dan båajhtoeh tseahkan gaskem saemiej nöörjen årrojestaatusem jïh dam faatoes meatomem reaktijste goh årroje rïektesisnie.Joekoen båajhtode sjædta gosse vierteste guktie saemieh raaktan sijjen årrojedïedth illieh: Saemieh dovne skaehtiem maeksieh jïh sijjen baernieh militæredïenesjasse seedtieh! «Mijjieh byörebe baajedh staatefaamoem åadtjodh vuejnedh mijjieh mijjen bööremes darjobe juktie laantem viehkiehtidh. Men dellie aaj krïevebe mijjen reaktam goh årrojh» [ii], Jonassen tjïerteste.

Staate maahta aktem rïektes skuvlem saemide skååffedh?

Bïevnese jïh ööhpehtimmie byöroeh saemiej premissine tseegkesovvedh. Sanna Jonassen tjarke kradtjohte dam saemieskuvlem mij joe Havikesne gååvnese. Skuvle lij privaate, beetnehdåarjojne jïh stuvreminie Finnemisjovneste  – dej byjjes nomme lij Norges Finnemisjonsselskap. Men skuvle «saemide gïetedi goh akte vueliehkåbpoe almetjetjïerte» jïh dej vööste tjuerpebelaakan dåemiedin goh nöörjen learohki vööste.  Internaateinstitusjovne idtji saemiej standaardh raajnesvoetese jeakedh, jallh skuvlemaanide lïerehtimmiem vedti sïejhme raajnesvoeten bïjre. Jonassen retorihkeles gihtjie, mejtie idtji «staate maehtieh saemide aktem rïektes skuvlem skååffedh maam meehtin sijjen skuvline gåhtjodh, jïh slyöhpedh misjovnesïelti skuvlh nuhtjedh».

Tuhtjem saemieh leah dïhte reaktoe nomme. - Daelie amma babelske båasarimmie

Sanna Jonassen dïhte mij dam voestes sïllem hammode gosse edtjieh dam saemien åålmegen ektievoetem öörnedidh, gidtjh jïjtjemem nammoehtidh. «Edtjebe seamadidh akten ektie nommen bïjre mijjen åålmegasse? Naaken jiehtieh lapper, jeatjah finner, jïh såemies aaj saemieh, jïh naaken aaj lapfinner. Manne tuhtjem saemieh lea reaktoe nomme.» [iv]

Sanna-2-Klemet-Johan-klipp
Sanna Jonassen, Mathis Johan Roska, Klemet M. Somby. Guvvie: Utsnitt, NTNU-UB, HI-I-596-01-1
  • [i] Beatskeme plaereste Dagsposten  7/2 1917
  • [ii] Sanna Jonassen siteradamme plaeresne  Ny Tid 7/2 1917.
  • [iii] Guvvie: Tromsø Museumistie, UiT – Nöörjen noerhtelisnie universiteete. Guvviereferaanse: tslf4858
  • [iv] Sanna Jonasen siteradamme plaeresne   Ny Tid 10/2 1917.

Elsa Laula Renberg lij eadtjohke saemien siebriebarkosne. Dïhte vihkeles åvtehkealmetjinie sjïdti gæmhposne saemiej politihkeles jïh sosijaale reaktaj åvteste.

Brovresen saemien nyjsenesiebrien tjïrrh dïhte skraejriem veelti dan ellen voestes rijhketjåanghkose Tråantesne. Prievesne båatsoeinspektöörese Kristian Nissen suehpeden 5.b. 1916, dïhte tjaala satne aarebi lea tjabreme aktem stuerebe saemietjåanghkoem öörnedidh juktie saemiej jieledetsiehkiej gïetedidh, viertiestamme ”dej jeatjah årroealmetjigujmie” siebriedahkesne. Daate tjåanghkoe edtja saemiej sosijaalepoltihkeles tsiehkieh gïetedidh jïh gusnie båatsose vuartesje daaletje laakenænnoestimmiej muhteste.[i] Aktene gihtjehtimmesne plaerine Dagsposten dïhte tjïerteste tjåanghkoe lea eevre daerpies juktie maehtedh saemide gåhtsajehtedh  jïjtje ussjedidh jïh jïjtsh ïedtjh gorredidh, jïh ihke daaroeh edtjieh lïeredh saemide damtedh goh akte åålmege.[ii]

Rïhpestimmiehåalemisnie Renberg tjïertesti tjåanghkoen vihkielommes vihkelesvoetem: ”Gosse saemieh gåabpagihtie bieleste Raasteste daan biejjien sinsætnan gïetem gelkieh dellie lea håhkojne akten hijven illedahken bïjre, buerebe goerkese årroealmetji jïh saemiej gaskem guktie dah maehtieh buektiehtidh sijjen krïevenassh jaksedh”.[iii]

Elsa Laula Renberg
Elsa Laula Renbergem numhtie buerkiesti plaeresne Vestfinnmarken: ”Væjsehkevoete tjuavka altese tjelmiej sistie jïh dihte giedtsies ååredæjja aktem jihtseles energijem jïh væljoefaamoem vuesehte.” Guvvie: Hilfling-Rasmussen. NTNU, UB

Saemieh tjuerieh eensi jieledetsiehkieh åadtjodh!

