ENG
Theodora_portrett_02

Theodora Ommundsen og to av dei andre innsette i Landsfengselet.

Lovlaust liv

Siste delen av 1800-talet var prega av store endringar i levekåra for mange menneske i Noreg, som elles i Europa. Eit typisk trekk var at folketalet i byane auka kraftig. Ikkje minst handelsverksemd gav nye sjansar til dei som ikkje lenger fann livsgrunnlag på bygdene. I denne nettutstillinga skal vi følgja dei spora vi kan finna i ulike offentlege arkiv etter ei kvinne som blei fødd i Haugesund i 1858. Vi skal sjå at sjølv om den nye tida gav grunnlag for vinst og vekst, var fallhøgda stor både for verksemder, familiar og einskildmenneske. Sjukdomsbøra var framleis ganske tung og det var smått med hjelpeordningar. Storfamiliane som vi kjenner frå bygdene, ser vi ikkje så tydeleg i byane. Theodora som vi skal følgja her, fekk eit langt liv. Men ho kom skeivt ut av ungdomsåra. Det skulle prega livet hennar.

Haugesund er eit godt døme på ein stad som eigentleg oppsto midt på 1800-talet. Utgangspunktet var ei grend i ein typisk norsk kystkommune, Torvastad, utan noko som helst bypreg. Det var nærleiken til sjøen, aukande behov for internasjonal skipsfart og periodar med godt sildefiske som sikra utvikling og vekst. Mange var dei som søkte lukka i det nyoppretta «ladestedet» som raskt fekk status som «kjøbstad». Ein del lukkast, men slett ikkje alle. Det skal vi sjå nærare på i denne nettutstillinga.

Theodora Alvilda Charlotte Ommundsen, blei fødd i Haugesund i 1858. Frå før av hadde foreldra, Tønnes Andreas og Ane Severine, ein son, Ove Gerhard, på fem år. 

Haugesund 1860
Fotograf M. Selmer/Haugalandmuseet. Bildet er frå 1860 og viser hamna i Haugesund sett frå Trosnaberg på Risøy. Dette er det eldste kjente fotografiet av byen. Vindmølla på Havnaberg (midt i) var flytta frå Hasseløy i 1859. Den nye Skåre-kyrkja stod ferdig same året. Arkivreferanse: Selmer, M./Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.000068. 
Kartutsnitt Haugesund 1856_2020_02
Til venstre utsnitt av kart frå Haugesund frå 1856 og til høgre eit utsnitt over det same område av byen i 2020. (Kjelder: G.N. Tausan (1856), Statens kartverk (2020).) Eigedommen mellom Møllervegen, Tuhauggata og Strandgata, der Theodora vaks opp, er markert med raud ring på begge karta. (Nord er oppover.)

Begge foreldra var innflyttarar. Faren var frå Feda i Kvinesdal og mora frå Flekkefjord. Dei flytta begge til Haugesund i november 1851 og gifta seg månaden etterpå. Han var 29 år og ho 26. 

Det året Tønnes Andreas Ommundsen kom til Haugesund, var det totalt 233 bygningar der. Av desse var 73 våningshus, 61 kombinerte vånings- og sjøhus og 99 sjøhus. [1] Ti år tidlegare hadde det berre vore 12 våningshus og 27 pakkhus og brygger. 

Slektstre 24.10.2020
   Slektstre som syner kven foreldra og besteforeldra til Theodora var. 

Den første tida i Haugesund var faren, Tønnes Andreas, registrert som snekkar. Det same yrke oppgav han også då sonen blei fødd halvanna år seinare. Familien såg ut til å klara seg godt, sjølv om inntekta ikkje var høg. I likninga for skatteåret 1855 stod Tønnes Andreas oppført med ei inntekt på 130 spesidalar og ein formue på 150 spesidalar. [2] Det var litt over gjennomsnittsinntekta for tenestefolk på den tida. 

Då Theodora kom til verda, var han registrert som handelsmann og seinare som kjøpmann. Inntekta og formuen auka merkbart på 1860-talet. Han var huseigar og gjorde det godt som handelsmann. Handelsborgarbrev fekk han i januar 1859, tre dagar etter at Theodora var døypt.

Borgerbrev 1859
Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Borgerskapsprotokoll 1855-1873, SAST/A-102163/E/L0001.
 

Barndomsheimen

Theodora sin barndomsheim var hus nummer 14 i andre rode. Huset hadde to etasjar. Det var "opført af Tømmer og Bindingsværk, bordklædt og tagtækket". Grunnflata var rundt 89 m² og høgda 7,5 meter. I eit av romma i hovudetasjen hadde faren, Tønnes Andreas, butikk. [3]

Ut frå Adresse-Kalender for Norges Handel og Industri for 1860, veit vi litt meir om vareutvalet i butikken.

Annonse T.A. Ommundsen
Utsnitt frå «Et blad av Haugesunds historie i 50-60 årene», Haugesunds Avis lørdag 21. november 1936 s. 14.

 

Strandgata 1860_70
Theodora sin barndomsheim låg der Strandgata møtte Møllerveien. Delar av eigedomen har i dag har adresse Strandgata 192. Dette fotografiet av Strandgata er tatt frå krysset ved Torgbakken og nordover. Huset til høgre, tidlegare Haugesund Sparebank, er nummer 161. Theodora sin heim låg på venstre sida, litt lenger nord. Ein reknar med at fotografiet er tatt ein gong mellom 1864 og 1870. Personane som er avbilda, veit vi ikkje kven er. Det er ikkje heilt utenkeleg at ein av dei kunne vore eller faktisk var Theodora, faren eller broren. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.001974.  

Morlaus oppvekst i materielt trygge kår

Mora døydde kort tid før Theodora fylte fire år. Dødsårsaka er ikkje oppgitt i kyrkjeboka, men det står at det ikkje var av smittsam sjukdom. Etter at mora døydde, blei Theodora, broren og faren buande i huset faren hadde kjøpt før Theodora blei fødd. [4] Der budde også fire andre personar. Ein av desse var tanta Helene, mora til Theodora si ugifte søster.

Kva tid broren, Ove Gerhard, flytta ut og kor han blei av, har vi ikkje klart å finna ut. Han kan ha reist til sjøs etter han blei konfirmert eller han kan ha utvandra. Det kan også vera at han døydde i ung alder. Vi finn han ikkje i folketeljinga i 1875, og han er ikkje oppført som fadder på nokon av barna til Theodora. 

Faren, Tønnes Andreas, engasjerte seg i lokalpolitikk og sat i formannskapet i tre periodar; 1861-62, 1863-64 og 1869-70. Han var dermed ein av fire medlemmar i formannskapet som i 1862 tok initiativ til at Haugesund skulle fremma forslag overfor Stortinget om å bli kjøpstad. [5]

Det same året han blei handelsborgar (1859), var han med i likningskommisjonen og året etter i overlikningskommisjonen. Han var også med i Reguleringskommisjonen. [6]

Skatteligning 1864 i avisen
Morgenbladet 24. februar 1864.

Som det går fram av avisoppslaget, tente Tønnes Andreas godt som handelsmann. Formuen han la seg opp, vaks år for år. I likninga for 1860 som gjeld inntektsåret 1859, stod han bokført med ein formue på 600 spesidalar. [7] Det tilsvarar rundt rekna 170 000 kroner i dag (2019). Fire år seinare var formuen dobla. Etter ni år som handelsmann, hadde han ein formue på 2500 spesidalar, altså litt over 700 000 kroner i dagens pengeverdi. Men pengane han hadde lagt seg opp, minka drastisk, og det førte til store omveltingar for familien.

Midt på 1800-talet var Haugesund i kraftig vekst. Folketalet auka og økonomien var god som følgje av eit rikt sildefiske. Då Theodora blei fødd, eigde far hennar eit hus. Det var kombinert bustad og krambu. Utetter på 1860-talet kom det ytterlegare tre bygningar på eigedommen. Branntakstane viser at desse husa blei utbetra ved at dei fekk fleire rom og romma blei malte og tapetserte. Dei økonomiske opplysningane vi har om faren, tyder på at det gjekk godt for han så lenge sildefisket var godt. Familien hadde etablert seg som ein del av borgarskapet i byen. Det er såleis grunn til å tru at barneåra til Theodora var prega av materiell tryggleik, og at framtidsutsiktene hennar var gode. Men då sildefisket svikta, gjekk det også dårleg for Ommundsen. Kva dette hadde å seia for at Theodora ikkje skulle oppleva å bli ein del av borgarskapet i Haugesund, veit vi eigentleg ikkje. Men tapet til faren må ha sett varige spor hos henne, som då knapt hadde blitt ungdom enno.

Utrygg konfirmasjonstid 

Konfirmasjonstida til Theodora må ha vore vanskeleg. Eit halvt års tid før ho stod til konfirmasjon i 1873, blei barndomsheimen seld på offentleg auksjon. Om dei etter salet blei buande i huset som leigetakarar eller om dei fann seg ein annan stad å bu, gir kjeldene ikkje svar på. Men i skattelikninga for 1875 er det notert at T. A. Ommundsen ikkje lenger er huseigar. Husa hans står på "Osmund Olsen Bergelands Boe", og det er notert at desse var "T. A. Ommundsens forrige Huse". Folketeljinga frå same år viser at malar Ole Olsen, som kjøpte eigedomen på auksjonen, og ein heil del andre personar, budde i dei ulike husa. [8]

Auksjon-001
Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VN Auksjoner- saksdokumenter 1871-1876, SAST/A-101415/01/V/VN/L0002. 

Tirsdag den 22 April førstkommende Kl. 10 formiddag bliver efter Forlangende af Aanen G. Sørhaug offentlig Auktion afholdt i Bythingstuen hersteds over T. A. Ommundsens Vaaningshuse med tilhørende Bygninger og Grund i Byens 2 Rode til fyldesgjørelse af Gjeld efter Pantobligation dat. og thingl. 15 mai 1857 Skadesløsbrev af 21 Juli, thingl. 10 August 1861 og Commisionsforlig af 16 Januar 1873.
Konditionerne erfares ved Auktionen
Haugesunds Byfogdkontor den 22 Marts 1873
Bekjendtgjøres Opslag og bedes derefter tilbagesendt snarest mulig. 
Martin Nielsen

Tradisjonelt sett var konfirmasjonen inngangen til vaksenlivet. Det var forventa at ein etterpå skaffa seg jobb og sjølv tok ansvar for sitt eige liv. Svært mange familiar, både på bygda og i byane var avhengige av at barna tente sine eigne pengar og at dei, om dei blei buande heime, bidrog med det dei tente. I meir velståande heimar sørga ein kanskje for at gutane fekk utdanning og etter kvart godt betalte jobbar, og at jentene blei "godt gifte" slik at dei var sikra ei trygg framtid økonomisk sett.  

Kva Theodora har tenkt og følt då familien sin økonomiske situasjon blei så vanskeleg at barndomsheimen måtte seljast, fortel ingen arkivkjelder vi kjenner til, noko om. Men ho må utan tvil ha vore bekymra for framtida og usikker på korleis ho skulle klara seg. Kanskje var den utrygge livssituasjonen utslagsgivande for at kristendomskunnskapen hennar var «Næsten meget god» og at ho viste «Flid, meget god Opførsel» då ho var konfirmant hausten 1873? Kanskje reflekterte presten si vurdering berre den intellektuelle kapasiteten ho hadde?

Då broren, Ove Gerhard, stod til konfirmasjon hausten seks år tidlegare, blei han vurdert omtrent likt: «Næsten meget god Christendomkundskab, Flid og Opførsel.» Faren deira hadde derimot: «Særdeles god Kundskab, meget god Opførsel», men var «dog noget vilter.» 

Referansar: 

[1] Halvorsen, L. (1916): Haugesund i 50 år. Sjå side. 20 og 21.

[2] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Ligningsvesen/Ligningskommisjon, Ligningsprotokoll 1856, "Udskrift af Ligningsforretningen for Haugesund 1856", Asta-ID A-795.

[3] Arkivreferanse: SAST, Norges Brannkasse Haugesund, 0001/O/L0001, Branntakstprotokoll, 1846 – 1867, fol. 94a-b.

[4] Folketeljing i ladestaden Haugesund, Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Journalvedlegg 1855-1904, D-L0001.

[5] Kongshavn, Trygve og Westbøe, Margit (1930): Haugesunds kommunale administrasjon i 75 år. Sjå også dokument i arkivet etter Haugesunds magistrat, Journalvedlegg 1855-1904, D-L0001: Udskrift af Haugesunds Formandskabs Forhandlingsprotocol.

[6] Kommisjonen var sett saman av medlemmane i bygningskommisjonen (dvs. politimeisteren, branndirektøren og bygningskyndige personar), magistraten og så mange av formennene som desse bestemte. Det var val annan kvart år. Magistraten var formann i kommisjonen. Handelsborgar Tønnes A. Ommundsen var med frå 15. april 1861 til 1864. Kjelde: Kongshavn, Trygve og Westbøe, Margit (1930): Haugesunds kommunale administrasjon i 75 år.

[7] Opplysingane er henta frå: Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Ligningsvesen/Ligningskommisjon, Ligningprotokoller 1860-1873, Asta-ID A-795.

[8]  Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VA bytingsprotokoll 1872-1879, side. 137. SAST/A-101415/01/V/VA/L0002. 

Auksjonen av barndomsheimen til Theodora

Auksjon 4. februar 1873:

Aar 1873 den 4 Februar blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator bonorum i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction afholdt i Bytingsstuen over T. A. Ommundsens Vaaningshus med Grund og øvrige Tilhørigheder. Forretningen bestyredes af Byfogden i Overvær af Auctionvidnerne R. H. Reimers og Chr. Ingelsrud. Hvorda fremlagdes 1 Auctionsplakat i 4 Exemplarer bekjendtgjort ved 2 Opslag, ved Klokken og i Karmsundsposten samt Stavangeren. 2. Reqvisition af 6 Januar sidstleden. 3. Forligsklage af 3 Decbr f. A. med Henvisningspaategning. 4 Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Osmund Bergeland paa 1000 Spd med 2 Prioritet i Vaaningshuset, dateret 15d thl. 16 Marts 1871 med Paategning af 18 April, thl. 4 April s. A. hvori for Tydeligheds Skyld tilføies at Grund og Tomt mellem Langgaden og den gamle Vei i 3 Kvartal, nordenfor Torvet med Mur og nagelfaste Andretninger tillige ere pantsatte. Opsigelse af Obligationen forkyndt 6 Mai f. A.

S. Flaaden som Curator bonorum i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo mødte og tilførte følgende Konditioner:

1. T. A. Ommundsens ovennævnte Eiendom beliggende mellem 1 Langgade og den gamle Vei og stødende til N. M. Torgersens Eiendom paa Nordsiden i 3 Qvartal nordenfor Torvet i Byens 2d Rode med Grund og øvrige Tilhørigheder sælges i den Stand hvori samme ved Tilslaget befindes, ryddiggjøres af Kjøberen paa egen Bekostning og staar fra Approbationen for Kjøberens Regning og Ricico. Approbationen meddeles i Tilfælde af Curator bonorum S. Flaaden inden 3 Uger.

2. Kjøberen har paa Forlangende at stille antagelig Selvskyldnerkaution. Enhver Bydende er pligtig at vedstaa sit Bud om Overbud forkastes.

3. Kjøberen overtager de paa Eiendommen hvilende Heftelser efter Panteobligationen til Aanen Gautsen Sørhaug stor 300 Spd., dateret og thl. 15 Marts 1867 og Skadesløsbrev til den samme og Konsul T. Eide af 26 Juli thl. 10 August 1861 oprindelig paa 800 Spd.; men hvorpaa efter Opgivende i Debitors Panteobligation til den Afdøde kun skal stå til rest 280 Spd. Disse Heftelser bliver at leqvidere i Kjøbesummen. Boets Tilgodehavende efter den fremlagte Panteobligation betales til Curator bonorum S. Flaaden med Halvdelen inden 24 Juni og med Resten inden 29 Septbr førstkommende. Resten af Kjøbessummen erlægges til rette Vedkommende. Kjøbesummen forrentes med 5% aarlig fra Approbationen til Betaling sker.

4. Uden Afgang i Kjøbesummen erlægges Kjøberen a. 2% Inccassation til Incassator S. Flaaden af Boets Fordring samtidig med 1 Termin. b. De paa Eiendommen hvilende Skatte Afgifter og Udredsler af ethvert Slags. c. Omkostningerne ved Auctionen samt Skjødets Udfærdigelse og Thinglæsning.

5. De nuværende Leiere behoder sin Leieret til førstkommende Mikaeli Flyttetid. Leien fra førstkommende Paaske Flyttetid tilfalder Kjøberen.

6. I Mangel af Betaling svarer Kjøberen og Selvskyldner Kautionist uden Hensyn til Opholdstid for Haugesunds Forligelsescommission og Bything efter Varsel som for indenbyesboende forkyndt i Huset ligesom Incassator er berettiget til uden Lovmaal og Dom og uden Løsningsret at stille Eiendommen til ny Auction paa Kjøberens Gevinst og Forlis.-

7. For at vinde Gyldighed maa Skjødet være forsynet med Incassators Kvittering.
Konditionerne oplæstes og Auctionen fremmedes. Eiendommen opraabtes for 1600 Spd. og blev tilslaaet Curator bonorum. S. Flaaden paa Osmund Olsen Bergelands Dødsboes Vegne som den Enestebydende for et Bud af 1200 - tolv hundrede Speciedaler.

Forretningen sluttet.
Martin Nilsen   Chr. Ingelsen   R. H. Reimers

Auksjon 27. mars 1873

Aar 1873 den 27 Marts blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator i Osmund Bergelands Dødsbo 2de Gangs Auction afholdt over T. A. Ommundsens faste Eiendom i Byens 2 Rode. Forretningen bestyredes af Byfogden i Overvær af de opnævnte Vidner Bager R. H. Reimers og Lærer Chrisitian Ingelsrud.

Hvorda. Administrator fremlagde Auctionsplacat af 24 f. M., bekjendtgj. i 4 Exempl. ved to Opslag samt ved Klokkeringning og i Karmsundsposten og Stavangeren.
Curator bonorum S. Flaaden fremlagde Forligsklage af 3 Decbr f. A. med Henvisningspaategning samt Panteobligation fra T. A. Ommundsen af 15 Marts 1871, thl. 16d s. M. med Paategning af 28 April thl. 16 Mai næstefter, hvorefter Boet har tilgode 1000 Spd. med Renter fra Udstedelsen.-
Comp. henviste til Konditionerne ved Auctionen den 4 Febr, som fremdeles bliver at benytte, dog saaledes, at første Termin af Boets Fordring forfalder den 15 Juli førstkommende ligesom Kjøberen uden Afgang i Kjøbesummen betaler Omkostningene ved forrige Auction til Beløb 6 Spd 57 s. Bestemmelse om Approbationer vil i Tilfælde blive meddelt enten paa Stedet eller i Løbet af Dagen.-
Konditionerne med de ovenanførte Tillæg bleve oplæste og Auctionen fremmedes. Eiendommen nemlig Vaaningshuus med Tilbygninger og Grund opraabtes for 2000 Spd. og blev tilslaaet Høistbydende S. Flaaden paa Osmund Bergelands Boes Vegne for 1200 - tolv hundrede Speciedaler. Næstbydende var Stener Hervig med 1000 Spd. - et tusinde Speciedaler.
Skiftesamlingen sluttet.
Martin Nilsen    Chr. Ingelsrud    R. H. Reimers
27/1 udstedt Skjøde. [1]

Udsat Sag 1873

Osmund Bergelands Dødsbo mod T. A. Ommundsen.

Indstevnte Ommundsen fremlagde en Regning af Dags Dato paa et noget mindre Beløb end hvad han har anmeldt i Skifteretten nemlig paa 103 Spd. 3 o 6 s.; men ikkedesto mindre er han villig til at forlige Sagen saaledes at de gjensidige Fordringer udenfor Comparentens Pantegjæld bortfalder.

Flaaden paa Boets Vegne indgik paa dette Tilbud, og Partene begærede Sagen hævet. - Eragtet: Sagen hæves som forligt.[2]

Ekstratingssak 1875

Aar 1875 den 28 Januar blev Extrathing afholdt paa Byfogedkontoret og Retten betjent af Byfogden i Overvær af de tilkaldte Retsvidner Politibetjent Isak Nyman og Cantorbetjent Thomas Amundsen. Hvorda thinglæstes

1. Auktionsskjøde til Osmund Olsen Bergelandds Dødsbo paa T A Ommundsens Eiendom BrandNr 14 i 2 Rode for 1200 Spd dat 27d dennes.

2. Auktionskjøde (fra Osmund Bergelands Dødsbo) til Maler Ole Olsen paa samme Eiendom for 1500 Spd dat. 27 dennes

3. Panteobligation fra Maler Ole Olsen til Hypothekbanken paa 500 Spd med 1ste Prioritet i samme Eiendom, dat 27 dennes

4. Panteobligation fra Ole Olsen til S. Flaaden paa 1000 Spd med 2 Prioritet i samme Eiendom Optrins ret, dat 27 dennes

5. Aflæst Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Aanen Gautsen Sørhaug paa 300 Spd med 1ste Prioritet i samme Eiendom dat og thinglæst 15 Mai 1857, kvitteret 18 April 1873.

6. Skadesløsbrev fra T. A. Ommundsen til Aanen G. Sørhaug og T. Eide paa 800 Spd med Pant i samme Eiendom, dat 26 Juli 1861, thinglæst 10 August f. A. hvoraf aflæst 520 Spd den 16 Novb 1871, Resten aflæses ene efter Kvittering fra Aanen Gautsen af 18 April 1873 og en Paategning af S. Flaaden som Curator i Osmund O. Bergelands Bo af 18 April 1873 og 28 Januar 1875.

7. Aflæst Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Osmund Olsen Bergeland paa 1000 Spd med Pant i samme Eiendom, dat. 15 thinglæst 16 Marts 1871, efter Paategning af Skifteforvalteren i Osmund O Bergelands Dødsbo, Byfoged Nilsen, dat 27 Januar 1875

8. Thinglæst: Skjøde fra Ditlef Møller til Cand.theol. Christian Stender[?] Jacobsen paa et Grundstykke af Gd Hauge Løbe Nr 279 i Byens 2 Rode, mellem 1te og 2. Langgade og paa nordre Side af 13 Tvergade, - for 400 Spd, dat. 28 Januar 1875.
9. Thinglæst: Grundmaalingsforretning over samme Grundstykke afholdt 28 Januar 1875. - 
thinget sluttet
Martin Nilsen Th. Ch. Amundsen I M Nyman [3] 

Detaljerte opplysningar om skiftet etter Osmund Olsen Bergeland er å finna i arkivmaterialet etter skifteretten.

Referansar:

[1] Begge auksjonane er innført i auksjonsprotokoll 1867-1878. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete,VM Auksjonsprotokoller, Auksjonsprotokoll 1867-1878, SAST/A-101415/01/V/VM/L0001.

[2] Den utsette saka kom opp 31. mars 1873. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VA Bytingsprotokoll 1872 - 1879, s. 44, SAST/A-101415/01/V/VA/L0002.

[3] Auksjonsskøytet blei tatt opp på ekstrating 28. januar 1875. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VA Bytingsprotokoll 1872 - 1879, SAST/A-101415/01/V/VA/L0002.

Kart over Haugesund 1856 og oversyn over gatenamna i 1881

Kart Haugesund 1856
Kart over Ladestedet Haugesund av G. N. Tausan, 1856. Kartet er henta frå boka Haugesund i 50 aar av L. Halvorsen
Gatenavn_Haugesund_1881
Oversynet over gatenamna er henta frå boka Haugesund i 50 aar av L. Halvorsen (1916).

 

Haugesund - ein populær stad å flytta til

 

Avisartikkel 1941 om Haugesund
Fotomontasje av deler av artikkelen: "Byens undfangelse" av Chr. R. A. Haugesunds Avis lørdag 22. februar 1941 s. 5 og 6

Stedet vokste i folketall og velstand i uanet grad. I løpet av 8 år - fra 1845 til 1853 - gikk innbyggerantallet op fra 149 helt til omkring 800, og da Haugesund rykket op som ladested i 1855 hadde den 1066 innbyggere. I ladestedstiden gjennemgikk som før nevnt Haugesund en rask utvikling - et forhold som best fremgår av skatteligningen og kommunebudgettet. [...] Haugesunds innbyggerantall var i løpet av dets 10-årige ladestedstid blitt 3-dobbelt - fra 1066 til 3221 - da den rykket op blandt kjøpsteder. 

Theodoras foreldre er å finna blant dei første tilflyttarane til byen sidan dei busette seg der i 1851. Etter at byen fekk ladestadsrettar i 1855, gjekk det bare fire år til Theodoras far, T. A. Ommundsen, blei vurdert som kvalifisert til å få utstedt handelsborgarskap. Han var også ein av dei som støtta forslaget og stod bak initiativet om at byen burde blir kjøpstad. 

Vil du vita meir om Haugesund, les gjerne bøkene:

Eller avisartiklane:

Haugesund i 1850 og 60-åra

Avisoppslag 1930 Haugesund
"Et lite blad av Haugesunds historie i 50-60-årene", Haugesunds Avis, lørdag 21. november 1936

 

Udskrift af Haugesunds Formandskabs Forsamlingsprotocol Aar 1862 den 9de Mai

Tønnes på møte 1862
Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Journalvedlegg 1855-1904, D-L0001.

Udskrift af Haugesunds Formandskabs Forsamlingsprotocol
Aar 1862 den 9de Mai vare Formænd og Representanter, efter Indkaldelse af 5te Dennes, samlede i Communelocalet. Bekjendtgjørelsen har været indrykket i Karmsundsposten og circuleret, blandt Representanter og Formænd, hvoraf udeblevne Formand P. Høydahl, der anmeldte gyldig Forfald og Representant Magne Mundahl, der er afgaaet ved Døden. Magistraten var tilstede. Sagerne have ligget til Eftersyn hos Ordføreren siden 5te Dennes, hvilket, er bemerket, i Bekjendtgjørelsen.
Ordføreren refererede:
Sag No 2. Lieutnant Krags Skrivelse af 6te Juni f.A. i Anledning af Jordafstaaelse og Gruuskjørsel for den projekterede Vei herfra til Titlesnæs. Ordføreren bemærkede, at denne Skrivelse har været behandlet af Valestrands eller Stordøens Communebestyrelse, som dog ikke vedtog fri Jordafstaaelse for Veien i Valestrands Sogn. Den er ogsaa behandlet af Vigebygds Communebestyrelse, som heller ikke gik ind paa saamegen Grundafstaaelse. Derimod har Sveens Communebestyrelse vedtaget fri Jordafstaaelse gjennem hele Sognet og vedtaget, Gruuskjørsel efter Veilovens § 34. Torvestads Communebestyrelse har overtaget 1/4 Part af Jorderstatningen i Skaare Sogn og vedtaget Gruuskjørsel efter Veiloven, mod at Haugesund overtog de øvrige 3/4 Parter. Forøvrigt havde flere Jordeiere paa den hele Veilinie ligefra Haugesund til Valevaag i Valestrand afstaaet fri Grund til Veien og Andre eftergivet større og mindre Andele af den faldende Jorderstatning. Formandsskabets Forslag af 23de April d. A. refereredes og blev postviis sat under Votering.
Besluttet.
1. enstemmig: Communebestyrelsen garanterer fri Jordafstaaelse for den Deel af Titlesnæsveien, som kommer til at ligge inden Ladestedets Teritorium, ligesom den forpligter Communen til at præstere fornøden Gruuskjørsel for samme Veistykke.
2. eenstemmig: Communebestyrelsen overtager Udredelsen af de tilbagestaaende 3/4 Parter af Jorderstatningen i Skaare Sogn, under Betingelse af at det Offentlige besørger Expropriationen. 
3. eenstemmig: Som Bidrag til Jorderstatningen i Vigebygd Sogn bevilges et Beløb af 50, femti Spdr. 
4. eenstemmig Som Bidrag til Jorderstatningen i Valestrand Sogn bevilges 200, tohundrede Speciedaler.
[punkt 3 og 4] forandret ved Beslutning af 16 Juni nestefter
5. Communebestyrelsen andrager hos vedkommende Amtsmand om at Veisagen paanyt maatte blive faarelagte Stordøens og Vigebygds Communebestyrelse, idet man ikke tvivler om at disse Communebestyrelser i Erkjendelse af Veianlæggets Gavnlighed for samtlige Districter overtager den øvrige Deel af Erstatningessummerne.
Mødet hævet.
Martin Nielsen. L. J. Eide. T A Ommundsen. T. Eide H. Reienæs. Johannes Pedersen Saltvedt. S. Lothe. H. J. Olsen J.H. Hansen. Jacob Malmin. Jens Thomasen. Chr. Christiansen.
Lars Amundsen. H. H. Skarvethun
O Clementsen

Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Journalvedlegg 1855-1904, D-L0001.

Slekta på farssida frå garden Høyland i Feda

Theodoras far, Tønnes Andreas, var fødd 21. mars 1822 på garden Høyland i Feda. Han blei døypt i kyrkja tre dagar seinare. Foreldra var Omund Thoresen og Gro Thoresd. 

Foreldra Ommund og Gro overlet garden til eldestesonen, Thore,  i 1845.

No 6 OR 1 Spd 72 s 1845. No 12. Follaugscontract.

Vi underskrevne Ægtefolk Ommund Thorsen og Gro Thorsdatter Høyland af Fedde Sogn tilstaaer herved og gjør vitterligt: at da vi formedelst tiltagende Alderdom ikke længere kan forestaae at drive vores Gaardsbrug = 6 Engelsker ): 1 Skyldaler 17 Skilling i Gaarden Høyland Matr. No 7 i Fedde Sogn som sig bør, saa er det vi herved indbegiver os i Follaug og Livsforsorg til vores ældste Søn Thore Ommundsen paa følgende Conditioner og Vilkaar:

1) Forskaffer han os aarlig hver Aars Høst i forsvarlig Tid 6 er sex Tønder Havre melet og tilredet, 1/2 er en halv Tønde Byg, 1 er een Fjerding Malt med fornøden Humle, 3 er tre Skaalpund Tobak 1 Fjerding Salt, 6 Tønder Potates og 1/2 Tønde Potates til Frø eller Udsæde til at lade sætte paa een Ager efter nærmere Forening mellem os. -

2) Føder for os aarlig og forsvarlig 3 er tre voxne Køer paa Gaarden og 6 er sex Souver. Af Nødekreaturene beholder vores Søn Ungavlen imod at vedligeholde Køerne, men Ungavlen af Smaakreaturene forbeholder vi os selv, imod at vi vedligeholde samme om nogen bortfalder.

3) Forskaffer han os eller forbeholder vi os et godt varmt Huusvær paa Gaarden med fornødent Brænde, og det Kammer paa Siden af Kjøkkenet forbeholder vi os selv Brugsretten af imedens vi lever hvortil som meldt forskaffes os fornødent Brænde, saaog Pleie og Opvartning i alle Dele og endelig efter Døden en hederlig Begravelse.-

I Sygdomstilfælde da at hjemhente Præsten til vores Salighedssags Betjening. - Naar en af os Follougsfolk døer ophører den halve Opsætning.-

For denne Tyngsel eller dette Føderaad hvad enten det maatte være kort eller længe skal bemeldte vores Søn Thore Ommundsen uden andet Vederlag end denne Contract indeholder faae til Belønning som sin virkelige Eiendom vores lovlig eiende og paaboende Jordebrug ovenmeldte 6 Engelsker i Gaarden Høyland i Fedde Sogn med Huse og Herligheder som han nu modtager til Brug og som borger for vores Folloug, saaog Follougskreaturene: 3 Køer og 6 Faar tilligmed de Gangklæder og Sengklæder vi selv benytter os af daglig og de Gryder som vi selv benytter os af.- Skulle denne vores Søn bortdøe imedens vi lever, forbeholder vi os igjen de forbemeldte 6 Engelsker med Huse og Herligheder til Brug og uindskræ[n]ket Raadighed eller med Andre at bruge lade for derved at erholde vores Føderaad om det ikke rigtig leveres os og maa ikke vores Søn Thore Ommundsen pantsætte Godset for Gjeld saalenge vi lever. Skulle denne Contract paa Grund af Misligholdelse blive ophævet afgjøres enhver af Parternes Ret efter lovligt Skjøn paa det ingen Fornærmelse eller Omtale skal opstaae.- Follouget er taxeret til 40 Spd, skriver fyrgetyve Speciedaler aarlig som er tagen til Regel for Brugen af det stemplede Papiir. Dato til Bekræftelse under vores Hænder i Overvær af 2de Vittelighedsvidner.-

Gaarden Høyland, den 20 Juli 1845.

Ommund Thorsen Høyland

Gro Thoresdatter Høyland m.p.h.P.

Til Vitterlighed:

G. Nielsen Eiesland.

Peder Tostenæsen[?] Qvindlog

Fleire kjelder om garden:

Theodoras tante Helene

Helene, Theodora si tante på morssida, budde fleire år i Haugesund. Men ho flytta etter kvart tilbake til Flekkefjord. Medan ho budde i Haugesund fekk ho, i 1870 dottera Henriette Helene Fredrikke utanfor ekteskap. Barnefaren var Hans Olsen Gaarder.

Mor og dotter, Helene og Henriette Helene Fredrikke, blei buande i Flekkefjord. I 1875 hadde Helene jobb som tenar hos enkemann Didrik Tønnesen i Store Siredalsgate 80. Ti år seinare var ho fattiglem og budde på "Hjemmet", i Kirkegaden 4. Det gjorde ho også i 1900.

I 1910 , 75 år gammal, var ho framleis aleine, fekk offentleg stønad og dreiv med strikking. Ho budde til leige i Voldgate 140. Det kosta 40 kroner i året. Ho døydde 80 år gamal av "alderdomssvakhed". 

Helene død 1915
         Dødsannonsen stod i Agder mandag 18. januar 1915.

Fattighuset i Kirkegade 4 i Flekkefjord

Agder fredag 22. desember 1882

Flekkefjord den 22de December. Tredie Juledag holdes Repræsentantmøde til Behandling af følgende Sager: [...] 6.Fattigkommissionen foreslaar, at Snedker Amundsens Hus med Søbod kjøbes for Kr. 1600 og indredes til Fattighus. Kommissionens Medl. S. H. Sunde og A. Hansen har paa Anmodning udarbeidet en Plan for Bygningernes Indredning, beregnet at ville koste Kr. 1900 og afgive 14 Beboelsesværelser og ydre Bekvemmeligheder. Fattigkom. er enig heri og foreslaar, at der, om Kjøb besluttes, ansættes en Opsynsmand til at holde Orden og fungere som etslags Politi, - Formandskabet foreslaar indtil Kr. 4000 bevilgede hertil. 

Bekjendtgjørelse. Onsdag den 27de ds. Kl. 4 Eftermiddag afholdes Repræsentantmøde paa Byens Raadhus til Behandling af følgende Sager: [...] 6. Angaaende Indkjøb af Eiendommen Matr.-No. 4 i Kirkegaden og sammes Indredning til Fattighus. 
[...] Samtlige de disse Sager vedrørende Dokumenter er udlagt paa Raadhuset til almindeligt Eftersyn. Flekkefjords Formandskab, 20de Decbr. 1882
H. Sunde, p.t. Ordfører

Ein veletablert innflyttar

Få år etter at Tønnes Andreas Ommundsen kom til Haugesund, fekk han feste på eigedom nummer 14 i 2. rode. Eigedommen var skild ut frå Sørhaug-garden. I kontrakten stod det at han hadde: "[...] Ret til at bruge og benytte omskrevne Grund for sin og Hustrues Levetid samt gjøre sig samme saa nyttig som han bedst ved, vil og kan, dog uden at tilføie min Eiendom nogen Skade."

I 1861 kjøpte han eigedommen og etterkvart som økonomien blei betre, oppgaderte han standarden slik at verdien auka. Av skattelikninga for 1856 går det fram at han hadde eit bustadhus, altså eit våningshus verd 350 spesidalar. [1] Fire år seinare var huset verdsett til meir enn dobbelt så mykje. I tillegg hadde han eit uthus til ein verdi av 30 spesidalar. Uthuset erstatta han med ei krambu i 1863.

Ein større del av eigedommen blei bygd ut midt på 1860-talet. I 1866 hadde han tre våningshus; eit verd 1090, eit verd 500 og eit verd 300. Frå 1866 fram til han måtte selja i 1873, var verdien av desse stabil på 1890 spesidalar. Eigedommen var "godt vedligeholdt" alle dei åra han var eigar av den. [2]  

Vi har ikkje klart å finna eit bilde av heile eigedomen frå den tida då Tønnes Andreas Ommundsen hadde den. Men vi får eit inntrykk av området og tida ut frå fotografiet nedanfor.

Bilde Tuhauggata m.m. 1894
Tuhauggata fotografert austover mot Kolbeinshaugen ein gong før 1894. Til venstre i bildet ser vi hus nummer 192 i Strandgata (to vindu nede og eitt oppe). Det huset var ein del av eigedommen til Tønnes Andreas Ommundsen (No. 14 i 2. rode) fram til han måtte selja på 1870-talet. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.001973.
Kristiansenhuset
Christiansenshuset. Bildet er tatt i perioden 1870-1880 og viser Strandgata sørover. I bakgrunnen ser vi eit tårnet på det gamle rådhuset, Risøy er øvst til høgre. Til venstre er konsul Christiansen sitt hus. I kjøpekontrakten mellom Ommundsen og Christiansen frå 1864 blei det presisert at Ommundsen selde den delen av grunnstykket sitt som låg på den austre sida av "Langgaden", skrått ovanfor eigedomen og bustadhuset hans. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.000367. 
Eidehagen_01
Eidehagen ca. 1895. Der hesten kjem frå, er nedkjørselen til "Tollboden" og "Eidebryggen". Til høgre i bildet ser vi ein del av Eide sitt sjøhus der tollbua heldt til. I huset med ark til venstre var Baard Johannessens bakeri og butikk. Det brann i 1904 og den noverande Indremisjonshotell-bygningen blei reist på tomta i 1906 (Møllerveien 11). Midt på bildet i bakgrunnen er Møllervn. 14. Salve Hamre selde denne eigedom i 1893 til skomakar T. A. Askeland som bygde om huset. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.002387.
Smedasundet 1925
Smedasundet sett mot aust rundt 1925. Begge sjøhusa, "Eidehusa", blei bygd av konsul Tønnes Eide, som dreiv skipshandel her. Seinare tilhøyrde bygga sonen hans, Frithjof. I fleire år heldt Tollboden til i huset til venstre. Det er no eigd av Kyvik & Co, A/S. Det vesle våningshuset mellom desse er "Madsahuset" der fiskerioppsynet tidlegare hadde kontor. Det store murhuset i bakgrunnen er Misjonshotellet og tilhøyrer Indremisjonen. Eigedommen som Tønnes Andreas Ommundsen kjøpte av Aanen Gautsen Sørhaug i 1861, grensa mot vest til eigedommane til Salve Hamre og T. Eide. Misjonshotellet er bygd på ein del av det som var Ommundsen sin eigedom. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F_HR_ALB-0843.
 