Elsa Laula Renberg lin eadtjohke tjåanghkosne: Båatsoe ”lea saemiej jieledeaamhtese”, jïh saemieh tjuerieh eensi jieledetsiehkieh åadtjodh! Krïevenasse lea beapmoem bovtsese skååffedh. Dihte argumenteradi båatsoen nuepieh idtji byörh ovvaantojne sjïdtedh saemiej jïh årroealmetji gaskem.[iv] Renberg aaj tjïerteste saemieh sijjen baernieh seedtin Nöörjen vaarjelæmman, jïh dellie dej lea «reakta ånnetji bååstede krïevedh».

Daate lea saemiej jïjtsh tjåanghkoe

Renberg daerpiesvoetese argumenteradi moenehtsh tseegkedh dovne öörnedimmien bïjre jïjtsistie jïh aamhtesem salkehtidh lappeloven/saemielaaken bïjre. Men: Saemiej ïedtjh tjoerin fokusem utnedh moenehtsebarkosne! [v]

Ij byörh jïjtse åålmegem nyöjhkedh viehkine gïelem laehpedh”[vi]

Tjaaleginie plaerine maahta lohkedh Renberg vihkelesvoetem ”bïevnesebarkojne” guarkaji, gusnie skuvlen råålla vihkeles sjædta. Don baelien skuvle idtji stoerre nåhtoem utnieh saemide. Renberg sïjhti ööhpehtimmie saemien gïelesne sjïehtesjamme sjïdti nöörjen gïelen baalte. Saemien åålmege tjuara jïjtsh skuvlh åadtjodh gusnie maahta lïeredh lohkedh tjaeledh jïjtse gielesne. Saemien edtji åejviegieline årrodh skuvlesne daaroen gïeline ektine. Destie ööhpehtimmie sïjhti aelhkebe sjïdtedh.[vii]

Gaaltijh:

  • Borgen, Peder: Samenes første landsmøtte 6.-9. februar 1917, TAPIR, 1997
  • Johansen, Siri Broch: Elsa Laula Renberg, ČálliidLágadus 2015
  • [i] Borgen 1997,s.30
  • [ii] Vestfinmarkens Socialdemokrat, 11/1 1917, Borgen 1997
  • [iii] Dagsposten 6/2 1917, Borgen 1997
  • [iv] Dagsposten 7/2 1917, Borgen 1997
  • [v] Ny Tid, 08/2 1917, 10/2 1917, Dagsposten 8.02.1917 Borgen 1997
  • [vi] Ny Tid 10/2 1917
  • [vii] Dagsposten 1/11 1916, Vestfinnmarken, 12.09.1916, Borgen 1997

Daniel Mortensson reakasovvi Verdaelesne 1860. Eejhtegh lin sveerjen båatsoesaemieh mah gåatomelaantem Verdaelien vaerine utni giesege. Joe aareh eelki saemiej reaktaj åvteste barkedh. Mortensson lij akte dejstie åejvieålmijste dennie histovrijes saemietjåanghkosne Tråantesne 1917, gusnie saemieh noerhtede jïh åarjede lin meatan.

Mortensson lohkehtæjjaskuvlem veedtsi Staaresne jïh barkoem åadtjoeji goh lappekatekete/saemiekatekete.  Dïhte lij aaj båatsoesaemie jïh sov krïevvem seamma sïjtesne utni goh eejhtegh. Jaepien 1905 gaertenem Svukuriset öösti Femundesne. Desnie lij dovne båanta jïh båatsoesaemie.

Åajvaladtje

Daniel Mortensson lij daamtaj dïhte mij baakoem veelti juktie saemiej reaktaj åvteste håaledh, dovne nöörjen jïh sveerjen åejvieladtjide. Joe noerebaelien Jïemhten vaerine akte almetje sjïdti man bïjre almetjh tjåanghkenin jïh mij saemiej mïelh böökti.  Dïhte varke guarkaji jis saemieh edtjin sijjen krïevenassh vitnedh dellie tjoerin jïjtjemse öörnedh. Sveerjesne siebrie Lapparnas Centralförbund tseegkesovvi 1904, jïh plaerie Lapparnas egen tidning  (Saemiej jïjtsh plaerie) eelki båetedh jaepien mænngan. Daate lij naakede mestie Mortenson skraejriem åadtjoeji.