 

eiendomskart målebrev
SAST, Haugesund tingrett, II/IIC/L0005: Pantebok nr. 5, 1895-1899, s. 270. Slik såg eigedommen ut ved vidaresalet i desember 1898. Husa som er merkte med 1 og 2 på skissa i faktaboks mot slutten av dette kapitlet, passar fint inn på No. 11. Huset som er merkt 3, høver godt med No. 140, medan 4a og 4b truleg har stått på den delen øvst til høgre (nordaust) som blei selt til Ole Waage i 1891.

Huseigar med krambu sentralt i byen

Branntakstprotokollane kan gi oss opplysningar om dei bygningane som har vore på eigedommen til Tønnes Andreas Ommundsen til ulike tider. Takstane fortel om kva nybygg som er komne til og kva oppgraderingar som er gjort i husa. Slik sett kan branntakstane også gi eit bilde av eigaren sin økonomiske situasjon.

Det første huset familien budde i, hadde to etasjar. I hovudetasjen var det fire rom. Eit av desse var innreidd som butikk med disk og hyller. I andre etasje var det tre rom i tillegg til gang og kjøkken. På kjøkkenet var det ein bakaromn. Etter kvart kom det fleire hus på eigedommen. Av branntakstane går det fram at alle var godt vedlikehaldne.  

Byggeaktiviteten tyder på at Ommundsen hadde god økonomi gjennom 1860-åra. Det var han ikkje åleine om i Haugesund på den tida. Vårsildfisket var godt og sikra gode økonomiske kår for handel og skipsfart i byen.

Oversyn likningsverdi eigedom
Grafisk framstilling av verdien på eigedommen laga med utgangspunkt i skattelikningstakstar frå arkivet etter Ligningskommisjonen/Ligningsvesenet i Haugesund.

Handelsmann med internasjonalt etterspurde produkt

T. A. Ommundsen gjorde det fleire år godt som handelsmann i Haugesund og gradvis auka både inntekta og formuen. Sjølv om han mista kona si etter elleve års ekteskap og blei enkemann 40 år gamal med ansvar for to barn på ni og fire år, gjekk handelsverksemda bra.

I Bergen var det i 1865 ei internasjonal fiskeriutstilling i det då nye museumsbygget. Der deltok Tønnes Andreas. Han fekk rosande omtale for kvaliteten på oljekleda. Vårsildgarna og makrellgarna fekk også heidarleg omtale og blei av juryen vurdert som førsteklasses. [3] 

SAS_1998_12_380_jpg
Severin Malmin sitt foto av Smedasundet (1900-1910) mot sør tatt frå brua mellom fastlandet og Hasseløy. Tårnet på Vår Frelsers kirke kan skimtast i bakgrunnen midt i bildet. Området der Tønnes Andreas dreiv handel, er akkurat så vidt utanfor kameralinsa på fastlandssida der delar av Strandgata viser. Arkivreferanse: SAST, Pa 0157 Malmin, Severin, SAST/A-102535/U/L0003.

I Haugesund føregjekk produksjonen av oljeklede i verkstader eigd av handelsmenn. I 1865 var den samla produksjonen i Haugesund estimert til 4000-5000 par. [4] Prisen for eit par skal ha vore litt meir enn 14 ort. Det var med andre ord god butikk for handelsmennene som investerte i produksjon av utstyr innanfor fiskeri. 

Utstilling 1865 i Bergen 01
Utsnitt frå Beretning om den internasjonale fiskeriudstilling i Bergen 1865
Utstilling 1865 i Bergen
Utsnitt av sida der T. A. Ommundsen får positiv omtale. Kvaliteten på oljeklede han hadde, vekte merksemd. Kilde: Beretning om den internationale fiskeriudstilling i Bergen i Aaret 1865

Engasjert og synleg handelsborgar

T. A. Ommundsen var ein av bidragsytarane til å få reist Haraldsstøtta, minnesmerke på det ein meiner var staden der Harald Hårfagre skal ha blitt gravlagt. Den 14. desember 1869 hadde komiteen bak dette initiativet fått inn litt over 1011 spesidalar. I dag tilsvarer det litt meir enn 280 000 kroner. [5] Bidragsytarane kom frå alle delar av landet. Prosjektet blei til og med støtta av den svensk-norske sendemannen i St. Petersburg, generalmajor O. M. Björnstjerna. Andre kjende bidragsytarar var: Statssekretær Aall 10 Spd. , Ritmester Thv. Meyer 10 Spd., Oberst Georg Ræder 5 Spd., Amtmand Johan Collett 5 Spd., Assesor O. Løvenskiold 10 Spd. Men då Haraldsstøtta blei avduka, var økonomien til Tønnes Andreas Ommundsen ikkje lenger så god. 

Haraldsstøtten
Utsnitt og samanstilling frå Morgenbladet 4. januar 1870.

 

Den 18. juli 1872 blei Haraldsstøtta avduka. Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F.000999.

Handelsmann utan handelsrettar

Det gjekk brått nedover økonomisk for Tønnes Andreas, og i løpet av to år var formuen på 2500 spesidalar blitt til 500. I dagens pengeverdi vil det seia at han bare hadde att rundt 135 000 kroner medan 565 000 var borte. Men det stoppa ikkje der. Året etterpå var formuen på 400 spesidalar, altså litt over 100 000 i dagens pengeverdi. [6] Og det gjekk vidare nedover. Huset der han budde og dreiv butikk måtte seljast på auksjon, og året etter, i 1874, mista han handelsborgarskapet han hadde hatt i 15 år. 

T.A.Ommundsen mister borgerbrevet 1874
Tønnes Andreas Ommundsen sine handelsborgarskapsrettar fall bort i 1874. Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Saksarkiv, Borgerskapsfortegnelse 1855 - 1898, L0003, SAST/A-102163/E/L0003.
Formue T.A.O.
Grafisk framstilling laga med utgangspunkt i likningsopplysningane frå Ligningskommisjonen/Ligningsvesenet i  Haugesund.

Vi veit ikkje heilt kvifor Tønnes Andreas kom i økonomiske vanskar. Årsakene kan vera samansette eller kopla til ei enkelthending.

Sjur Flaaden gir i avisartikkelen "Nogen portrætter fra byens første tid" ein karakteristikk som kan passa godt på Tønnes Andreas Ommundsen. [7] Personen han karakteriserer, blir ikkje nemd med namn, men vi veit at Tønnes Andreas var enkemann, etterkvart hadde tre hus på Sørhaug og var kjøpmann. Vi veit også at Sjur Flaaden hadde inngåande kjennskap til Tønnes Andreas både som samtidig innbyggjar og i rolla han hadde då eigedommen blei seld på auksjon. [8] Men heilt uavhengig av kven denne namnlause personen var, gir forteljinga om han eit godt tidsbilete av utfordringar handelsmenn hadde.

[...] Byens første og centrale del blev bygget paa gaarden Sørhaug, som hadde flere opsittere. Den ældste av disse, som eiet den største del, var en grundærlig mand, men han var helt uskikket til at gjøre forretninger med mange av de mildest talt tvilsomme individer, som kom hertil. Han kunde saavitt skrive sit navn og naar man kom ind til ham, saa man kridstreker over dører og vinduer og rundt væggene. Dette var hans kladde og hovedbok. Han hadde ingen nær paarørende, som kunde hjælpe ham, saa han blev ofte narret. En mand som skulde hjælpe ham, men som ikke hadde hinder av samvittigheten, fortalte mig, at han hadde faat en meget værdifuld grund, hvorpaa stod 3 huse, for en flaske champagne, saa det blev fuldstændig historien om bukken og havresækken. [...]

Vi veit at Tønnes Andreas våren 1871 teikna ein panteobligasjon på 1000 spesidalar. Frå før av skulda han pengar til Aanen Gautsen Sørhaug som han i si tid kjøpte eigedomen av. Tønnes Eide, som saman med Sørhaug tidlegare hadde stilt økonomiske garantiar for han, var død. 

Kort tid etter Tønnes Andreas fekk lån av Osmund Olsen Bergeland på 1000 spesidalar, tinglyste han at Bergeland hadde panterett i huset. Osmund døydde våren 1872 og då buet hans skulle gjerast opp, kom det krav om at Tønnes Andreas måtte betala tilbake det han skulda. Grunnane til at han ikkje klarte dette, veit vi ikkje. Kanskje hang det saman med at han var ein godtruande handelsmann som fleire gonger hadde lete seg lura? Kanskje hadde det samanheng med dårleg vårsildfiske og sviktande handelsinntekster? Kan hende var det ein kombinasjon av personlege eigenskapar og økonomiske nedgangstider? Vi veit ut frå andre kjelder at omslaget i vårsildfisket kom i 1870. [9] 

Ut frå skattelikninga i 1873 var husa taksert til 1890 spesidalar. Men då det blei halde auksjon for andre gong, blei dei seld for 1200, altså 690 spesidalar under takst. Akkurat kor Tønnes Andreas og Theodora heldt hus fram til ho reiste til Flekkefjord for å gå i sylære rundt midten av 1870-talet, veit vi ikkje. Men i 1875 var det andre folk som budde i dei ulike husa på eigedommen. Tønnes Andreas har vi ikkje klart å finna i 1875-folketeljinga for Haugesund. Kanskje var grunnen at han budde til leige og flytta ein del rundt? Kanskje var grunnen at han faktisk ikkje budde i Haugesund på det tidspunktet? 

Far til eit uekte barn 

For å forsøka å finna ut kor Tønnes Andreas Ommundsen var i 1875, søkte vi i alle transkriberte kjelder på www.digitalarkivet.no. Vi oppdaga då at han var registrert som far til Therese Andrea fødd 29. desember 1863, eitt år etter han blei enkemann. Barnets mor, Anne Brechan [10] , var 20 år yngre enn han og frå Stavanger. I 1865 var ho og dottera busett hos søstera hennar i Haugesund i første rode av byen. Ti år seinare budde dei to i Langgata 76. Anne var då syerske. I 1879, seks år etter Theodora, blei Therese Andrea konfirmert. Som ved dåpen, var Tønnes Andreas registrert som far. Yrket hans var oppgitt å vera handel. Det kan tyda på at han klarte seg økonomisk den første tida etter at eigedommen blei seld på auksjon. Ut frå arkivmaterialet frå fattigvesenet, mottok han ikkje fattigstønad før i november i 1881. Då fekk han hjelp til å betala husleiga. [11] 

Om Theodora visste om at ho hadde ei halvsøster, seier kjeldene ikkje noko om. Men då ho sjølv blei mor til ei jente i 1882, kalla ho opp sin eigen far, som både ho sjølv og halvsøstera var oppkalla etter. Dottera fekk namnet Teresia Alfrida. Det første namnet er meir eller mindre det same som halvsøstera sitt, kanskje var det tilfeldig, kanskje var det ikkje det?  

Gift på ny?

Ifølgje Theodora skal faren ha vore gift to gonger. [12] I og med at han ikkje hadde vore gift før han møtte mora hennar, må han i så tilfelle ha inngått nytt ekteskap etter ho var død. Sidan vi ikkje har funne han i folketeljinga for 1875 i Haugesund, veit vi ikkje kva familiestilling eller sivilstand han då hadde. Men Anne Brekkan, mora til Therese Andrea, var på det tidspunktet registrert som ugift.

1885 var han berre registrert som "Fattiglæm" busett i Langgata utan at ytterlegare opplysingar er notert. Anne budde  ikkje lenger i Haugesund, men i Stavanger saman med dottera. Der haldt ho fram med å bu også etter at dottera gifta seg. I 1891 var Anne registrert som gift, men ingen ektefelle budde under same tak. Det var berre mora si ho delte husvære med. Same året var Tønnes Andreas, framleis busett i Haugesund, også registrert som "gift". Men i 1900 var han blitt ein einsleg losjerande og under yrke står det: "Faar av kassen, Snedker". Anne var registrert som enke og budde saman med mor si. Men i samband med skifteoppgjeret etter Tønnes Andreas var Anne Brechan faktisk oppgitt som enke. 

Fattiglem

Frå å vera huseigar og handelsborgar med ulike politiske verv i lokalsamfunnet enda Tønnes Andreas i 1881, 59 år gammal, opp som mottakar av fattigstønad. Det innebar at han, fram til han døydde som 81-åring i 1903, oppfylte krava fattiglovane av 1863 og 1900 stilte.

Krava for å motta økonomisk hjelp frå fattigkassen blei innskjerpa då ny fattiglov blei vedtatt i 1863. Gamle, vanføre og sjuke trengande skulle, som tidlegare, få hjelp, men berre "naar Fattigkommissionen finder det fornødent". Personar som ikkje kunne ta vare på seg sjølv, skulle vera på pleie- eller helbredelsesanstalt, men dei kunne også vera i privat pleie. [13] 


Lov om Fattigvæsenet i Kjøbstæderne 6. juni 1863
Om de Personer, der ere Gjenstand for Fattigforsørselse. § 1. Vanvittige 2), samt forældreløse Børn under 15 Aar skulle, naar de Intet besidde til Livsophold, ved Fattigvæsenets Foranstaltning erholde den fornødne Bistand, og Børnene tillige Underviisning. § 2. Gamle, vanføre og syge Trængende meddeles Understøttelse af Fattigvæsenet, naar Fattigkommissionen finder det fornødent. § 3. Arbeidsføre og friske Folk, og forøvrigt Enhver, der endnu besidder Noget til Lovsophold, maa i Almindelighed ikke tilstaaes Fattighjælp. Dog skal det være overladt til Fattigkommissionen i Tvangstilfælde ogsaa at understøtte saadanne, navmlig naar den finder, at deres fuldkomne Forarmelse derved kan ventes forebygget. § 4. Til Forsørgelse eller Understøttelse af Fattigvæsenet antages ikke Nogen, hvis Ægtefælle, Forældre eller ægte Barn erkjendes at have Evne til at yde samme. 


Både Tønnes Andreas og Theodora mottok fattighjelp i fleire år. Mest sannsynleg fekk Tønnes Andreas innvilga fattighjelp etter § 2 og Theodora, i det minste den tida ho budde i Haugesund, etter § 2 eller § 3.                                                                                                                                                                                                    

far og datter på listen_01
Theodora Ommundsen er nummer 14 og Tønnes Ommundsen nummer 48 på lista. Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Asta-ID A-784.

I tillegg til eit fastsett vekebidrag fekk Tønnes Andreas også hjelp til å dekka utgifter til husleige, medisinar, reingjering av bustad og i periodar tilsyn.

Vekebidraget frå desember 1882 til november året etter var på tre kroner. Deretter var det på 2,50 kr ei tid før det blei sett ned ytterlegare. I fattigkassen si kontobok er det ikkje opplyst kvifor vekebeløpet auka eller blei redusert.

Tønnes Andreas vekebidrag
Grafisk framstilling av fattigstønaden til Tønnes Andreas i perioden 1883-1901. Framstillinga er laga med utgangspunkt i kontobøkene til  Fattigvesenet i Haugesund.

Tønnes Andreas budde i mange år av livet til leige på hos ulike personar i Haugesund. I 1883 budde han hos Andreas Sandvand, i 1885 hos Tollef Lea og i 1889 hos Niels Larsen[14]

T.A. Ommundsen_husleie_01_beskr
Paa Fattigkassen anvises herved som Understøttelse til Tønnes A. Ommundsen; - Husleie i 3 Qvartal 1884 = 12 - tolv Kroner til Bjørn Tvedt.
Haugesund Fattigkommision den 5 November 1884.
12 - tolv Kroner
IM Nymann
Benævnte 12 Kr,00 De ere af mig modtagne, hvorfor herved qvitteres.
Haugesund den 5 Novemb. 1884
Til Vitterlighed: Bjørn, E. Tvedt.

Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Fattigkassen regnskapsbilag 1883-1884, pakke 20, Asta-ID A-784. 

Ut frå fattigkassen sin rekneskap, forstår vi at Tønnes Andreas over fleire år har hatt ulike helsemessige utfordringar. Rundt midten av 1880-talet fekk han dekka utgifter til medisin og "Igler". Han hadde i periodar ei form for tilsyn, truleg fordi helsa ikkje har vore god. Det er også tydeleg ut frå Fattigkassen si kontobok at han ikkje gjorde reint eller vaska klede sjølv, men at han fekk hjelp til både vask og reingjering.

Sommaren 1900 var han innlagt på sjukehus ein månads tid før han igjen budde til leige privat. I januar 1903 hamna han på fattigheimen etter å ha vore innlagt fleire gonger på sjukehus året før. Anna Stensland vaska ut leiligheiten han hadde budd i. [15] Ut frå rekneskapen til fattigkassen, ser det ikkje ut til at det var mange dagar han faktisk var på fattigheimen. Han var innlagt på sjukehus frå midten av november 1902 til slutten av september 1903 og budde berre på fattigheimen den siste månaden han levde.

Det siste reknestykket

Tønnes Andreas Ommundsen levde ca. 1/4 del av livet sitt som fattig. Då han døydde av bronkitt i oktober 1903 på fattigheimen i Haugesund, etterlet han seg "intet at skifte". Opplysningane i skifteprotokollen tyder på at det ikkje hadde vore kontakt mellom far og dotter på lang tid: "[...] har formentlig 1 datter som lever. Navn og Opholdssted ubekjendt". Sonen, Ove Gerhard, er ikkje nemnd i det heile.

Gravferda var det fattigkassen som betalte for. Likkista kosta 8 kroner, annonsering i avis 0,72 kroner, songane ved gravferda 2 kroner, gravar og ringar 5 kroner. I midten av januar 1904 skjedde den siste utbetalinga til dei som framsette krav. Det var for "medicin", "ligsvøb" og "ligvogn". Den siste utgiftsposten fattigkassen betalte, var på 29,02 kr. [16] 

Minnet 50 år etter

T.A. Ommundsen_1950 H.A
Utsnitt frå Haugesunds Avis 16. desember 1950. 

"[...] i huset på den andre sida av den gamle Eide-hagen bodde for lenge siden Tønnes A. Ommundsen som titulertes snart kjøpmann og snart huseier. Han var i mange år med i bystyret, første gang i begynnelsen av 60-årene. Jeg minnes ham som en aldrende mann. Da brukte han stokk og hadde en slengende gang. Men ennå hadde han igjen en god del av sin skarpe kritiserende evne. Den brukte han flittig i bystyret. [...] 

Referansar:  

[1]  Opplysningar om den skattemessige verdien på bygningane finn vi i skattelikningane. Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Ligningsvesenet/Ligningskommisjon, Ligningprotokoller 1856-1873, Asta-ID A-795.

[2] Arkivreferanse: SAST, Norges Brannkasse Haugesund, O/L0003: Branntakstprotokoll, 1871-1883, s. 36b-37a. 

[3] Etternamnet hans er i den trykte beretninga blitt til T. A. Osmundsen, frå Haugesund. Men det er ingen tvil om at det er Tønnes A. Ommundsen, sjå: Sjå Østensjø, Reidar (1958): Haugesund B. 1 1835-1895 s. 181.

[4] Østensjø, Reidar (1958): Haugesund B. 1 1835-1895 s. 181.

[5] Morgenbladet 4. januar 1870.

[6] Opplysingane er henta frå: Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Ligningsvesenet/Ligningskommisjon, Ligningprotokoller 1860-1873, Asta-ID A-795. 

[7] Haugesunds Avis søndag 23. desember 1917 s. 4.

[8] Sjå Kongshavn, Trygve & Westbø, Margit (1930): Haugesunds kommunale administrasjon i 75 år s. 93: "Den første politibetjent var S. Flaaden, fra 1866-1873,[...]" og SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete,VM Auksjonsprotokoller, Auksjonsprotokoll 1867-1878, SAST/A-101415/01/V/VM/L0001.

[9] Sjå t.d. Østensjø, Reidar (1958): Haugesund 1835-1895 s. 234ff. og Bjordal, Arild (1998): "Sjøfarten i Haugesund 1840-1875", i Årbok for Karmsund 1997-1998.

[10] Namnet hennar er stava på ulike måtar. Førenamnet er skrive både Ane, Anne og Anna, og etternamnet Brechan, Brekkan og Brækkan. Vi finn ho også registrert som Ommundsen.

[11] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728. 
 
[12] RA, Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) RA/S-3164/G/Gg/L0009 Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger Årstall: 1905-1910. I skifteoppgjeret etter Tønnes Andreas Ommundsen er ho også oppgitt som enke. (Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, IV/IVJ/L0003: Dødsfallsprotokoll, 1902-1906.) Men vi finn ikkje dokumentasjon på at ho og Tønnes Andreas har inngått ekteskap. Dei er ikkje registrert gifte i kyrkjebok for Torvastad. Dei har heller ikkje, så langt vi kan sjå, inngått borgarleg ekteskap i Haugesund eller Stavanger.
 
[13] Mykland, Liv & Masdalen, Kjell-Olav (1987): Administrasjonshistorie og arkivkunnskap. 
 
[14] Arkivreferansar: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyret. Kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902, Asta-ID A-728 og IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Fattigkassen regnskapsbilag 1883-1889, Asta-ID A-784.
 
[15] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyre, Kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902, Asta-ID A-728. 

[16] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyre, Kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1903-1920, Asta-ID A-728. 

Eigedomsdokumentasjon

Panteregisteret - eit oversyn over kva dokument som er tinglyst på T. A. Ommundsen sin eigedom

Sørhaug Vaaningshus Krambodbygning, Bageribygning og et mindre Hus BrandNo 14 2 Rode 3 Qv nordenfor Torvet Br No 14 og 220

Matr. No. 140, Strandgaden, Matr. No. 11 Mølleveien

  • 1. Fæsteseddel fra Aanen Sørhaug paa en Grund dat: 13 thgl 14 Marts 1856
  • 2. Fæsteseddel udstedt af Aanen Gautson paa et Jordstykke dat. 4 thgl 7 Mai 1858
  • Bortfalder ved den paafølgende Kjøbekontrakt
  • 3. Kjøbekontrakt hvorved Aanen Gautson overdrager T. A. Ommundsen et Steinstykke for 25 Spdl dat. 28 Juli thgl. 10 August 1861
  • 4. Obligation fra Tønnes A. Ommundsen til Aanen Gautsen Sørhaug for 300 Spdl
  • 5. Skadesløsbrev til Aanen Gautsen Sørhaug og Concul T. Eide for Endre Cl[e]ments ansvar indtil 800 Sp dat 26 Juli thgl 10de August 1861, hvorpaa den 16 Novbt 1871 er aflæst 520 Spdl. Afsagt 28/1 75
  • 6. Mindelig Overenskomst med N.M. Torgersen om Benyttelse af et mellem begges Eiendomme beliggende Smug dat. 18 Oktbr 1862 thgl 22 Oktbr 1866.
  • 7. Ved Kjøbecontrakt af 1 Mai 1864 thgl 22 Septbr 1870 fragaaer et Grundstykke paa østre Side af Langgaden som solgt til O. M. Christiansen se p. 195
  • 8. Panteobligation til Omsund Bergeland paa 1000 Spdl med 2den Prioritet i Vaaningshuset dat. 15 thgl 10 Marts 1871
  • 9. Paategning fra sidstnævnte Panteobligation hvorefter Debitor ogsaa pantsætter sin Grund og Tomt dat. 18 April thgl 4 Mai 1871
  • 10. Osmund Olsen Bergeland Dødsbo. Auktionsskjøde for 1200 Spd dat 27 thingl 28 Januar 1875 107a
  • 11. Maler Ole Olsen; Auktionsskjøde fra Osmund Bergeland Dødsbo for 1500Spd, dat 27. thl 28 Januar 1875

Festeseddel

No 4 OR 48 Skilling 1856. Fæsteseddel. Jeg underskrevne Aanen Gautsen Sørhaug erkjender herved at have leiet og fæstet, ligesom jeg herved leier og fæster til Tønnes Andreas Ommundsen af Haugesund en under min eiende og paaboende Anpart i Gaaarden Sørhaug Matr.No 7/6 i Torvestad Thinglag beliggende Hustomt paa øvre Siden af Gaden lige op fra Landhandler T. Eides Eiendom som er 18 - atten - Alen lang og 15 femten Alen bred. Første Fæste er betalt med 45 - fem og fyrgetyve - Spd. Og dersom Fæsteren skulle sælge eller paa anden Maade afhænde det opførte Hus eller Huse inden et Tidsrum af mindre end 3 - tre -  Aar, da betaler den nye Eier i Indfæstning 20 - tyve - Speciedaler, men sker Handel eller Afhændelse om en længere Tid, bliver den nye Indfæstning 45 - fire og fyrgetyve Spd af hver ny Eier af Huset, dog bliver den aarlige Afgift altid uforandret 3 - tre - Spd, der bliver at erlægge ved Udgangen af Marts hvert Aar. Fæsteren har saaledes Ret til at bruge og benytte omskrevne Grund for sin og Hustrues Levetid samt gjøre sig samme saa nyttig som han bedst ved, vil og kan, dog uden at tilføie min Eiendom nogen Skade. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vitterlighedsvidners Overværelse. Haugesund den 13de Marts 1856. Aanen Gautsen Sørhaug. Til Vitterlighed: S. Jørgensen. H. E. Thuestad.
Thinglæst den 14de Marts 1856.  

1856 Festeseddel
Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, II/IIA/L0001: Pantebok nr. II A 1, 1821-1860, s. 23.

Festeseddel

No. 3 OR. 24 Skill 1858. Fæsteseddel. Jeg underskrevne Aanen Gautsen Sørhaug erkjender herved at have leiet og fæstet, ligesom jeg herved leier og fæster til Tønnes A. Ommundsen af Haugesund en under min eiende og paaboende Andel i Gaarden Sørhaug MatrNo 7/6 i Torvestad Thinglag beliggende Jordstykke, der støder mod Øst til Langgaden, mod Syd til Tvergaden, mod Vest gaar den Del af Eiendommen, som ligger paa den sydlige Ende af Fæsterens Vaaningshus til den nu fortiden almindelige Landevei, og den øvrige Del støder til den østlige Side af Fæsterens Vaaningshus, dog paa 3 – tre – Alen nær, og mod Nord til Hr Niels M. Torgersens Gaardsrum. For dette Jordstykke har Fæsteren betalt mig Indfæstning 25 – fem og tyve – Speciedaler. Og dersom Fæsteren skulde opføre Hus eller Huse paa dette Grundstykke og skulde finde for godt at ville sælge eller paa anden Maade afhænde samme inden et Tidsrum af mindre end 2 to Aar, da betaler den nye Eier i Indfæstning 10 – ti – Speciedaler. Men skeer Handel eller afhændelse om en længere Tid, bliver den nye Indfæstning 30 – tredive – Speciedaler af enhver ny Eier af Huset eller Grundstykket, dog bliver den aarlige Afgift altid uforandret 1 – en – Speciedaler, der erlægges hvert Aar inden Marts Maandes Udgang. Fæsteren har saaledes Ret til at bruge og benytte omskrevne Grundstykke for sin og sin Hustrues Levetid samt gjøre sig samme saa gavnlig som han bedst ved, vil og kan. Det bemærkes at av Grundseddel har været udstedt over anførte Jordstykke dateret 20 Marts f. A., men da nærværende træder i dens Sted, gaar den forhen beskrevne herved ud af Kraft. Dette bekræftes under min Haand i 2de Vidners Overværelse. Haugesund den 14de Mai 1858. Aanen Gautsen Sørhaug. Til Vitterlighed. J. Jørgensen. Ole Knudsen.
Thinglæst den 7de Mai 1858. 

Kjøpekontrakt

No 27. Kjøbecontract. Vi undertegnede jeg Aanen Gauthesen Sørhoug som Sælger og jeg Tønes A Ommundsen som Kjøber have med hinanden idag afsluttet en saadan Contract. Jeg Aanen Gauthesen sælger og afhender til Handelsborger T. A. Ommundsen de Grundstykker som hidtil har havt i leie samt et lidet trekantet Jordstykke beliggende i Qvaltelhjørnet lige overfor Kjøberens Eiendom. Forresten begrændses den her solgte Eiendom sig saaledes: Grunden støder mod Syd til Qvaltel-Gaden mod Vest til Salve Hamre og T. Eides Eiendom mod Nord til Niels M. Torgersens Eiendom og mod Øst til og langs med Bækked Den Deel af Gaden som støder umiddelbart til denne Grund er ogsaa indbefattet i denne Handel indtil en bredde af 10 Alen. Naar Kjøberen finder for godt at lade skyldsætte denne Grund m.v. da forbinder jeg mig til at meddele Skjøde, men Bekostninger i denne Anledning bestrides af Kjøberen og bliver mig uvedkommende. Den omaccorderede Kjøbesum med 25 Spd er mig idag betalt, hvorfor qvitteres. Betingelserne som foran findes anført vedtages af mig T. A. Ommundsen som Kjøber, hvorefter vi begge har undertegnet denne Contract i Vidners Overværelse.

Haugesund den 28d Juni 1861. Som Kjøber T. A. Ommundsen Som Sælger Aanen Gauthesen.

Panteobligasjon

No 52. Panteobligation. Jeg underskrevne Tønnes Andres Ommundsen af Haugesund erkjender og vitterliggjør herved at jeg af Gaardbruger Aanen Gautesen Sørhaug af Torvestad Præstegjeld har erholdt tillaans 300 Spd. – tre hundrede Speciedaler hvilken Sum kan ikke opsiges fra Kreditor forinden 5 – fem – Aar ere hengaaet at regne fra Dags Dato, naar dette Tidsrum er udløben, har Kreditor Ret til at fordre Kapitalen med Renter tilbagebetalte, efterat et Fjerdingaars Varsel er mig givet. Skulde jeg imidlertid forinden ommeldte Tid see mig istand til at udbetale Kapitalen, saa skal jeg have Ret dertil, efterat jeg et Fjerdingaars Opsigelse forud har underrettet min Kreditor derom. Saalænge denne Gjeld vedvarer svarer jeg lovlige 4% Renter af samme der bliver at erlægge hvert Aar inden 14 Mai. Til ydermere Sikkerhed for Kapital og i Tilfælde tillige for Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med 1ste Prioritet mit eiende og iboende Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund med underliggende Grund og Frugthauge samt alt Tilbehør. Alt efter den Ret jeg har erholdt til samme Grundstykke ifølge Fæsteseddel af 13 Marts og thl. næste dag 1856, samt Fæsteseddel dateret 15 Mai 1857. Og da bemeldte Husebygning i den almindelige Brandassurancekasse er forsikkrede for 800 Spd (otte hundrede Speciedaler) saa pantsættes tillige for Tilfælde av Ildvaade denne Assurancesum eller de Bygninger som i de afbrændtes Sted maatte blive opførte og skulde jeg herefter opføre noget Huus i Forbindelse med det heri pantsatte, saa indrømmer jeg min Kreditor 1ste Panterigtighed deri saavelsom i den Assuransesum. I øvrigt forpligter jeg mig til at holde Pantet forsvarligt vedlige. I manglende Fald skal denne Panteobligations paalydende Sum og Renter strax være forfalden til Betaling. Og endelig skal saafremt Renterne ikke bliver erlagt i sin rette Tid og ligeledes være forfalden til Betaling, og Kreditor da saavelsom naar halve Kapitalen ikke efter lovlig Opsigelse i behørig Tid tilbagebetales uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettiget til at stille Pantet til offentlig Auktion efter 14 Dages Varsel paa min Gevinst og Forliis for derved at søge sig skadesløs betaling for Kapital med Renter og Omkostninger, hvorhos jeg i et saadant Tilfælde fraskriver mig den i Loven tilstaaet Løsningsret. Dette til bekræftelse under min Haand i hostegnede Vitterlighedsvidners Overværelse. Haugesund den 15 Mai 1857. T. A. Ommundsen. Til Vitterlighed: Arentz Anda, Andreas Anda. Thinglæst ved Sommerthingt for Torvestads Thinglag den 15 Mai 1857, extraheret i Justitsprotokollen og indført i Pantebogen No 7. Det bemærkes at Debitor ikke har thinglæst Hjemmel paa det pantsatte Huus. Betalt for Thinglæsning og Anmærkning 1 Spd 2 o 12 s – er een Speciedaler to Ort tolv Skilling. Børge C. Petersen. 

Skadesløsbrev

No 33. Skadesløsbrev. Til Sikkerhed for det Ansvar som Dhrr Aanen Gautsen Sørhaug og Konsul T. Eide hersteds paatage sig ved at indestaae for mig for et Laan i Haugesund Sparebank stort 800 Spd – otte Hundrede Speciedaler, pantsætter jeg herved med Prioritet næstefter Aanen Gautsens Panteobligation af 1857, stor 300 Spd mit eiende af mig selvopførte Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund tilligemed den til samme hørende og mig ved Kjøbekontrakt fra Aanen Gautsen af 28 Juni d A.  tilhjemlede Grund under Gaarden Sørhaug, saaledes som Grunden i Kontrakten findes beskreven. Saafremt jeg maatte opføre Huus paa den Deel af Grunden, der nu er ledig, forbinder jeg mig ogsaa til at pantsætte dette til end yderligere Sikkerhed for mine nævnte Endersenter. Skylde mine Endersenter eller nogen af dem enten i det Hele eller for en Deel – saaleds bliver nødsagede til at indfrie bemeldte mit Laan, skal Vedkommende være berettigede til uden Lovmaal, Dom eller Exekution, og uden Løsningsret for mig at stille den pantsatte Eiendom til Auction paa min Gevinst eller Forliis til skadesløs Fyldestgjørelse af deres Udlæg med Renter og Omkostninger. Jeg forbinder mig derhos til i indeværende Aar at erhverve ny Taxt over Huset til forføiede brandforsikkring, og skal Forsikringssummen da i Tilfælde af Ildsvaade, hefte for Laanet til Endersenternes Betryggelse. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vidners Overvær.

Haugesund den 26d Juli 1861. T. A. Ommundsen. Til Vitterlighed: Martin Nielsen. Gunder Weggeland. 

Mindelig Overenskomst 

No 7. Vi underskrevne T. A. Ommundsen og N. M. Torgersen, i Anledning af en mellem os opstaaet Grændstvist, have med hinanden indgaaet følgende mindelig Forlig: Det mellem vore Vaaningshuse her i Haugesund værende Smug skal staae til fælles Afbenyttelse for os begge. Ingen af os skal have Adgang til at opstable Ved eller andet i Smuget til Hinder for gjennemgangen. Den i den nedre Ende af Smuget værende Port skal ikke kunne afstænges anderledes end at den kan aabnes indvendig fra. Ovenfor Smuget anbringer vi i Fællesskab enten en Muur eller et Plankegjærde mellem vore Eiendomme, i Flugt med Ommundsens nuværende Skillemur og som en Fortsættelse af denne indtil en Afstand af 2 – to – Alen fra det øvre Hjørne paa mit, Ommundsens Huus. Fra den nedre Ende af den saaledes opførendes Muur eller Planke anbringer vi begge hver sin Part til Hjørnet paa vore Huse. Ingen af Parterne skal kunne fordre Smuget deelt, men samme skal forblive en fælles Eiendom. Hermed skal den opstaaede Grændsetvist i enhver Henseende være op og afgjort.

Haugesund den 18 October 1862. T. A. Ommundsen. N. M. Torgersen. Til Vitterlighed: Martin Nielsen.

Kjøpekontrakt

1. Kjøbecontract Jeg undertegnede T. A. Ommundsen sælger og afstaar herved til hrr Concul O. M. Christianssen hersteds den Del af mit Grundstykke som er beliggende paa den østre Side af Langaden og støder mod Bækken og Qvartal Gaden, samt den halve Deel af Gaden som støder umiddelbar til denne solgte trekantede Jordstykke, det bemærkes at dene omhandlede Eiendom ligger skraas over fra mit Eiende og iboende Hus hersteds og at samme er taget af den Eiendom som jeg har kjøbt af herr Aanen Gautsen Sørhaug ifølge Kjøbecontract af Juli 1861. Oprettet imellem os desangaaende. Dog kan jeg ikke saa sikker erindre denne Contracts Dato da jeg ikke har samme for Haanden. For denne Omskrevne Eiendom har herr Consul Christianssen betalt mig idag Kontant den omforenede Kjøbsum 150 Spd skriver Et Hundrede og femti Speciedaler som jeg herved meddeler ham min Quittering derfor.

Dette bekræftes under min Haand i 2de Vidners Overværelse.

Haugesund den 1ste Mai 1864. T. A Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen

G. Weggland

Panteobligasjon

5. Pante-Obligation. Underskrevne T. A. Ommundsen hersteds tilstaar ved denne min Panteforskrivelse at have bekommet tillaans af Hrr Osmund Bergeland den Summa 1000 - siger et Tusinde Speciedaler hvilket jeg forbinder mig til at tilbagebetale ham efter et halvt Aars Opsigelse fra en af Siderne, samt saalænge Gjælden vedvarer 5% Aarligen Renter af samme. Til ydermere Sikkerhed for Capital og Renter pantsætter jeg herved med 2den Prioritet mit fra nyt af opførte Vaaningshus her i Byen det jeg selv nu Beboe samt dets Assurancesum i Brandkassen stor 1890 Spd næst efter Aanen Gautsen Sørhaugs Panteobligation af 15 Mai 1857 stor Sp 300 - Og Skadesløsbrev til denne og T. Eide udstedt af mig til Dem i Juli 1861. Oprindelig stor Spd 800 - men nu tilsidst 280 Spd for Laan optaget i Haugesund Sparebank. Endelig skal saafremt Renterne ikke erlægges hvert Aar inden 1ste April, den halve Capital være forfalden til Betaling og Creditor da, saavelsom naar selve Capitalen ikke efter Opsigelse i rette Tid tilbagebetales uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettige til at stille Pantet til Auction, til skadesløs Fyldestgjørelse for hans Fordring hvorhos jeg i et saadant tilfælde fraskriver mig den mig i Lovgivningen tillagte Løsningsret. Haugesund 15 Marts 1871 T. A. Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen

G Weggeland

Påteikning

1 Paategning paa T. A. Ommundsens Panteobligation til Osmund Bergeland paa 1000 Spd. af 15a thgl. 16 Marts 1871 saalydende:

For at tydeliggjøre og til Fordel for Osmund Olsen Bergeland tilføyes foranstaaende Obligation at min Kreditor skal have samme Rets Panteret i Grund og Tomt, denne Grundeiendom støder mod Langgaden i Qvartalgaden den gamle Wei, og mod N. M. Torgersens Eiendom alt beliggende i 3 Qvartal nordenfor Torvet samt mur og nagelfaste Indretninger i nærværende Dokument omhandlede Pantesatte Hus.

Haugesund den 18 April 1871

T. A. Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen G. Weggeland 

Auksjonsskøyte

Auctionsskjøde No 16, O, 9 Spdlr 72 s 1875. Martin Nielsen Byfogd og Auctionsforvalter i Kjøbstaden Haugesund gjør vitterligt Aar 1873 den 4 Februar blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator bonorum [1] i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction afholdt over T. A. Ommundsen Vaaningshus med Grund og øvrige Tilliggelser. Af Auctionsconditionerne hidsættes følgende: 1 T. A. Ommundsens ovennævnte Eiendom beliggende mellem 1te Langgade og den gamle Vei, og stødende til N. M. Torgersens Eiendom paa Nordsiden i 3de Qvartal nordenfor Torvet i Byens 2de Rode med Grund og øvrige Tilhørigheder, sælges i den Stand hvori samme ved Tilslaget befindes. 3 Kjøberen overtager de paa Eiendommen hvilende Hæftelser efter Panteobligation til Aanen Gautsen Sørhaug stor 300 Spdlr, dat. og thgl. 15 Marts 1864 og Skadesløsbrev til den samme og Concul T. Eide af 26 Juli thgl. 10 August 1861 oprindelig paa 800 Spdlr, men hvorpaa efter Opgivende i Debitors Panteobligation til den afdøde kun skal staae til Rest 280 Spdlr. Disse Heftelser bliver at leqvidere i Kjøbesummen. Boets Tilgodehavende efter den fremlagte Obligation af 15 thgl 16 Marts 1871, betales til Curator bonorum S. Flaaden med Halvdelen inden 24 Juni og med Resten inden 29 Septbr 1873. Resten af Kjøbesummen erlægges til rette Vedkommende. Kjøbesummen forrentes med 5% aarlig fra Approbationen til Betaling sker. 7 Forat vinde Gyldighed maa Skjødet være forsynet med Incassators Kvittering. Eiendommen opraabtes og blev tilslaaet S. Flaaden paa Osmund Olsen Bergeland Dødsboes Vegne som den eneste Bydende for 1200 - tolv Hundrede - Spdl Dette Bud blev ikke approberet, men efter Skiftebeslutning blev ny Auction afholdt den 27 Marts 1873 paa de samme Conditioner som første Gang, dog saaledes at 1te Termin af Boets Fordring forfaldt den 15 Juli 1873 og Resten som for den 29 Septbr næstefter. Eiendommen nemlig Vaaningshus med Tilbygninger og Grund opraabtes og blev atter tilslaaet høis[t]bydende S Flaaden paa Osmund Bergelands Boes Vegne for 1200 - tolv hundrede - Spdlr, hvilket Bud i Skiftesamling samme Dag approberedes, og Curator bonorum har nu begjæret Auctions Skjøde udstedt til Boet. I Henhold til Conditionerne og med Hjemmel af Forordn. 19 Decbr 1693 meddeles herved Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction Skjøde paa ovenanførte T. A. Ommundsen forhen tilhørende Vaaningshus med Tilbygninger og Grund Brand No 14 i Haugesund 2de Rode, hvilken Eiendom saaledes skal tilhøre Boet med den Ret og de Forpligtelser, hvormed den forhen har tilhørt T. A. Ommundsen Det bemærkes at ifølge Kjøbekontrakt af 1Mai 1864 thgl. 22 Septbr 1870, er Eiendommen et Grundstykke paa østre Side af Langgaden solgt til O. M. Christiansen, som derpaa har faaet Skjøde af Aanen Gautsen Sørhaug dat. 18 April 1873 thgl. 14 Januar 1875. Dette til Bekræftelse under min Haand og Embedssegl. Haugesunds Byfogdkontor den 27 Januar 1875 Martin Nielsen. Fra min Side som Incassator i Osmund Bergelands Dødsbo er intet til Hinder for nærværende Skjødes Thinglæsning. Haugesund den 28 Januar 1875 S. Flaaden.

Panteregisteret frå 1910 viser fleire tinglyste dokument på det som frå 1856 til 1873 var T. A. Ommundsen sin eigedom.

Referansar

[1] Sjå: Ludvig Meyer: Fremmedordbog. Ved J.P. F. D. Dahl og F. V. Dahl. Ottende udgave. Det Danske Sprogs- og Litteraturselskab & G.E.C. Gads Forlag 1970: "Curator bonorum, Godsbestyrer, en med Arvingernes og Kreditorernes Minde af Retten beskikket Person, som har at ind­kræve et Bos Tilgodehavende, undersøge Kreditorernes Krav og paase Boets Bed­ste. Curator, l. (af Cura, s. d.), Forsørger; For­mynder, Plejefader; Tilsynshavende med en offentlig Stiftelse, et Universitet etc.; jvf. Tutor"

Branntakstar på eigedommen

 

Husa på eiged.
Husa på eigedommen der Theodora vaks opp. Då ho kom til verda, var berre hus nummer 1 bygd. Skissa er laget av Geir Sverre Braut med utgangspunkt i fire branntakstar. 

Det første huset, nr. 1 på skissa, finn vi i den første branntaksten frå 1857. Huset hadde då to etasjar. I hovudetasjen var det fire rom. Eit av desse romma var innreidd som butikk med disk og hyller. I andre etasje var det tre rom i tillegg til gang og kjøkken. På kjøkkenet var det ein bakaromn.

Av den andre branntaksten frå 1862 ser vi at hus nr. 1 framleis har to etasjar. Det er utbetra ved at det er utvendig malt og kjellaren er delt i fem rom. Eit av desse er malt og tapetsert slik at det kan nyttast til å bu i. Butikklokalet har fått ny disk og nye hyller og skuffer. Romma i andre etasje er blitt malte og tapetserte, men eitt av dei er framleis berre tømra. Den store skilnaden frå 1857 til 1862 er at Ommundsen har fått oppført eit nytt hus, nr. 2 på skissa, i sørenden av det første. Det nye huset har berre eitt rom med ein kjellar under. Meininga er at dette skal fungera som utsalsstad.

Når vi samanliknar måla på husa med måla på tomta slik denne seinare blei oppmålt i 1898, låg desse to husa truleg langsetter Møllerveien.

Ommundsen fekk enno ein ny branntakst i 1864. Av denne går det fram at eigedommen r godt vedlikehaldt. To rom i hus nr. 1 er oppjusterte. Nybygget frå 1862, nr. 2, er no inndelt i fire rom: ein gang, eit pakkrom, eit kontor og ei krambu med disk, hyller og skuffer. Fem gamle innreiingar er der framleis. Huset har fått ny pipe.

Den store skilnaden ved denne branntaksten frå 1864 er at Ommundsen har fått bygd eit nytt einetasjes hus med kjellar, nr. 3. I kjellaren er det lagt steinheller, og den er innreidd som bakeri med bakaromn og eldstad. Hovudetasjen er enno ikkje innreidd. Kor på eigedommen huset var plassert, veit vi ikkje heilt sikkert, men mest sannsynleg låg det inn mot krysset mellom Tuhauggata og Strandgata.

Den fjerde branntaksten er frå 1873.Hovudhuset, nr. 1, har fem rom i første etasje, eit av dei er bustadrom og eit er utsalsstad. I andre etasje er alle fire romma malt og tapetsert. Kjøkkenet, med skorstein, og gangen er der som før. I tillegg er det eit spisskammer der.

Huset, nr. 2, syd for hovudhuset har framleis kjellar og fire innreidde rom; eit bustadrom og eit innreidd som utsalsstad med disk, hyller og skuffer.

Hus nr. 3 har framleis kjellar med steinheller som fungerer som bakeri. Elles er huset innreidd som krambu med disk, hyller og skuffer og med eit panelert og malt rom. På loftet er det også laga til eit rom, eit skråkammer, eit kjøkken og eit spisskammer.

Av taksten i 1873 kjem det fram at det på den nord-austre sida av hovudhuset er oppført eit to-etasjes uthus, nr. 4. Første etasje er inndelt i tre rom, og i andre etasje er det også tre rom. Nøyaktig kor dette huset er plassert og kva retning det ligg i, er det ikkje mulig å seia noko visst om.

Branntakst 2. januar 1857 

Aar 1857 den 2de Januar blev efter forlangende af Tønnes Ommundsen Brandtaxation afholdt over et ham tilhørende Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund. Forretningen bestyredes af Lensmand Aas og de tilsøgte Taxationsmænd. S. Lothe. R. Mangensen. Niels M. Torgersen og T. Eide.
Hvilke alle have aflagt lovbefalet Eed.
Eieren var nærværende og paaviste til Taxation: 
1 toetages Huus, opført af Tømmer og Bindingsværk bordklædt og tegltækket. 18 1/2 Al langt, 12 1/4 Al bret, høit til Gesimset 7 Al. derfra til Mønet 5 Alen. 
Nederste Etage er alene opført af Bindingsværk, muret mellem Støtterne med Graasten Leer og Kalk, samt opdeelt i 4 Rum, hvoraf det ene indrettet til Udsalgsted med Disk og Hyller. I Anden Etage er tre tømrede Værelser, tømret Kjøkken og Gang samt et panelet Værelse. I Kjøkkenet er Skorsteen og Bagerovn opført af Mursten og Graasteen. 1 Enetages Skorstenspibe opført af Mursteen, en tre og en fyrretages Kakkelovner, 17 Dører, 17 Fag Vinduer, 2 Trætrappe, Alt taxeret for-------800 Spd.

Otte Hundrede Speciedaler
Eieren blev gjort bekjendt med Bestemmelserne i Lovens §§ 27 og 35, - og havde intet mod Taxten at indvænde. Ildstederne var i forsvarlig Stand.
 
Samme dag blev efter Forlangende af Kjømand Tønnes Omundsen Omtaxt afholdt over hans Huus i Ladestedet Haugesund No 14. 2den Rode.
Forretningen administredes som foran.
Eieren paaviste:
1, et toetages Huus, beskrevet ved Forretning af 2d Januar 1857 og brandforsikkret for 800 Spd.- Dette Huus er nu forbædret, det er udvendig malet, Kjelderetagen er afdælt i 5 Rum af hvilke det ene er indredet til Værelse, betrukket og malet. Det til Udsalgssted før beskrevne Rum er nu nyt indrædet med Disk, Hyller og Skuffer. I anden Etage er tre betrukne og malede Værelser samt et tømret Rum, betrukket og malet Gang og Kjøkken. 24 Døre, 16 Fag Vinduer, 1 Trætrappe, 2 fyrr og 2 fem etages Kakkelovne. Huset enstemmig taxeret for    ---          960 Spd.
4 Kakkelovne                                   ------------------------------  40 -
                                                     ------------------------------  1000 Spd
2. I dette Husets sydlige Ende og i Forbindelse med samme er et bindingsverks, bordkledt, malet og tegltækket Huus, 15 1/4 Al langt, 12 1/4 Al. bret. Høit til Gesimset 4 1/2 Al og derfra til Mønet 5 Al. Under hele Huset en Kjelder med Graasteensmuur. Hele Huseet er et Rum og bestemt til Udsalgsstæd. 5 Døre, 8 1/2 Fag Vinduer.
enstemmig taxeret for            ---          250 "
                                               ---        1250 Spd
Tolv Hundrede og femti Speciedaler-
Ildstederne ere i forsvarlig Stand. Eieren havde intet at indvende mod Taxten-
 

Branntakst 31. desember 1864

Samme Dag blev efter forlangende af Handelsmand Tønnes Ommundsen Brandtaxt afholdt over hans Huse No 14, 2de Rode i Haugesund.
Eieren paaviste.
1. Et Toetages Vaaningshuus beskreven ved Forretning af 2de Januar 1862 og taxeret for 4 Kakkelovner iberegnet 1000 Spd. Dette Huus er godt vedligeholdt og har undergaaet følgende Forandringer 2de Værelser samt Kjøkken og Gang ere istandsatt betrukne og malede 1 Kakkelovn er tilkommet. De gjordte Forbedringer blev enstemmigen taxeret for --------------------------- 80
1. kakkelovn  -------------------------------------------------------------------10
----------------------------------------------------------------------------------1090


2. Et Huus beskrevet under No 2 i samme Forretning og taxeret for ------------------------------------------------------------------------------Spd 250
Dette Huus er nu afdeelt i 4 Rum nemlig til Gang, Pakværelse og Contoir samt Krambod og denne nu indredet med Disk Hyller og Skuffer, 1 Lodpibe opført af Mursteen er tilkommet saavelsom 1 Dør. De gjordte Forbedringer taxeredes for --------------------------280

------------------------------------------------------------------------------------530
5 gamleindredninger ---------------------------------------------------------70
3. Et Enetages Huus opført af Stenderværk bordklædt og tegltækket 12 1/2 Al langt 9 1/8 Al bredt høit til Gesimse 5 1/2 derfra til Mønnet 4 Al. Under Huset er Kjælder opført af Graasteen og Muursteen, Gulvet belagt med Steenhæller indrettet til Bageri med Ildsted og Bagerovn opført af Muursten og Graasten. Huuset er forøvrigt et uindredet Rum, 4 Døre og 7 Fag Vinduer: 1 Enetages Skorstenspibe opført af Muursteen,
taxeret for ---------------------------------------------------------------------300
----------------------------------------------------------------------------------1890

atten hundrede og nitti Speciedaler. Ildstederne ere i forsvarlig Stand. Eieren havde intet at indvende mod Taxten - Ved Taxten af denne Eiendom blev inkaldt som Taxationsmand den edfæstede Taxationsmand N. M. Torgersen.
Taxationsmændene erklærede i Kraft af aflagte Eed at denne Taxt ikke er anset sams med den virkelige Værdie uden Hensyn til Fordel af Beliggenhed eller Tomtens Beskaffenhed. Bestyreren havde intet at indvende mod Taxten.- Samtlige Eiendomme, som idag ere taxerede, ønsker Vedkommende, forsaavidt ikke anderledes er tilført, kun forsikkrede fra 1ste Januar 1865 eller imorgen -

Gabr. Aas J H Hansen R Mangnsen

 
H.  T. A. Ommundsen, No 14te 2de Rode-
Eieren paaviste:
1. et toetages Vaaningshus opført af Tømmer og Stenderværk, bordkledt malet og tegltækket, 18 1/2 Al. langt, 12 1/4 Al. bredt, 7 Al. høit til Gesimset og til Mønet 5 Al. Underste Etage er opført af Stænderværk og muret mellem Stokkerne, afdelt i fem Rum, i et Skorsten opført af Mursten, et indredet til Beboelsesværelse og et til Udsalgsted. I anden Etage er fire betrukne og malede Værelser, tvende Kjøkkener med Skorsteen af Mursten, Gang samt Spisekammer, 1 Trætrap, 2 Skorstenspiber af Mursten, 24 Døre, 16 Fag Vinduer, 3 fyrr og 2 femetages Kakkelovner. Huset er godt vedligeholdt og blev taxeret som 31 Decbr
1864 for -------------- 1040
Kakkelovnene ------     50
----------------------      1090
2. I sydlige Ende og i Forbindelse med fornævnte Hus er et bindingsværks, bordkledt, malet og tegltækket Hus 15 1/4 Al. langt, 12 1/4 Al. bret, høit til Gesimset 4 1/2 Al. og til Mønet 5 Al. Under Huset er Kjelder med Graastensmur. Huset er afdelt i 4 Rum af hvilke et indredet til Udsalgsted med Disker, Hyller og Skuffer og et indredet til Beboelsesværelse. 1 Lodpibe opført af Mursten, 6 Døre, 8 1/2 Fag Vinduer, Huset blev taxeret som 31 Decb 1864 for 430 Spd. deri medtaget for Kjelderen 20 Spd.
Krambodindredningen ------- 70 "
                                         = 500 "
3. Et enetages bordklædt malet og tegltekket Hus opført af Stenderværk, 12 1/2 Al. langt, 9 1/8 Al. bret, høit til Gesimset 5 1/2 Al. og derfra til Mønet 4 Al. Under Huset er Kjelder med Mure opført af Graasten og Mursten, Gulvet belagt med Stenheller, indrettet til Bageri med Bagerovne opført af Graastene og Murstene. I Huset er nu indredet Krambod med Disk, Hyller og Skuffer, et Værelse panelet og malet. Paa Loftet indredet et Værelse, et Skraakamer, Kjøkken med Skorsten opført af Mursteen samt Spisekammer. 1 Trætrap, 1 Skostenspibe opført af Mursteen, 10 Døre, 8 Fag Vinduer, 1 fyrretages Kakkelovn og 1 Kogeovn.
Huset blev taxeret for ------ 200.
Kjelderen ------------------- 20.
Bagerovnen ------------------ 80.
Ovnen ----------------------- 20.
Krambodindredningen --------- 20            340 "
Dette Hus er den 31 Debr 1864 taxeret for 300 Sp. og er godt vedligeholdt.
4. Paa nordostre Side af Huset No. 1 er en toetages bordkledt, malet og tegltekket Udbygning opført af Stenderværk og Mursten, 5 3/4 Al. lang, 10 1/4 Al bred, 6 3/4 Al. høi til Gesimset og 4 1/4 Al til Mønet og i fortsettelse af denne ligeledes en Tilbygning opført af Stenderverk og Mursten, bordkledt, malet og tegltekket, 10 3/4 Al. lang, 4 3/4 Al. bred, høi til Gesimset 7 1/4 Al. og til Mønet 1 3/4 Al. Unden Etage afdelt i tre Rum, i et Skorsten opført af Mursten. Anden Etage er ligeledes afdelt i tre Rum, 1 Skorstenspibe opført af Mursten, 1 Trætrap, 8 1/2 Fag Vinduer, 12 Døre, 1 otteetages Kakkelovn. Huset blev taxeret for 450.
1 Kakkelovn -------- 10                   460"
                                                           = 2390 Spd.
To Tusende tre Hundrede og nitti Speciedaler-
Eieren havde intet at bemærke ved Forretningen -

Therese Andrea - korleis gjekk det med henne?

Ein gong etter konfirmasjonen, flytta Therese Andrea til Stavanger saman med mora. I 1885 jobba dei begge to som "syerske". Nær 25 år gamal, i 1888, gifta Therese Andrea seg med Ludvig Kristian Larsen. Han var enkemann og hadde tidlegare vore gift med Rakel Nilsen, men ho døydde berre eit års tid etter bryllaupet. Året etter døydde dattera, Thea. I og med at Ludvig skulle gifta seg på ny, måtte han ha skifteattest for å stadfesta at det ikkje var noko til hinder for at han kunne inngå nytt ekteskap. Det trengde ikkje Therese Andrea i og med at ho ikkje hadde vore gift før.

Ektemannen, Ludvig Christian, hadde tidlegare segla til sjøs. Første gong han drog ut, var han 17 år. Han segla ute i fleire år, Men då dei gifta seg, var han "seilmager". 

ekteskap Therese_Ludvig_1888
Stavanger Amtstidende og Adresseavis, Torsdag 15de November 1888 s. 3.

Therese Andrea dreiv, som far sin, Tønnes Andreas, butikk. 

Butikk
Norsk Kundgjørelsestidende no 32, 19de Juni 1882 s. 1.

Dei fekk fleire barn og budde fleire stader i Stavanger: 

  • Ludvig 25. april 1889, familien budde i Løkkeveien
  • Anne Riborg 11. mai 1890, familien var då busett i Brøndgt.
  • Turid Leonora 21. juni 1892, familien budde i Løkkeveien
  • Tevaldor 2. februar 1894, familien budde då i Henrik Steffensgt.
  • Tevaldia 1. august 1896, familien var då busett i Ø. Strandg.
  • Magda Elise 17. juli 1903, familien var då busett i Maldevej. 16

Men tre av barna døydde frå foreldra.

  • Magda Elise døydde av hjernehinnebetennelse i 1909. Ho blei berre 6 år gammal.
  • Anne Riborg døydde av lungetuberkulose i 1913. Ho var då 23 år, ugift og arbeidde som "modesyerske". Truleg eigde ho ikkje noko. I dødsfallsprotokollen står det berre "Foreldrene lever". 
  • Tevaldor eller Waldor som det stod i dødsannonsen, blei 24 år gamal og døydde i 1918 i Livorno i Italia.
dødsannonser barn Therese A
Samanstilling av dødsannonsar henta frå Stavanger Aftenblad 12. februar 1909, 11. august 1913, 26. februar 1919 og 7. februar 1927.

Mora hennar døydde i 1917. I dødannonsen stod etternamnet Ommundsen.

Anne dødsannonse
Dødsannonsen stod på trykk i Stavanger Aftenblad 7. mars 1917.

Therese mista mannen Ludvig Christian i 1920. Han døydde av hjernslag (apoplexia cerebri). På dødstidspunktet var han på landet og lege kunne ikkje hentast. Han etterlet seg ikkje noko av betydning til arvingane i og med at han ikkje eigde noko.

Sju år seinare mista Therese Andrea dottera Tevaldia eller Valdia som ho blei kalla. Ho blei 31 år og døydde av tuberkulose. Yrket hennar var syerske, ho var ugift og eigde ikkje noko.

Folketellingane fortel om kven familien budde saman med og kor dei heldt hus. Vi kan også finna ut kva yrke og sivilstand ein person hadde på teljetidspunktet.

  • 1885: Teresa Andrea budde saman med mora i Stavanger, begge arbeidde som "syerske". 
  • 1891: Therese Andrea og Ludvig Christian har stifta familie og budde i teljekrets 6 bustad 26. Ingen yrkestitlar er oppgitt. Dei har barna Ludvig og Anna. Therese si mor, Anna Ribborg Ommundsen, budde saman med dei. Det gjorde også Therese Andrea si mormor, Rakkel Serie Brekkan. Ho døydde i 1909 som fattigunderstøtta enke. 
  • 1900: Familien Larsen budde i Hornklovsgate, Theresia Larsen sitt yrke var "Kolonialhandlende" og "Husgjerning", ektemannen var styrmann og kjøpmann. Dei har barna Ludvig, Anna, Turrid, Thevaldin, Thevaldor. Tenestejenta, Ane Thime på 26 år, budde saman med dei.
  • 1910: Familien budde i Egenæsveien 1. Dei har barna Ludvig, Anna, Thurid, Valdor, Valdia. Saman med dei budde også mor til Therese, Anna Riborg Ommundsen, som var syerske. Therese var sjølv registrert som syerske av linsøm, og ektemannen som "Sjømand"/Seilmager".  
Dødsannonse Therese Andrea 1938
Dødsannonsen stod i Stavanger Aftenblad 18. oktober 1938 side 9.

 

Haugesund den 2den Januar. De sidste Dages gode Veir med østlig Vind har hidbragt en stor Del af den til Nordre Fiskedistrikt bestemte Fiskerflaade, Størstedelen fra Egersund og Lister, som efter Hersteds foretagen Proviantering strax agter at fortsætte Reisen. Trakfiken begynder derfor nu at blive livlig i Byen, men Omsætningen hos de Handlende foregaar som sædvanlig udelukkende paa Kredit, og da en stor Del af Fiskerne endnu skylde for de ifjor erholdte Varer, overtager Handelsmanden en end større Resiko. Det tør dog haabes, at Fisket iaar ogsaa vil slaa til i Nordre Distrikt og Fiskerne derved sættes istand til at betale sin Gjæld. - Udrustningerne til Fisket paa disse Kanter drives ogsaa paa; der tales fremdeles om Hval og Fugl saavel uden- som indenfor Udsire ligesom ogsaa vest af Røvær, og disse Efterretninger, hvor usikre de end ere, lader til at elektrifere saavel Fiskere som Saltere. Forhaabningerne om det tilstundende Fiske ere i Almindelighed gode, og det var at ønske, at ialfald endel af de store Tab, som ifjor ledsagede Bedriften, iaar matte blive gjenoprettede. (Karmsp.).
Den Norske Rigstidende. No 6. Mandag 11 Januar 1869
Om Vaarsildfisket i 1874 har Opsynschefen afgivet en Beretning til Indredepartementet, hvoraf hidsættes følgende: "Efterat Vaarsildfisket nu - med Undtagelse af i 1871, da der var et usædvanligt rigt Søndmørsfiske - i Løbet af de sidste Aar har været i stadig Tilbagegang, saaledes at Udbyttet iaar endog ikke naaede op til 1/30 af det gjennemsnitlige aarlige Kvantum for Aarene 1871-1869, tør det vist nok antages, at den nuværende Sildeperiode, der begyndte i 1808, er tilende, eller ialfald sin Afslutning saare nær.
Karmsundsposten. Blad for Haugesund, Skudesnæshavn og Kopervig, Onsdag den 3de Februar 1875

Frå Haugesund til Flekkefjord og Arendal

Sytten år gamal reiste Theodora til Flekkefjord, mora sin fødeby, for å gå i sylære. [1]  Etter å ha vore ei tid der, fekk ho teneste i Arendal hos reiar Svend Svendsen og kona Jacobbine.

Torjusholmen 1900 NB
Arendal, Torjusholmen. Fotograf: P. Hjelm Knudsen. Utgjevar: Mittet & Co. AS

Alvorleg sjuk i Kristiania

Deretter, i 1876 drog ho til Kristiania. Det går ikkje klart fram av dei kjeldene vi har søkt i, kvifor ho reiste dit. Vi veit ikkje kor i byen ho eventuelt heldt hus eller kor ho arbeidde. Men vi veit at ho i november blei innlagt på Rigshospitalet på grunn av sjukdom i lang tid. Utgiftene til sjukehusopphaldet var det fattigkassen i Haugesund som dekka sidan ho ikkje hadde pengar til å betala for seg. Rekninga for det året ho var innlagt og heimtransport til Haugesund kom på 600,51 kroner. [2] I pengeverdi i 2019 utgjer det litt i underkant av 39 000.

theodora fengsel Kristiania
Utsnitt frå varetekstprotokoll 1875 - 1881 s. 155.
688 - Theodora Charlotte Alvilde Amundsen -  Hougesund - forat transporteres til sit hjemsted - 23 Novbr Assistent Thanes Ordre - 24 Novbr for at transpoteres til sit hjemsted med Politiet - Politiets Ordre - 23 Novbr kl. 12 1/4 Middag - 24 Novbr kl. 6 1/4 Eftermiddag
Arkivreferanse: SAO, Oslo fengsel, Varetektsprotokoll 1875-1881,SAO/A-10366/G/Ga/Gab/Gabb/L0002.

Det var Christiania politikammer som sørgde for heimtransporten til Haugesund i 1877. Ho blei tatt inn og sett i varetekt eit døgn før ho blei sendt dit. I rapporten frå politiet til Christiania stiftsamt finn vi følgjande merknad under rubrikken "Forretninger": "Theodora Amundsen for at hjemsendes til Haugesund." Under "Anmærkninger" står det: "Vil blive hjemsendt imorgen." [3] 

Nytt sjukehusopphald i Bergen 

I fødebyen Haugesund blei ho ikkje verande lenge. Allereie tidleg i januar 1878 blei ho sendt til sjukehuset i Bergen. Der var ho i tre månader. Rekninga for behandling, opphald og transport kom på 161,94 kroner, også denne tok heimkommunen Haugesund.  

Magdalenehjemmet i Stavanger

Etter opphaldet i Bergen venta eit langvarig opphald på Magdalenehjemmet i Hetlandsgata i Stavanger. Heimen var eit tilbod til kvinner som ønska seg bort frå eit liv som prostituert. Målet var at dei skulle arbeida der, eventuelt læra seg eit yrke og bli samfunnsnyttige igjen. [4] Det faktum at Theodora var der, indikerer at ho kan ha livnært seg som prostituert. I så fall, må det ha vore den perioden ho budde i Kristiania før ho blei sjuk. Men så vidt vi kan sjå, har ho ikkje vore fengsla for prostitusjon medan ho var i hovudstaden eller seinare.

sas_1981_01_m07a_0053_abitbigger
Bildet er tatt av Dorothea Arentz (1824-1914) og viser utsikta frå Hetlandsgata 22 og nedover mot Domkyrkja. Arkivreferanse: Pa nr. 1, Anders Bærheims arkiv, sas_1981_01_m07a_0053. [5] 

Initiativtakaren til Magdalenehjemmet, som var i drift frå 6. mai 1878 til 1882, var Lars Oftedal. Dagsrytmen skulle bidra til å læra kvinnene faste rutinar og struktur.  [6] Dersom kvinnene braut reglane, kunne dei bli kasta ut og bli fråtekne dei eigedelane dei hadde att på romma sine. Men bestyrelsen kunne opna opp for å ta dei inn att. 

Theodora kom til Magdalenehjemmet fire dager etter det opna i mai 1878. [7] Der skulle ho vera  "indtil hun uden Fare for Tilbagefald kan forsørge sig selv (sædvanlig 2 Aar) engang for alle." Medan ho var der, fekk Haugesund fattigvesen eit brev frå ei kvinne som hadde vore på sjukehuset i Bergen saman med Theodora. Ho hevda at Theodora hadde lånt eit par mansjettar og nokre andre ting, og at ho var reist derifrå utan å levera dette tilbake. Brevet blei vidaresendt til styret for Magdalenehjemmet, men korleis saka blei handtert vidare, seier ikkje arkivet etter Fattigvesenet noko meir om. 

Tvangen

I april 1880 blei Theodora innsett på Tvangen. Det same skjedde med fleire andre av kvinnene på hjemmet året etter. [8] Truleg var Tvangen arbeidsanstalten som var ein del av Den Kombinerede Indretning. Stavanger fattigkasse tok kontakt med pastor Oftedal kort tid etter. Dei ville ha informasjon om korleis ho hadde oppført seg dei nesten to åra ho hadde vore på Magdalene-stiftelsen. Av interesse var det også å få vita kva tid ho "udtraadte"

Sjukehus og fødsel

Frå slutten av juli og ut september 1881 var ho innlagt på Stavanger sjukehus 61 dagar for kur og pleie. Prisen for opphaldet var 1,40 kr dagen, totalt blei rekninga på 85,40. I dagens pengeverdi svarer det til litt mindre enn 6000 kroner. Grunnen til innlegginga var truleg at ho var gravid og trengde medisinsk hjelp og pleie. Dottera, Teresia Alfrida, kom til verda i januar 1882, fire månader etter utskrivinga.

Sykehusopphold i Stavanger 1882
Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Fattigkassen, regnskapsbilag 1882, Asta-ID A-784.

Etter fødselen var Theodora innlagt på sjukehuset i rundt tre veker. Rekninga for opphaldet var det enno ein gong fattigvesenet i Haugesund som tok seg av. Kostnadene var 93 1/3 øre pr. dag for Theodora og 70 øre pr. dag for dottera. Totalt blei det 34,30 kroner. 

Teresias fødsel
Utsnitt frå Fattigkassens kontobok 1877-1887. Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesen, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728.

Teresia Alfrida blei døypt i Stavanger to veker gamal. Dåpskjolen var leigd og fadrane var to enker, Tonette Andersen og Laurenze Kluge. Rekneskapen viser at Theodora blei buande i Stavanger fram til midten av mars og at dottera fekk pleie og tilsyn etter utskrivinga frå sjukehuset. 

Heim til Haugesund

Rundt sju veker etter fødselen var Theodora tilbake i Haugesund. Ho var då 24 år, åleinemor og fekk fattigstønad som dekka bu- og leveutgifter. Frå 22. mars 1882 til utgangen av året fekk ho rundt 100 kroner til mat og klede. Pengane, stort sett 2 kroner, men av og til litt meir, blei utbetalt kvar veke. Husleiga blei betalt kvartalsvis og var på 8 kroner.[9] 

Barnefar, Ludvig Zetlitz, handelsbetjent, busett i Stavanger, møtte opp på Fattigkontoret i Haugesund i mars 1882. Han påtok seg farsskapet og sa seg villig til å betala for dottera. Han betalte faste bidrag via Stavanger byfogd til oppfostringa. Det første bidraget kom då ho var rundt 5 månader gamal.

Zetlitz bidragssak
Hr Amtmanden i Stavanger Amt.
I Henhold vedlagte Døbeattest skulde man herved erbødigst andrage om at Resolution maa blive udstedt, hvorefter den i Attesten opgivne Barnefader Handelsbetjent Ludvig Zetlitz maa blive tilpligtet at udrede et passende Opfostringsbidrag for sit med Pigen Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen avlede Barn Terese Alfrida.
Haugesunds Fattigkommission 17 April 1882 
Paa dens Vegne
Martin Nielsen   IM Nyman
Tilbagesendes Haugesunds Fattigkommission til Oplysning om, hvor den angivne Barnefader hører hjemme. 
Stavanger Amt 26 April 1882
V. Morgenstierne
Tilbagesendes Hr Amtmanden i Stavanger Amt med den Oplysning at Barnefaderen hører hjemme i Stavanger.
Haugesunds Fattigkommission 2 Mai 1882
Martin Nielsen
Oversendes Hr. Byfogden i Stavanger til Indhentelse af de sædvanlige Oplysninger om Barnefaderen
Stavanger Amt 11 Mai 1882
V. Morgenstierne
Oversendes Bytjener G. Stangeland til Meddelelse af sædvanlige Oplysninger
Stavanger Byfogdekontor 12 Mai 1882
N. Friis
Tilbagesendes Herr Byfog[d] med Oplysning at Ludvig Zetlitz som Handelsbetjendt blot har en Løn af Kr. 300.00 Aarlig Han er Ungkarl uden Formue, men erklærer sig villig til at erlægge et aarligt Bidrag stort Kr. 32.00
Stavanger den 19 Mai 1882
G. Stangeland

Arkivreferanse: SAST, Fylkesmannen i Rogaland, Amtmannen i Stavanger, Katalog 1993, Vedlegg journal nr. 3004-4496, 1882 - 1882, SAST/A-101928/99/00/00C/00Cx/L0457. 
Barnebidrag 01
Bilag no 15/82.
Hr. Kæmner Manger.
Til Indtægt for Fattigkassen som Refusion for Understøttelse til Theodora Ommundsen sendes hoslagt Fosterbidrag til hende fra Barnefaderen Ludvig Zetlitz fra 28/1-28/7 s. A. med Kr. 20,00.
Haugesund Byfogdkontor den 9 Juni 1882
Martin Nielsen

Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Fattigkassen, regnskapsbilag 1882, Asta-ID A-784.

 

Referansar:

[1]  Opplysningane her byggjer på det som går fram av "Dagbøker over innkomne fanger 1905-1910" fra Landsfengselet for kvinner, Arkivreferanse: RA, Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) RA/S-3164/G/Gg/L0009 Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger Årstall: 1905-1910.

[2] Informasjon om kva kostnadene for opphald på sjukehus, heimtransport m.m. har vore, har vi funne i Fattigvesenet i Haugesund sine kontobøker og i Kemnaren i Haugesund sine rekneskapsbilag. Arkivreferansar: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728 og IKAR, Haugesund kommune, Kemner, Fattigkassen, regnskapsbilag, Asta-ID A-784. 

[3] SAO, Kristiania stiftamt, Rapporter fra Christiania politikammer 1877, SAO/A-10386/G/Gn/L0013.

[4] Informasjonen i dette avsnittet er henta frå: Solum, Joachim (2011): "Fra Faldne Kvinder til Dyktige Piger..." En studie av redningshjem for prostituerte kvinner i Norge i andre halvdel av det nittende århundre, Masteroppgåve i kulturhistorie, Institutt for kulturstudier og orientalske språk.

[5]  Sjå Lisabet Risa sin artikkel på Fotonettverk Rogaland: "«Photographistinden» Dorothea Arentz" (2013). 

[6]  Litt meir informasjon om Magdalenehjemmet finn vi på side 68 og 69 i boka Bethania-Kvartalet av Lars Oftedal. Denne kom ut i 1885. Detaljar om dagsrytmen finn vi i: Solum, Joachim (2011): "Fra Faldne Kvinder til Dyktige Piger..." En studie av redningshjem for prostituerte kvinner i Norge i andre halvdel av det nittende århundre, Masteroppgåve i kulturhistorie, Institutt for kulturstudier og orientalske språk. Kvinnene skulle stå opp kvar dag klokka seks, stella seg, reia opp senga og rydda rommet. Deretter venta frukost og morgonandakt fram til klokka åtte. Frå åtte til tolv og frå tre til fem var det arbeidsøkter. Middagsmåltidet var kvart over tolv. I tida fram til neste arbeidsøkt kunne kvinnene få ulike oppgåver av forstandarinna. Dei kunne reparera kleda sine eller førebu seg på undervisninga som varte frå seks til åtte. Faga det blei undervist i, var religion, skriving og rekning. Kveldsmaten var klokka åtte og blei etterfølgde av andakt. Klokka ti var det leggetid.

[7]  Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728. Sjå også: Lars Oftedal si bok, Bethania-Kvartalet (1885), s. 68f.

[8] Kjelde: Oftedal, Lars (1885): Bethania-Kvartalet , s. 68f. 

[9] Kjelder til desse opplysningane og i det påfølgjande avsnittet er: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728 og IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyret. Kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902, Asta-ID A-728. 

Utdrag frå Den kombinerede Indretning af Alexander Kielland. Særtryk af "Stavanger Avis" 1889

St.-Pedersgjerde
Bildet viser bygningskomplekset på St. Petersgjerde etter at rivinga hadde starta i 1897. Bygningane er: Arbeidsanstalten (1), sjukehuset (2), sinnsjukeasylet (Dollhuset) (3), Spindhuset/hospitalet (4) og vaktmeisterbustaden (5). Restar av det gamle steingjerdet viser til høgre. Foto: Ukjend. A. Bærheim sitt arkiv. Statsarkivet i Stavanger.

Nedanfor følgjer eit kort utdrag frå Kielland si bok Den kombinerede Indretning

Den kvindelige Afdeling 
[...] Kvinderne, der altsaa har sit Tilhold i selve Sygehusets Bygning oppe paa Loftet. Her er de indespærrede i et langt lavt Loftsværelse, hvor de henlever Dagen, tørrer sine Klær, spiser sin Mad og sover om Natten, - ja der er end ikke truffet andre end de mest primitive og ubeskrivelig ækle Foranstaltninger for alle disse Menneskers naturlige Behov, hvorfor ogsaa Klagen over slet Luft er den største og stadige. Der er egentlig her oppe paa Sygehusets Loft to lange Run bestemt til den kvindelige Arbeidsanstalt; men det største staar tomt - ialfald var der ved vort Besøg kun et Par Kvinder med Børn, som sagdes at være syge. [...] Af og til hører man, at den eller den Jente eller Kone er indsat paa Stalten. [...] Der kan ikke godt være nogen Tvil om det berettigede i, at der i Byerne maa være et Sted, hvor saadanne Kvinder kan indsættes, som viser sig umulige, saadanne, som foruden at leve af Utugt, ogsaa er hengivne til Lediggang og Drik; men det er ogsaa berettiget, at Folk faar vide lidt mere om disse Ting, om hvad de Kvinder bestiller, hvorledes de behandles, om de forbedres; kort sagt, hvilket Liv der leves inden de Vægge, hvor disse Kvinder faar sit Tilhold. Thi vi tør ikke slaa os tilro med, at disse Kvinder ere "indsatte". Vi maa mindes, at hvor dybt vi end synes, disse Kvinder ere faldne, saa har vi dog alle Ansvar for, hvorledes de lever sit Liv, og om der kunde gjøres noget, som var dem mere til Gavn end det, som bliver gjort. [...]