1905

Unioneloetemen mænngan 1905 dellie gïervebe sjïdti saemide bovtsigujmie gïehtelidh, akte staateraaste gaskoeh båatsoesïjti tjïrrh bööti. Daate akte dejstie vihkielommes aamhtesijstie sjïdti rååresjimmine dej göökte laanti gaskem.

Mortenson
Guvvie: Daniel Mortenson. Adresseavisen 6/2 1917. Statsarkivet i Trondheim.

Mortenson lij akte eadtjohke tsevtsiedæjja daennie barkosne, gosse saemiej ïedtji åvteste bagkesi. Åejvieladtjh lin daamtaj jueriedisnie daan eadtjohkevoetese. 

Jaepien 1916 båatsoeinspektööre Nissen daam tjeeli aktene boelhkesne Laanteburrie-departemeentese: Saaht man hijven daate öörnege maahta vuajnalgidh saemiej bieleste, dle læjhkan gaatelassjem Daniel Mortensson jïh doh mubpieh nöörjen saemieh Tolgen-dajvesne leah daam sjïehtedimmiem dorjeme Eajra-saemiejgujmie. [i]Daate lij latjkoeh jïh vuekieh mejtie saemieh lin nuhtjeme gellie boelvh.

Åarjel-Tråanten Aamten saemiesiebrie

1907 Daniel Mortensson skraejriem veelti Åarjel-Tråanten Aamtem saemiesiebriem jïh Hedmaarhken Aamten Saemiesiebriem tseegkedh. Akte saemiesiebrie aaj tseegkesovvi Noerhte Tråanten Amtesne 1908 dan skraejrien mietie. Dïhte abpe åarjelsaemien dajvesne fealadi jïh tjåanghkoeh öörnedi jïh åejvieladtjigujmie rååresji.

Saemien rijhketjåanghoe 1917

Mortensson jïh Elsa Laula Renberg ligan åvtegaagkoeh fïereguhtene bielesne dennie voestes saemien rijhketjåanghkosne mij Tråantesne öörnesovvi 1917. Mortensson leavloem bïeji dejtie sïejhme krïevenasside mohte Renberg, mij sïjhti fokusem utnedh dejtie sjïere ïedtjide. Mortensson lij voestes håalije bovtsegåatomeaamhtesen bïjre goevten 6. b. Gåatomedajvi bïjre Mortensson numhtie eelki; … staate öösti jïh saemide vedti såemies vuemieh mah lin sjiehteles goh gåatomedajvh. Daate gujht sïjhti dovres sjïdtedh, men staate aaj beetnegh dåarjoeji jeatjah jieliemidie, jïh staate sån dejtie seamma åeliedimmide båatsose utni. [ii]Jïjtsh gåatomedajvh mah idtjin ovvaantose båetieh årroeh-båantajgujmie lij akte dejstie åejvieteemijste bovtsegåatomeaamhtesisnie.  

Mortensson tjïertesti saemieh lin akte åålmege jïh plaeresne Dagsposten maehtebe daam lohkedh: … lij vihkeles doh nöörjen jïh sveerjen saemieh demtieh sijjieh leah åålmege aktene nasjovnesne gosse dah sijjen krievviejgujmie raasten lïhke gaavnedin. [iii]       

Sjaavnjoe akten ektievoeten bïjre saemiej luvnie lij sån dïhte vihkielommes illedahke tjåanghkoste Tråantesne, dah lin vuesiehtamme dah buektiehtin jïjtjemse öörnedh.

Saemieh jïjtsasse vööjnin goh akte etnihkeles dåehkie jïh ij goh nöörjen jallh sveerjen. Goevten/njoktjen 1906 dohte sveerjen plaerie Aftonbladet aktem journalistem Luleåese seedti juktie bovtsegåatometsiehkide goerehtidh. Nöörjen plaerieh aaj altese tjaalegidie vuesiehtin.  Vååjni, saemiej gaskem dle stoerre juerie mejtie dah leah sveerjen jallh nöörjen årrojh. [iv]Vielie goh luhkie jaepieh mænngan, gosse saemien rijhketjåanghkoe lij,  dellie lin annje jueriedisnie mennie laantesne dah lin årrojh.

stor_lappefortegnelse_mortensen_og_fa-lge_1904_sat
Daniel Mortenson jïh fuelhkie tjaalasovveme lapperegisterisnie 1904. Åarjel-Trööndelagen fylhkenålma, lappesaker. Statsarkivet i Trondheim.

Bovtsegåatomelaake

Saemien rijhketjåanghkosne saemieh aktem moenehtsem nammoehtin mij edtji raeriestimmine barkedh akten orre bovtsegåatomelaakese. Daennie barkosne Mortensson åejvine sjïdti, jïh åejvieladtjh daam raeriestimmiem krööhkestin gosse lin laakine barkeminie.

Sosialiste jïh jupmeles

Mortenson lij soptsestamme satne lij sosialiste jïh lij Barkijekrirrien åvteste Engerdaelien Tjïelteståvrosne. Seapan lij Mortensson dïhte mij Martin Tranmælem tjåanghkose bööri 1917. Barkijekrirrie vuajnalgi goh bööremes allianseguejmie gosse edtji saemiej reaktaj åvteste gæmhpodh. Daniel Mortensson lij aaj jupmeles jïh idtji alkohovlem jovkh. Daate tjïelke vååjnesasse bööti plaeresne Waren Sardne (Vaerien Saernie) mij olkese bööti 1910. Plaerie lij akte politihkeles håalemesijjie, men orriji golme jaepieh mænngan. Lij gïerve plaerine barkedh seamma tïjjen goh satne edtji bovtsigujmie gïehtelidh.

Sealede 1924

Daniel Mortensson sealadi jaepien 1924 jïh saemieh dovne Nöörjeste jïh Sveerjeste dam kroeptese dåeriedin. Kroeptesne akte gierkie tjåådtje tjaaleginie: Saemiej mavvas åvtehke Daniel Mortensson, r. 2/6 1860, jaames 3/9 1924. Dïhte mij åvtene vaadtsa dennie jïegke ræjhtosne, ij vitnh, men ajve gymhpe jïh gahtja.

Gaaltijh:

  • Regnor Jernsletten: "Trondheimsmøtet 1917 og samebevegelsen". Gærjesne Årjel Saemieh - Samer i Sør, jaepiegærja nr. 4, Snåsa 1991.
  • Kaare Granøyen Rogstad: Streif i sør-samenes saga Rune forlag. 1980.
  • Peder Borgen: Samenes første landsmøte, 1997. Tapir.
    Åarjel-Trööndelagen fylhkenålma, lappesaker 1912 – 1927 Pd2, Statsarkivet i Trondheim.
  • Nordlaanten Båatsoeburriejreereme, bietskemegærja nöörjen jïh sveerjen plaerijste. Statsarkivet i Trondheim.
  • [i] Åarjel-Trööndelagen fylhkenålma.
  • [ii] Dagsposten, goevten 7.b. 1917.
  • [iii] Dagsposten, goevten 7. b. 1917.
  • [iv] Nordlaanten båatsoeburriejreereme, bietskemegærja nöörjen jïh sveerjen plaerijste. Statsarkivet i Trondheim.

Mathis Johan Roska rijhketjåanghkoen mubpiedirigeentine sjïdti. Dïhte joe Varangeresaemiej leajhtadimmiem utni, jïh lij dej saadthalmetjinie veeljesovveme.

Ovvaantoeh rijhkeraasten gaavhtan Nöörjen jïh Såevmien-Russlaanten gaskem jïh luhpehtsvoeth mah læsseneminie gidtjh goerpedehtieh dejtie båatsoesaemide desnie. Eevre daerpies dam digkiedidh. Dejstie  medtie 150 almetjijstie tjåanghkosne ajve 3 lin noerhtede. Klemet M. Sombyne ektine dïhte læjhkan lyhkesi tsiehkiem tjïelkestidh rijhketjåanghkosne. Dah guaktah goerkesem sjugniedægan guktie saemien båatsoe lea Finnmaarhkese, jïh raeriestimmieh ektie lahtestimmide hammoedieh rijhketjåanghkoste.[i]

Juekieh jïh reerieh?

Men båatsoeinspektöören akte jeatjah åssjaldahke, jïh håksa rijhketjåanghoen båatsoepolitihkeles lahtestimmieh heajjoedidh. Daelie dïhte rijhketjåanghkoem narhtele tsiehkiej bïjre noerhte- saemien båatsosne lahtestidh «sïejhme våaroemisnie», dan åvteste dïhte dan eevre jeatjahlaakan. Dïhte raaste gaskem dïhte mij gohtjesåvva sïejhme ïedtjh jïh sjïere ïedtjh radtjoeslaakan åtnasåvva argumeenti vööste dejstie mah åejvieladtji politihkem vuastalin. Daate aaj Elsa Laula Renbergem jïh altese mïeleguejmieh dievvede.[ii]

Roska
Johan Roska måaladamme Astri Aasenistie rijhketjåanghkosne Tråantesne 1917.