Zetlitz_dåpsattest_1882
Arkivreferanse: SAST, Fylkesmannen i Rogaland, Amtmannen i Stavanger, Katalog 1993, Vedlegg journal nr. 3004-4496, 1882 - 1882, SAST/A-101928/99/00/00C/00Cx/L0457. 

 

Handelsbetjent Ludvig Zetlitz er ved amtsresolution tilpligtet at betale i Opforstringsbidrag for Theodora Ommundsens Barn Kr 40,00 aarlig fra 28 Januar 1882, og en der indfordret forfaldent Bidrag indtil 28/4.84 ------Kr 90,00 Bilagene No 19,20 og 21 tyder paa indbetalt Opfostringsbidrag fra Ludvig Zetlitz for Theodora Ommundsens Barn [...]
Utdrag frå "Antegnelser i Haugesund Fattigasseregnskab for Aaret 1883", Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kemner, Fattigkassen regnskapsbilag 1883-1884, pakke 20
Naar jeg saa til Slutning nævner endnu en Anstalt, kan man neppe vente mere i Løbet af 5 Aar. Denne Anstalt er et Magdalenehjem, der for øvrigt ligger paa et andet Sted, som rimeligt kan være. Det har optaget 6 Piger, under Tilsyn af 2 Kvinder, hvoraf den ene er en fordums Diakonisse. [...] Med Magdalenehjemmet forekommer det os, Hr. Oftedal neppe kan have været ganske heldig. Den Slags Anstalter kræver en ganske anden Beliggenhed, end Anstalten i Stavanger har.
"Bethania", i Agder, fredag 9. desember 1881 s. 1
Pastor Oftedals Stiftelser i Stavanger har ifølge det i "Bibelbudet" meddelte Regnskab i aaret 1881 havt en Indtægt af 39,406 Kr, [...] ...og "Magdalenehjemmet", hvor Arbeidet er gaaet tungest, ja synes at være ganske mislykket, kostet 1483 Kr.
Bergens Adressecontoirs Efterretninger, fredag 10. februar 1882 s. 4
Det første [Magdalenehjemmet] aabnedes den 6te Mai i et Hus i Hetlandsgaden, som jeg leiede af min nu hjemgangne Fader. Der var fra 4-6 faldne Kvinder paa engang, nogle i kortere, andre i længere Tid. Det var en tung Gjerning, vanskeligt at finde duelige Tilsynskvinder, som holdt ud, vanskeligt at oparbeide nogen Sympathi for Gjerningen iblandt det kristeligsindede Folk, vanskeligt at faa udrettet noget med disse ulykkelige Kvinder til Bod og Bedring. De kom og de gik, og Gud ved, om nogen af dem er bleven reddet. Jeg holdt det gaaende indtil Begyndelsen af 1882. Da maatte jeg i Stiftelsernes Aarsberetning om den Del af Gjerningen udtale mig som følger: "Saa har vi at omtale Stedbarnet iblandt Stiftelserne, Magdalenehjemmet nemlig - Stedbarn sige vi, fordi det gaar saa sent endog for kristne Folk at faa Øiet op for Nødvendigheden af og Forpligtelsen til den Slags Kjærlighedsgjerning, som forsøges øvet der. Nu, det skal dog ikke dølges, at der er lidet af Opmuntring i det Arbeide - helst Skuffelse og "raadne Frugter". Ved den daglige Omgjængelse med den Slags Mennesker, som hører hjemme ved en saadan Anstalt, faar man rigtig se, hvad Menneskenaturen er og hvordan hvert Menneskes Hjerte er beskaffent; thi her kommer det nøgent frem, hva der ellers vanligvis skjules og dækkes af udvortes Dannelse og Dressur. Ak, de stakkels ulykkelige medforløste! men det er som at raabe i Ørkenen at minde Samfundet om, hvad det skylder disse sine ulykkelige Lemmer. Iaar er det gaaet verre til i Magdalenehjemmet end nogen Gang før. Efterat vi til Paaske havde faaet anbragt de 3 i sine Tjenester, hvor de er fremdeles, har der ikke vist sig Tegn blandt de gjenværende og nyindkomne til nogen Forbedring. Gang paa Gang har der været Opsætsighed og Optøier. En gik ud igjen af sig selv - ingen tvinges hverken at gaa ind eller at forblive der - en sattes paa "Tvangen" for vel en Maaned siden, og for faa Dage siden maatte Resten, alle 4 paa engang, samme Vei, da de viste sig umulige for Tiden ialfald, hvad nu Gud kan faa gjøre med dem engang i Fremtiden, førend de dør, Gud har frelst mange slige før. For ham er ingen Ting umulig. Magdalenehjemmet staar altsaa tomt nu."
Lars Oftedal, Bethania-Kvartalet (1885)

Tre barn utanfor ekteskap

Theodora fekk i perioden 1882 til 1889 tre barn med tre ulike menn, to var ungkarar, ein av dei var gift. Dei to yngste barna var fødde i Haugesund, fedrane var ein kjøpmann og ein bakar. [1]   

Etter at ho kom attende til Haugesund, budde ho til leige. Ei tid var ho leigetakar hos Jesper Jespersen. Han husa også andre fattige mot betaling frå Fattigvesenet. I 1885, same år som sonen Trygve Reginius blei fødd, budde ho og dottera på garden til Knud Zakarias og Severine Olsen på Hasseløy saman med fleire andre fattige.

Husleiga på Hasseløy var 10 kroner i kvartalet i 1885, altså 40 kroner året. Det var 8 kroner meir enn det ho betalte då ho budde hos Jesper Jespersen. Vekebidraget frå fattigkassa som hadde vore 2 kroner i fleire år, blei månaden etter sonen blei fødd, auka til 2,50 kr. Totalt fekk ho utbetalt 117,50 kroner dette året. Husleige, klede og sko kom utanom. [2]

Sonen Trygve Reginius

Trygve Reginius kom til verda 25. juli 1885 og blei døypt månaden etter. Ved dåpen oppgav Theodora "Ungkarl Kjøbmand Rasmus G. Hagland" som barnefaren. I folketeljinga var han registrert handelsborgar og agent, busett i Kaigaden 1.

Året etter betalte han det første oppfostringsbidraget på 50 kroner. Det skulle dekka det første leveåret. [3] Rasmus G. Hagland betalte 50 kroner ein gong i året fram til sonen var 9 år sommaren 1894. For dei to påfølgjande åra var beløpet totalt på 122,50. Deretter betalte han 80 kroner årleg fram til sonen var 15 år.

Hagland oppfostring
Oversyn over oppfostringsbidraga Rasmus G. Hagland betalte for sonen Trygve Reginius. Kjelda til den grafiske framstillinga er Haugesund fattigvesen sine kontobøker. 

I kyrkjeboka som viser at Trygve blei konfirmert 15 år gamal i 1900, står han oppført med to etternamn, både Olsen og Hagland. Det siste står i parentes. Kjøpmann Rasmus G. Hagland er oppført som far og Knud Z. Olsen som pleiefar.

Heile oppveksten budde Trygve på garden til Knud og Severine. Theodora og dottera, Teresia Alfrida, flytta derifrå på vårparten i 1889 rundt tida då Hildur Ferdinandia blei fødd. Kort tid etter fødselen hamna eldstedottera på barneheimen i Haugesund.

Både i folketeljingane frå 1891 og 1900 står Trygve oppført som pleiesonen til Knud og Severine og i 1910 som fostersonen deira. På 1890-talet var det ikkje lenger så mange fattigfolk som budde på garden som i 1885. I 1910 var det bare fosterforeldra, Trygve og ei ugift søster av fosterfaren som heldt hus der. 

Yngste dottera Hildur Ferdinandia

Hildur Ferdinandia blei fødd i april 1889. Faren var Joachim Sandstrøm, ein 50 år gamal, gift bakar. Fram til ho var fire år, hadde han betalt 150 kroner i oppfostringsbidrag. Stort sett var summen 10 kroner i kvartalet.

Dei første åra budde Hildur Ferdinandia saman med mora. Broren budde hos pleieforeldre og systera på barneheimen i Haugesund. Mor og dotter var leigetakarar hos Lars Amundsen ein kort periode og i oktober i 1889 flytta dei til Lars Kalveland i Skjold. Der fekk dei både husvære og pleie i eit års tid. [4] Frå Hildur Ferdinandia var rundt to år, budde dei hos Sakarias Gundmundson på garden Meland i Skjold.

Hildur Ferdinandia var mykje sjuk. Det var også den fire år eldre broren Trygve Reginius. Begge to fekk medisinar og hadde opphald på sjukehus i barndommen.

I 1898 då Hildur var nær 9 år gammal, var ho på Bergen sjukehus i over ein månad. Etterpå var ho på Kysthospitalet i Hagevik i ti månader. Året etter var ho ein kort periode i privat pleie to ulike stader før ho igjen var tilbake i Hagevik. [5] 

Hagevik_Kysthospital_003.t5704e33a.m600.tif.pv.xvEE0dsa6
Kysthospitalet i Hagevik 1893. Fotograf ukjend. Arkivreferanse: RA/S-4169/E/L0002/0005.

Kysthospitalet hadde vore i drift sidan 1893. Men først fem år etter det starta opp, fekk det ein fast tilsett overlege; Herman Gerhard Gade. Barnesjukdomar var hovudinteressa hans. Pasientane som kom dit, var i hovudsak tuberkuløse, men det kom også pasientar som trong ulike former for rekonvalesens i samband med annan sjukdom. [6] 

Hagevik_Kysthospital_005.t5704eece.m600.tif.pv.xF5SRn_GH
Pasientar ved Kysthospitalet i Hagevik. Fotograf ukjend. Bildet er tatt rundt 1890-1900. Arkivreferanse: RA/S-4169/E/L0002/0005.

Etter ho blei utskriven frå det andre opphaldet i Hagevik, var ho igjen i privat forpleiing, først hos ein Torkildsen og sidan hos folkeskulelærar og gardbrukar Olaf Heggebø på Meland i Skjold. Han hadde kjøpt eigedommen av Sakarias Gudmundson som Hildur tidlegare hadde vore i pleie hos. [7] 

Helsa til Hildur var ikkje god. Medan ho budde hos Heggebø, måtte han skaffa henne medisin, legetilsyn og i 1901 også krykker. Han sørga også for at ho fekk skulemateriell og skulesaker. 

Då Hildur blei konfirmert 16 år gamal i oktober 1905 budde ho på Meland. Det er Theodora og Joakim som står oppført under foreldre, ikkje nokon av omsorgspersonane ho faktisk hadde hatt rundt seg i oppveksten. 

Vi veit ikkje kvifor Hildur hadde lengre behandlingsopphald ved sjukehuset i Bergen og på Kysthospitalet i Hagevik. Men då ho døydde 16 år gamal, to månader etter konfirmasjonen, var "nyresykdom" oppgitt som dødsårsak. Vi veit at tuberkulose også kunne slå seg på nyrene, så det er slett ikkje urimeleg at ho, som mange andre unge på den tida, døydde av nettopp denne sjukdomen. [8] 

Hildur hadde truleg ikkje hatt kontakt med mora på lang tid, og mora var mest sannsynleg heller ikkje i gravferda. I dødsfallsprotokollen frå Karmsund sorenskriveri står det: "Moderen Teodora Alvilda Charlotte Ommundsen antagelig bosat i Stavanger." Faren, Joachim Sandstrøm, er ikkje omtalt i samband med dødsfallet. Det einaste sporet vi finn etter han der, er i dotteras etternamn.

Joachim Sandstrøm - far til Hildur Ferdinandia og mange fleire

Joachim Sandstrøm var fødd i Stavanger, men har flytta mykje rundt. 27 år gamal var han gift bakarmeister og trebarnsfar busett i Alta. Ti år etter, i 1875, budde han i Årstad prestegjeld utanfor Bergen. Han var framleis gift og hadde no blitt far til fem til. 

Journalvedlegg IC
6 juli 1889 
Herr Politimesteren Haugesund.
Jeg tillader mig at at udbede mig Meddelelse om, hvorvidt en Sandstrøm i Haugesund fører et skikkeligt og anstændigt Huus. Han ønsker at faae en Pige ned fra Arbeidsanstalten her i sin Tjeneste.
Henrik Finne

Tilbagesendes Hr. Politimesteren, idet jeg skal tillade mig at bemærke, at jeg ikke tør anbefale at Sandstrøm erholder nogen Pige fra Arbeidsanstalten i sin Tjeneste. Han er  nylig udlagt som Fader til et uægte Barn
Haugesund Byfogd

Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogd, IC Journalvedlegg 1889-1891, SAST/A-101415/01/I/IC/L0006.

Ut frå dette skussmålet var det kanskje ikkje så rart at Joachim Sandstrøm flytta til Bergen. Også der jobba han som bakar og konditor. I mai 1890 annonserte han etter ein bevant bakardreng i Bergens Tidende.

Annonse Sandstrøm
Utsnitt frå Bergens Tidende 5. mai 1890.

I juli same året kunne ein lesa i same avis at han søkte etter ei ung jente til kontor- og butikkarbeid: For en ung Pige, der kan skrive og regne til Fuldkommenhed, helst en, der har været i Bager- eller Konditorbutik, er Plads ledig strax i Nygaardsgaden 17.

Kanskje trengde han ein erstattar for ei som var gravid? I desember 1890, rundt eitt år eit halvt år etter Hildur Ferdinandia kom til verda, blei han far til tvillingane Sigrid og Joachim. Guten døydde fire månader gamal.

Då han blei registrert som far til tvillingane, var han enkemann. Det heldt han fram med å vera. I desember 1891 var han einsleg, busett i Nygaardsgaden 17. Men det er tydeleg at han hadde kontakt med mange kvinner. I oktober året etter blei han far til Joachim Bjarne. Mora var 22 år gamle Barbra Andersen frå Askøy. Mindre enn to år etter blei han far til Astrid. Denne gongen var mora 34 år gamle Anna Olsdatter Eklid.

Joachim blei buande i Bergen, men i 1900 var han ikkje lenger åleine. Saman med han budde dottera Dorthea. Det gjorde ho også ti år etter. Då Joachim Sandstrøm døydde i 1919, var han framleis busett i Bergen.

Eldste dottera Teresia Alfrida

Teresia Alfrida budde saman med mora til ho var sju år gamal, først nokre veker i Stavanger som nyfødd, sidan i Haugesund. Dei budde til leige og husleiga blei betalt av fattigkassen. Den 12. mars 1889 hamna Teresia på barneheimen i Haugesund. [9]

Faren, Ludvig Zetlitz, betalte oppfostringsbidrag frå ho var fødd fram til 1894 ifølgje fattigkassens registreringar. Etter loven var han pliktig til å betala fram til ho var femten år. Det kan vera at han dei siste åra betalte direkte til John Vestre i Skjoldevik der Teresia hadde budd sidan januar 1892. [10] Då ho blei konfirmert i 1896, var bustaden Skjoldevik. Etter kvart jobba ho som tenestejente.

Fengsla for å føda barn utanfor ekteskap

I 1889, få månader etter at eldstedottera var plassert på barneheim og yngstedottera var blitt 4 månader, måtte Theodora i fengsel. Grunnen var at ho hadde brote paragraf 25 i kapittel 18 i straffelova ved å få sitt tredje barn utanfor ekteskap. 

Straffeloven 1874
§ 25. Mandsperson, som befindes at have besvangret trende forskjellige Kvindespersoner, uden at han med nogen af dem lovligen er kommen i Ægteskab, straffes med Fængsel. Samme Straf er Kvindesperson undergiven, som i lige Maade af trende forskjellige Mandspersoner har ladet sig besvangre. Strafarbeide i femte Grad eller Fængsel anvendes, hvis den, der saaledes har forgaaet sig, paany besvangrer Nogen, eller lader sig besvangre, uden lovligen at komme i Ægteskab med den, med hvem Gjerningen er forøvet, eller med nogen af dem, med hvilke saadan Forseelse forhen er begaaet. (Cfr. (6-13-8,9). 
Cap. 18, § 25. Den norske Straffelov. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874 av B. Getz
Theodora_Fengsel_1889
Arkivreferanse: SAST, Stavanger kriminalomsorg, Ob - Stavanger amts distriktsfengsel, Straffeprotokoll 1886 - 1900, SAST/A-101527/O/Ob/L0018.

Opphaldet i Stavanger Amts Distriktsfængsel [11] varte ein månads tid. Korleis Theodora opplevde det, seier kjeldene ikkje noko om. Men krava i straffeloven og det faktum at Byfogden i Haugesund faktisk handheva dei, gir ein tydeleg peikepinn på kva fordømming ho må ha opplevd i lokalmiljøet. Ei fattig kvinne som fødde sitt tredje barn utanfor ekteskap, skulle straffast. Ut frå saksvedlegga, ser vi at det var fattigforstandaren, Thomas Christian Amundsen som tok initiativet. [12] Bakgrunn for at han kontakta byfogd, Niels Nielsen, for å be han om å følgja opp saka,var at ein person hadde oppsøkt han og fortalt om Theodora.

Fengsel_89_01
Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete V G Straffesaker, Saksdokumenter 1887 - 1889, SAST/A-101415/01/V/VG/L0011.
Theodora_forhør_1889
Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete V G Straffesaker, Saksdokumenter 1887 - 1889, SAST/A-101415/01/V/VG/L0011.

Ut frå det som går fram av dokumentasjonen i retts- og fengselsarkiva, var dette lovbrotet Theodora sitt første. Tidlegare hadde ho berre vore i kontakt med politiet i samband med at dei sørga for heimtransporten hennar då ho blei utskriven frå Rikshopsitalet på 1870-talet.  

Mor utan barn

Kva som venta Theodora då ho kom attende til Haugesund etter å ha sona straffa si i Stavanger, kan vi få ein indikasjon på i fattigforstandaren sitt brev. Kvinner i hennar livssituasjon skulle bort frå byane. Så fort som råd var, skulle dei plasserast på landet. Truleg var det grunnen til at ho og yngstedottera i 1891 ikkje lenger budde i sentrum av Haugesund, men i på garden Meland i Skjold. 

Kor mykje og kva type kontakt det eventuelt har vore mellom Theodora og barna etter at ho ikkje lenger hadde den dagleg omsorg for dei, veit vi ikkje. Men det er lite truleg at ho har vore til stades i konfirmasjon, bryllaup eller gravferd. Då eldstedottera og sonen blei konfirmerte, var ho busett i Stavanger og hadde eit par kortare opphald i fengsel bak seg. [13] Bryllupet til Theresia Alfrida stod i april 1908. Det var eit halvt års tid etter at Theodora hadde sona det som ut frå kjeldene ser ut til å vera hennar sjette dom i Stavanger. Då sonen Trygve Reginius gifta seg i april 1911, var det fem dagar sidan ho var ferdig med å sona fengselsstraff nummer to i landsfengselet i Kristiania. [14] Etter kvart fekk Theodora mange barnebarn, men ho var ikkje fadder på nokon av dei og har truleg ikkje vore til stades då dei blei døypte.

Då Theodora sjølv døydde 87 år gamal i 1946, var dei to yngste barna hennar allereie døde. [15]  Men den attlevande dottera, Theresia Alfrida, stod ikkje oppført i dødsannonsen. [16] 

 

Referansar:

[1] Fedrane er oppgitte i kyrkjebøkene i samband med at barna er døypte. SAST, St. Petri sokneprestkontor, 30/30BA/L0015: Ministerialbok nr. A 15, 1879-1888, s. 124. SAST, Haugesund sokneprestkontor, H/Ha/Haa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1885-1890, s. 13. SAST, Haugesund sokneprestkontor, H/Ha/Haa/L0003: Ministerialbok nr. A 3, 1885-1890, s. 63.

[2] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728.

[3] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728. 

[4] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728. 

[5] Arkivreferansar: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkassens kontobok 1877-1887, Asta-ID A-728 og IKAR, Haugesund kommune, Fattigstyret. Kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902.

[6] Helse Bergen (2016): Historia om Kysthospitalet (https://helse-bergen.no/avdelinger/ortopedisk-klinikk/kysthospitalet-i-hagevik/historia-om-kysthospitalet) 

[7] Østrem, Nils Olav (1999): Skjold: gard og ætt bd. 1, sjå side 352 og 368.

[8]  Sjå t.d. Bull, P (1915): 10 kliniske forelæsninger over urinsveissygdomme for praktiserende læger og medicinske studerende s. 135: "I forrige semester hadde vi en 25-aarig pike med nyretuberkulose, hos hvem talus var fjernet i barneaarene. Med andre ord, der har os disse patienter foreligget tidligere tuberkuløse benlidelser. Jeg vil derfor be Dem ha mistanken rettet paa nyretuberkulose, naar der kommer til Dem en patient, som har eller engang i sit liv har hat en kronisk benlidelse, og saa faar symptomer i sine urinveie; [...]"

[9] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, protokoll merka "Barn ved Hgs. Barnehjem 1882-1953".

[10] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkommisjon, Forhandlingsprotokoll 30.01.1889-30.10.1895, Asta-ID A-728.

[11] Stavanger Amts Distriktsfængsel låg i Lagårdsveien 43. Det blei tatt i bruk rundt 1863 og bygginga starta året før. Fengselet blei og kalt Vålands distriktsfengsel. I 1904 blei alle fengsel overtatt av staten. Distriktsfengsla skifta då namn til kretsfengsel. Kjelde: Thime, Torkel: "Stavanger Amts Distriktsfængsel", i Stavanger byleksikon (2008) redaktør: Austbø, Anne Tove.

[12] Han hadde mange sentrale roller. Han var formannskapssekretær frå 1888-31. mars 1900. Han var samstundes sekretær for likningskommisjonen og var fattigforstandar i byen. Amundsen var den første likningssekretæren i Haugesund. Han blei tilsett 30. desember 1887 og hadde stillinga fram til 1907. I 1904 fekk Amundsen også den nyoppretta stillinga som underbyfogd. Nymann hadde vore fattigforstandar frå 1869-1887, det vil seia fram til Amundsen overtok frå 1880 til 1. april 1897. Kongshavn, Trygve & Westbøe, Margit (1930): Haugesunds kommunale administrasjon i 75 år.

[13] Arkivreferanse: RA, Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger 1905-1910, RA/S-3164/G/Gg/L0009. 

[14] Arkivreferanse: RA, Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner), Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger 1910-1913, RA/S-3164/G/Gg/L0010.

[15] Arkivreferanse: SAST, Skjold lensmannskontor, Gga/L0002: "Fortegnelse over anmeldte Dødsfald i Skjolds Lensmandsdistrikt", 1900-1912 og Haugesunds Avis, onsdag 20. mai 1942 s. 2.

[16] Stavanger Aftenblad, onsdag 23. januar 1946 s. 5.

Engasjement og initiativ for dei fattige i Haugesund 1889

Indbydelse.
Undertegnede har sesluttet at gjøre et Forsøg paa at hjælpe Byens fattige med Hensyn til Klæder. Det er os bekjendt, at Fattigkommisionen kun i sjeldnere Tilfælde kan yde nogen egentlig Hjælp til Beklædning, saa at mangfoldige fattige for sig og sine smaa er henvist til den private Godgjørenhed, naar det gjælder Klæder. Paa den anden Side har adskillige af os den Erfaring, at mange af de Klædningsstykker, som gives fattige, ikke kommer til Nytte, da de ikke bliver ordentligt stelte, ja det har vel endog hændt, at skjænkede Klædningsstykker ere solgte til Kludehandlere. Paa disse Forhold vilde vi søge at rette, saavidt det kunde lykkes os. Vi har til den Ende delt Byen i 12 Distrikter, som vi Kvinder har delt mellem os saaledes, at 2 Kvinder paateger sig hver sit Distrikt. Her vil vi gaa omkring og gjøre os bekjendt med de fattige Familier, hjælpe dem, som mangler Klæder, dels ved at faa i Orden det, de har, dels ved om muligt at hjælpe dem til det, som trænges mest, enten af gammelt eller af nyt. Ligesaa vil vi samles en Gang om Maaneden til Raadførelse dels om den heldigste Form for vor Virksomhed, dels for om Fordeleingen af de indkomne Gaver.

Til dette saaledes begrænsede Formaal bede vi om vore Medborgeres Hjælp. Først beder vi om, at enhver, der har gamle Klæder af alle Slags at give bort, vil skjænke os dem, da vi tror at kunne forsikre, at de ad den Vei skal naa de mest nødlidende. Dernæst vil vi bede enhver, som bifalder denne Virksomhed, om at tegne sig for et Bidrag for dette Aar, som vi da vilde indkræve med Halvdelen nu og Halvdelen den 1ste Juli. Undertegnede  J. Nyman vil fungere som Kasserer, ligesom ogsaa brugte Klæder af alle Slags bedes leverede til ham.

Saa være denne Sag anbefalet alle Venner af de fattige i vor Herres Jesu Kristi Navn. Haugesund den 17de Januar 1889.

Lydia Amundsen. Emma Apeland.
Karine Borgenvig. Serine Enes. Offa Fischer
Sofie Grande. Petra Hervig. Lise Iversen.
B. Jacobsen. Sine Jansen. Dikka Kielland.
Thea Larsen. Barbra Mydland. Anna M. Nyman.
Britha Olsen. Sofie Olsen. Severine Olsen.
Helene Risøen. Thora Steen. Kristine Steensnæs.
Mariane Sunde. Signe Svanholm.
Birgitte Viig. Susanne Viig
Jakob Kielland. I. M. Nyman S. Sandvig.

Avisoppslag om fattigdom 1889
Haugesunderen 22. januar 1889.

Barneheimen Solheim

Haugesunds Barnehjem gjennem 50 år. 271 barn har i disse år funnet et hjem der. - En velsignelsesrik virksomhet

Barneheim
Haugesunds Avis, lørdag 12. mars 1932 s. 6.

Haugesunds Barnehjem kann 16. mars feire sitt 50 års jubileum, idet barnehjemmet samme dato 1883 ble innviet ved sogneprest J. Jespersen.

I 1877 hadde pastor Lars Oftedal reist Waisenhuset i Stavanger, og omtrent samtidig begynte man i Haugesund å arbeide for hjemløse og foreldreløse barn. Året deretter stiftedes en kvinneforening med det mål å få istand et barnehjem, og etter tre års forberedende arbeide blev der  holdt et konstituerende møte, hvor statutter for et barnehjem blev vedtatt, og følgende styre valgt: Cand. teol. J. Kvåle, formann, skibsreder E. H. Kongshavn, viseformann, og styremedlemmer forøvrig, hattemaker C.L. Børseth, huseier K. C. Hinderlie, fru Kristine Børseth, fru Margrethe Kongshavn, kjøbmann S. Sandvig, læge G. Nørregård, fru Ingeborg Sundfør og fru Petra Hervig. Sjelen i arbeidet for barnehjemmet var fru Margrethe Kongshavn, som regnes som barnehjemmets stifterinne. 
[...] I 1888 blev frk. Kristine Vormedal ansatt som lærerinne ved hjemmet, men da hun fratrådte fire år senere, blev det besluttet å sende barna til folkeskolen [...]
I de 50 år er optatt i hjemmet 271 barn, derav er 102 utgått fra hjemmet som konfirmerte. Som i en stor familie vil der også på et barnehjem være bekymring og engstelse for hvordan det skal gå barna, men stort sett har man grunn til å være takknemlig for hvordan det er gått de fleste av barnehjems-barna. 

I. M. Nymann - ein mann med mange roller

Kysthospitalet

Kysthospitalet.
Den officielle Aabning af Kysthospitalet i Hagevik fandt Sted igaar i Overvær af ca. 40 indbudne. Dampskibet "Turisten", der var leiet for Anledningen, førte Kl. 12 Gjæsterne udover; Kl. 3 var man fremme. Hospitalet er udmerket smukt beliggende med Søen lige foran, og ovenfor grønklædte, rigt skovbevoxede Aaser. Der er Plads til 40 Pasienter; Hospitalet er beregnet paa Børn, men naar der ikke er fuldt, er det ogsaa Meningen at optage voxne. Værelserne er lyse og rummelige. Den fortrinlige Badeindretning vakte almindelig Beundering; - her er Saltvands- og Ferskvandsbade. Søvandet pumpes op ved Hjælp af en Turbin, og det ferske Vand faaes fra en lige forbi Hospitalet flydende Bæk. Drikkevandet ledes fra en stor Brønd.

Bergen Arbeiderblad 25. august 1893.

Lov, angaaende Underholdningspenge for Børn, som enten ere avlede udenfor Ægteskab, eller hvis Forældre ere separerede.


§ 2. Er nogen udlagt som Fader til et udenfor Ægteskab født Barn, og ikke paa den ved nærværende Lov bestemte Maade har fralagt sig saadant, skal Øverøvrigheden, naar  der fra Moderen, eller den, som i Moders Sted har antaget sig Barnet, indløber Klage over, at han ikke vedbørlig bidrager til dets Underholdning og Opdragelse, bestemme, hvormeget Faderen aarligen skal bidrage til sit Barns Underholdning og Opdragelse i Forhold til hans Vilkaar, og skal Bidraget i Almindelighed være Halvdelen af hvad der i saadan Henseende udførdres, hvorhos det tillige bestemmes, at bemeldte Bidrag skal vedvare, indtil Barnet har fyldt det 15. Aar. [...] 

Meir om farsskapssaker finn du på Arkivverket sine nettsider: "Farskapssaker - rettshistorisk gjennomgang." Nedanfor finn du eit utdrag frå denne teksten:

Ved lov av 1.8.1821 "angaaende Underholdningspenge for Børn, som enten ere avlede udenfor Ægteskab, eller hvis Forældre ere separerede", ble det innført en særegen prosessmåte, edssak, som ga de første bestemmelser om fremgangsmåten ved og de materielle vilkår for fastsetting av farskap. Det var opp til moren om hun ønsket å oppgi barnefaren og begjære amtmannens resolusjon utferdiget mot ham. Den utlagte far var, såfremt han ikke frala seg farskapet, pliktig til å svare det bidrag som amtmannen fastsatte inntil barnets fylte 15. år. Farskapet skapte ikke noe familierettslig forhold mellom barnet og faren. Innkrevningen av bidrag gjennom fogd og lensmann var dårlig organisert. Ved unnlatt betaling, og etter utpantning, kunne faren på visse vilkår pålegges tvangsarbeide (kronarbeide) ved straffanstaltene etter kronarbeidsresolusjon. Fra 1851 kunne for å lette inndrivelsen opptjening også skje hos lensmannen eller private.

Fraleggelse av farskapet, eller "Fritagelse for at utrede Bidraget", kunne den utlagte far etter forutgående møte i forlikskommisjonen gjøre ved edsavleggelse ved sitt verneting når "han ikke har havt legemlig Omgang med Barnemoderen paa saadan Tid, at han efter Naturens Orden kunde være Fader til Barnet" (§ 5). Amtmannen påla ved resolusjon eden avsagt innen en viss frist. Resolusjonen hadde doms kraft. Til veiledning for overøvrigheten og domstolene ved bevisføringen i edssakene, innhentet Justisdepartementet ved flere anledninger utover på 1800-tallet betenkning fra det medisinske fakultet om svangerskapets lengde: "efter Naturens Orden". Dets ytterverdier ble satt til 217 - 302 dager, som stort sett samsvarte med praksis i andre europeiske land. Den utlagte far hadde imidlertid ingen ubetinget rett til å fri seg ved edsavleggelse. Barnemoren kunne forhindre at eden ble avlagt ved å bevise eller gjøre det sannsynlig at hun hadde hatt samleie med den utlagte far i konsepsjonstiden. Hun hadde adgang til å anlegge sak ved underretten på vanlig måte; også her kunne hun kreve mannens benektelsesed. Omvendt var det antatt at den utlagte far - i stedet for å avlegge ed - kunne fri seg fra farskapet ved å føre bevis for at morens opplysninger var uriktige. Stiftsoverretten som appellinstans kunne ved dom omgjøre underrettens tillatelse til edsavleggelse. 

Meir informasjon finst også i Alf Kiil Arkivkunnskap

Ja - det er trængt saa dybt ind i den almene Bevidsthed, at Fattigdom er en Forbrydelse, at den Opfatning ikke kommer ud, før Fattigdommen er væk som Institution.
(Fr.Stads Dgbl.) Hvordan Fattigfolk behandles, Haugesunderen, 18.11.1890
Den Tanke, som i foranstaaende Indbydelse er fremholdt, vil visselig vinde sig en Plads i alle deres Hjerte, som har nogen Evne og Vilje til at lindre Nøden for de Fattige iblandt os, og de er mange. [...] Det er vore egne, som her skal hjælpes, og en Skara opofrende Kvinder staar rede til at udføre en Kjærlighedsgjerning blandt vore Fattige, blot de faar noget at lindre Nøden med.
Haugesunderen 22. januar 1889. Avisa sin omtale av innbydinga til innbyggjarane i byen.

Ein gong tidleg på 1890-talet flytta Theodora til Stavanger att. Truleg var tidspunktet for flyttinga tidleg på hausten 1892. [1] Fattigvesenet betalte i september det året 1,20 kroner for ein billett til Stavanger. [2] Grunnen til at ho reiste dit, veit vi ikkje. Kan hende ville ho bare bort? Kanskje hadde ho kjenningar i Stavanger som ho kunne bu hos? Eller kanskje var det lettare å få arbeid der? I Stavanger budde framleis Ludvig Thoresen Zetlitz, faren til eldstedottera. Også halvsøstera Therese Andrea budde i byen og var blitt gift småbarnsmor. Men ingen kjelder seier noko om Theodora har hatt kontakt med dei.

Ingen av dei tre barna var med til Stavanger. Dei blei buande i Haugesunds-området; dei to yngste i kvar sin familie, den eldste på barneheim og sidan i ein privat heim.

SAS-1981-01-M15-0278
Dette bilde av Kirkegaten der vi ser Valbergtårnet i bakgrunnen til høgre, skal vera tatt i 1865. Det gir eit inntrykk av hus og gater i området mellom Valbergtårnet og Skagen der Theodora ferdast ein del på 1890-talet og truleg også då ho budde i byen nokre år på 1870/80-talet. Fotograf ukjend. Arkivreferanse: SAST, Pa 1 BærheimSAS-1981-01-M15-0278.

Nøyaktig kor i byen Theodora fekk losji, veit vi ikkje. Men vi veit at ho flytta ein del på seg og i periodar var utan stad å bu. [3] I 1900 budde ho saman med familien Egeland i Taarngaden 20. Ho var då registrert som "Strikerske". Året etter var det andre som budde på den adressa. Vi finn ho heller ikkje i adressekalenderen for byen. [4] Korleis ho har klart å livnæra seg og kva jobbar ho eventuelt har hatt, får vi ein viss kjennskap til gjennom ulike rettsdokument. [5] I periodar har ho hatt jobb, men ho har også vore utan. Så langt vi kan sjå, har ho ikkje mottatt hjelp frå Fattigvesenet i Stavanger. [6]

BySt2007_06_036.t50813bd4.m1200.w.3Watermark_mai2014_ny.tif.tif.pv.x584b4504
Tårngata sett frå svingen mot Hetlandsgata. I denne gata budde Theodora i 1900. Arkivreferanse: Stavanger Byarkiv, Alf Axelsens fotoarkiv. Bildet er tatt i perioden 1900-1910. 

Det er liten tvil om at ho må ha hatt svært lite pengar og eit krevjande liv, både emosjonelt og materielt sett. Kjeldene seier ikkje noko om korleis ho opplevde å mista mora som fireåring eller korleis ho takla at barndomsheimen blei seld og at faren etter kvart gjekk frå å vera ein vellukka handelsborgar til å bli fattiglem. Vi veit heller ikkje korleis ho opplevde å vera alvorleg sjuk i fleire år eller å få tre barn utanfor ekteskap, som ho etter kvart ikkje evna å forsørga. Kjeldene fortel heller ikkje om ho hadde vener eller slekt ho var nært knytt til. Opplysningar om kva relasjon ho hadde til den fem år eldre broren, Ove Gerhard, har vi heller ikkje kjennskap til.

I Stavanger kom Theodora fleire gonger på kant med loven. Ho måtte møta både i forhørsrett og meddomsrett og blei dømt for ulike lovbrot. Det er rimeleg å sjå lovbrota i samanheng med det vanskelege livet ho hadde. 

Fengsla for tjuveri av et lommeur

SAS-1981-01-M15-0306
Det store, kvite huset til venstre i bildet, Skagen nr. 18, tilhøyrde Plough & Sundt og deretter familien Hansen. Då Theodora flytta til Stavanger, var det få år sidan konkursen til Plough & Sundt, og konsul Fredrik Hansen budde og hadde forretning i bygget. Årstal og fotograf ukjend. Arkivreferanse: SAST, Pa 1 BærheimSAS-1981-01-M15-0306.

Den første tida Theodora var i Stavanger på 1890-talet, veit vi lite om. Det er først då ho braut loven i 1894 vi får eit visst innblikk i livet hennar der. Det året blei ho to gonger tatt for tjuveri av småting. Den første gongen var i februar. Ho blei då dømd til fengsel i åtte dagar på vatn og brød for å ha stole eit ur. [7] 

Tehdora_Tyveri
Cap. 19, § 1. Den norske Straffelov. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874 av B. Getz

I avisa kunne ein lesa ein kort omtale av saka: For forhørsretten stod igaar en pige fra Haugesundskanten tiltalt for tyveri af et uhr. Dommen lød paa 8 dages fængsel paa vand og brød; hun vedtog dommen paa stedet.   