Orre politihkeles öörneme lea daerpies!

Goevten 9. biejjien saemiej politihkeles öörneme lea biejjieöörnegisnie. Barkijesiebrien Martin Tranmæl lea bööresovveme goh voestes håalije. Dïhte aktem årganisasjovnestruktuvrem sjisserede, voenges siebriej raejeste fylhkendaltesen baaktoe jïh laanten daltesen raajan. Tranmæl tjïerteste dïhte orre siebrie tjuara gaajhki sjyöhtehke gyhtjelassigujmie barkedh dovne saemide gaskemsh, jïh saemiej jïh mubpiej gaskem.  Årganisasjovne byöroe agitatovrh olkese seedtedh jïh plaeriem bæjhkoehtidh.[iii]

Åålmegemïelh buektedh – saemien jïh nöörjen

Johan Roska baakoem vaalta. Dïhte varke vuajna vihkeles aktem saemien laantenvijries årganisasjovnem tseegkedh- jalhts joekehtsvoeth gïelesne jïh dåeriesmoerine. Vihkeles plaerieh tseegkedh, tjaaleme dovne saemien jïh nöörjen gïelesne.[iv]

Goh rijhketjåanghkoen dirgeente, Roska joe aarebi gaatelassjeme dam faatoes  nuepiem saemiestidh håalemestovlesne. Jïjtje Johan Roska dovne daaroen jïh noerhtesaemien maahta. Dïhte toelhkeste gosse Klemet Somby noerhtesaemien soptseste.[v]

Akteraeresne årganisasjovneåssjaldahken bïjre

Johan Roska lea akte mij ij dan varke aajhpehtovvh. Juktie slyöhpedh saemieh juakadieh, dle rijhketjåanghkoe tjuara guhkiebasse båetedh åssjaldahkine årganisasjovnen bïjre. Daelie aktem moenehtsem raereste. Daerpies aamhtesem vielie salkehtidh! Rijhketjåanghkoe raeriestimmiem akteraeresne nænnoste. Jïjtje Roska sjijsjie årganisasjovneåssjaldahkem åehpiedehtedh Finnmaarhkesne. Mænngan åådtje sov tjiehpiesvoeth goh håalije jïh årganisasjovnetalentem nuhtjedh barkijesiebrien sisnjelen desnie.

  • [i] Dagsposten7/2 1917, Dagsposten 8/2 1917, Dagsposten 10/2 1917
  • [ii] Ny Tid 10/2 1917
  • [iii] Ny Tid 10/2 1917
  • [iv] Ny Tid 10/2 1917
  • [v] Dagsposten 7/2 1917

Ellen Lie (1876 – 1946) lij journaliste plaeresne Dagsposten Tråantesne. Aktene barkoedåehkesne gusnie doh jeanatjommesh lin ålmah, dïhte akte vihkeles håalohke almetje sjïdti sosijaalejournalistihkese.

Sov eadtjohkevoeten baalte maanaj reaktaj åvteste jïh dej åvteste mah siebriedahken ålkolen gahtjin, aktem jïjtse saemiepoltihkeles sijjiem redigeradi plaeresne Dagsposten. Dam darjoeji jalhts ij lij saemien maadtoste.

1916 Elsa Reenbergine åahpeni. Ellen Lie akte eadtjohke öörnedæjja sjïdti soejkesjimmesne jïh tjïrrehtimmesne rijhketjåanghkoste goevten 1917. Lie tuhtji lij joekoen vihkeles doh saemieh mah Tråantese böötin edtjin jïjtjemse åajvaguessine damtedh. 

Ellen Lie, Elsa Renberg, Anna Løfwander Jarwson
Ellen Lie, Elsa Renberg, Anna Løfwander Jarwson

Plaeresne Dagsavisen tjåadtjoeji tsïengelen 31.b.: Tjaelije pryövoe sov ellen buaratjommesem darjodh vaerien almetjidie, ihke dah edtjieh damtedh sijjieh leah åajvaguessieh, jïh eah damtedh haeniehtamme jallh nåakebe goh jeenjesh dejstie ojhte vienhtieh. …..