Dersom vi går til arkivet etter Stavanger byfogd, får vi langt betre kjennskap til saka. Faktagrunnlaget for dommen var, kort oppsummert, at Theodora i litt berusa tilstand hadde hatt samleie med ein matros i ein hage på Skagen og stole klokka hans. I samband med straffeutmålinga blei det lagt vekt på at verdien på klokka tilsa fengselsstraff. Av straffeloven går det fram at tjuveri av gjenstandar av låg verdi, kan straffast med bøter. Det betyr at dersom klokka hadde vore billigare, ville Theodora fått ei bot. I dommen står det ingenting om korleis samleiet kom i stand eller kvifor Theodora var berusa. Litt påfallande er det kanskje at det ikkje blei tatt grundligare stilling til matrosen si rolle. Han er utelukkande framstilt som offer.

Det kan nemleg sjå ut som det er den forteljinga han kom med i anmeldelsen, som har vore utslagsgivande for utfallet av saka. Der står det berre at han møtte "en pige" som han snakka nokre ord med, og at ho nytta høvet til å ta klokka hans. Korkje i etterforskinga eller i domsbehandlinga blei det tatt stilling til om dei, ved å ta seg inn i ein privat hage og ha samleie der, hadde gjort seg skuldige i ei eller fleire andre straffbare handlingar. Det var utelukkande fokus på at Theodora hadde brote straffelova ved å ta klokka.

Litt meir detaljert gjennomgang av saksdokumenta

I og med at dette lovbrotet var Theodora sitt første møte med norsk politi-, retts- og fengselsvesen for vinningskriminalitet, kan det vera interessant å finna ut litt meir om korleis det ho fortalte blei vektlagt i etterforskinga og den rettlege handsaminga av saka.

Dersom vi les "Udskrift af Stavanger Byes Forhørsretsprotokol", får vi vita fleire detaljar om kva som hende og om korleis Theodora sitt liv var på det tidspunktet. [8] Theodora fortalde at ho i over tre månader ikkje hadde hatt fast jobb. Ho hadde heller ikkje eigentleg nokon stad å bu, men budde då hos Ingeborg Vaaland på Kalhammeren. Planen hennar var eigenleg å forlata Stavanger og flytta attende til Haugesund.

Theodora si forteljing i retten om kva som hendte den kvelden ho blei arrestert, var kort fortalt at ho i litt berusa tilstand møtte ein mann. Dei to bestemte seg for å gå inn i Middelthons hage [9] og ha "legemlig Omgjengelse".  Theodora forklarte at grunnen til at ho tok klokka, var at ho ikkje fekk betaling. 

Søren Kristian si forteljing i retten var svært lik Theodora si, men han kom med meir detaljerte opplysningar enn det ho gjorde. Ho sa ikkje noko om kven som tok initiativ til kontakt eller om kva dei hadde avtalt. Det får vi vita når vi les kva Søren Kristian har fortalt: Dei to møttes klokka 11 om kvelden, og det var Theodora som inviterte han med i hagen der dei blei samde om å ha "legemlig Omgjengelse". Han presiserte at Theodora først hadde spurt etter pengar, men endte opp med å tilby han samleie kostnadsfritt. Etter samleiet var ferdig, forsvann Theodora brått, og han fekk ei kjensle av at det var fordi ho hadde stole klokka hans. 

Av rapporten konstabel Gjøse skreiv den påfølgjande dagen, går det fram at Theodora "straks erkjendte tyveriet", og fortalte at ho hadde møtte ein gut ho ikkje kjende og at han hadde oppfordra henne til å bli med han. I den same rapporten står det at Søren Kristian skal ha sagt at det var ho som tok initiativet til kontakt og tilbaud han gratis samleie.

Motivet hans for å anmelda saka, var å få klokka att. Han hadde ikkje ønske om at Theodora skulle bli tiltalt og straffa, likefullt blei ho likevel det. 

Ut frå distriktsfengselsjournalen, veit vi at politimesteren i Stavanger sendte dommen til fullbyrdelse 9. februar og at Theodora var ferdige med soninga den 17. [10]

Teodora-070
LøbeNo: 23.
Fangens Navn, Stand, Alder, Hjemsted, Signalement og KlædedragtTheodora Ommundsen, født 5/12 63 i Haugesund, mørkt Haar, brune Øine, Høide 1.50. 
Naar og efter hvis Ordre indkommet: 9/2 Kl. 12 3/4 Efm. Politimesterens Ordre
Efter hvilken Dom eller ResolutionForhørsretsdom af 7/2 94.
Lovovertrædelse: Tyveri
Straffens Beskaffenhed og StørrelseFængsel paa Vand og Brød i 7 Dage
Fra 9/2 Kl 12 3/4 Efm. 94
Til 17/2 KL. 12 3/4 Efm. 94
Mellemfristdag:
Fra 14/2 Kl. 12 3/4 Efm. 94.
Til 15/2 Kl. 12 3/4 Efm. 94.

Antal Fangedage à Kr. 0.80.8 Dage Kr. 6,40
Udfallet af Visitationen - hvilke Effekter frataget Fangen. (Undertegnes af den, der foretager Visitationen og af Vidnet): Havde intet T. Bergsager
Arkivreferanse: SAST, Kriminalomsorgen Stavanger fengsel, Oa Stavanger bys distriktsfengsel, Straffejournal 1886 - 1897, SAST/A-101527/O/Oa/L0006.

Nytt tjuveri  

Mindre enn eit halvt år seinare, sommaren 1894, blei ho, saman med ei anna kvinne, arrestert for klestjuveri. I avisa stod det fleire oppslag om det. 

Theodora_tyveri_1894_02
Fotomontasje av dei tre oppslaga stod på tykk i Stavanger Aftenblad. "To piger" 25. juli, "Ved meddomsretten" 3. august og "I meddomsretten" 16. august. 

Ut frå Theodora si rettsforklaring, får vi vita at ho har jobba som "tjenestepige", men også vore utan arbeid. Det kjem fram at ho ikkje hadde fast bustad og at ho "ernærer sig væsentlig ved sit usædelige liv". Ho erkjente at ho hadde stole klede frå tre ulike stader, men ho hugsa ikkje akkurat kor ho stal frå fordi ho var "overstadig beruset". Men ho vedgjekk at ho ein stad stal ei trøye, ei bukse og ein vest, og at ho ein annan stad tok eit par strømper og ei bukse.

Lønnstabel_tenestefolk
Av Statistisk sentralbyrå sin statistikk over løn for tenestefolk, ser vi at gjennomsnittsårsløna for ei tenestejente i 1895 var på 100 kroner. Det betyr at Theodora truleg hadde hatt ei tilsvarande årsløn dersom ho hadde vore i full jobb som tenestejente. Men ho var også i periodar utan jobb og må ha hatt utbetalt eit lågare beløp.  

I retten blei ho konfrontert med at ho sist gong ikkje hadde oppgitt rett alder. Ho forklarte at ho ikkje visste betre, men trudde at 1863 var rett fødselsår. Kanskje blanda ho sitt og halvsøstera, Therese Andrea, sitt fødselsår? Kanskje sa ho bare feil?  

Under rettsaka var Theodora med andre ord 35 år og ikkje 30. Alderen var eigentleg heilt utan betydning for straffeutmålinga. Men den manglande nøyaktigheita kunne sjølvsagt bidra til å svekka truverdet til saksframstillinga hennar. For avisa sin omtale av saka innebar aldersjusteringa at ho ikkje var "pige", men "tilaarskommen pige". 

Verdien av dei klede ho stal, var samla sett på 15 kroner. Det var nøyaktig den same verdien som klokka ho hadde stole i februar hadde, men straffa blei strengare denne gongen. I og med at ho hadde vore varetektsfengsla frå 25. juli til 15. august, blei ho dømd til fengsel på vann og brød i femten dagar og til å betala saksomkostningane. [11]

Theodora_fengsel_1894_01
Utsnitt av straffejournalen til Stavanger bys distriktsfengsel. Arkivreferanse: SAST, Kriminalomsorgen Stavanger fengsel, Oa Stavanger bys distriktsfengsel, Straffejournal 1886 - 1897, SAST/A-101527/O/Oa/L0006.
 
Referansar:

[1] Det går fram av rettsdokumenta frå februar 1894 at det skal vera 1,5 år sidan ho kom til byen. Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311C Vedlegg til forhørs- og meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

[2] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyre, kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902, Asta-ID A-728.

[3] Arkivreferansar: SAST, Stavanger byfogd, 311C Vedlegg til forhørs- og meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005. SAST, Stavanger byfogd, 311C Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1896 - 1896
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0007. SAST, Stavanger byfogd, 311C Forhørsrettsaker 1903 - 1903, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0020.

[4] Arkivreferansar: Stavanger byarkiv, kommunal folketeljing 1901. Stavanger byarkiv, adressekalender 1901-1902. 

[5] Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogdembete, 311C Vedlegg til forhørs- og meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

[6] Ut frå dei personopplysningane som kom fram i retten både i 1894 og tidlieg på 1900-talet, var ho ikkje registrert som fattiglem eller fattigunderstøtta. Vi har også sjekka arkiva etter både fattigården og fattigvesenet i Stavanger, sistnemnde frå 1912-1929. Vi har også sjekka arkivet etter Hetland kommunale fattigstyre, E1. Så langt vi kan sjå, var Thedora ikkje ein av klientane. Vi har også sjekka klientjournalane i arkivet etter A-0018 - Stavanger kommune. Den Kombinerede Indretning, BYST/A-0018. Heller ikkje har har vi funne spor etter Theodora. Men det treng ikkje bety at ho ikkje kan ha vore der. Ifølge Haugesund fattigvesen skal ho ha hatt eit opphald på Tvangen i 1880. Det vil vera nærliggjande å tru at det må ha vore på tvangsarbeidsanstalten.

[7] Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogdembete, 311C Vedlegg til forhørs- og meddomsrett 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

[8] Denne informasjonan har vi frå opplysningar i fangeprotokoll frå Landsfengselet for kvinner og frå journalen til Stavanger byes distriktsfængsel. Journal 18/2.1890-20/5.1912 Arkivreferansar: RA, Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) RA/S-3164/G/Gg/L0009 Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger Årstall: 1905-1910 og SAST, Stavanger kriminalomsorg, Stavanger byes distriktsfængsel. Journal 18/2.1890-20/5.1912. 

[9] Ifølgje 1900-folketeljinga for Stavanger budde Jakob Middelthon i Skagen nr. 24. På tomta var det eit våningshus og eit sjøhus.

[10] Arkivreferanse: SAST, Stavanger kriminalomsorg, Stavanger byes distriktsfængsel. Journal 18/2.1890-20/5.1912.

[11] Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, Meddomsrettsprotokoll 1893-1897, meddomsrettsak no. 29/1894, 62b-64b, SAST/A-101408/001/3/31/312/312B/L0001. 

Dokument frå rettsaka mot Theodora i februar 1894

Anmeldelse 6. februar 1894

Theodora 1894_01
Tyveri av et uhr.
Sømand Søren Kristian Nilsen meldte paa politikammeret igaar aftes kl. 11 ¾ at han kort forud var bleven frastjaalen et lomuhr. Han oplyser, at han paa gaden paatraf en pige med hvem han talede nogle ord. Under samtalen fik hun anledning til at bemægtige sig hans uhr og forsvandt. Han kjendte ikke pigen og kunde heller ikke opgive signalement. 
Ærbødigst A. Gjøse.
  

Rapport 6. februar 1894

Theodora 1894_Gjøse
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Rapport afgiven til politimesteren i Stavanger af politibetjent A. Gjøse

Ad vedlagte anmeldelse

Ifølge vedlagte anmeldelse har jeg efter pr. politimesterens ordre optaget følgende forklaring:

Efterat vedlagte Anmeldelse var indløben beordrede den udenfor politikammeret patruljerende konstabel, at han saafremt han paatraf nogen af de bekjendte gadepiger at han skulde anholde dem og fremstille dem paa politikammeret.

Kl. 12 inat fremstillede konstabelen pigen Theodora Ommundsen af Haugesund der straks erkjendte tyveriet. Hun blev foreløpig indsat i nattearresten.

Anmelderen sømand Søren Kristian Nilsen forklarer, at han igaaraftes kl. ca 11 paatraf en pige som tiltalede ham og spurgte om han ikke skulde have sig en kjæreste og om han ikke vilde følge med hende, han sagde, at han ikke vidste hvor de skulde gaa hen; hun sagde bare kom og følg efter mig, hvilket ogsaa blev efterkommet. Da de var komne ind i en have spurgte hun om hvad han vilde betale, ingenting svarede han og lod som om han vilde gaa fra hende igjen. Hun spurgte om hvad klokken var, og saa hun da idet han opgav hvad klokken var, at han havde uhr paa sig. Da hun havde seet at han var i besiddelse af lomuhr, sagde hun, bare kom du det gjør ikke noget om du ikke har penger. Saa pleiede han legemlig omgang med hende, og under dette stjal hun uhret der laa i hans vestelomme, og forsvandt med det fra ham.

Han værdsætter uret til ca 15 kroner.

Theodora Ommundsen fra Haugesund forklarer, at hun igaaraftes i beruset stand paatraf en gut som hun ikke kjendte, denne opfordrede, saavidt hun erindrer, hende at følge med sig. Jeg gik ind i en have paa Skagen, her pleiede han legemlig omgang med hinanden [sic!], og da de var færdig hermed stjal hun uhret fra ham og forsvant. Hun blev senere anholdt og leverede hun da uhret paa politikammeret. Hun paastaar ikke tidligere tiltalt og straffet for tyveri. Hvilket herved indberettes for hr. Politimesteren. –

Stavanger den 6te februar 1894

Ærbødigst A. Gjøse

På baksida står det følgjande:

Hr. byfogden i Stavanger idet jeg tør bede dem indsette varetægtarrest stedfæstet; da vidnet ligger her i Stavanger for storm og snarest skal forlade byen, tør jeg anmode om at hans forklaring også bliver optegnet. Han er indbudt til møde kl. 6 i eftd.
Stavanger 6 februar 1894

Salicath [1] 

Forhørsrettsprotokoll 6. februar 1894

Teodora-015
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Udskrift af Stavanger Byes Forhørsretsprotokol, forsaavidt efterfølgende angaar: 

Aar 1894 d.6 Februar blev Retsmøde afholdt i Byens Retslokale adm. af Byfogdens edsv. Fuldmægtig Cand. jur. A. Evje i Overvær af de mandtalsførte og tilsagte før edfæstede Retsvidner Slagter Niels Abrahamsen og Bager A. Andreassen til Afgjørelse af hvorvidt Theodora Ommundsen, der er sigtet for Tyveri, skal forblive hensiddende i Varegægtsarrest. –

Hvorda! Adm. fremlagde Rapport fra Politibetjent Gjøse til Stavanger Politimester af 6 ds. med sidstnævntes derpaa tegnede Begjæring om dette Retsmødes Afholdelse bilagt med en Anmeldelse. –  

Tilstede i Retten var Sigtede, indført fra Arresten, hun fremstod derefter og opgav sit Navn at være Theodora Ommundsen, 30 Aar gml, ikke tidligere tiltalt eller straffet, født i Hougesund d. 5 December 1863, har opholdt sig her i Byen i ca. 1 ½ Aar og tjente hun det første Halvaar hos Sadelmager Dahl; siden har hun kun i kortere Tid havt Tjeneste hos forskjellige; i de sidste 13 à 14 Uger har hun dog ingen fast Beskjæftigelse havt og har hun i denne Tid boet ude i Kalhammeren hos Ingeborg Vaaland. Det er Sigtedes Agt snarest at forlade Byen og reise hjem til Hougesund; hun har i den senere Tid havt lidt Arbeide fra Industrien. Hun erklærede sig bekjendt med Sigtelsens Gjenstand, villig til at afgive Forklaring og forklarede, at hun igaaraftes i noget beruset Tilstand paatraf en Mandsperson, med hvem hun kom i Følge. De gik da ind i Middelthons Have paa Skagen, hvor de havde legemlig Omgjengelse sammen og herunder bemægtigede Sigtede sig fra denne Person et Lommeuhr, som det var hendes Mening selv at beholde da hun ingen Betaling fik. Uhret er overleveret til Politiet og gjenkjendte hun det i det i Retten tilstedeværende. Opl. og vedt.

Indkaldtes 1 Vidne Søren Kristian Nielsen, 23 Aar gml. Matros om bord i Dykkerbaaden Øresund og forklarede, at han igaaraftes ca. Kl. 11 traf et Kvindemenneske, hvem han gjenkjender i Sigtede, og spurgte denne ham, om de skulde slaa Følge, hvad Vidnet efter nogen Tale var villig til. Sigtede gik da lidt i Forveien og Vidnet efter indtil de kom udenfor en Have nede paa Skagen, hvis Port stod aaben. Her standsede Sigtede og sagde, at de skulde gaa ind der, hvad de ogsaa begge gjorde, og kom de her overens om, at de skulde have legemlig Omgjengelse. Sigtede spurgte dog først, om Vidnet havde Penge, hvor til denne svarede nei; hun spurgte ham da, om han havde Uhr, og om han kunde sige, hvor mange Klokken var, hvad Vidnet da fortalte hende. Sigtede sagde da, at han skulde faa have Samleie med hende uden Betaling, hvad han da havde. Efterat være færdig reiste de begge sig op, og medens Vidnet ordnede sin Dragt, sprang Sigtede sin Vei og blev borte. Vidnet fik da en Mistanke om, at Sigtede havde frastjaalet ham Lommeuhret, hvilket ogsaa viste sig at være Tilfældet. Vidnet meldte da senere paa Aftenen det passerede paa Politikammeret, og blev Sigtede samme Aften paagreben. Vidnet forlanger ikke Sigtede tiltalt og straffet. Han tilbagekrevedes Uhret, som han gjenkjendte som sit. Opl. og vedt.

Sigtede havde intet til dette Vidnes Prov at bemærke; hun erklærede, at hun vistnok ved Anledningen var noget beruset men dog ikke saa, at hun ikke vidste, hvad hun gjorde og indsaa, at dette var noget galt.

Hun ønskede Sagen paadømt her ved Retten; hvorefter eragtedes: Sagen optages til Paadømmelse.

Adm. fandt, at Sigtede burde forblive hensiddende i Varetægtsarrest grundet den korte Tid, som vil hengaa til Dommens Afsigelse samt at Hensyn til hendes Forhold forøvrigt, hvorefter eragtedes: Sigtede forbliver hensiddende i Varetægtsarrest. Sigtede havde hertil intet at bemærke. Hun gjenindsattes i Arresten. Retsvidnerne havde intet at bemærke.

A. Evje.

Nils Abrahamsen p.p.P.                                         Indre Andreassen.

 

                      Oppslaget i Stavanger Aftenblad 8. februar 1894.

 

Referansar:

[1]  Frederik Salicath var politimeistar i Stavanger frå 1892 til 1898. Kjelde: Omtale av Stavanger politikammer på: www.arkivportalen.no 

Dommen i februar 1894

Aar 1894 d. 7 Februar blev Retsmøte afholdt i Byens Retslokale, adm. af Byfogdens edsv. Fuldmægtig Cand. jur A. Evje med de mandtalsførte og tilsagte før edfæstede Retsvidner Skrædder Salemon Bore og Hattemager Eilert Bore

Hvorda! Over Theodora Ommundsen, der er sigtet for Tyveri, afsagdes saadan Dom:

Theodora Ommundsen, der er født d. 5 Decbr. 1863 i Hougesund og ikke tidligere tiltalt eller straffet har aabenhjertig erkjendt, at hun Mandags Aften sidstl. i en Have ned paa Skagen, hvor hun havde Samleie med en Matros ved Navn Søren Kristian Nielsen, bemægtigede sig fra denne et Lommeuhr i den Hensigt selv at beholde det. Sigtede var ved Anledningen noget beruset, dog ikke saaledes, at hun ikke vidste, hvad hun gjorde og indsaa, at denne hendes Handling var uriktig. Bestjaalne har erholdt sig[sitt] Uhr tilbage, og har ham værdsat det til 15 Kr. – Denne Sigtedes Forklaring er bestyrket ved det under Sagen afhørte Vidnesprov. For denne Forbrydelse vil Sigtede blive at fælde efter Straffel.’s Cap. 19 § 1 og bestemmes Staffen, grundet hendes aabne Tilstaaelse samt at Forbrydelsen ingen skadelige Følger har havt til Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage, hvori ogsaa er taget i Betragtning, at hun har hensiddet i Varetægtsarrest fra d. 5 ds. til Dommens Afsigelse.

Sagen har ingen Omkostninger forvoldt og har Sigtede ønsket Sagen paadømt her ved Retten.

Thi kjendes for Ret.

Theodora Ommundsen har for Forbrydelse mod Straffel’s Cap. 19 § 1 at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 8 – otte – Dage.

Sagen har ingen Omkostninger forvoldt. Straffen at fuldbyrdes efter Paatalemyndighedens Foranstaltning.

Dommen oplæstes for dømte, der erklærede, at hun vedtog samme.

Hun gjenindsattes atter i Varetægtsarresten. Retsvidnerne havde intet at bemærke.

A. Evje    S. Bore     Eilert E. Bore 

Udskriftens Riktighed bekræftes

Henrik Finne

Rettsak august 1894 mot Theodora og Ingeborg

Dokumentfortegnelse i justitssag mod Theodora Ommundsen og Ingeborg Varland

Theodora_Dokumentf_1894
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.
  1. Tiltalebeslutning af 7de – ds.
  2. Statsadvokatens skrivelse til mig af 9de ds.
  3. De tiltalte Theodora Amundsen vedkommende ældre akter
  4. Udskrift af fængslingskjendelse af 25/7.94 med 3 bilage
  5. Udskrift af retslige forklaringer af 3/8.94
  6. Politibetjent Egelands rapport af 6 ds
  7. Min skrivelse til byfogden i Stavanger af 10d ds med paategnet beskikkelse af forsvarer
  8. Min skrivelse til forsvareren af 10de ds.
  9. Aldersattest vedkommende Ingeborg Varland
  10. Aldersattest vedkommende Theodora Ommundsen
  11. Stævningen

Stavanger 15 August 1894

O. P. Olsen

Akto

1. Tiltalebeslutning af 7de  –  ds.

Teodora-038
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Statsadvokaten i Lister & Mandals og Stavanger Lagsogne gjør vitterligt:
Theodora Amundsen og Ingeborg Varland sættes under Tiltale ved Meddomsret i Stavanger til Fældelse:
a efter Straffelovens Kap 19 § 1 - sammeholdt forsaavidt Førstnævnte angaar med § 7 -  for at have borttaget gjenstande, der tilhørte Andre uden Besiddernes Samtykke for ved Tilegnelse at forskaffe sig eller Andre en uberettiget Vinding - ved Nat til 24 Juli d. A. at bemægtige sig
1) et Par Strømper og en brunrudet Buxe tilhørende Hans Rasmussen Rise, og ophængt til Tørring i Gaardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
2) en Barnekjole, et Forklæde, en hvid Trøie og et Par Fruentimmerbuxe tilhørende Else Torkelsen, og henliggende i en Balje i Gaardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
3. en Trøie, en Buxe og en Vest, tilhørende Arbeidsmand Nils Bøes 16 aarige Søn og ophængte i Gardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
eller forsaavidt Ingeborg Varland angaae:
b efter Straffelovens Kap 19 § 1 sammenholdt med Kap 5 § 3 for forsætligen at have været behjælpelig under Forøvelsen af de under litr a omhandlede Forbrydelse.
eller c efter Straffelovens Kap 19 § 6 for i Hensigt at forskaffe sig eller Andre en uberettiget Vinding at have kjøbt, tilbyttet sig eller modtaget som Betaling, Pant eller Gave forannævnte af Theodora Amundsen stjaalne gjenstands eller nogle af dem, eller skjult eller forvovet dem eller medvirket ved deres Afhændelse
eller d efter Straffelovens Kap 19 § 1 sammenholdt med Kap 5 § 9 for - efterat se under litr a omhandlede Tyverier forøvede, videre om samme, at have faaet den Skyldige tilhaands ved at hjælpe denne til Gjerningens Fordøljelser eller til at bortrydde Beviserne derfor, modtatt og gjemme Godset. 
Hvem der skal tjenstgjøre som Forsvarer for de Tiltalte vil senere blive meddelt
Stavanger d 7 August 1894
Harald Bothner
Irettelagt d 15/8 94
Henrik Finne

På baksiden står:
Aar 1894 den 8de august blev denne tiltalebeslutning forkyndt for Theodora Amundsen i eget påhør i fængslet, hvor hun hensidder i varetægtsarrest og for Ingeborg Varland i bopæl og eget påhør.
Gjenpart blev dem ved anledningen overlevert.
Dette bevidnes i henhold til aflagt ed.
P. Egeland
politibetjent

2. Statsadvokatens skrivelse 

Teodora-009
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Hr. overretssagfører O. P. Olsen Stavanger
Vedlagt sendes tiltalebeslutning mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland med udskrift af fængslingskjeldelse af 25/7 og retlige forklaringer af 3/8 94 med 4 bilag samt ældre akter vedk. no 1, idet De anmodes om at ud sagen som aktor samt foranledige forsvarer opnævnt for de tiltalte.
Lister & Mandal og Stavanger statsadvokatembede den 9 august 1894
Harald Bothner

4. Udskrift af fængslingskjendelse af 25/7.94 

Teodora-024
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Udskrift af Stavanger byes forhørsretsprotocol forsaavidt efterfølgende angaar: 
Aar 1894 den 25 juli blev retsmøde afholdt i retslokalet adm. af byfogden med retsvidnerne skibskaptein Lintner og typograf Halvorsen hvoraf sidstnævnte idag aflagde retsvidneede som den førstnævnte tidligere havde aflagt til afgjørelse af hvorvidt Theodora Amundsen (og Ingeborg Varland) der blev indsat igaar i varetægtsarrest som sigtet for tyveri skal vedblive at hensidde arresteret. 
Hvorda! adm. fremlagde politibetjent Egelands rapport af idag paategnet politimesterens begjæring om dette retsmødes afholdelse og bilagt med to anmeldelser. Derefter fremstod for retten Theodora Amundsen indført fra arresten, hun erklærede sig bekjendt med sagens gjenstand og havde intet imod at forklare sig i sagen.
Hun forklarede derefter, at hun er født i Haugesund 5/12 63 og at hun i februar iaar har udholdt fængsel paa vand og brød i Stvgr. for tyveri.
Hun forklarede sig angaaende de i anmeldelserne omh. tyverier som i politibetj. Egelands rapport er anført, dog antager hun, at hun paa det ene sted har stjaalet en trøie, en bukse, og en vest og paa et andet sted et par strømper og en bukse, men hvor tyverierne ere begaaede kunde hun ikke give nogen besked om da hun var overstadig beruset, da hun begik tyverierne, men hun erindrer dog, at hun har begaaet samtlige tre i anmeldelsen omhandlede tyverier. Hun erklærer, at hun ingen fast bopæl har, og at hun ernærer sig væsentlig ved sit usædelige liv. 
Opl. og vedt. 
Amn. fandt efter hvad sigtede selv havde oplyst, at maatte eragte: Den over Teodora Amundsen iværksatte varetægtsarrest bliver at opretholde. Sigtede gjordes bekjendt med den faldne eragtning, men havde intet til samme at bemærke. Hun indsattes derefter i arresten. Derefter fremstod for retten Ingeborg Warland indført fra arresten født i Hetland 17/5. 1852 erklærede sig bekjendt med sagens gjenstand og havde intet imod at forklare sig i Sagen. Hun forklarede derefter, at hun ikke tidligere er straffet, at Teodora Amundsen havde fortalt hende, at hun havde stjaalet de forskjellige klædningsstykker, som hun førte med sig til hendes hjem, men havde hun, Ingeborg, ikke havt anden befatning med dem, end at hun havde hængt endel af klæderne ud til tørring og havde hun deltaget i at drikke op de penge som Theodora havde faaet ved at pantsætte nogle af klæderne. Hun opgiver, at have fast bopæl hos sin søstersøn i Stvgr. Opl. og vedt. 
Adm. derefter eragtede: Den over Ingeborg Varland iværksatte varetægtsarrest bliver at ophæve. Ingeborg Varland løslodes derefter af arresten.
Retsvidnerne havde intet at bemærke.
Henrik Finne.

G.[?] Lindtner             Adolf Halvorsen

Udskriftens rigtighed bekræftes
Henrik Finne

Oversendes hrr Politmesteren i Stavanger med 3 Bilage
Stavanger Byfogedkontor 26- Juli 1894
Henrik Finne
Oversendes med bilag hr. statsadvokaten i Lister & Mandal & Stavanger lagsogne 27 juni 1894.

 

5. Udskrift av retslige forklaringer af 3/8 94

Teodora-033
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Udskrift af Stavanger bys forhørsretsprotokol.
Aar 1894 den 3die august blev retsmøte afholdt i retslokalet adm. af byfogden med de mandtalsførte og tilsagte retsvidner blikkenslager R. Henriksen og bager H. Hansen, hvoraf førstnævnte idag aflagde retsvidneeden som den sidstnævte tidligere havde aflagt til retslig afhørelse ianledning af at Teodora Amundsen er sigtet for tyveri og Ingeborg Varland for delagtighed heri. 

Hvorda! Adm. fremlagde: 1 Stevninger, 2 udskrift af fængslingskjendelse over Teodora Amundsen af 25 juli påtegnet statsadvokatens begjæring om dette retsmødes afholdelse, 3 politibetjent Egelands rapport af 25de juli bilagt med 2 anmeldelser. 
De sigtede Teodora Amundsen og Ingeborg Varland var tilstede i retten, den første indført fra varetægtsarresten.

Vidnerne formanedes i henhold til straffeproceslovens § 182

Derefter fremstod sigtede no. 1 Teodora Amundsen og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede derefter, at hun mandag efter den 23de juli omtrent kl 11 var bleven adskillig beruset, idet hun havde drukket i Ingeborg Varland logi sammen med denne og Emil Torkelsen. Sigtede gik derefter ud på byen og kom ind i et gårdsrum, hvor hun fra en vaskebalje bemægtigede sig en rødrudet barnekjole, et forklæde, en hvid trøie, 2 linneder og et par fruentimmerbenklæder, derimod benegter hun, at hun tog pudevar eller gutteskjorter. Hun gik hjem i sit logi hos Ingeborg Varland med klæderne og lagde dem på kjøkkenbordet, men om hun da talte med Ingeborg, kan hun på grund af sin berusede tilstand ikke huske. Hun kan ikke nøiere angive hvor det var, hun stjal ovennævnte ting. Tidligere på aftenen havde hun, såvidt hun nu sandser, også fra et gårdsrum bemægtiget sig et par strømper, 2 par bukser, en trøie og en vest, men noget værmere angående disse tyverier, erindrer hun ikke. 

Foreholdt at hun under retsmødet den 25de juli havde forklaret, at hun havde stjaalet en del af disse klæder på et sted og en del på et andet sted, erklærede hun nu, at hun ikke længere erindrer, om hun stjal dem på et eller to steder.

Sigtede påstår, at hun ved anledningen var overstadig beruset, således at hun intet andet erindrer end, hvad hun oven havde forklaret.

Det først omhandlede vasketøi, som af sigtede blev lagt på kjøkkenbænken, så sigtede om morgenen efter over og fandt, at det kun var nogle gamle filler, hvorfor hun slængte klæderne under kjøkkenbænken. Hun fortalte samtidig Ingeborg Varland, at hun havde stjålet klæderne, og at hun ikke vilde have dem, da de, som sagt, kun var filler. Ingeborg sagde da, at når klæderne først var komne i hus, vilde hun have dem. Senere så sigtede, at klæderne var udhængte i gården til tørring.

Sigtede forklarer nu, at da hun gik ud omhandlede aften, var det for at møte en herre, som hun dog ikke traf og var og var Ingeborg Varland ifølge med hende. Hvorvidt Ingeborg var med inde i gårdsrummene, da sigtede tog de forskjellige ting eller om hun stod udenfor og ventede, kunde sigtede ikke nu erindre, men af de klædningsstykker, som sigtede ved anledningen bemægtigede sig, bar Ingeborg hjem en bukse, en vest og en trøie. At Ingeborg vidste, at disse ting var stjålne, anser vidnet for sikkert. 

Dagen efter gik sigtede med den bedste bukse og vest til pantelåner Ellingsen og pantsatte dem for 3,00 kr. Disse penge blev anvendte til indkjøb af drikkevarer, som sigtede fortærede i selskab med Ingeborg og Emil Thorkelsen. Den første var bekjendt med hvorfra pengene var komne, medens den sidste intet vidste herom. Trøien blev hångende igjen i sigtedes logi, medens et par bukser og et par strømper fulgte med det vasketøi, som sigtede anså som filler. Oplæst og vedtaget.

Derefter fremstod sigtede no. II Ingeborg Varland, født på Tjensvold den 17de mai 1852 af foreldre gårdbruger Paul Varland og hustru Marie, der begge er døde, hun er ugift og ernærer sig ved at stelle huset for sin søstersøn, ikke tidligere straffet; hun gjordes bekjendt med sigtelsens gjenstand og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede derefter, at ved den af sigtede no I omhandlede aften havde hun, sigtede no. I, Emil Torkelsen og Ole Rossabø siddet og drukket i sidstnævntes værelse. Sigtede no I var bleven dygtig beruset således, at hun lagde sig til at sove. Efter atter at være vågnet, tog hun igjen på at drikke, og da hun gik ud om aftenen mellem 10 og 11, var hun så beruset, at hun sjanglede. Uden for handelsmand Rise i øvre Strandgade blev hun tiltalt af to konstabler og sigtede no II raadede hende derfor til at gå ind og lægge sig, men dette vilde hun ikke. Sigtede no. II fulgte hende da et stykke opover mod den gamle kirkegård på Egenæs og på veien var sigtede no. I inde i et gårdsrum, men så ikke sigtede no. II, at hun bar på noget, da hun kom ud derfra. Derefter forlod sigtede no. II hende og gik hjem og klokken mellem 11 og 12 om aftenen kom sigtede no. I tilbage til hendes hjem og lagde sig. Næste morgen opdagede sigtede no. II endel klædningsstykker på kjøkkenet og forstod hun snart, at det var sager, som sigtede no. I havde stjålet og pålagde hun også sigtede no. I at bringe sagerne tilbage til det sted, hvor hun havde taget dem. Sigtede no. I tilbød hende at beholde endel af sagerne, men dertil svarede hun, at hun havde filler nok. Imidlertid tog sigtede no. II de klæder, der var vaade og hang dem op til tørring og dette gjorde hun ikke forat beholde klæderne, men ene og alene forat få dem tørre.

Sigtede no. I tog en bukse og en vest og pakkede ind og kom en stund efter tilbake med brændevin og endel penge og forstod sigtede no. II, at hun, sigtede no. I, havde gjort buksen og vesten i penge. For pengene kjøbte sigtede no. II senere samme dag vin og øl. Emil Thorkelsen var også med at nyde disse drikkevarer, men kjendte han intet til, hvorfra pengene var komne.

Sigtede no. II påstår med bestemthed, at hun omhandlede mandag aften ikke havde seet sigtede no. I komme ud fra noget gårdsrum med klæderne, og at hun ikke havde baaret nogen af de klæder som sigtede no. I havde stjålet. Oplæst og vedtaget med tilæag, at sigtede no. I den omhandlede aften vistnok var dygtig beruset, men at hun dog godt sandsede sig og talte fornuftig.

Fremstod atter sigtede no. I og foreholdt sigtede no. IIs forklaring erklærer hun, at såvidt hun erindrer, bar sigtede no. II de tidligere omhandlede klæder, bukse, vest og trøie. Hun synes også at erindre, at no. II erklærede, at hun vilde beholde de af klæderne, som hun, no. I, anså som filler. Men ingen af delene kan sigtede udtale sig om med bestemthed.

Sigtede no. II vedble sit.
Indkaldtes 1ste vidne Hans Rasmussen Rise, 57 år gml, arbeidsmand og forklarede, at han nat til 24 juli iår blev frastjålet et par strømper og en brunrudet bukse som havde hængt til tørring i gårdsrummet hvortil adgang var åben. Vidnet gjenkjender buksen og en strømpe blandt de i retten tilstedeværende sager. Han takserede buksen og strømperne til kr. 2,00. Han forlanger tiltale ianledning af tyveriet.

Indkaldtes 2det vidne Else Torkelsen, gift med tømmermand Torkel Olsen, 46 år gml, og forklarede, at hun bor i samme hus som 1ste vidne. Natten til den 24de juli blev der bortstjålet fra hende endel vasketøi, som lå i vand i en balje i gårdsrummet, der var åbent, nemlig en barnekjole, et forklæde, en hvid trøie og et par fruentimmerbukser. Derimod ikke som i anmeldelsen anført 3 pudevar og 3 skjorter. Hun takserede de bortstjålne klæder til omtrent 3 kroner. Hun gjenkjendte blandt de i retten tilstedeværende sager, de fra hende bortstjålne klæder. Hun forlanger tiltale ianledning af tyveriet. Oplæst og vedt.

Indkaldtes 3 die vidne Marie Nilsen, gift med arbeidsmand Nils Bøe, 49 år gml og forklarede, at hun bor paa Blidensol og at der natten til den 24de juli derfra blev bortstjålet en trøie, en bukse og en vest, der tilhørte hendes søn. Klæderne hang i gårdsrummet, hvortil adgangen var åben. Hun takserede de bortkomne klæder til kr. 10,00. Hendes søn er 16 år gml. Hun forlanger tiltale ianledning af tyveriet. Blandet dei retten tilstedeværende sager gjenkjender hun de stjålne klæder. Opl. og vedt. 

De sigtede havde ingen bemærkning at gjøre til de af vidnerne satte takster. De stjålne sager blev udleverede de respektive eiere.
De retslige forklaringer blev derefter afsluttede, idet adm. vilde foranledige erklæringer fra Emil Thorkelsen og de af sigtede no. II omhandlede to konstabler angående sigtede no. Is beruselse, gjennem politiet. Sigtede no. I blev atter indsat i varetægtsarrest.

Retsvidnerne havde intet at bemærke. 
Henrik Finne              R. Hendriksen                       Bager H. Hansen

Udskriftens rigtighed attesteres.
A. Evje adm.

Oversendes til politmesteren i Stavanger med 4 bilage.
Stavanger byfogedktr. 6/8.94.
A. Evje
adm.

6. Politibetjent Egelands rapport af 6 d

Teodora-027
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Tilbagesendes Hr Politimesteren i Stavanger, idet jeg skal tilade mig at begjære retslige Forklaringer erhvervede af de Sigtede og Vidner i fornøden Udstrækning til Sagens nærmere Oplysning bl.a. navnlig med Hensyn til, om Sigtede No 1 kan antages at have været overstadig beruset, da Tyverierne blev begaaet, og ang Beskaffelsen af Sigtede No 2s Delagtighed saaledes om, hvorvidt hun kan ansees som den, der i egen nyttes Hensigt har modtaget eller gjemt Kosterne og derved gjort seg skyldig i Hæleri, eller om hendes delagtighed alene har været af en i Straffelovens Kap 5 § 9 omhandlede Art. - Bilagene følges.
Lister & Mandal og Stavanger Statsadvokatembede d 28 Juli 1894
Harald Bothner.