Dagsposten-28-feb-1917-1

Men daelie gosse våålese båetieh ”darverne” gåajkoe ihke sijjen aamhtesh gïetedidh goh jïjtse åålmege, edtjieh voelpi gåajkoe båetedh, mah dejtie boerehkelaakan dåastoeh.[i]

Dagsposten-31-jan-17-1

Dagsposten 28.02.1917.pdf

Dagsposten 31.01.1917.pdf

Marie Finskog dïhte mij baakoem vaalta rijhketjåanghkoen 2. biejjien. Dïhte lea akte dejstie 40 nyjsenæjjijste rijhketjåanghkosne dej ovrehte 150 almetji gaskem tjåanghkosne.

Astri Aasen, Lappekone Marie Finskog (72,5 x 56,5)
Marie Finskog aktem veaksehks håalemem höölti rijhketjåanghkosne goevten 8. b. 1917. Gosse håalemestovlem leehpi, plaerien guvviedæjja Mariem plæjjohkinie vïhtesji plaeresne Dagsposten. Dïhte aaj akte gellijste portrehtijste rijhketjåanghkoste mejtie Astri Aasen måaladi. Daate måaladamme guvvie daelie Saemiedigkien parlameentegåetesne gævnjesje. Guvvie: Saemiedigkie/Bjørkmanns trykkeri.

Dïhte saemiej reaktadomtesen bïjre soptseste, reaktan bïjre jïjtsh gåatomedajvh reeredh dan åvteste sijjieh dah, mah leah rijhken voestes åålmege. Jïh, saemiej krievvieh laantem ræjhkoes dorje. Dejstie bearkoem åådtje – «daaj boehten gosse bearkoe dan dovres». Bovtsenbearkoe akte vierhtie neavroebaeliej. Saemiej båatsoe akte buerie jïh aevhkie gaajhkesidie! [i]

Jåartaburrie mij ahkedh læsseneminie dïedtem åtna dan tjiehpieslaakan barkedh olles ovvaantoeh båatsojne læssenh, Marie Finskog tjïerteste. Men saemieh byöroeh tjåanghkenidh, jïh åejvieladtjide luvnie öörnegi bïjre syökedh mah ovvaantoeh heerredieh.

Finskogen håalemen mænngan tjåanghkoe seamadi moenehtsem nammoehtidh mij edtji laakegyhtjelassem salkehtidh. Daate moenehtse tjoeri dovne båantaj jïh båatsoesaemiej ïedtjh gorredidh.

[i] Plaereste Dagsposten 8/2 1917

Ellen Lie aalkoeprotokollem 1917-rijhketjåanghkoste tjeeli jïh protokolle altese nommevæhtam åadtjoeji.

En-populaer-protokoll

Vaatovh aalkoeprotokolleste

Göökten jaepien gietjeste Ellen Lien aalkoeprotokolle privaate aajhterijstie vadtasovvi Tromsøen museumasse - protokolle 1917.

Tjåanghkoen mænngan båatsoeinspektööre Kristin Nissen jïjtse mïerhkesjimmieh tjeeli sæjroej raedtesne, jïh aktem lissiehtassem 11 sæjroejgujmie lissiehti. Inspektööre Nissen hoksi protokolle, aaj lissiehtasse, våålese tjaalasovvi, jïh seedtesovvi Laanteburriedepartemeentese tsïengelen 1918.[i]  Nöörjen båatsoedelegasjovne sov gïetetjaaleme kopijem åadtjoeji tsïengelen 1918.

Desember-2016-import-139

Aaj sveerjen [ii] båatsoedelegasjovne sov gïetetjaaleme kopijem  åadtjoeji mïetsken 1917, bielelen lissiehtassh. Jïh Daniel Mortensson jïh Johan Roska fïereguhten kopijem åadtjoejin. Ellen Lie aalkoeprotokollem bååstede åadtjoeji.[iii]

Desember-2016-import-137
  • [i] Laanteburriedepartemeenten Kontovreste båatsose jïh jaevriegöölemasse, båatsoeinspektööre, Rijhkevåarhkoste, Nöörjen Våarhkoevierhkie.
  • [ii] Tjaalegistie Renbetesdelegerade 1913 vol. 15, Rijhkevåarhkoste Sveerjesne.
  • [iii] Borgen 1997.

Gosse raastem Sveerjen jïh Danmaarhke-Nöörjen gaskem vihtiesti, daate saemien juhtije-almetji jieledenuepieh jarkeli. Krievviej gåatomelaante idtji dejtie orre vihtiestamme staateraastide fulkh. Reereme jïh åtnoe eatnamistie lin joe saemien pråvhkoen mietie stuvrehtamme.