Oversendes hr. byfogden i Stavanger til forføjning i henhold til statsadvokatens ovenstående begjæring Bilagene vedligger.
Sagen kom mig ihænde igår mandag d 30 ds.
Stavanger politikammer 31 juni 1894
Salicath


Remitteres hr. statsadvokaten i Lister & Mandal og Stavanger lagsogne, idet jeg foruden de tidligere bilag tillader mig at vedlægge udskrift af de retslige forklaringer samt en tillægsrapport fra polititetj. Egeland
Stavanger politikammer 6 august 1894.
Salicath

 

Teodora-011
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, 
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Rapport afgiven til politimesteren i Stavanger af politbetjent Egeland

Angående Theodora Amundsens beruselse, da hun om aftenen den 22de juli begik et par Klæde tyverier.

Efter byfogdens anmodning har jeg, ianledning Theodora Amundsens forklaring i retten om, at hun var overstadig beruset, da hun udførte de i min rapport af 25de f.m. omhandlede tyverier, afhørt følgende vidner:

Dagarbeider Emil Torkildsen, bor i Rossabøhuset på Stranden, forklarer, at han udover eftermiddagen mandag den 22de juli var sammen med Ingeborg Varland og Theodora Amundsen i vidnets hjem, hvor der blev drukket en hel del. Vidnet blev ved 8 tiden så beruset, at han intet videre kan erindre. Theodora var betydelig nermest overstadig  beruset, det sidste vidnet kan erindre.

Konstabel Alfred Knudsen forklarer, at han en aften ved 10 ½ tiden i mellem-Strandgaden hørte en kvinde bande og vrøvle om, at hun havde mistet 50 øre. Da denne kvindes adfærd tiltrak sig folks opmerksomhed og gav anledning til sammenstimlen i gaden, opfordrede vidnet hende til at gå roligt hjem. Hun var fra først af modvillig og brugte mund; men da hun skjønte at vidnet vilde arrestere hende, hvis hun ikke gik, så drog hun afsted og ind i Rossabøhuset. Theodora var vistnok ved anledningen synlig beruset; men vidnet er sikker på, at hun vel vidste, hvad hun gjorde. Vidnet så hende ikke ude senere den aften. Dette var aftenen før tyverierne meldtes. –

Konstabel Karl Kløgetvedt forklarer sig på særkildt eksamination i fuld overensstemmelse med foregående vidne. – Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.

Stavanger 6te – august 1894.

Ærbødigst

P. Egeland.

7. Skrivelse til byfogden i Stavanger af 10d ds med paategnet beskikkelse af forsvarer

Teodora-010
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Arrest
Her. byfogden i Stavanger
Som aktor i justissag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland tillader jeg mig herved at bede forsvarer beskikket for de tiltalte.
Sagførerne Aarstad og Sømme har udtalt, at de ønsker sig forbigaaet, da de en af de første dage reiser bort for flere dage.
Ærbødigst
O. P. Olsen
Som Forsvarer i Meddomssag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland opnævnes Herr. Advokat Berner. - 
Stavanger Byfogedkontor d. 10de Aug. 1894.
Henrik Finne

Irettelagt 15/8 94.

Henrik Finne

8. Skrivelse til forsvareren af 10de ds.

Teodora-013
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Stavanger den 10 august 1894
Arrest!
Hr advokat Berner
Som aktor i justitssag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland tillader jeg mig herved at oversende Dem som de tiltaltes forsvarer:
1. Tiltalebeslutning af 7de ds med afskrift
2. Statsadvokatens skrivelse til mig af 9d ds
3 De tiltalte Theodora Amundsen vedkommende ældre akter
4 Udskrift af fængselingskjendelse af 25/7.94 med 3 bilage
5 Udskrift af retslige forklaringer af 3/8.94
6 Politibetjent Egelands rapport af 6 d. m.
7 Min skrivelse til byfogden af d.d. med paategning over Deres beskikkelse til forsvarer
8 Stævning
Jeg har underrettet de tiltalte om Deres beskikkelse til forsvarer, ligesom jeg har skrevet efter aldersattester vedk de tiltalte. Som vidner stævner jeg Hans Rasmussen Rise, Else Torkelsen. Marie Nilsen. Eline Torkildsen, konstablerne Alfr. Knudsen og Kåre Kløgetvedt, der alle vil blive examinerede efter den anldning, deres tidligere forklaring i retten eller for politiet giver. Videre stævnes pantelaaner Ellingsen, der vil blive examineret om pantsettelsen af den stjaalne buxe og vest, samt Ole Rossebøe, der examineres angaaende Theodora Amundsens beruselse den kvæld, da tyverierne forøvedes. Sagen foreslaaes behandlet onsdag, thorsdag eller fredag i næste uge. Mandag og tirsdag er jeg paa grund af tidligere berammede forretninger forhindret fra at møde. 

Ærbødigst 
O. P. Olsen
Oversende tilligemed dokumenterne hr. byfogden i Stavanger. Je gkan møde onsdag og torsdag i næste uge om eftemiddagen.
Stvgr 11/8 94
Ærbødigst
Joachim Berner

Tilbagesendes til Herr Overretssagfører O. P. Olsen med Stævningen berammet.
Stavanger Byfogedkontor d 11.8.94
Henrik Finne

9. Aldersattest vedkommende Ingeborg Varland

Teodora-008
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

10. Aldersattest vedkommende Theodora Ommundsen

Teodora-007
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

11. Stævning

Teodora-005
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Offentlig Straffesag mod 1. Theodora Amundsen og 2 Ingeborg Varland tiltalte for forbrydelse mod straffelovens kap 19 § 1, sammenholdt, forsaavidt no 1 angaar med § 7, eller forsaavidt no 2 Ingeborg Varland angaar - for forbrydelse mod straffelovens kap 19 § 1 cfr kap 5 § 3, eller mod samme lov; kap 19 § 6 eller mod kap 19 § 1 cfr kap 5 § 9.vil blive foretaget for Stavanger by Meddomsret til saadan Tid og Sted som af Domstolens Formand herpaa bliver berammet. Til herunder at møde for at overvære Sagens Behandling og modtage Dom stævnes nævnte Theodora Amundsen og Ingeborg Varland
Hvis De ikke afgiver Møde, vil  - De blive afhentet - eller - Sagen - blive paadømt uden Hensyn til deres Fravær - og Udeblivelsen kunne betragtes som Tilstaaelse.
Stavanger 10 august 1894
O. P. Olsen
aktor

Berammes til Foretagelse i Retsmøtet til Onsdag d. 15de Em. 94 Kl. 4 Eftem.
Henrik Finne

Vedlegg 

Anmeldelse

Teodora-032
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Anmeldelse til Stavanger politikammer modtaget den 24de juli 1894
Tyveri af 1 bukse og 1 vest
Kone Marie Nilsen, Blidensol nr. 5 meldte på politikammeret idag, at hun i nat var bleven frastjålet 1 ny bykse og vest, der tilhørte hendes søn; klæderne hang i gårdsrummet til det hus anmeldersken bor i, og er der ingen port, så adgangen fra gaden er fri. Hun sætter værdien til kr. 10.00 for bukse og vest. -
Anmeldersken har ingen mistænkt, men en pige i huset havde igåraftes seet 2 gutter (Svend S. Stangeland og hans broder) sidde på trappen tæt ved det sted klæderne hang. Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.
Stavanger 24de juli 1894
Ærbødigst
P. Egeland

Irettelaget 25/7 94.

Henrik Finne

Anmeldelse

Teodora-031
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

Anmeldelse til Stavanger politikammer modtaget den 24de juli 1894
Tyveri af endel klæder
Hans Risa, bopæl T. Egelandsdals hus i Midtgaden, meldte på politikammeret idag, at der var blevet ham frastjålet et par strømper og en brunrudet bukse som hang til tørring i gårdsrummet. Han blev først opmerksom på tyveriet efter at en kone i huset havde fortalt, at hun havde mistet endel klæder fra en vadskebalje. Han sætter verdien på de ham frastjålne klæder til ca. kr. 2,50.
Noget senere indfandt kone Else Torkildsen sig og oplyste, at hun i går havde lagt skiddenttøi i vand. Da hun i dag kom for at vadske klæderne var baljen tom. Hun havde mistet; 1 rødrudet barnekjole og 1 forklæde, 1 hvid trøie, 3 pudevar (hvide), 3 gutteskjorter, 2 voksne linneder, 1 par kvinde benklæder, alt til en verdi af omtrent kr. 4.00. Anmelderne har ingen mistænkt. Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.
Stavanger 24de juli 1894
Ærbødigst P. Egeland

Irettelaget 25/7 94.

Henrik Finne 

Vidnestævning

Teodora-003_vitnestevn.
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1894 - 1894, SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0005.

 

Dom august 1894

Aar 1894 den 15. august blev retsmøde afholdt i retslokalet adm. af byfogden med de udtrukne og tilsagte domsmænd, bager T. Torkilsen og skibsreder Mons Gabrielsen.

Hvorda: behandledes meddomsretssak no 29 for 1894

   Den offentlige påtalemyndighed

   mod

Theodora Amundsen og Ingeborg Varland. 

Som representant for påtalemyndigheden mødte o.r.sagf. O.P. Olsen som aktor.

De tiltalte no.1 Theodora Amundsen og no.2 Ingeborg Varland var tilstede i retten. Den første indført fra varetegtsarresten. Ligeså den for de tiltalte beskikkede forsvarer advokat Berner.

Mod domsmændenes habilitet reistes ingen indsigelse.

Domsmændene edfæstedes.

Varamanden dimmitteredes.

Aktor fremlagde derefter sagens dokumenter tilligemed en fortegnelse over disse.

Vidnerne formantes i henhold til straffeprosesslovens § 182.

Tiltalebeslutningen foreholdtes derefter de tiltalte og erkjendte tiltalte no.1 Theodora Amundsen sig ikke skyldig i det i samme omh. Forhold. No.2 erkjendte sig heller ikke skyldig i nogen av tiltalens poster.

Tiltalte no.1 forklarede, at hun var født i Haugesund i 1863. Foreholdt den fremlagte presteattest hvorefter hun skal være født i 1858 erklærer hun ikke vidste bedre end at hun var født i 1863. hendes foreldre er handelsmand Tønnes Ommundsen og hustru Serine hvoraf den sidste er død. Hun har tidligere ernæret sig som tjenestepige, men har i den senere tid været uden beskjæftigelse. Hun er ugift og tidligere i år for tyveri straffet med 8 dager fængsel på vand og brød.

Tiltalte no.2 Ingeborg Varland forklarede sig angående sine personalia som under retsmødet 3de august d.å.

Aktor havde derefter ordet og utviklede hvad der var sagens gjenstand.

Derefter fremstod tiltalte no.1 Theodora Ommundsen og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede sig i det væsentligste overensstemmende med sin forhørsforklaring, men erindrer hun nu bestemt, at hun tog de i tiltalebeslutningens post A1 og 2 omhandlede sager, på et sted og sagene under no 3 på et andet sted, men alt samme aften. Hun påstår fremdeles at hun ved anledningen var så beruset at hun ikke sandsede hvad hun gjorde.

Derefter fremstod tiltalte no. 2 Ingeborg Varland, og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarer sig derefter i det væsentlige som under forhøret den 3de august. Hun forandret dog sin forklaring ngående no. 1s berusede tilstand derhen, at no 1 vistnok af og til sandsede sig men at hun tror, at hun ikke var ved sig selv.

Tiltalte no 1 og 2 konfereredes derefter med hinanden men enhver vedblev sit

Indkaldtes 1ste vidne Hans Rasmussen Rise 57 år gml og forklarede sig.

Indkaldtes 2det vidne Else Torkelsen, 46 år gml og forklarede.

Indkaldtes 3de vidne Marie Nilsen, 49 år gml og forklarede sig.

Indkaldtes 4de vidne Ole Rossebøe, 77 år gml og forklarede sig.

Vidnet dimitteredes med begge parters samtykke uden edfæstelse.

Indkaldtes 5te vidne politikonstabel Alfred Knudsen forklarede sig.

Indkaldtes 6te vidne politikonstabel Kløgetvedt og forklarede sig.

Indkaldtes 7de vidne Emil Torkelsen, 27 år gml og forklarede sig.

De tiltalte havde intet at bemærke ved de afhørte vidners forklaring uden for så vidt, at tiltalte no. 1 fastholdt sin påstand om ved anledningen at være overstadig beruset.

1ste, 2, 3, 5 og 6 vidne edfæstedes.

No 7 blev ikke edfæstet, da han forekom retten ikke at være ganske ædru.

Aktor havde derefter ordet og nedlagde sådan påstand: at tiltalte Theodora Amundsen for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §1 sammenholdt med 7 idømmes fængsel på vand og brød og at tiltalte Ingeborg Varland for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §6  eller kap. §1 sammenholdt med kap.5 § 9  idømmes fængsel på vand og brød samt at de tiltalte in solidum idømmes sagsomkostninger i lovbefalet omfang.

Forsvareren havde derefter ordet og nedlagde sådan påstand: at de tiltalte frifindes eller ansees på mildeste maade.

Aktor og forsvareren havde atter begge ordet.

De tiltalte havde intet videre at anføre i sagen.

Derefter afsagdes i sagen sådan

                                                           Dom:

Tiltalte no.1. Theodora Amundsen der er født i 1858 og som for ca ½ år siden for tyveri blev straffet med 8 dages fængsel på vand og brød har erkjendt, at hun har gjort sig skyldig i de i tiltalebeslutningen omhandlede tyverier, men påstår hun at hun ved anledningen var overstadig beruset. Efter sin egen greie forklaring om tyveriernes udførelse og efter 5te og 6te vidnes forklaring, finder retten imidlertid, at hun ved anledningen har været fuldt tilregnelig. De af hende begåede tyverier er simple og det stjålne af mindre betydning, til sammen til en værdi af 15 kr. Hun vil for sine omhandlede forbrydelser blive at dømme efter krml. Kap. 19 § 1 kfr med § 7 og med kap. 6 § 11 og bestemmer straffen af hensyn til hvad oven er anført om tyverierne og i betragtning af den udholdte varetægtsarrest fra 25de juli til 15de august til 15 dager fængsel på vand og brød. Hun må derhos tilpligtes at udrede sagsomkostninger til det offentlige, der bestemmes til kr. 30.

Samtlige bestjålne koster er tilstedekomne.

Tiltalte no. 2 Ingeborg Varland kan ikke ansees overført at have gjort sig skyldig i nogen af de i tiltalebeslutningen omhandlede forbrydelser, idet retten finder, at hendes eneste befatning med tyvekosterne har været, at hun havde udhængt nogle af de stjålne klæder, der var vaade til tørring og er det ikke ellers påvist, at hun i nogen henseende havde været no 1 behjælpelig efter forbrydelser. Hun må således blive at frifinde.

Thi kjendes for ret:

Theodora Amundsen bør for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §1 kfr med § 7 og med kap. 6 § 11 at hensættes i fængsel på vand og brød i 15 femten dage og udrede sagsomkostninger til det offentlige med 30 – tredive – kroner.

Ingeborg Varland bør for påtalemyndighedens tiltale i denne sag fri at være.

Aktor o.r.sagfører O.P. Olsen og forsvareren advokat Berner tilkjendes salær af statskassen af respektive kr 30 – tredive – og kr 25 – fem og tyve.

Den Theodora Amundsen idømte straf at fuldbyrdes efter påtalemyndighedens foranstaltning.

Dommen oplæstes derefter for de tiltalte. Tiltalte no. 1 Theodora Amundsen erklærede, at hun vedtog dommen.

Hun indsattes derefter atter i varetægtsarrest.

Henrik Time                                                   M. P. Torkilsen Gabrielsen                                               

 

Straffeloven av 1874

Den norske Straffelov. Lov angaaende forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med Henvisninger af B. Getz

Kapittel 5

§ 3.

Den, som forsætligen har været behjælpelig under Forøvelsen af en Forbrydelse, straffes, som om han selv var Gjerningsmanden, eller efter Omstændighederne med Straf af den Art, der i Strenghed staar næst efter den, han som Gjerningsmand vilde have forskyldt.

§ 9. 

Den, som i en Forbrydelse ei har taget saadan Del, som foran er omhandlet1), men, efterat den er forøvet, har, vidende om samme, gaaet den Skyldige tilhaande, saasom ved at hjælpe til at skjule ham, eller at bidrage til, at han undviger, forinden han er paagreben eller er kommen i det Offentliges Varetægt2), ved at hjælpe ham til Gjeningens Fordølgelse3), eller til at bortrydde Beviserne derfor, ved at modtage, gjenne, kjøbe eller afhænde det Gods, hvoraf han ved Forbrydelsen er kommen i Besiddelse4), eller ved at besørge det omarbeidet eller forandret, straffes efter Forbrydelsens Beskaffenhed med Fængsel eller Bøder. Er det skeet af Egennytte, og Forbrydelsen er belagt med Strafarbeide i anden Grad, eller med høiere Straf, kan han dømmes til Strafarbeide i femte Grad5). 

 

Kapittel 6

 § 11.

Begaar Nogen ved en Handling flere Forbrydelser 1), eller indbefatte flere Handlinger, der udgjøre en fortsat Forbrydelse, tillige nogen anden Forbrydelse2), bliver kun Straffen for den største Forbrydelsen at anvende; men de ringere Forbrydelser at anse som skjærpende Omstændigheder, med mindre Straffen for nogen af disse er Afsættelse, Embedsfortabelse3), eller at have forbrudt Penge, Gods eller Andet4), der med Forbrydelsen staar i Forbindelse, hvilken Straf isaafald anvendes i Forening med hin5).

Kapittel 19

§ 1.

Hvo som ulovligen1), enten hemmelig eller aabenbare2) sætter sig eller Andre i Besiddelse3) af Andens Gods4), for at berøve ham Eiendomsretten5) over samme, bliver, enten Godset bestaar i Penge, Løsøre, eller i hvad der som saadant af Gjerningsmanden vorder fast Eiendom fraskilt, at anse med Fængsel eller Strafarbeide i femte Grad for simpelt Tyveri, hvortil enhver saadan Gjernings henregnes, naar den ikke i Loven enten til nogen anden Art af Forbrydelser er henført6), eller som grovt Tyveri betegnet. Er den stjaalne Gjenstands Værdi særdeles ubetydelig og derhos de Omstændigheder, hvorunder Bemægtigelsen har fundet Sted, medfører, at Handlingen har en væsentlig ringere Grad af Strafværdighed end Tyveri i Almindelighed, kan Straf af Bøder anvendes7).

§ 6.

Har Nogen, der med Hensyn til forøvet Tyveri forgaar sig paa den i Kapitel 5 § 9 beskrevne Maade, til egen Fordel modtaget, gjemt, kjøbt eller afhændet noget af det Stjaalne, eller besørget det omarbeidet eller forandret, bliver han, i Forhold til det, han paa saadan Maade har befattet sig med, at straffe efter § 1, som om han selv var Gjerningsmanden.

§  7.

Hvis den, som har gjort sig skyldig i nogen ovenfor1) i dette Kapitel omhandlet Forbrydelse, forhen har været dømt enten for nogen saadan eller for nogen i Kapitel 20 omhandlet Forbrydelse, komme følgende Bestemmelser til Anvendelse:
I.    For første Gangs Gjentagelse: a) naar Tyveriet er simpelt, belægges den  Skyldige med Strafarbeide i femte Grad eller Fængsel, eller, naar Forbrydelses Gjenstand er af ringe Værdi, med Fængsel eller Strafarbeide i femte Grad; b) er Tyveriet grovt eller Indbrud begaaet, betragtes den ældre Domfældelse som en særdeles skjærpende Omstændighed2)
II.    Finder Gjentagelse oftere Sted, skal a) naar Tyveriet er simpelt, for anden Gangs Gjentagelse anvendes Strafarbeide i femte eller fjerde Grad, for tredie Gangs Gjentagelse Strafarbeide i femte, fjerde, eller tredie Grad, og for de paafølgende Gjentagelser Strafarbeide i femte, gjerde, tredie eller anden Grad; b) naar Tyveriet er grovt eller Indbrud begaaet, anvendes Strafarbeide i femte Grad, (dog ikke i kortere Tid end 1 Aar) eller i fjerde, tredie eller anden Grad 2); dog anvendes alene Strafarbeide i anden Grad for den i dette Kapitels § 3, sidste Led omhandlede Forbrydelse.
III.    Strafarbeide i første Grad2) kan anvendes, naar den sidst begaaede Forbrydelse i og for sig egner sig til Straarbeide og derhos a) i Tilfælde af, at simpelt Tyveri er begaaet, den Skyldige forhend har været dømt mindst 5 Gange, b) i Tilfælde af, at grovt Tyveri eller Indbryd er begaaet, den Skyldige forhen har været dømt mindst 4 Gange. Domme, der som Tillæg til tidligere Domme for Tyveri eller Røveri2) ere afsagte overensstemmende med Kap. 6 § 17, medregnes ikke for at bringe den Skyldige paa høiere Straf*)2).

Straffeprosessloven

Lov om rettergangsmaaden i straffesager af 1ste juli 1887 udgivet med oplysende anmærkninger og henvisninger af B. Getz og Fr. Hagerup (1890)

§ 182. (Formaning af Vidnerne. De almindelige Spørgsmaal.)

Før Afhørelsen skal Rettens Formand formane Vidnet til at udsige den rene og fulde Sandhed og Intet fordølge, saaledes som det er istand til at bekræfte med sin Ed, samt forholde Vidnet det Ansvar, som falsk Forklaring og Ed medfører.
Dernæst spørger han Vidnet om Navn, Alder, Stilling og Bopæl, samt, hvor dertil er Opfordring, om dets Forhold til Sigtede og Fornærmede og om andre Omstændigheder, som kan have Indflydelse paa dets Troværdighed.
Lovbogens Forklaring af Eden og dens Betydning har Loven ei tænkt sig anvendt. 

Af dem, der har udtalt sig om Udkastet, er der ingen, som har ment, at Vand- og Brødstraffen burde ophæves. Bestyreren for Kristiania Distriktsfængsel har udtalt, at han holder meget paa dette Slags Straf, fordi den paa Grund af sin ringe Varighed er økonomisk saavel for Staten som for Delinkventen, fordi den som Straffemiddel er effektiv uden at være sløvende, og endelig fordi den synes ham mere svarende til Straffens Ide end det almindelige Fængsel, da den ikke saa let tilfører Fangen Goder, som han udenfor Fængslet ikke kan opnaa. Han tilføier, at en Bibeholdelse af Vand- og Brødstraffen, helst i en saa koncentreret Form som muligt, vistnok allermest vil modtages med Tilfredshed af de straffældte selv, for hvem det først og fremst gjælder at vlive færdig med sin Straf saa snart som gjørligt.
Bestyreren for Kristiania Distriktsfængsel. Oth.Prp. No. 3 Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide. 1898/99
Min Anskuelse om Vand- og Brødstraffens Indflydelse paa Fangen og dennes Evne til at taale den indskrænkede Kost kan i Korthed antydes dermed, at det synes, som om Organismen ligesom indstiller sig paa den forandrede Kost, saaledes at denne endog i Slutningen af en ikke for lang Periode taales bedre end i Begyndelsen. En kort Mellemfrist (1,2 eller 3 Dage) vil lettelig forspilde dette Organismens Arbeide med at indstille sig paa Vand og Brød og igjen efter Afbrydelsen forlange det samme anstrængende Arbeid paany. Denne Antagelse vil formentlig ogsaa støttes af en Række i Kristiania Fængsel af Professor Torup foretagne Undersøgelser, hvis Resultater antages at ville foreligge før Lovens Behandling.
Bestyreren for Kristiania Distriktsfængsel. Oth.Prp. No. 3 Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide. 1898/99
Lægen ved Landets næst største Fængsel, Bergens Distriktsfængsel, har udtalt, at han efter 20 Aars Erfaring ikke kan slutte sig itl dem, der i Vand- og Brødstraffen ser en farlig Straf for Individets Helse. Den Opfatning i saa Henseende, som han allerede længe havde havt, er bleven bestyrket ved de siden 1892 i Fængselet foretagne Veininger af Fangerne. De allerfleste Vand- og Brød-Fanger har en Straffetid under 10 Dage. Denne Tid er saa kort, at den ikke kan antages at have nogen nedbrydende Indflydelse, allermindst paa dem, paa hvilke der falder en Mellemfristdag med god og bastant Middag.
Oth.Prp. No. 3 Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide. 1898/99
I 1896 hensad der i Distriktsfængslerne gjennemsnitlig 104 Fanger om Dagen paa Vand og Brød. Skulde disse have udholdt almindeligt Fængsel, vilde Belægget i vore Distriktsfængsler efter det i Straffelovudkastets § 19 opstillede Forhold være forøget med omkring 200 Fanger om Dagen, hva der igjen vilde nødvendiggjøre Ombygning eller Udvidelse af adskillige af Fængslerne.
Oth.Prp. No. 3 Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide. 1898/99

Tjuveri av skjørt i 1896

Etter dei to lovbrota i 1894 gjekk det meir enn to år før Theodora igjen fekk ein dom og måtte i fengsel. Grunnen var at ho om sommaren hadde stole tre skjørt til ein verdi av 2 kroner frå to ulike personar. Theodora forklarte at då ho utførte tjuveria var ho: "[...] saa beruset, at hun ingen klar ide havde om hvad hun gjorde og benægter hun, at hun tog skjørterne i hensigt dermed at forskaffe sig en vinding men hun erkjender, at hun har brugt de stjaalne skjørter og bortgivet det ene til Lina Berges datter."  Denne delen av forklaringa festa retten ikkje lit til sidan ingen andre opplysingar i saka kunne stadfesta dette. Av rettsdokumenta går det fram at Theodora framleis var ugift og arbeidde som tenestejente.

Theodora_fengsel_1896
Utsnitt av straffejournal 1886-1897.
LøbeNo: 222
Fangens Navn, Stand, Alder, Hjemsted, Signalement og Klædedragt: Tjenestepige Theodora Ommundsen No 23-94.
Naar og efter hvis Ordre indkommet: 23/11 Kl., 12
¼ Mdg 96 Politimesterens Ordre
Efter hvilken Dom eller Resolution: Meddomsretsdom af 19/11 96
Lovovertrædelse: Forbr. mod Krml. Kap 19 § 7 Post 2b cfr med § 1 og med Kap. 6 § 11.
Straffens Beskaffenhed og Størrelse: Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage - 1 dag for Arresten.
I hvilken Tid Straffen er fuldbyrdet, og naar Angjældende er løsladt: Antallet af Mellemfristdagene anføres.: Fra 23/11 KL. 12 
¼ Mdg. Til 16/12 Kl. 12 ¼ Mdg. Mellomfristdage Fra 28/11 Kl. 12 ¼ Mdg.96 Til 29/11 Kl. 12 ¼ Mdg 96 Fra 4/12 Kl. 12 ¼ Mdg 96 Til 5/12 Kl. 12 ¼ Mdg 96 Fra 10/12 Kl. 12 ¼ Mdg 96 Til 12/12 Kl. 12 ¼ Mdg 96
Antal Fangedage à Kr. 0.80.: 23 dage Kr. 18.40.
Understøttelse ved Løsladelsen og andre Omkostninger: -
Udfallet af Visitationen - hvilke Effekter frataget Fangen. (Undertegnes af den, der foretager Visitationen og af Vidnet): Havde intet T. Bergsager
Modtaget tilbake ved Løsladelsen (Undertegnes af Fangen): -

Arkivreferanse: SAST, Kriminalomsorgen Stavanger fengsel, Oa Stavanger bys distriktsfengsel, Straffejournal 1886 - 1897, SAST/A-101527/O/Oa/L0006.
Theodora _Skagen
Innseilinga til Stavanger fotografert frå Valberget. Fotografiet av Skagenområdet er tatt før 1904 då arbeidet med den nye tollbua starta, men etter 1900 då hotell Victoria blei innvia. Vi får eit inntrykk av ein del av byen der Theodora var. Arkivreferanse: SAST, Pa 1567 - Jacobsen, Hannchen og Johnsen, Rachel, SAST/A-102018/Ua.
Fengsel_1896_01
Opplysningane er henta frå: Norges officielle statistik. Tredie Række No. 292. Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret 1896. Udgiven af Expeditionschefen for Fængselsvæsenet (1898) s. 10.

Tjuveri av underbukse i 1903

I november 1903 blei Theodora sikta for nok eit tjuveri. Ut frå vitnemålet hennar i retten, forstår vi at livet ikkje var enkelt. Ho erkjente at ho hadde stole undertøy fordi ho mangla skift. For å skaffa seg det, hadde ho ein kveld gått ned i ein kjellar i Peder Klows gate og tatt ei "Dameunderbuxe som hun skjulte under sin Jakke og bar til sin Bopæl, hvor hun hang den op til Tørring."

Straffa for tjuveriet var eigentleg straffarbeid i seks månader, men den blei nedsett til fengsel på vatn og brød i 10 dagar.

Theodora i media 1903
Dei to oppslaga stod på trykk i Stavanger Aftenblad måndag 9. november 1903 på side 2.

 

Rettsak 1896

Teodora-049
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1896-1896
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0007.

Statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger Lagsogne
gjør vitterligt: Theodora Ommundsen, der for tiden hensidder i Stavanger bys distriktsfængsel, sættes herved under tiltale ved Stavanger meddomsret til sældelse efter straffelovens kap. 19 § 1 jfr. § 7 for - efter tidligere flere gange at have været dømt for tyvsforbrydelse.
1) en dag isommer at have borttaget fra et gårdsrum i Stavanger et sort eller blåt skjørt, tilhørende Agnete Stølsvik og
2) natten mellem 7 og 8 oktober d.a. at have borttaget fra et gårdsrum i Stavanger 1 Stine Sivertsen tilhørende rødt og hvidstribet skjørt, og 1 Agnete Stølsvik tilhørende blaat, blomsret do. - alt uden besidderens samtykke for ved gjenstandens tilegnelse at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding. 
Stavanger den 4de november 1896.

S. N. Gjessing

Sendes Stævnevidnerne til Forkyndelse.
Afskrift vedlægges.
d.u.s. C J Ellingsen

På baksida står:

Aar 1896 den 4de November Kl 5 E.m. er denne tiltalebeslutning forkyndt for Theodora Ommundsen i eget paahør i Byens Distriktsfængsel. Gjenpart leveredes hvilket attesteres i Kraft af Aflagt Ed.
G. Stangeland

Irettelagt

Henrik Finne

Oppnemning av forsvarar til Theodora

Teodora-051
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1896-1896
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0007.

Hr Byfogden
Stavanger 
Forsvarer bedes opnævnt for Theodora Ommundsen, der er sat under Tiltale for Tyveri og hensidder arrestert.
Stavanger 4 Novbr 1896
CJ Ellingsen
Som Forsvarer i Meddomsretssag mod Theodora Ommundsen beskikkes herved Overretssagfører Aarstad.
Stavanger Byfogedkontor  d. 4de Novbr. 1896.
Henrik Finne
Irettelagt d 12/11 96
Henrik Finne

Skriv frå aktor i saka til politimeistaren i Stavanger 4. november 1896

Teodora-052
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1896-1896
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0007.

Hr Politimesteren i Stavanger. Pige Theodora Ommundsen er sat under Tiltale for Tyveri. Hun forklarer, at hun tidligere 2 Gange har været straffet for Tyveri, sidste Gang med 15 Dage Fængsel paa Vand og Brød. Som Actor bedes mig tilstillet de ældre Acter
Stavanger 4 Novbr 1896
C J Ellingsen

Remitteres hr. overretssagfører Ellingsen med de begjærede akter vedk Theodora Ommundsen
Stavanger politikammer den 5 novb. 1896.

Skriv frå aktor Ellingsen til forsvarar Aarstad 7. november 1896

Teodora-054
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 311 C, Vedlegg forhørs-/meddomsrett 1896-1896
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0007.

Stavanger 7 nvbr 1896

Hr OR Sagfører S Aarstad

Til Dem som opnævnt Forsvarer for Theodora Ommundsen oversendes
1 Tiltalebeslutning af 4 d m
2 Anmeldelse af 8 Ocbr d. A.
3 Rapport af 2 Novbr d. A.
4. Retslige Forklaringer af 2 novbr
5. Domsudskrift af 15 Aug. 1894 Tiltalte vedkommende
6. Deres Bestrebende[?] 

Det fremgaar af disse documenter, at Tiltalte har erkjendt, at hun i beruset Tilstand en dag i Sommer fra et Gaardsrum har bemægtiget sig et blaat Underskjørt, som hun senere har brugt samt ligeledes at hun ogsaa i beruset Tilstand senere fra et Gaardsrum i Kleven bemægtiget sig et blomstret og et stribet Skjørt. Det ene Skjørt havde hun foræret til Konen Lina Berges Datter; de øvrige Klede[?] var i hendes Besiddelse. De stjaalne Ting tilhørte 1 sort eller blaat skjørt Agnete Stølevik, 1 rødt og hvidstribet skjørt Stine Sivertsen og et blaat blomstret Skjørt nævnte Agnete Stølevik. Jeg agter at godtgjøre hendes Skyld ved hendes egen Tilstaaelse og Afhørelse af de bestjaalne Koner og Lina Berge.
Tiltalte er 2 Gange tilforn dømt for Tyvsforbrydelse sidste Gang ved Stavanger Meddomsrets dom af 15 Aug. 1894 til 15 dage Fængsel paa Vand og Brød og 1 Gang med 8 Dage Fængsel paa Vand og Brød.

CJ Ellingsen

aktor
vend

På baksida står:

Oversendes hr. byfogden i Stvgr. med hensyn til sagens berammelse skal jeg oplyse, at jeg er fraværende den 11te og 13de ds.
Stvgr den 9de novbr 1896
Ærbødigst
[?stad]
Tilbagesendes til Herr Overretssagfører Ellingsen med Stevningerne berammede.
Stevningerne maa forkyndes idag.
Stavanger Byfogdkontor d. 11 Novbr 1896
Henrik Finne
Irettelagt 12/11 96
Henrik Finne

 

Teodora-097
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312B meddomsrettsprotokoller, Meddomsrettsprotokoll 1893 - 1897, SAST/A-101408/001/3/31/312/312B/L0001.

Aar 1896 den 12. november blev meddomsret afholdt for Stavanger adm. af byfogden med de udtrukne og tilsagte domsmænd, slagter Tønnes Stenberg og handelsmand Adolf Soma.

Hvorda: foretages meddomsretssak no 48 for 1896

     Den offentlige paatalemyndighed

  mod

Teodora Ommundsen.

Som representant for paatalemyndigheden mødte o.r.sagf. Ellingsen som aktor. Tiltalte Theodora Ammundsen var tilstede i retten indf. fra arresten ligeledes var den for hende beskikkede forsvarer o.r.sagf. Aarstad tilstede i retten.

Mod domsmændenes habilitet reistes ingen indsigelse.

Domsm. Edf. Varamanden dimmitteredes.

Aktor fremlagde skrivelse til forsvareren med deri nævnte dokumenter, samt domsudskrift af 15. Aug. 94 og stevningen.

Derefter fremstod tiltalte Theodora Ommundsen og foreholdtes den udfærdige tiltalebeslutning. Hun erkjente at hun havde sat sig i besiddelse af de i tiltalebeslutningen omh. skjørter, men hun paastaar, at da hun bemægtigede sig disse var hun saa beruset, at hun ingen klar ide havde om hvad hun gjorde og benægter hun, at hun tog skjørterne i hensigt dermed at forskaffe sig en vinding men hun erkjender, at hun har brugt de stjaalne skjørter og bortgivet det ene til Lina Berges datter.

Hun forkl. sig om sine personalia som i politibetj. Kløgetvedts rapport anført med tillæg at hun er ugift, at hendes moder er død og at hun ernærer sig som tjenestepige.

Aktor havde derefter ordet og angav hvad der var sagens gjenstand.

Retten taxerede dem i retten tilstedeværende hos tiltalte ant. skjørter og taxerede dem tilsammen høist 2 Kr.

Derefter fremstod atter tiltalte og erklærede sig villig til at afgive forklaring.

Hun forkl. sig derefter som under retsmødet den 2 ds. Anf., med tillæg, at hun havde foræret det ene af det skjørt hun havde bemægtiget sig til Lina Berges datter.

Derefter fremstod som 1 vidne Lina Berge 31 aar gml., gift med murer Olai Berge, form. og forklarede sig.

Med parternes samtykke dimitteredes vidnet uden edfæstelse.

Aktor bemærkede, at det af paategningen paa stevningen sees at begge de bestjaalne kvinder nu er fraværende fra byen og da han ansaa disses afhørelse nødvendig og bad i den anledning sagen udsat nogle dage.

Retten fandt det ogsaa nødvendig at faa afhørt de indst. udeblevne vidner og eragtede.

Sagen udstaar til torsdag den 19 ds. Kl. 4 ½ em.

Tiltalte indsattes atter i arrest. 

Henrik Finne                        T. Steenberg                           Adolf Soma

Dom 19. november 1896

Teodora-098
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312B meddomsrettsprotokoller, Meddomsrettsprotokoll 1893 - 1897, SAST/A-101408/001/3/31/312/312B/L0001.

Aar 1896 den 19 november blev ret sat i retslokalet adm. af byfogden med medomsmændene handelsm. A. Soma og slagter Tønnes Stenberg. Hvorda! foretoges udsat meddomsretssag no. 48 for 1896.
                            Den offentlige paatalemyndighed                                 

mod

Theodora Ommundsen
Aktor freml. stevning.
Tiltalte Theodora Ommundsen var tilstede i retten - indført fra arresten.
Forsv. ORsagf Aarstad var også tilstede.
Rettens medlemmer erklærede at de fandt gjenoptagelse af hvad der passerede i forrige retsmøde unødvendig. Derefter fremstod som 2. vitne Agnethe Stølsvig 44 år gml. gift med Skibstømmermand Sigve Stølsvig - form. og forkl. sig. Hun forkl. at hun gjenkjender 2 af de i retten værende skjørter som hende tilhørende og som bortstjaalet fra hende i sommer medens de hang ude i gaarden til tørring. Om gaarden ved anledningen var aflaaset ved hun ikke. 

Tiltalte fremstod og forkl. at hun har som en drøm om at porten til det gaardsrum hvor hun bemægtigede sig skjørterne stod aaben.
Derefter fremstod som 3 vidne Stine Sivertsen 22 år gammel formanedes og forklarede sig. Hun gjenkjender det ene af de i retten værende skjørter som hende frastjaalet engang i sommer. Skjørtet hang ved anledningen i gården til tørring; om porten til gården var aflaaset ved hun ikke. Hun boede i sommer i huset sammen med 2 vidne.

Tiltalte foreh. dette vidnes forkl. men havde intet at bemærke. 

2 og 3 vidne eds. og udlevertes de i retten værende skjørter.

Derefter fremstod som 4 vidne J. R. Malde, 63 år gml. form og forkl. at 2 og 3 vidne boede i sommer i hans hus under Kleven. Porten til hans gaardsrum aflaases undertiden, men ofte er den ikke alene uaflaaset, men ogsaa aabentstaaende om natten. Hvorvidt den de nætter da tiltalte inde i gardsrummet havde bemægtiget sig heromhandlede skjørter kan han ikke forklare. 4 vidne edfæstedes.

Aktor havde derefter ordet og vedlagde paastand om at tiltalte for 2 gangs gjentaget tyveri idømmes strafarbeide i 6 mdr. med sædvanligt omkostningsansvar.

Forsvareren havde derefter ordet og paastod tiltalte anseet paa mildeste maade.

Tiltalte havde intet videre at anføre i sagen.

                             Derefter afsagdes i sagen sådan

                                                  Dom:
Ved de under sagen fremkomne oplysninger og ved tiltaltes egen forkl. er det godtgjort at tiltalte i sommer ved 2 forskjellige anledninger om natten har bemægtiget sig for derved at tilegne sig en uberettiget vinding de i tiltalebeslutningen omh. 3 skjørter som af retten er taxeret til Kr. 2.

Tiltalte har paastaaet[?] at hun ved begge anledninger var overstadig beruset, men hverken hendes fremfæld[?] eller nogen andre oplysninger i sagen giver grund til at antage dette.

Tiltalte der er født i 1858 og som i 1894 og 1895 har været straffet for tyveri vil for den heromhandlede forb. som efter det oplyste maa betragtes som simpelt tyveri blive at dømme efter srevl [straffeloven] Cap. 19. § 7 post 2.b cfr med § 1 og m. Cap 6 § 11 og bestemmes straffen til fængsel paa vand og brød i 20 dage i betragtning paa den ene side af tiltaltes foregaaende slette vandel og paa den anden side af det stjaalnes ubetydelige værdi, at det var et leilighetstyveri og at hun har sat i varetægtsarrest fra den 31. Oktober iaar. Tiltalte maa derhos tilpligtes at udrede sagsomkostninger det det offentlige der bestemmes til Kr. 30.

Thi kjendes for ret:
Theodora Ommundsen bør for 2 gangs gjentaget simpelt tyveri at hensættes i fængsel paa vand og brød i 20 dage og udrede sagsomkostning til det offentlige med Kr 30 tredive kroner.

Aktor ORsagf Ellingsens og forsvareren ORsagf. Aarstads salærer af statskassen ansættes til resp. Kr. 35 og Kr 30.

Straffen at fuldbyrdes efter paatalemyndighede[n]s foranstaltning. 

Dommen oplæstes derefter for tiltalte der erklærede at hun vedtog samme.

Tiltalte indsattes atter i Varetægtsarrest.


Henrik Finne        T. Steenberg       Adolf Soma

 

Retsbog for Stavanger i Forhørsretssag Theodora Ommundsen 9/11 1903 for Tyveri

Byfogden i Stavanger gjør vitterligt:

Aar 1903 den 9de  November blev Forhørsret sat i Retslocalet i Stavanger, administreret af Byfogden i Overvær af de mandfalsførte Retsvidner

1 Vagtmester Bergsager

2 Kontorist Ravn

Begge tidligere edfæstede

Der benyttedes særskilt Protokolfører.

Hvorda foretoges Forhørsretssag No. 179 for 1903 ianledning af at Theodora Ommundsen er arresteret for Tyveri.

Retsvidnerne gjordes bekjendt med Straffeproceslovens § 118. Sigtede Theodora Ommundsen var tilstede i Retten indført fra Arresten.

Vidne formanedes efter Straffeprocesslovens § 182.

Administrator fremlagde Politibetjent Torgersens Rapport af 7d. ds. belagt med Anmeldelse og de Sigtede vedkommendes ældre Akter. Derefter fremst. Sigtede Theodora Alfilde Ommundsen ved ikke bestemt hvilket Aar hun er født antagelig i 1858 forklarede sig om sin Personalia som i  Politirapporten anført, dog erklærede hun at det vistnok er meget, mere end 3 Aar siden hun sidst blev dømt. Hun erklærede at villig afgive Forklaring og forklarede at hun Fredag den 6te ds. om Aftenen gik ned i en Kjælder i Peder Klows Gade hvis Dør stod aaben og tog der blandt en Deel Vasketøi en Dameunderbuxe som hun skjulte under sin Jakke og bar til sin Bopæl, hvor hun hang den op til Tørring. Hun bemægtigede sig Buxen fordi hun intet Bytte hadde. – Sigtedes Tilstaaelse er bestyrket ved de framkomne Oplysninger. Hun ønsker Sagen paadømt her ved Retten. Oplæst og vedtaget.

I Retten havdes tilstede den omhandlede Dameunderbuxe som Retten taxerede til Kr. 2.00

Derefter fremstod 1ste Vidne Selma Malde forklarede, at hun Fredag den 6te ds var bleven frastjaalet den her i Retten værende Underbuxe som laa blandt en Deel Vasketøi i den aabentstaaende Kjælder, i hendes Hjem. Hun forlanger TIltale og Straf. Oplæst og vedtaget.

Derefter afsagdes i Sagen saadan Dom:

Sigtede der er 44 eller 45 Aar gammel og i 1894 2 Ganger, i 1896 1 Gang straffet for Tyveri, har aabenhjertig tilstaaet, at hun den 6te dennes fra en Kjælder havde stjaalet et Par Underbenklæder taxerede til Kr. 2.00 – Benklædning laa blandt endel andet Vasketøi.

For denne Forbrydelse vil Sigtede blive at dømme efter Straffelovens Cap. 19 § 7 P 2b cfr. m. § 1 og bestemmes Straffen til 6 Maaneders Strafarbeide i Betragtning af det stjaalnes ubetydelige Verdi og af at det er 7 Aar siden Sigtede sidst dømtes. Sigtede har ønsket Sagen paadømt her ved Retten.

Thi kjendes for Rett 

Theodora Alfilde Ommundsen bør for 4.d Gangs simpelt Tyveri at hensæddes i Strafarbeide i 6 sex Maaneder –

Retten anbefalede Sigtede til Benaadning at faa Straffen nedsat til Fængsel i Betragtning af ds i Dommens anførte formildende Omstændigheder.

Derefter afsagdes saadan Eragtning:

Da Domfældte ingen fast Bopæl har bliver den over hende iværksatte Varetægtsarrest at stadfæste.

Dommen oplæstes derefter for Domfældte, der erklærede at hun vedtog samme. Hun androg ogsaa om Benaadning.

Hun gjordes derefter bekjendt med den faldne Eragtning og indsattes atter i Arrest. 

Retsvidnerne hadde Intet at bemærke.

Henrik Finne     T. Bergsager           P. Ravn

Theodora 1903
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, Forhørsrettsaker 1903 - 1903,
SAST/A-101408/001/3/31/311/311C/L0021.

60 dagar i fengsel og tap av stemmerett i 10 år for å ha ete stole syltetøy

Theodora i nyhetsbildet_1907
Oppslaget i Stavanger Aftenblad tysdag 8. januar 1907.

Etter det ti dagar lange fengselsopphaldet på "Vand og Brød" som Theodora hadde i 1903, gjekk det tre år før ho igjen blei fengsla. Denne gongen blei ho ikkje dømd for tjuveri, men for heleri etter § 317 og § 318 i straffeloven. Det var den tolv år yngre kvinna, Thea Eeg Roth, som hadde stole frå fire ulike adressar i byen. Ho var tidlegare ustraffa, men hadde på to datoar i november 1906 stole fleire ulike ting; eit skjørt, ei mugge, eit bærenett, eit kakefat, eit par koppar, eit spann melk, ei syltetøykrukke med tyttebør og ei med stikkelsbær. Skjørtet tok ho frå hus nummer 42 ved Skagen, dei andre gjenstandane frå adresser i austre bydel.  

Retten fann ingen prov på at Theodora var med på tjuveria, men dei meinte at ho burde visst eller måtte forstått at ho ved å eta syltetøyet og såleis delta i "Forbruget" av det, braut  paragrafane 317 og 318 i straffelova og § 29 2 i "Ikrafttrædelsesloven".

"Tiltalte Ommundsen har herved gjort sig skyldig i Forbrydelse mod Straffelovens § 317 cfr. § 318 og Ikrafttrædelseslovens § 29 2 og ansættes straffen til Fængsel i 60 Dage under Hensynstagen til hendes tidliger Domfældelse." Både Theodora og Agnete mista stemmeretten og retten til offentleg teneste i 10 år.

§ 317. Hæleri foreligger, naar nogen, i hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget vinding, modtager til eie, pant eller brug, skjuler, forvarer, forbruger eller søger avhændet eller pantsat en gjenstand, hvorom han vidste eller maatte forstaa, at den er nogen fravendt ved underslag, tyveri, naskeri eller ran, eller som medvirker hertil.

§ 318. Hæleri straffes med fængsel indtil 3 aar. Er den gjenstand, med hensyn til hvilken hæleriet er forøvet, af ringe værdi eller underslaaet hittegods, eller foreligger forøvrigt særdeles formidlende omstændigheder, kan straffen nedsættes til bøder. Har den skyldige drevet hæleriet sædvansmæssig, anvendes fængsel fra 6 maaneder indtil 6 aar. Er den skyldige tidligere straffet med fængsel for hæleri eller for nogen i kapitlerne 17,18,24-27 eller i §§ 88, 1ste led, 143, 2det led, 147, 204, 206 eller 217 omhandlet forbrydelse, kan straffen forhøies med indtil det halve, men indtil det dobbelte, saafremt han flere fange tidligere har været straffet saaledes.

§ 29. 2 Den i § 16 nr. 1 omhandlede fortabelse af visse rettigheder omfatter
[...] 2. tab for en tid af 10 aar af stemmeret i offentlige anliggender og af adgang til at opnaa offentlig tjeneste;[...]

Kart over Stavanger 1911
Utsnitt av kart over Stavanger 1911. Dei fire blå stjernene markerer dei fire adressene Thea Eeg Roth stal ulike gjenstandar frå. Lengst til venstre i bildet er Skagen nummer 42 markert. Der stal ho eit skjørt. Dei tre adressene i Stavanger aust der ho stal var: Skolegaden 7, Pedersgaden 90 og Nymandsgaden 59. Stjernene som markerer dei to sistnemnde stadene, er plassert i gata og ikkje på sjølve eigedommen sidan desse ligg rett utanfor dette kartutsnittet. Kjelde: Statens kartverk, historiske kart. Stavanger amt plate 4 1911. 

 

Theodora fengsel 1907_01
Arkivreferanse: SAST, Kriminalomsorgen Stavanger fengsel, Ob - Stavanger amts distriktsfengsel, Straffeprotokoll 1904 - 1908, SAST/A-101527/O/Ob/L0020.

 

Tjuveri av ullbol og underbukse

I oktober 1907 stod Theodora nok ein gong i retten. Denne gongen var ho tiltalt for tjuveri av ein ullbol og ei underbukse frå Halvor Egeland i Mellomgaten 13. Verdien av dei stolne gjenstandane var på 6 kroner. Det svarer i dagens pengeverdi til rundt 400 kroner. Straffa for å ha brote §§ 257 og 263 var fengsel på vatn og brød i 60 dagar. "Til straffen knyttes tap for en tid av 10 aar af stemmeret i offentlige anliggender og av adgangen til at opnaa offentlig tjeneste, da sigt. ved tyveriet har vist sig uverdig til indehavelsen af disse rettighede."

Theodora_avis07
Opplag om dommen Theodora fekk i Stavanger Aftenblad, mandag 7. oktober 1907 s. 2.

Fleire tjuveri 

Sommaren 1908 stal Theodora fleire gjenstander frå ulike personar. I løpet av ei vekes tid tok ho: "et blårudet kjoleliv, tilhørende Kristine Ore, og en badedragt tilhørende fru Halvorsen", "et net, hvori et par snørestøvler og en portemonnæ med 20 øre, tilhørende Ingeborg Lunde" og "et par brugte sko, tilhørende Osmund Ohm." Verdiane av dei stolne gjenstandane var på 14 kroner og 60 øre, i dagens pengeverdi (2019) utgjer det i underkant av 1000 kroner.

Då saka kom opp for retten, blei det lagt vekt på at Theodora i åra frå og med 1894 til 1907 hadde blitt dømd seks gonger. Ho hadde fire dommar for simpelt tyveri, ein for hæleri og ein for tyveri. I tillegg hadde ho ei rekke gonger blitt bøtlagt for "gadeuorden og drukkenskab". Straffa var fengsel i eitt år.

Theodora_1908_02
Oppslag om dommen Theodora fekk i Stavanger Aftenblad, fredag 7. august 1908 s. 1.

 

Dom 8. januar 1907

Teodora-085
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 31BB Domsprotokoller, L0002 - Domsprotokoll straffesaker 1907 - 1909, SAST/A-101408/001/3/31/31BB/L0002.

Aar 1907 den 8de Januar blev i Meddomsret over Thea Eeg Roth og Theodora Charlotte Ommundsen afsagt sådan

Dom:

Retten finder det ved de førte Vidners Prov bevist, at Thea Eeg Roth, der er 35 Aar gammel og ikke vides tidligere tiltalt eller straffet, har uden Besidderens Samtykke og i Hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding ved Gjenstandens Tilegnelse borttaget,

a. den 20 November 1906 fra et aabentstaaende Gårdsrum ved Hus No 42 ved Skagen i Stavanget et skjørt tilhørende Marie Aasland,

b. Nat til 21 November 1906 fra Hus No 59 ved Nymandsgaden i Stavanger en Mugge, et Kagefad, et nyt Bærenet, og et Spand hvori en Deel Melk alt tilhørende Thore Thorsen Førland

c. Den 21 November 1906 frå Huse No 7 Skolegade i Stavanger 2 Syltetøikrukker hvori Tytebær- og Stikkelsbær syltetøi, alt tilhørende Rasmus Eriksen,

d. Den 21 November 1906 fra Hus No 90 ved Pedersgaden i Stavanger 2 Par Kopper tilhørende Martha Ardal.

Hun har herved gjort sig skyldig i Forbrbrydelser mod Straffelovens § 257 cfr. § 62, og ansætter Straffen under Hensyntagen til Tyveriernes Flerhed og paa den anden Side Gjenstandenes mindre betydelige Værdi, og at det er første Gang hun straffes til Fængsel i 60 Dage, hvorfra bliver at trække 23 Dage for udholdt Varetægtsarrest fra den 23 November sidstleden hvorhos Straffen bliver at omsættes til Fængsel paa Vand og Brød.

Endvidere finder Retten det ved de førte Vidners Prov beviset at Theodora Alvhilde Charlotte Ommundsen, der er 47 Aar gammel og 4 Gange tidligere er dømt for Tyveri, senest ved  Stavanger Forhørsretsdom af 9de November 1903 for 4de Gangs simpelt Tyveri til 6 Maaneders Strafarbeide, hvilken Dom under 28/11 s.Å ved Benaadning omsattes til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, har i Hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding modtaget til Eie, Pant eller Brug, skjult, forvaret, forbrugt, eller søgt afhændet eller pantsat de under foranstaaende Post c nævnte Gjenstande, hvorom hun vidste eller maatte forstaa, at de var nogen fravendte ved Tyveri, derved at hun har deltaget i Forbruget af det syltetøi. Thea Roth havde stjaalet, hvilket hun vidste eller maatte forstae - Forøvrigt finder Retten at maatte frifinde Tiltale Ommundsen for de Forbrydelser hvorfor hun, er tiltalt, da der ikke findes Bevis ført for, at hun har begaaet de Handlinger som skulde lede til Domsfældelse.

Tilføiet under Domsafsigelsen

Bernhardt cst.

Tiltalte Ommundsen har herved gjort sig skyldig i Forbrydelse mod Straffelovens § 317 cfr. § 318 og Ikrafttrædelseslovens § 29 3 og ansættes straffen til Fængsel i 60 Dage under Hensynstagen til hendes tidliger Domfældelse.

Fra Straffen bliver at trække 23 Dage for udholdt Varetægtfængsel fra den 26 November sidstleden og bliver Straffen at omsætte til Fængsel paa Vand og Brød. -

Til Straffen knyttes for begges vedkommende Tab for en Tid af 10 Aar af Stemmeret i Offentlig Anliggender og af Adgangen til at opnaae offentlig Tjeneste, da de Tiltalte ved de begaaede Forbrydelser har vist sig uværdige til Indehavelse af disse Rettigheder. Dommen er enstemmig.

De tiltalte bør derhos in solidum at udrede Sagens Omkostninger med 30 Kroner til det Offentlige.

Thi kjendes for Ret:

Thea Eeg Roth bør For forbrydelse mod Straffelovens § 257 cfr. 62 og Theodora Alvhilde Charlotte Ommundsen for Forbrydelse mod Straffelovens § 317 cfr. 318 og Ikrafttrædelseslovens § 29 3 bør hver at hensættes i Fængsel i 60 Dage hvorfra bliver at fratrække 23 tre og tyve Dage for udholdt Varetægtsarrest hvorhos Straffen bliver at omsætte til Fængsel paa Vand og Brød.

De tilpligtes derhos in solidum at udrede Sagens Omkostninger med 30 - tredive Kroner.

Til Straffen knyttes for begges vedkommende Tab for en Tid af 10 - ti år af Stemmeret i offentlige Anliggender og af Adgangen til at opnaae offentlig Tjeneste.

Tiltalte Ommundsen bør for øvrigt for Paatalemyndighedens Tiltale i denne Sag fri at være.

Aktor Overretssagfører Viks og Forsvareren Overretssagfører Johnsons Saler af det Offentlige omsættes til henholdsvis 30 og 20 Kroner.

Dommen oplæstes for de Domfældte, der erklærede, at De vilde have Betænkningstid, om de vilde vedtage samme.

De meddeltes derefter Maaden hvorpaa og Tiden inden hvilken Anke eller ny Behandling maa begjæres -

Bernhardt cst.                   L. Svendsen              H.C. Fløgstad

cfr In fidem.

Bernhardt cst.

Dom 5. oktober 1907

Aar 1907 den 5. oktober blev i forhørsret over

Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen afsagt saadan

Dom:

Retten finder det ved sigtedes uforbeholdne tilstaaelse, der bestyrkes med de i saken forøvrigt foreliggende oplysninger bevist at sigtede Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen, der er født 6. Desember 1858 og 4 gange tidligere straffet for tyveri samt senest ifl. Stavanger meddomsretsdom af 8 januar 1907 med fængsel i 60 dage for hæleri har lørdagen den 7 f.m. fra Halvor Egelands værelse i Mellemgaten 13 i Stavanger borttaget en ham tilhørende uldbol og en ham ligeledes tilhørende underbukse samlet værdi ca 6 Kroner, uten besidderens samtykke for ved gjenstandenes tilegnelse at skaffe sig en uberettiget vinding. Sigtede har herved gjort sig skyldig i forbrydelse mod straffelovens § 257 cfr § 263, og ansattes straffen under hensyntagen til sigtedes tilstaaelse til fengsel i 60 dage, hvori fragaar for utholdt varetægtsfengsel fra den 10de f.m. - 13 – dage. Straffen bliver ved forbrydelsen at ansætte til fængsel paa vand og brød. Til straffen knyttes tap for en tid av 10 aar af stemmeret i offentlige anliggender og av adgangen til at opnaa offentlig tjeneste, da sigt. ved tyveriet har vist sig uverdig til indehavelsen af disse rettigheder. Sigt. har selv ønsket saken paadømt ved forhørsret.

Ti kjendes for ret:

Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen bør for forbrydelse mot straffelovens § 257 cfr. § 263 at hensættes i fængsel i 60 – sexti – dage, hvori fragaar for utholdt varetægtsfængsel 13 – tretten – dage. Straffen bliver ved forbrydelsen at ansættes til fængsel paa vand og brød.

Til straffen knyttes tap for en tid av 10 – ti - aar af stemmeret i offentlige anliggender og av adgangen til at opnaa offentlig tjeneste.

            Dommen oplæstes for Domfædte, der vedtog samme ogindsattes I arrest.

            Retsvidnerne havde intet at bemærke.

Bernhardt

            P. Haarr                                            edsv.                          O. Knudsen

Rettsbok 7. august 1908

Teodora-073
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.

 

Teodora-074
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.
Teodora-075
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.
Teodora-076
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.
Teodora-077
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.
Teodora-078
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.
Teodora-079
Aar 1908 den 5 august blev denne Vidnestævning forkyndt for Kristine Ore i bopæl og eget paahør 
for fru Halvorsen i bopæl og eget paahør
for Elisa Axelsen i bopæl og eget paahør
for Ingeborg Lunde i bopæl og eget paahør
for Osmund Ohm og Ingeborg Ohm i bopæl og paahør av deres voksne søn Tollak Ohm.
Duplikater blev samtlige overleveret. De som mottog duplikater for andre lovede at leverede dem til vedk. samme dag. Dette bevidnes i henhold til avlagt ed.
Lovlig varsel vedtages av undertegnede Helene [?] er transporteret til Bergen, hvor hun er sat under tiltale for overtrædelse av løsgjengerloven.
C. Kløgetvedt
politibetjent.
Tilbakesendes hr. statsadvokaten, Stavanger, under henvisning  til ovenstaaende forkyndelsespaategning. 
Stavanger politikammer 6 august 1908
For politim.
Gabriel Norheim


Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 312 C, Meddomsrettsaker 1907 - 1908, SAST/A-101408/001/3/31/312/312C/L0012.

 

Dom 1908

Teodora-088
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 31BB Domsprotokoller, L0002 - Domsprotokoll straffesaker 1907 - 1909, SAST/A-101408/001/3/31/31BB/L0002.
Teodora-089
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 31BB Domsprotokoller, L0002 - Domsprotokoll straffesaker 1907 - 1909, SAST/A-101408/001/3/31/31BB/L0002.

 

Den offentlige påtalemyndighed
mod Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, tiltalt for tyveri.
Som aktor mødte statsadvokaten og som beskikket forsvarer for tiltalte overretssagfører Johnson. Tiltalte var tilstede.
Efter forudgået rådslagning under lukkede døre blev derpaa afsagt sådan enstemmig
Dom:
Ved beslutning af statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger lagsogne af 4de, d.m. er Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, der er født 6te desember 18[?]8, sat under tiltale til føldelse efter straffelovens § 257 for at have borttaget:
1. den 13 juli 1908 fra Lyder Sagensgade nr. 1 i Stavanger et blårudet kjoleliv, tilhørende Kristine Ore, og en badedragt tilhørende fru Halvorsen
2. den 20de juli 1908 fra et kjøkken i Olafskleven nr. 8 i Stavanger et net, hvori et par snørestøvler og en portemonnæ med 20 øre, tilhørende Ingeborg Lunde. - samt
3., den 21de juli 1908 fra et loft i Kirkebakken nr. 31 i Stavanger et par brugte sko, tilhørende Osmund Ohm.
Tiltalte er tidligere straffet:
1. Efter Stavanger forhørsretsdom af 7de februar 1894 for simpelt tyveri med fængsel på vand og brød i 8 dage, 
2. efter Stavanger meddomsrets dom af 15de august 1894 for simpelt tyveri med 15 dages lige fængsel. 
3. efter samme rets dom af 19de november 1896 for simpelt tyveri med 20 dages lige fængsel,
4. efter Stavanger forhørsrets dom af 9de november 1903 for simpelt tyveri med strafarbeide i 6 måneder, nedsat ved benådning til fængsel på vand og brød i 10 dage.
5. efter Stavanger meddomsrets dom af 8de januar 1907 for hæleri med fængsel i 60 dage.
6. efter Stavanger forhørsrets dom af 5te oktober 1907 for tyveri med fængsel i 60 dage, afsonet fra 7de-23de oktober s.a.
Hun er derhos en række gange ilagt bøder for gadeuorden og drukkenskab. 
Retten anser det nu bevist, at hun uden besidderens samtykke og i hensigt ved tilegnelsen at forskaffe sig en uberettiget vinding har ved de i tiltalebeslutningen nævnte leiligheder borttaget de anførte gjenstande. Kjolelivet, der havde en værdi af 3 kroner, tog tiltalte for at sælge; badedragten, der havde en værdi af kr. 1,40, tog hun derimod for selv at beholde den; det første hang inde i en gang, den anden ude i gårdsrummet, og tiltalte tog disse ting ved en og samme leilighed. 
Med hensyn til det af tiltalte tagne alt har tiltalte forklaret, at hun tog nettet, fordi hun var sulten og troede, at nettet indeholdt mad.  

Værdien af nettet og dets indhold overstiger ikke 5 kroner. Retten, efter hvad der forligger, imidlertid anse det udelukket, at tiltalte har stålt i den tro, at nettet indeholdt mad, ligesom retten anser der på det rene, at tiltalte heller ikke iøvrig har taget nettet i hensigt enten selv at beholde eller forbruge tingene eller vererlagsfrit at overlade dem til andre i sådant øjemed. 
De Osmund Ohm tilhørende sko havde en værdi af omkring 5 kroner; tiltalte har ikke taget skoene for selv at beholde dem eller vederlagsfrit at overlade dem til andre i sådant øjemed. Da kjolelivet og badedragten er taget fra forskjellige steder, antager retten, at bemægtigelsen af denne rettest henføres under naskeri. Påtalebegjæring foreligger her ikke, men statsadvokaten har erklæret, at han finder, at almene hensyn kræver påtale.
Efter det anførte vil tiltalte være at fælde for tyveri efter straffelovens § 257 og for naskeri efter § 262 sammenholdt med § 62, 263 og ikrafttrædelseslovens § 29.3. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år. Herved er i skjærpende retning taget hensyn til de tiltalte tidligere overgåede domme såvel som til hendes iøvrigt udviste slette vandel. I formildende retning haves intet at anføre. 
Tiltalte har hensiddet i varetægtsfængsel siden den 23 f.m.
Thi kjendes for ret: 
Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen idømmes for tyveri og naskeri fængsel i 1 - et - år, hvori fragår for udholdt varetægtsfængsel 8 - otte - dage.
Dommen medfører tab af de i straffelovens § 29. nr. 2 nævnte statsborgerlige rettigheder.
I erstatning til statskassen for sagsomkostninger udrede tiltalte 10 - ti - kroner.
Dommen oplæstes for tiltalte, der gjordes bekjendt med reglerne for anke og begjæring om fornyet behandling ved langmandsret, samt med, at fristen udløber den 21de d. m.
Tiltalte gjenindsattes i kredsfængselet.
Den forsvareren af statskassen tilkommende godtgjørelse ansattes til 20 - tyve - kroner. Retsmødet har varet 2 1/4 time.  

Joh. Røysland                       A. Meyer                     R. Risa
In fidem
A. Kittelsen
 [?]

 

Almindelig borgerlig Straffelov af 22de mai 1902 og Lov om den almindelige borgerlige straffelovs ikrafttræden. Med henvisninger ved J. Parmann cand. jur. (1902)

§ 257.1) Den, som uden besidderens samtykke borttager eller medvirker til borttagelsen af en gjenstand, der helt eller delvis tilhører en anden, i hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget vinding ved dens tilegnelse, straffes for tyveri med fængsel indtil 3 aar. 

§ 263. Har den, som dømmes for underslag, tyveri eller naskeri, tidligere været straffet med fængsel efter dette kapitel eller kapitlerne 17,18, 25, 26 eller 27 eller efter §§ 88, 1ste led, 143, 2det led, 147, 204, 206, 217 eller 318, kan straffen forhøies med indtil det halve, men til det dobbelte, saafremt han flere gange tidligere har været straffet saaledes.

Her i Stavanger bestaar politistyrken foruden af politimester og politifuldmægtig af 8 politibetjente, 1 sekretær, 4 dagkonstabler (faste) og 27 natkonstabler. Disse sidste har kun konstabeltjenesten som bierhverv om natten og er i sit ofte anstrængende arbeide om dagen. At patruljeringen af et saadant "reservekorps" maa blive mangelfuld, er selvindlysende. [...] Der er ogsaa aar om andet indløbet mange klager fra byens indvaanere om forskjellige større og mindre forgaaelser, hærverk, slagsmaal, tyveri og andre utilbørligheder - klager, som naturligvis maa fremkomme, naar den hele by paa 34,000 indbyggere og med saa stor udstrækning kun har 4 - fire -patruljerende konstabler den hele dag til kl. 9 aften om vinteren og kl. 10 aften om sommeren. Og af disse 4 maa atter 1 tjenstgjøre paa stationen.
Utdrag fra "Vor politiordning" i Stavanger Aftenblad 29. november 1906

Theodora sat to gonger i Landsfengselet i Kristiania. Den første gongen ho kom dit, var 13. august i 1908. Då skulle ho sona den eitt år lange straffa ho blei dømd til i Stavanger meddomsrett 7. august same året. 

6328893354_f47d65d0f3_o
Bakgården til landsfengselet for kvinner. Frå 1882 blei Kristiania tukthus omdanna til landskvinnefengsel. Tre år etter, i 1885, skifta det namn til Straffeanstalten for kvinner i Kristiania og i 1900 til Landsfengselet og arbeidshuset for kvinner. Fengselet låg i Storgata 33, Hovudbygning var frå 1740, dei andre bygga frå 1830 og framover. Flere av dei blei oppført etter teikningar av stadskonduktør Chr. Grosch. Ettersom tida gjekk, blei bygningane både gammeldagse og dårleg vedlikehaldne. I 1938 blei dei selde og seinare rivne. [1] Arkivreferanse: RA, Fengselsstyrets arkiv (S-1043), S-1043Ua6_036. Fotograf ukjend. 

Theodora si livsforteljinga slik den framgår av fangeprotokollen

Landsf.kv. Fangeprot IV-8
F.No. 37 Domsno 7794
1. Fuldt Navn. Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen
2. Fødsel: Dato 5/12-1858   Sted Haugesund ægte
3. Far straffet, drikfældig, sindssyg, ilive, død naar? 1902 Fars Navn: Tønnes Andreas Ommundsen, Kjøbmand
Mor straffet, drikfældig, sindsyg, ilive, død naar? 1861 Mors Navn: Severine f. Samuelsen
4. Opdraget hos Forældre, hos Slægtninge, hos Fremmede, i Barnehjem, i Skolehjem.
5. Skolekundskaber: kan ikke læse, kan ikke skrive, daarlige, middelmaadige, gode Folkeskolekundskaber, høiere Dannelse.
6. Konfirmeret: Aar 1874 Sted Haugesund
7. Ugift, gift, Enke, skilt, separeret.
8. Børn: hvor mange? ægte  2 uægte
9. Bosted: Stavanger      Hjemstavn: Stavanger
10. Livsstilling eller Næringsvei (for Hustruen Mandens, for hjemmeværende Børn uden eget Erhverv Faderens) Uten erhverv
11. Drikfældig? Ja
12. Sundhedstilstand ved Indkomsten:
a) legemlig: god
b) mental: normal
c) Fangen af Helbredshensyn midlertidig, vedvarende mindre arbeidsdygtig, arbeidsudygtig
13. Vægt ved Indkomsten: kg. 47,5 kg   Senere Vægt: kg - -
14. Efter hvilken Afgjørelse indkommen (Dom, Beslutning om Gjenindsættelse, Overførelse m.v.)? Stavanger meddomsrets dom av 7/8-1908
15. For Forbrydelse mod (for Gjenindsatte angives a) den Forbrydelse, hvorfor Reststraf skal udestaaes, b) mulig ny Forbrydelse): tyveri og naskeri
16. Naar er Forbrydelsen forøvet (for Gjenindsatte blot den nye Forbrydelse):13de, 20de og 21de juli 1908 samt tap av de i strafl's § 29II nævnte statsborgerlige rettigheter
17. Var Fangen beruset ved Forøvelsen (do.)? Ja

Arkivreferanse: Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) RA/S-3164/G/Gg/L0009 Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger Årstall: 1905-1910.

Det er interessant å sjå nærmare på korleis Theodora sitt liv blei nedtegna i fangeprotokollen. I tillegg til å fylla ut dei allereie trykte rubrikkane, er det lagt til opplysningar om "Familieforhold":

Forældrene er begge døde faderen var gift 2 gange. Var hjemme i forældrenes hus, til hun var 17 aar gammel, kom da i sylære i Flekkefjord, tog derefter tjeneste i Arendal 1 aar saa i Kristiania 1 aar, saa til Haugesund 1/2 aar, derefter til Stavanger i 2 aar, i Haugesund 8 aar. Siden har hun opholdt sig i Stavanger, de sidste 4-5 maaneder uten arbeide. Av hendes børn er datteren pleiebarn hos Enkemadame Johnsen i Skjolden, sønnen er bortsat i Haugesund.

Då ho hamna i fengselet, var ho utan arbeid. Ho blei karakterisert som drikkfeldig, men sunnhetstilstanden blei vurdert som god og den mentale tilstanden som normal. Då ho kom inn, vog ho 47,5 kilo, då ho slapp ut i april året etter, var ho ni kilo tyngre. Medan ho var fengsla, arbeidde ho med å klistra posar. Ho utviste god flid i arbeidet og oppførselen hennar var god. Det blei vurdert som tvilsamt at ho ville hamna i fengsel igjen då ho blei lauslatt.

Signalement:

  • Høide 1,51
  • Legemsbygning: spæd
  • Haar: sort
  • Pande: høi
  • Øine: brune
  • Øienbryn: tynde
  • Næse: alm.
  • Mund: alm.
  • Hage: alm.
  • Ansigt: smalt
  • Ansigtsfarve: blek
  • Sprog: norsk
  • Særkjende: -

I Landsfengselet for andre gong

Eit årstid etter at Theodora var ferdig med å sona den første dommen sin i landsfengselet, blei ho igjen arrestert for tjuveri i Stavanger. Ho hadde stole "2 linneder og 1 haandklæde tilhørende Anna Valhaug" som ho hadde seld vidare. Dei stolne tinga blei taksert til å ha ein verdi av 2-3 kroner, og Theodora fekk 1 krone for dei. Tjuveriet og det påfølgjande salet gjorde at ho igjen var tiltalt for brot på §§ 257 og 263 i straffeloven. Men i og med at verdien på det ho tok var så låg, og at ho hadde vore varetektsfengsla sidan 26. mai, blei straffa eit halvt års fengsel, og ikkje eitt år, som sist.

Fire dagar etter rettssaka i Stavanger, den 11. juni 1910, blei Theodora innsett i Landsfengselet i Kristiania. Om familieforhald står det ingen ting anna enn: "Har siden sidste løslatelse opholdt sig i Stavanger. Har arbeidet en tid paa Brislingfabrik. Siden styret huset for en stenarbeider der."

Landsf.kv. Fangeprot IV-9
Arkivreferanse: Bredtveit fengsel og forvaringsanstalt (Landsfengselet for kvinner) RA/S-3164/G/Gg/L0010 Fangeprotokoller, rekke 4: Dagbøker over innkomne fanger Årstall: 1910-1913.

Elles går det fram av fangeprotokollen at ho i 1910 var busett i Hetland (nabokommunen til Stavanger) og jobba som tenestejente. På fengslingstidspunktet var ho nær 52 år gamal og vog 45 kilo. Høgda hennar var ikkje oppgitt, men dersom målinga som blei gjort to år tidlegare var korrekt, tilseier det at vekta var i nedre område av normalvekt med ein BMI på rett under 20. Då ho blei lauslatt vog ho 59,5 kilo og hadde ein BMI på rundt 26. Den tida ho sat i fengsel, dreiv ho med poseklistring, utvist god flid og oppførsel. Ho blei påspandert 9 kroner til opklædning ved løsladelsen.

Landsfengsel_05
Tabellen er henta frå: Norges Officiele Statistik. VI. 61. Fængselsstyrelsens Aarbok 1911. Utgit av Ekspeditionschefen for Fængselsvæsenet. (1916).

 

6328893578_0ab8e3618b_o
Fasaden på den eldste delen av Landsfengselet mot Storgata. Arkivreferanse: RA, Fengselsstyrets arkiv (S-1043), S-1043Ua6_033r.

 

6328140263_1be279f861_o
Den eldste bygningen i Landsfengselet. Fasade mot Storgata. Arkivreferanse: RA, Fengselsstyrets arkiv (S-1043), S-1043Ua6_032.

 

bilde_01
Landsfengselet for kvinner (tidl. Tukthuset) i Kristiania. Arkivreferanse: RA, Fengselsstyrets arkiv (S-1043), S-1043Ua6_037.

 

6328892956_9cdfc8b94a_o
Fengselsbygningen frå 1831. Arkivreferanse: RA, Fengselsstyrets arkiv (S-1043),
 S-1043Ua6_039.

 

Referansar:

[1] Meir informasjon om Landsfengselet for kvinner og om arkivet etter dette er å finna på www.arkivportalen.no. 

Andre kriminelle frå Haugesund i Landsfengselet

tre kriminelle menn
Fotomontasje av tre menn frå Haugesund i Landsfengselet på 1890-talet. Frå venstre: Simon Andreas Stensnæs (f. 05.12.1872), Kornelius Helmert Severin Bringedal (f. 29.05.1878) og Gunder Kristian Kristoffersen (f. 03.11.1876)
Arkivreferansar: SAO/A-11137/U/Ua/L0003, SAO/A-11137/U/Ua/L0360.
tre kriminelle kvinner
Fotomontasje av tre kvinner frå Haugesund i Landsfengselet mot slutten av 1890-talet og i starten av 1900-talet.
Frå venstre: Antonette Marie Olsen Riis (f. 18.07.1860) SAO/A-11137/U/Ua/L0880, Ella Gurine Gullaksen (f.19.03.1859) SAO/A-11137/U/Ua/L0882, Anna Kristine Borgersen (f. 24.12.1878) SAO/A-11137/U/Ua/L0007

 

Dom 7. juni 1910

Teodora-107
Arkivreferanse: SAST, Stavanger byfogd, 31BB - Domsprotokoller, Domsprotokoll straffesaker 1909 - 1911, SAST/A-101408/001/3/31/31BB/L0003.