Båatsoe laantegaskesne

Aalkoelisnie idtji daate pråvhkoe joekehth gaskem nöörjen jïh sveerjen bieliem saemien årromedajvijste, bovtsegåatomedajvijste, jïh juhtemegeajnojste.

Juktie daam reaktavåaromem vaarjelidh, dle saemiej reakta frijjelaakan vaanterdidh sijjen krievviejgujmie dan orre staateraasten bijjelen, vihtiestamme Lappekodisillesne jaepeste 1751. Dïhte lij akte lissie raastesjïehtedæmman dej göökte staati gaskem.

Saemiej gåatomelaante jïh juhtemegeajnoeh akte vihkeles teema sjïdti rijhketjåanghkosne 1917. 1882 Sveerje jïh Danmaarhke-Nöörje lin nænnoestamme dam mij gohtjesovvi Felleslappeloven (Ektiesaemielaake) jaepeste 1883. Dïhte faamoem utni båatsose gåabpegen staatesne. Men unioneloetemisnie 1905 dle sïjhti nöörjen bieleste daate ektielaake edtji nåhkedh.

Lappekodicillen jaepeste 1751 lij akte jååhkesjimmie jïh juridihkeles jaefiestimmie saemijste goh almetjetjïerte, jïh akte latjkoe mij lij gaagnine saemide. Jalhts Nöörje sïjhti fealadimmie raasten bijjelen edtji nåhkedh, dle Karlstad-konvensjovne 1905 dam heerredi. Dïhte jeehti ij guhte dejstie laantijste aktelaaketje meehti jarkelidh jallh galhkedh Lappekodicillem.

Dan åvteste dle laake jaepeste 1883 tjåadtjoen sjïdti 1919 raajan gosse akte orre bovtsegåatomekonvensjovne nænnoestamme sjïdti dejstie göökte laantijste. Dïhte faamoem åadtjoeji jaepien 1923.

Konvensjovne hoksi sveerjen saemieh åadtjoejin giesiegåatome-laantem Nöörjesne nuhtjedh. Jïh nöörjen saemieh meehtin daelviegåatomelaantem Sveerjesne nuhtjedh. [i]

Jåartaburrieh jïh båantah

Dïhte noere nöörjen nasjovne sïjhti sov jïjtjeståvroem vaarjelidh jïh sjïehteladtedh ihke almetjh laantegaskesne årroejin. Daate vååjnesasse båata Karlstad-rååresjimmine. Dïhte nöörjen saadthalmetje Benjamin Vogt jeehti... Lij akte Jieledegyhtjelasse nöörjen Årrojh sjugniedidh mah jåartaburrine gïehtelin noerhtene– men akte stoerre Låhkoe saemijste mah fealadin lij akte joekoen stoerre Heaptoe. Akte nasjonaale Årrojedåehkie – Årrojh mah Jåartaburrine gïehtelin, mah sijjen jielemen tjïrrh lin vïedteldahkesne Årromesæjjan jïh mah aktem sjïere Nasjonaaledomtesem utnin, lij dïhte bööremes Vaarjelimmie Vaahran vööste luvlede….[ii]

Sveerjen reerenasse aaj sïjhti årrojh laantegaskesne utnedh. Saemieh raasten gåabpegen bielesne dan åvteste gïervebe tsiehkiem åadtjoejin unioneloetemen mænngan. Destie ånnetji ånnetji ovvaantoeh ïedtji bïjre sjïdti dej juhtije saemiejgujmie mah bovtsigujmie gïehtelin.

Reindriftsforv-Nordland-Korespondanse-Lov-1883
Guhkiedamme luhpiesvote laakeste jaepeste 1883. Båatsoeburriejreereme Nordlaantesne, korrespondanse Da01. Statsarkivet i Trondheim.

Sïejhmelaakan vuajneme, dle unioneloetemen gaavhtan gaertjiedimmieh sjïdti jieledevuekine saemien årroejidie laantegaskesne. Naakenh dejtie gaertjiedimmide loetin viehkine fuelhkielïhtsegh seamma fuelhkesne joekehts staateårrojestaatusem åadtjoejin. Jeatjah staateraasten mubpien bealan juhtin.

Saemiej båeries latjkoeh

Gosse rijhketjåanghkoe lij 1917, dellie nöörjen jïh sveerjen staate lin daamtaj rååresjimmine dan saemien båatsoen bïjre raastedajvine. Nöörjen bieleste lij akte sjaavnjoe raastegïerten bïjre. Gïerte edtji heerredidh krievvide raasten bijjelen båetedh. Dovne fylhkenålmaj våarhkojne, båatsoereeremisnie jïh lappefogden våarhkojne gellie aamhtesh gååvnesieh ovvaantoej bïjre gaskem årroeh-jåartaburrieh jïh juhtije båatsoesaemieh. Sïeterh jïh staehkieh miehtjesne gusnie krievvie gåatoeji, dåeriesmoerh sjugniedin. Båantah maaksoem krïevin dan åvteste dah lin suejniem teehpeme jïjtsh gåetiekreekide, gosse krievvieh miehtjesne gåatoejin. Dellie aamhtesem veeltin jïjtsh gïeti sïjse jïh bovtside vöötjin.

Fortrolig brev i pdf

Mastedimmieh krievvijste aajhterigujmie gåabpagihtie bieleste staateraastijste, lin naa sïejhme.

Men gellie tjuetie jaepiej tjïrrh båatsoesaemieh dam loeteme viehkine latjkoeh darjodh gaskemsh. Unioneloetemen mænngan dle gïervebe sjïdti dagkerh latjkoeh darjodh, jïh dovne åejvieladtjh idtjin dejtie lyjhkh. [iii]

Gïerve aamhtese

Bovtsegåatomeaamhtese lea hijvenlaakan vihtiestamme dovne tjåanghkoegærjesne jïh plaerietjaaleginie.

Daate lij akte gïerve aamhtese! Muvhth gyhtjelassh lin krievviej gåatomedajvi bïjre giesege jïh daelvege. Digkiedimmieh lij aaj dej ovmessie vuekiej bïjre bovtsigujmie gïehtelidh, jïh dej ellen bööremes strategijigujmie båatsose. Röörosen dajvesne lin aaj båatsoem jarkelamme bearkoedorjemassese jïh vielie årroeh-almetjinie sjïdtedh.

Telegram-1910
Plaerie saemienfåvhtese Aarbortesne laanteburriedepartemeenteste, 1910. Svïenske bovtsh bïjre. Båatsoeburriejreereme Nordlaantesne, korrespondane Da01. Statsarkivet i Trondheim.

Jeatjah dajvine jöörhkin juhtijealmetjinie årrodh, buhtjemeaaltoejgujmie goh ellen bööremes. Seamma tïjjen lij aaj sagke stuerebe krievvieh dejnie noerhtemes fylhkine, naakede mij jeatjah såarhts gïehtelimmievuekieh krïevi.

Bearkoedaerpiesvoete

Gosse rijhketjåanghkoe lij goevten, veartenedåaroe lij eerjeminie veartenisnie. Don baelien lij sosijaale jïh politihkeles stujmie, jïh dïhte båetije revolusjovne lij joe tsïhkeminie Russlaantesne. Jienebh dejstie saadthalmetjijstie rijhketjåanghkosne tjïertestin man vihkeles båatsoe lij dan gïerve baelien mij lij dellie. Lars Holm tjïertesti.. saemieh daej nåake boehten edtjin dah årrodh mah laantese reeblieh dam daerpies bearkoem.[iv]

Gïerve effektem mööledh saemietjåanghkoste 1917 båatsoeaamhtesen muhteste. Tjåanghkoe aktem moenehtsem saemijste nammoehti, mij aktem jïjtse raeriestimmiem darjoeji nöörjen båatsoelaakese.

Gosse lin barkeminie laakine dle daam raeriestimmiem krööhkesti. Mijjieh aaj vuejnebe jienebh åejvieladtjh lin stïeresne saemien tjåanghkosne, dovne goh eadtjohke almetjh tjåanghkosne jïh vïhtesjæjjah.

telegram mars 1916
Telegramme njoktjen 1916 sveerjen bovtsen bïjre Nöörjesne. Åarjel-Trööndelagen fylhkenålman våarhkoste. Statsarkivet Tråantesne.

Gaaltijh

  • Peder Borgen: Samenes første landsmøte. Tapir. 1997
  • [i] Gånkan laanteburrie- jïh beapmoedepartemeente.  Ot.prp. nr. 75 (2004 – 2005) Om lov om endringer i lov 9. juni 1972 nr. 31 om reinbeiting i henhold til konvensjon av 9. februar 1972 mellom Norge og Sverige om reinbeite. 2005.
  • [ii] Gunnar Eriksen: Tilvenningen til samisk kultur og rettstenking i norsk høyesterettspraksis. I Kart og Plan 2. 2002.
  • [iii] Åarjel-Trööndelagen fylhkenålma, lappesaker/saemieaamhtesh 1912 – 1927 Pd2. Statsarkivet i Trondheim.
  • [iv] Ny Tid. Goevten 7. b. 1917.