Aar 1910 den 7. juni holdtes meddomsret for Stavanger i byens retslokale. Retten administreredes av byfogden under medbetjening af de untrukne og tilsagte domsnænd baker Zakarias Dybing og fru Birgitte Tønnesen, den sidste som varamand, idet fabrikeier Bjørn Nilsen ikke var fremmøtt. Retsboken førtes av  cand. jur. Strøm.
Hvordan: Foretoges sak no 54 for 1910
Den offentlige paatalemyndighet mod
Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, tiltalt for tyveri. Som aktor møtte statsadvokaten og som beskikket forsvarer for tiltalte overretssakfører Johnsen. Efter forutgaaet raadslagning inden lukkede døre blev derefter avsagt saadan enstemmig dom: 
Tiltalte Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen er født 6. december 1858 og er tidligere 7. gange straffet for tyvsforbrydelser, senest ved Stavanger Meddomsrets dom av 7. august 1908, da hun for tyveri og naskeri idømtes fængsel i et aar. Hun indkom efter denne dom landsfængselet for Kvinder 13. august 1908 og løslodes paa prøve 5. april 1909. Ved beslutning av statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger lagsogne av 30 f.m. er hun nu sat under tiltale til fældelse efter strl § 257 for den 23. mai 1910 fra en utillaaset Kjælder i St. Hans gaten nr. 36 her i Stavanger at ha borttat eller medvirket til borttagelse av 2 linneder og 1 haandklæde tilhørende Anna Valhaug. Retten anser det bevist, at tiltalte ved den i tiltalebeslutningen nævnte leilighet har borttat de der nævnte gjenstande uden besidderens samtykke og i hensigt ved tilegnelsen at forskaffe sig en uberettiget vinding. De stjaalne ting hadde en værdi av 2-3 Kroner, men tiltalte tog tingene for at sælge dem og hun solgte dem ogsaa strax efter for 1 Krone. Hun vil følgelig nu være at fælde for tyveri efter strl § 257 jfr. § 263. I betragtning av det stjaalnes ringe værdi finder retten at burde bli staaende ved en straf af fængsel i 6 maaneder. I øvrig haves med hensyn til straffeutmaalingen intet særlig at bemærke Tiltalte har hensittet i varegægtsfængsel siden 26. f.m. Kl. 5 1/2 em.  
Ti kjendes for ret:
Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen idømmes for tyveri efter straffelovens § 257 jfr. § 263 fængsel i 6 - sex maaneder, hvori fragaar for utholdt varetægtsfængsel 6 - sex - dage. Hun bør for en tid av 10 - ti - aar ha tapt dei straffelovens § 29 nr 2 nævnte statsborgerlige rettigheter. I erstatning til statskassen for saksomkostninger utreder tiltalte 10 - ti - Kroner. Dommen oplæstes for domfældte, der erklærte, at hun vedtog dommen. Hun overleverte nu Kl 10 fm vagtmester Rygh til gjenindsættelse i Kredsfængslet.
Den forsvareren av statskassen tilkommende godtgjørelse ansættes til 15 - femten - Kroner.
Retsmøtet har varet 1 time.
N. Meyer
Birgitte Tønnesen              Z. Dybing
Bekræftes Meyer

Norges officiele statistik. VI. 61. Fængselsstyrelsens Aarbok 1911. Utgit av Ekspeditionschefen for Fængselsvæsenet. (1916)

Utdrag frå statistikken

Landsfengvel_02

Omsorgen for løslatte.
Til opklædning av fanger som blev løslatt fra landsfængslerne i 1910--
1911, bruktes ved Bodsfængslet et beløp av kr. 3 665,29, ved Akershus landsfængsel kr. 1 345,60, ved Trondhjems landsfængsel kr. 1 450,92 og ved
Landsfængslet for Kvinder kr. 769,28.

Til hjemsendelse for fængslets regning blev der ved Bodsfængslet brukt
kr. 1 112,05, ved Akershus landsfængsel kr. 239,10, ved Trondhjems landsfængsel kr. 662,25 og ved Landsfængslet for Kvinder kr. 391,95.

Omsorgen for løslatte 1910-1911. 
Av de i driftsaaret 1910-1911 løslatte hadde 209 fanger fra Bodsfengslet
i indestaaende arbeidspenger kr. 1 633,79, 48 fanger fra Akershus landsfængsel kr. 1 481,38, 37 fanger fra Trondhjems landsfængsel kr. 903,20 og 31 fanger fra Landsfængslet for Kvinder kr. 271,42.
Av de fra kredsfængslerne og de større hjælpefængsler løslatte blev ialt
930 trængende fanger understøttet med uundværlige beklædningsgjenstande. 528 av dem var løslatt fra Kristiania kredsfængsel.

Fangekost: 

7. Kosten. Klager over kosten er i driftsaaret ikke fremkommet ved noget fængsel.

Landsfængslet for Kvinder i Kristiania (for ca. 85 fanger.)
I dette fængsel blev optat kvinder fra hele riket som var ilagt straf av fængsel i 6 maaneder eller derover.

Landsfengsel_01

 

Landsfengsel_03

 

Landsfengsel_04

 

Korleis det gjekk med Theodora dei første åra etter at ho kom ut frå Landsfengselet for Kvinner i 1911, veit vi lite om. Men i april 1920, det same året som ho fylde 62 år, fekk ho plass på aldersheim i Stavanger. Det første opphaldet der var kort, berre 5-6 veker. Men i juli fekk ho plass att, og blei truleg buande der til ho døydde i 1946.

Dødsannonse_1946_1steMai
Theodora sin dødsannonse i avisa 1ste Mai onsdag 23. januar 1946.

 

Referansar:

[1]  Theodora kom inn på aldersheim 20. april 1920 og var der til 1. juni same året. Ho fekk plass att 4. juli. Arkivreferanse: BYST, Stavanger kommune. Fattigvesenet, Fortegnelse over personer som er henvist til Arbeidsgården eller Aldershjemmet, 1905-1931.

Teresia Alfrida

Theodora si eldste dotter, Teresia Alfrida, blei fødd 28. januar 1882 i Stavanger og døypt 12. februar same året. Ho budde saman med mora dei første åra. Men sju år gammal kom ho på barneheimen i Haugesund og var dermed pleiebarn som etterkvart vaks opp hos andre. [1] Då ho blei konfirmert i 1896, var bustaden Skjoldevik. Etter kvart jobba ho som tenestejente.

To år etter at sonen Johannes var fødd, gifta ho seg med barnefaren, Sigvard. I 1910 var ho gift trebarnsmor busett på Fredly i Skjold. I tillegg til Johannes hadde ho barna Sigrid og Kristoffer. Etterkvart kom det mange fleir; Thea, Gjert, Gudrun, Thea Berthine, Sigvald, Leif, Ragnhild, Martin og Sigurd.

Då ho døydde 86 år gammal i 1968, var mannen og tre av barna døde. Men berre Thea døydde som barn. Ho fekk meslingar 2 år gammal. Mannen, Sigvart, mista ho to år før ho sjølv døydde. [2]

I minneordet om Therese Skjold i avisa stod det at ho var "kjent som en arbeidsom, dyktig og hjertevarm kvinne, og hun ofret all sin tid og arbeidskraft i hjemmet. Mange vil også huske henne for hennes gjestfrihet [...]". [3]

Ludvig Thoresen Zetlitz

Far til Teresia Alfrida, Ludvig Thoresen Zetlitz, var fødd i Stavanger i 1853 og vaks opp i bydelen Østervåg der faren og bestefaren dreiv butikk. Då han var 16 år gamal, blei han i konfirmert og segla deretter til sjøs. Han drog ut i april 1870 med skipet Odin fra Stavanger til Amerika og kom først attende rett før jul same året. Dei komande sju åra reiste han til Riga, Sverige, Amerika og Liverpool. [4] Medan han segla til sjøs hadde han bustadsadresse hos bestefaren, Ludvig Thorsen, slik foreldra og søskena hadde. Han mønstra av som 2. styrmann i 1879. Under "Anmærkninger" i sjømannsrulla står det:  "Aldeles udygtig ved Sessionen 1879."

Då karrieren til sjøs var over, etaberte han seg som handesbetjent og skipsreiar slik som faren.

Ludvig Zetlitz annonse
Norsk Kundgjørelsestidende 4 juli 1893 s. 2. 

Tidleg på 1880-talet, på den tida han må ha blitt kjend med Theodora, var han i slutten av 20-åra og framleis ungkar. Barndomsheimen hans var ein stad der mange unge menn og damer ofte var samla, men ingen kjelder fortel om Theodora var ein av gjestane der. [5] 

I 1892, ti år etter han blei far til Teresia Alfrida, gifta han seg med Karen Talette Børresen eller Kaia som ho blei kalla. [6] Ho hadde tidlegare vore gift med bror hans, Hans Cecil, som døydde av strupetæring i 1887. [7] 

Saman fekk Ludvig og Kaia barna Borghild Laurtse, Ludvig Thorsen og Harriet Henrikke. Frå før av hadde Kaia dottera Karen som Ludvig var onkel til. Familien budde først i Østervåg, sidan på Storhaug. Men dei flytta etterkvart ut av Stavanger og busette seg i nabokommunen Hetland, først på ein gard og sidan på eigedommen til malaren August Jacobsen, Skoghagen[8]    

Ludvig gjorde det godt som handelsmann og skipsreiar. I skattelikninga for Frue sogn i 1905 som stod på trykk i Stavanger Aftenblad 21. desember 1904, var den estimerte formuen hans 37 000 kroner og inntekta 26 000. I dagens pengeverdi tilsvarer det ein formue på meir enn 2,6 millionar og ei inntekt på over 1,8 millionar

Ingen offentlege kjelder fortel om Ludvig hadde kontakt med dottera Teresia Alfrida. Då han gifta seg i mai 1892, var det fire månader sidan Fattigkommisjonen i Haugesund hadde takka ja til tilbodet frå John Vestre om å påta seg forpleiningsansvaret for henne fram til ho blei vaksen mot å få oppfostringsbidraget. [9]   

Truleg har det ikkje vore nokon form for kontakt mellom far og dotter. Då han døydde i 1930, var ho ikkje rekna med som pårørande i nekrologen i avisa eller som arving i skifteoppgjeret

Ludvig_død_02
Omtale i Stavanger Aftenblad 30. mars 1930 s. 1.

 

Ludvig Zetlitz skifte
Ludvig Thorsen Zetlitz kjøpmann, 76 år, Hustruen Karen Tallette død i 1913. 3 fellesbarn: Borghild Laurentze, Ludvig Thorsen, Harriet. Eiendom på Gausel og endel kontakter i bankinnskudd.
SAST, Hetland lensmannskontor, Gga/L0003: Dødsfallprotokoll, 1921-1936, s. 122.
 

Trygve Reginius

Trygve Reginius vaks opp hos gardbrukar Knud Zacharias og kona Severine OlsenHasseløya i Haugesund. Fosterforeldra var begge engasjerte samfunnsmenneske. Severine var ei av dei kvinnene som i 1889 tok initiativ til å gi fattigfolk ei handstrekning. Etter ho døydde, oppretta Knud eit legat i hennar namn som skulle støtta ulike ideelle og religiøse formål. [10]

Då Knud døydde 92 år gammal i 1939, blei han i nekrologen i Haugesunds Avis karakterisert som: "[...] en arbeidsom og påpasselig mann og en god samfundsborger. I årenes løp har han skjenket betydelige beløp til beste for veldedige institusjoner i vår by og til religiøse foreningers virke. Han har bl.a. i sin hustru Severine Olsens navn oprettet 2 legater, hvis beløp f.t. utgjør ca. 100,000 kr. Rentene herav tilfaller følgende institusjoner: Haugesunds barnehjem, Sjømenns alderdomshjem på Hasseløya, Haugesunds indremisjon, Jødemisjonen, Menighetsfakultetet, Finnemisjonen, Santalmisjonen og Det norske misjonsselskap kinamisjon. Også i det kommunale liv i Haugesund har hr. Olsen deltatt. Han har vært medlem av bystyret, fattigstyret og ligningsnevnden. Avdødes hustru døde for ca. 25 år siden.  

Trygve Reginius blei gift med Lina Marie i 1911 og overtok garden til fosterforeldra. Då han gifta seg, var han ikkje lenger registrert med Hagland som etternamn. Rasmus Gautesen Hagland, som var oppført som far då han blei døypt og konfirmert og som fram til han var femten hadde betalt oppfostringsbidrag, var bytta ut med pleiefaren Knud Z. Olsen. Kva bakgrunnen for dette skiftet var, veit vi ikkje. Det kan vera at Trygve faktisk ikkje visste kven den biologiske faren var og difor har oppgitt pleiefaren. Men det er ingen tvil om at Rasmus Gautesen Hagland visste om sonen. Eit halvt år etter Trygve Reginius gifta seg, blei Arne Aanensen tilsett i firmaet "R. G. Hagland". 

Trygve Reginius og Lina Marie fekk døtrene Signe Knudit og Birgit Oline. Då han døydde 57 år gammal i 1942, stod følgjande i Haugesunds Avis: En på Hasseløya godt kjent gardbruker Trygve Olsen er avgått ved døden. Han er født i Haugesund i 1885, sønn av avdøde gardbruker Knut Z. Olsen. Trygve Olsen overtok i ung alder sin fars gardsbruk på Hasseløya som han har drevet fram til et forholdsvis stort gardbruk. I den siste tid har han imidlertid vært endel sykelig og overlot for kort tid siden garden til en av sine svigersønner. Trygve Olsen var en sympatisk mann som hadde venner overalt. Han var en stille og rolig mann som hadde sine største interesser for gardsbruket og hjemmet. Avdøde etterlater seg hustru og 2 barn. Gravferden finner sted idag. 

Rasmus Gautsen Hagland  

R. G. Hagland_nekrolog_rettet
Haugesunds Dagblad, mandag 20. juni 1927 s. 4.

Nekrologen over Trygve Reginius sin far, Rasmus Gautsen Hagland, gir interessante opplysningar om kva kjennskap han må ha hatt til Theodora og familien hennar. Ein gong på 1850-talet, mest sannsynleg etter konfirmasjonen i 1856, starta han som handelsbetjent i butikken til Tønnes Eide. Han var då femten år. Eigedommen til Theodoras far, Tønnes Andreas, låg ved sida av Tønnes Eide sin, og begge to dreiv forretning. Det er såleis svært sannsynleg at det har vore ein heil del kontakt mellom både Tønnes Andreas, Tønnes og Rasmus i Theodoras barndom. Frå Rasmus kom til Haugesund og fram til ut på 1860-talet var han handelsbetjent og budde i nabohuset. Men det var sytten års aldersforskjell mellom han og Theodora. 

T. Eide_forretning_02
Annonse i Karmsundsposten, lørdag 4. mai 1872 s. 4.

Etter å ha jobba fleire år hos Tønnes Eide, starta Rasmus eigen butikk på 1870-talet. I tillegg arbeidde han som forsikringsagent og seinare også som skipsmeklar. Bustaden var då i 1ste Langgade nummer 30. Der budde han saman med systera si Sara. Ho var atten år yngre enn han og eitt år eldre enn Theodora. Økonomien var god, og dei hadde ei hushalderske. 

R.G. Hagland_Sherry
Annonse i Karmsundsposten, lørdag 13. juli 1872 s. 4.
R.G.Hagland_agent
Annonse i Karmsundsposten, onsdag 31. januar 1872 s. 4.
R. G. Hagland_for Handlende
Annonse i Karmsundsposten, onsdag 20. oktober 1875 s. 6.

I 1881 kjøpte Rasmus eigedommen til T. Tønnesen for 7000 kroner. Denne hadde seks år tidlegare blitt seld fordi Tønnesen hadde blitt slått konkurs. Rasmus si næringsinntekt i 1881 var på 6000 kroner og formuen på 10 000. Året etter var inntekta langt høgare, og formuen hadde auka med 50 prosent. 

R. G. Hagland_likning 1881 m.m
Utsnitt frå skattelikninga i 1881 og 1882 frå Haugesund.

Men om vi ser nærmare på økonomien til Rasmus over tid, ser vi at både inntekta og formuen varierer. I 1885, det året Trygve Reginius blei fødd, var den økonomiske situasjonen svært utfordrande. I likningsforretninga var han registrert som handelsbetjent med 0 i formue og 1200 kr i næringsinntekt. [12] 

R. G. hagland_inntekt_formue_ny
Grafisk framstilling av R. G. Hagland si næringsinntekt og formue laga med utgangspunkt i ulike avisoppslag om skattelikning i Haugesund frå dei aktuelle åra.
R.G. Hagland_økonomi_01
Utsnitt frå Haugesunderen, onsdag 18. februar 1885 s. 1.

Bakgrunnen for den vanskelege økonomiske situasjonen var at vårsilda forsvann og at ein difor drog lenger ut, mellom anna til havområda utanfor Island. Briggen "Norden" som Rasmus hadde kjøpt ti år tidlegare, forliste ved Island i september 1884. [13] Det var ein del skriveri i norske aviser om hendinga i og med at mange norske skip blei råka og svært manga av desse var frå Haugesund. [14]  

Då han hausten 1884 søkte Theodoras selskap, eller kanskje var det ho som søkte hans, var han langt frå pengesterk. Resultatet av kontakten mellom dei, sonen Trygve Reginius, blei unnfanga månaden etter at briggen forliste. 

To veker før Theodora fødde sonen som blei oppkalla etter dei begge to, blei det kunngjort i avisa at Rasmus sitt bu var overlevert til skifteretten for konkursbehandling. Veka før han blei far, måtte Rasmus møta på byfogden sitt kontor. Han forkynte då at han ville koma med eit akkordforslag, altså eit forslag om gjeldsforhandling. [15]

R. G. Hagland_konkurs
Haugesunderen, lørdag 11. juli 1885 s. 3.

Utover hausten var det fleire rundar i skifteretten. I januar 1886 blei akkordforslaget akseptert. [16] Til saman skulda Rasmus 22.652 kroner til ulike personar og verksemder. [17] I 2019-verdi tilsvarar dette 1.697.125 kroner. For å klara å betala kreditorane måtte Rasmus selja heimegarden på Hagland som han hadde kjøpt av broren på slutten av 1860-talet.

Som skattelikninga syner, kom han relativt raskt ovanpå reint økonomisk. I 1885 var han busett i Kaigade 1 og jobba som handelsborgar og agent. Seks år etter budde han same stad og var framleis ugift. Kva yrke han hadde, stod ikkje i folketeljinga denne gongen. Vi finn ingen spor etter han i 1900-folketeljinga. Vi veit at han søkte etter leigetakarar sommaren 1899 "til Kafé Karmsunds og Næsheims Privathotels Lokaler i mit Hus ved Dampskibskaien", men det treng ikkje å bety at han sjølv ikkje har budd der på det tidspunktet. [18]  Eigedommen i Kaigaden kjøpte han i 1881 og selde i 1912. I 1910 var han registrert som skipsreiar og huseigar og framleis busett i Kaigate 1. Det var våningshus innreidd til hotelldrift. I tillegg var det ein sidebygning innreidd til kontorlokale. 

 
R. G. Hagland_kafe
Haugesunderen, mandag 21. februar 1898 s. 3.

Rasmus hadde mange politiske verv og var ordførar for partiet Venstre i 1904. [19] Han engasjerte seg i saka om at Haugesund burde få eigen stortingsrepresentant då dette forslaget blei fremma for andre gong tidleg på 1900-talet. Men det var ikkje berre einskildsaker han brann for. I ei årrekke hadde han fleire sentrale posisjonar og roller. Han sat i bystyret, representantskapet, hamnestyret og likningskommisjonen. Fleire år var han også overformyndar. 

Den 19. juni 1927 døydde Rasmus Hagland nær 86 år gamal. I klokkarboka er «Debilitas» oppført som dødsårsak. Vanlegvis vil ein leggja til grunn at dette tyder at den som døydde, var kognitivt svekkja. Det dei oppfatta som «debilitas» i 1927, vil vi i dag truleg ha kalla «demens», altså ein tilstand med kognitiv svikt.

Han blei funnen skikka til å laga testamentet sitt åtte dagar før han døydde. På den tida var det arvelova av 31. juli 1854 som gjaldt. I § 51 i denne lova var det krav om at testator «har været ved fuld sans og samling» dersom testamentet blei nedteikna ved hjelp av andre og lese opp for testator. Men dersom testator sjølv skreiv det, blei ikkje dette sett på som eit krav. Dette følgjer av ein dom frå Høgsterett i 1887 (Rt. 1887 s. 412). Haglands testamente blei lese opp for han. To vitne stadfesta at han var ved full sans og samling på det tidspunktet. Avskrifta vi finn av dette testamentet i skifteprotokollen, er gjort åtte dagar etter Hagland døydde.  

Sonen, Trygve Reginius, var ikkje nemnd i testamentet, trass i at Hagland hadde betalt bidrag for han i oppveksten og dermed reelt godtatt farsskapet. I 1927 var Trygve Reginius 42 år gamal og far til to jenter på fjorten og elleve år. 
 
Fire veker før Rasmus G. Hagland døydde, den 23. mai 1927, hadde han endra selskapsforma til firmaet "R. G. Hagland" frå at han var eineeigar til at det var eit aksjeselskap. Eit vilkår var då at når Hagland døydde, skulle dei andre aksjeeigarane overta heile selskapet. [20]

Haglands ettermæle
Haugesunds Avis, fredag 5. september 1997 s. 28
R.G. Hagland
Minnealbumet R. G. Haglands rederi, Haugesunds avis 31. juli 1975 s. 9.

Meir om rederiet og om R. G. Hagland finn du her.

Ettermælet

Ludvig Zetlitz og Rasmus G. Hagland fekk etter kvart ein solid økonomi som skipsmeklarar og handelsmenn, men ingen av dei rekna med dei uektefødde barna sine då livsrekneskapen deira skulle gjerast opp. Rasmus G. Hagland, som sjølv hadde opplevd at vegen frå rikdom til fattigdom var kort, valde å gi bort pengane sine, ikkje til sonen, men til byen. Han oppretta også eit legat som hadde til føremål: "Haugesunds bys forskjønnelse og/eller kulturelle formål". 

Dei to barna til Theodora som vaks opp, Teresia Alfrida og Trygve Reginius, klarte seg godt. Begge to stifta eigne familiar og ut frå nekrologane å dømma, betydde dei mykje for sine nærmaste og i lokalmiljøet. Men det er lite som tyder på at dei hadde kontakt med foreldra sine etter at dei sjølve blei vaksne.   

 

Referansar:

[1] Arkivreferansar: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigstyre, kontobok for understøttede (hjemmehørende i byen) 1888-1902, Asta-ID A-728 og IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkommisjon, Forhandlingsprotokoll 30.01.1889-30.10.1895, Asta-ID A-728. 

[2] Dødsannonsen stod på trykk i Haugesunds Avis 23. mai 1966 s. 11.

[3] Kjelde: Stavanger Aftenblad, 8. februar 1968 s. 4

[4] Arkivreferansar: SAST, Stavanger sjømannskontor, F/Ff/L0004: Annotasjonsrulle No. 1, patentnr. 1-1785 (del 1), 1869-1900, s. 195 og SAST, Stavanger sjømannskontor, F/Fb/Fbb/L0007: Sjøfartshovedrulle, patentnr. 2403-3604, 1869-1880, s. 630.

[5] "Alberthine Thorsen", Stavanger Aftenblad 6.12.1906, s.1. 

[6] Ho er i folketeljinga 1910 og i dødsannonsen registrert som Kaia.

[7] Sjå t.d. Roan, Carl M (1924): Sygdom, sundhed og velvære: en populær fremstilling av medicinsk-videnskabelige emner s. 32 og 131.

[8] I Stavanger Aftenblad 9.mars 1907 kunne ein lesa: "Maleren August Jacobsen har solgt sin eiendom ved Gausel til hr. Ludvig Thorsen Zetliz."

[9] Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Fattigvesenet, Fattigkommisjon. Forhandlingsprotokoll 30.01.1889-30.10.1895, Asta-ID A-728. 

[10] Haugesunds Dagblad 8. november 1921 s. 4.

[11] Her ville det vore mogleg å bruka likningsopplysningane frå Ligningskommisjonen/Ligningsvesenet i Haugesund. Arkivreferanse: IKAR, Haugesund kommune, Ligningsvesenet/Ligningskommisjon, Ligningprotokoller, Asta-ID A-795 slik vi gjorde med Tønnes Andreas Ommundsen. Men denne gongen ville vi ta utgangspunkt i avisoppslaga om skattelikning i Haugesund frå dei aktuelle åra. I 1874 hadde han ei formue på 1500 Spd. og ei næringsinntekt på same beløp. Det svarar til 6000 kroner i formue og 6000 kroner i næringsinntekt. (Kjelde: Bergens Tidende, fredag 9. februar 1874.) I 1876 var formuen på 4000 kr. og næringinntekta på 1000 kr. (Kjelde: Bergens Tidende, fredag 10. mars 1876.) Formuen var 10 000 kr i 1877 og næringsinntekta det året 4000 kr. (Kjelde: Bergens Tidende, fredag 2. mars 1877.) Også i 1878 var formuen på 10 000 kr., men næringsinntekta var dobla. (Kjelde: Bergens Tidende, lørdag 9. februar 1878.) I 1879 var formuen framleis 10 000 kr. og næringsinntekta var på 7000 kr. (Kjelde: Bergens Adressecontoirs Efterretninger, 6. mars 1879.) To år etter, i 1881 var han registrert med ein formue på 10 000 kr. og ei næringsinntekt på 6000. (Kjelde: Stavanger Amtstidende og Adresseavis, tirsdag 22. februar 1881.) Formuen året etter var 15 000 kr. og næringsinntekta 10500 kr. (Kjelde: Bergens Adressecontoirs Efterretninger, fredag 24. februar 1882.) I 1884 var formuen blitt redusert til 5000 kr. og næringsinntekta var 2500 kr. (Kjelde: Haugesunds Budstikke, 20. februar 1884.) I 1889 var formuen auka til 6000 kr og næringsinntekta var også 6000 kr. (Kjelde: Haugesunderen, tirsdag 19. februar 1889.) Tre år seinare, i 1892, hadde han ein formue på 10 000 kr. og ei inntekt på 4200 kr. (Kjelde: Haugesunderen, 16. februar 1892.) I 1898 var formuen på 15 000 kroner og næringsinntekta på 7000. (Kjelde: Haugesunderen, onsdag 16. februar 1898.) Året etter var formuen 25 000 kr. og næringsinntekta 6000 kr. (Kjelde: Haugesunderen, mandag 20. februar 1899 s. 2.) I 1901 var formuen 30 000 kr. og næringsinntekta 7000 kr. (Kjelde: Haugesunderen, onsdag 13. februar 1901 s. 2.)  I 1903 var formuen anslått til 40 000 kroner og næringinntekta til 7000. (Kjelde: Stavanger Aftenblad, 14. februar 1903.) 

[12] Kjelde: Haugesunderen, onsdag 18. februar 1885 s. 1.

[13] Kjelder: 1) Minnealbumet R. G. Haglands rederi, Haugesunds avis 31. juli 1975 s. 9. 2) "Handels- og Skips-Efterretninger. Stavanger den 11te Oktober. Søulykkerne paa Island", i Stavanger Amtstidende og Adresseavis, lørdag 11. oktober 1884 s. 2. 3) Strøm, Bjarne Aagaard (1997): Fra sjøhus til shippinghus. R. G. Hagland AS - 125 år i skipsfartens tjeneste. 4) Hovland, Kari Shetelig (1994): "Islandsfisket", i Årbok for Karmsund 1993-1994, Karmsund Folkemuseum (https://haugalandmuseet.no/wp-content/uploads/2019/01/Islandsfisket-av-Kari-Shetelig-Hovland.pdf) 5) Heimesida til rederiet R. G. Hagland https://www.hagland.com/the-history-of-hagland/

[14] Sjå t.d. Fædrelandsvennen, mandag 13. oktober 1884 s. 2.

[15] Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 87b-88a.

[16] Arkivreferansar: 
SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 105b-106a. SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 114b-115a. SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 122b-123a. SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 124b-125a. SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 130b-131a. 

[17] Beløpet omfattar også skuldige renter. Arkivreferansar: SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 122b-123a. SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0004: Skifteprotokoll med register, 1883-1888, s. 128b-129a.

18] Kjelde: Haugesunderen, mandag 19. juni 1899 s. 3. 
 
[19]  Kongshavn, Trygve & Westbø, Margit (1930): Haugesunds kommunale administrasjon s. 222. 

[20] Strøm, Bjarne Aagaard (1997): Fra sjøhus til shippinghus. R. G. Hagland AS - 125 år i skipsfartens tjeneste.

Nokre avisoppslag om Ludvig Thorsen Zetlitz

Ludvig_01
Norsk Kundgjørelsestidende 31. oktober 1895 s. 1.
Ludvig_02
Stavanger Aftenblad 26. januar 1897.
Ludvig_03
Stavanger Aftenblad 21. juni 1897.
Ludvig Zetlitz_dødsannonse
Stavanger Aftenblad 3. april 1930 s. 7.

 

Nokre avisoppslag om R. G. Hagland

R. G. Hagland_reise
Anmeldte Reisende.
Hotel Skandinavi.
Kapt. Sørensen fra Stavanger: Polytekniker Lassen fra Nordfjord; Ingeniør Iversen fra Trondhjem; R.G. Hagland, S. Christiansen, Johan Thorsen fra Haugesund.
Kilde: Bergens Adressecontoirs Efterretninger
, tirsdag 23. januar 1877 s. 4.
R. G. Hagland_forretning05
Karmsundsposten, lørdag 2. februar 1878 s. 4.
R. G. Hagland_forsikring_02
Karmsundsposten, onsdag 15. mars 1879.
R. G. Hagland_Forlis
Utdrag frå Fædrelandsvennen, mandag 13. oktober 1884 s. 2.
R. G. Hagland_auksjon annonse
Stavanger Amtstidende og Adresseavis, mandag 18. januar 1886 s. 3
R. G. Hagland_auksjon_06
Annonse i Norsk Kundgjørelsestidende, tirsdag 30. november 1886.
R. G. hagland_hotel
Haugesunderen, mandag 19. juni 1899 s. 3. 
R.G. Hagland_forsikr
Haugesunderen, onsdag 9. januar 1901.
R. G. Hagland_80
Norges Handels og Sjøfartstidende, onsdag 7. desember 1921 s. 3. 
R.G. Hagland_død
Norges Handels og Sjøfartstidende, onsdag 22. juni 1927 s. 5.
R. G.  Hagland_AS
Annonsar i Norsk Kunngjørelsestidende, tirsdag 9. august 1927 s. 4 og Norsk Kunngjørelsestidende, mandag 28. mars 1928 s. 2.

 

R. G. Haglands konkurs i 1885

Juli 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 18 Juli blev Skiftesamling afholdt paa Byfogedkontoret til Behandling af Kjøbmand R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den konstituerede Byfoged Overretssagfører Nielsen i Overvær af Vidnerne Berge Andreassen og G C Knudsen.
Hvorda! Af Kreditorer mødte Fr. Eide, A Lothe og S. Kristiansen.
Administrator fremlagde Skrivelse fra Opbyderen af 6 Juli d. A. med vedheftet Status.
Af Kreditorer mødte videre: sagfører Toresen for E. Berentsen, L Leversen og Sandnæs gamle Teglværk.- Johannes Egge, Rasmus Lindøen og O. A. Olsen, H.M. Wrangel og Carl Foss. Skyldneren kom nu tilstede.
Til Bestyrer valgtes enstemmig Overretssagfører Toresen
Til Tilsynsmænd valgtes Rasmus Lindøen og Johannes Egge - enstemmig
Til Kassator valgtes Toresen.
Skyldneren erklærede at han vilde komme med Accordforslag og gjorde fortiden ikke Paastand om Underholdningsbidrag.
Skiftesamlingen sluttet.
Niels Nielsen G C Knudsen B. Andreassen
 

September 1885: R. G. Haglands Konkursbo


Aar 1885 den 26de Septbr. blev skifteret sat paa byfogedkontoret, til behandling af R. G. Haglands konkursbo. Retten administreredes af byfogdens fuldmægtig cand. jur. Joh. Gulbrandsen, af amtet autoriseret den 15de f. md. i overvær af vidnerne kontorbetjent Andreassen og Knudsen. Hvor da bestyreren mødte og bad prøvelsen af de anmeldte fordringer udsat til en senere skiftesamling. 
Eragtet: skiftesamlingen udstaar indtil videre.
Joh. Gulbrandsen G C Knudsen B Andreassen

 

Oktober 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 5 Oktober blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den konst. Byfoged Overretssagfører Nielsen i Overvær af Vidnerne G. C. Knudsen og Berge Andreassen.

Hvorda! Bestyreren derefter bemærkede at der under 29 f. M. blev afholdt Auktion paa Gaardeparten store Hagland og fik Lensmand Nygaard paa Torvestad & Skaares Sparebanks Vegne Tilslag for 3000 Kr. Dagen efter erklærede imidlertid Nygaard at han havde været uopmerksom paa, at Conditionerne indeholdt den Bestemmelse, at de paa Eiendommen hvilende Heftelser overtages uden Afgang i Kjøbesummen, hvorfor han anmodede Compareten om at anse Budet som ugjort, da det for ham vilde medføre Ubehageligheder. Hertil svarede Compareten, at Byderen fik tilskrive ham herom, saa skulde han gjøre sit til at det gjorte Bud skulde ansees ugjort og ny Auktion foranstaltes. Comp. har yderligere tilskrevet Torvestad & Skaares Sparebank og underrettet denne om at Skiftesamling idag vil blive afholdt til Behandling af dette Spørgsmaal. Comp. vilde nemlig siden Budet engang var gjort ikkje paa egen Haand nægte Approbationen. Han vilde havde de tilstedeværende S. Christiansen, A Anda og Johannes Egges Udtalelse om Sagen, idet han dog siden der ligger en Misforstaaelse til Grund henstille til disse at fatte Besluting om at ny Auktion bliver at afholde mod at Torvestad & Skaares Sparebank bære de med den første Auktion forbundne Omkostninger. Videre mødte Rasmus Lindøen, Tønnes Larsen og Erik Jacobsen.

De Tilstedeværende Kreditorer fandt at det gjorte Bud burde approberes men overlod samtidig til Boets Bestyrelse af underhandle med Byderen i Tilfælde Uoverensstemmelse og afgjøre mulige Spørgsmaal med same.

Bestyreren derefter gjorde opmærksom paa at Tau Interessantskab har optraadt som prioritert Kreditor for 4000 Kr. i Henhold til Skadesløsbrev i «Sylfiden». Bestyreren har imidlertid bragt i Erfaring, at Skadesløsbrevet er aflæst feilagtig i Henhold til en Remunerations paategning af Kreditor hvorved Pant frafaldes i de udtrykkelig nævnte Allianse og Vingolf, som var pantsatte i samme Skadesløsbrev, medens Paategningen intet nævner om «Sylfiden». Han antog at Tau Interessantskab efter dette intet Pant har i «Sylfiden», men at det maa holde sig til Pantebogsføreren herfor. Comp. har seet Skadesløsbrevet som bærer Pantebogførerens Aflæsningspaategning uden videre Bemærki(n)g. Comp. der repræsenterede betydelige Creditorer beklagede at han for Øieblikket ikke kunde være med paa at opretholde Skadesløsbrevets Prioritet ligeoverfor Boet, før han havde indhentet sine Mandanters Samtykke hertil. Han udbad sig de Tilstedeværendes Erklæring, idet han meddelte, at han i betimelig Tid har underret Tau Interessentskab om denne Skiftesamling. Samtlige de Tilstedeværende var af den Formening at Boets Bestyrelse ikkje skulde respektere Skadesløsbrevet og udbetale det anmeldte Pantebeløb en 4000 Kroner, idet de antog at Spørgsmaalet i Tilfælde Tau Interessentskab skulde vilde sutinere sin Paastand om Prioritet burde afgjøres ved Decision eller Dom og blev Bestyreren paalagt at ivaretage det videre fornødne i Henhold hertil.

Skiftesamling sluttet

Niels Nielsen G.C. Knudsen B. Andreassen

 

R. G. Hagland_sylfiden_ny
Avfotografert maleri av "Sylfiden". Arkivreferanse: Haugalandmuseet, bildenr. MHB-F_HR-C-021.

November 1885: R. G. Haglands Konkursbo.

Aar 1885 den 12 November blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den edsv. Fulmægtig Cand jur Fischer autoriseret af Amtet den [her mangler dato]  i Overvær af Vidnerne G. C. Knudsen og Berge Andreassen.

Hvorda foretoges Skifteret: Tau Interessentskab mod R. G. Haglands Konkursbo.

Bestyreren paa den ene Side og Sagfører Sømme for Tau Interessentskab paa den anden Side var tilstede.

Sagf. Sømme fremlagde de Skrivelser fra Sagf. Toresen af 16/10 85 hvoraf erfares at Kreditorene i Haglands Bo ikke vil anerkjende Tau’s Skadesløsbrev og Fordring paa Boets Anpart i Galeas Sylfiden som prioriteret. Sømme bad i den Anledning Forligsmægling anstillet og fremstillede som Fuldmægtig Ivar Spande. Han fratraadte Retten.

Forligsmægling blev derpaa anstillet men forgjæves.

Sagf. Sømme fremlagde derefter: 1. Taus herom handlede Fordring stor, 2 Skadesløsbrev af 22 September 1881 fra R. G. Hagland til Tau Interessentskab og P. Johnsen, 3. Panteattest vedkommende Boets Anpart i «Sylfiden», 4. Skrivelse fra Byfoged Martin Nielsen af 6. Novbr. 1885 til Comp. 5. bekræftet Udskrift af de i Skiftesaml. af 5/10 d. A. forhandlede forsaavidt angaar heromhandlede Fordring, Comp. derefter bemærkede, at det af Taus Paategning af 20 Marts 1883 paa det irettelagte Skadesløsbrev i Forbindelse med Panteattesten tydeligen fremgaar, at Udslettelsen af Panteheftelsen paa Sylfiden er skeet ved en Feiltagelse, da Kvitteringen af 20 Marts 1883 alene angaar  Aflæsning af Skadesløsbrevet forsaavidt samme giver Pant i Skib «Vingolf» og Alianse, medens Paategningen intet nævner om Panteheftelsen i «Sylfiden», cfr ogsaa den irettelagte Skrivelse fra Byfoged M. Nielsen. Det vilde være en underlig Pantesikkerhed og Retsbrug om man saaledes skulde være given en Pantebogsfører i Vold. En distre Pantebogsfører vilde efter dette i en Haandevendig kunde skille Folk af med deres Formue. Sagen er i dette Tilfælde saa meget klarere som der ofte heromhandlede Skadesløsbrev ikke hefter noget Pant. Ingen lider saaledes herved, medens Kreditorerne i Boet, hvis Skadesløsbrevet ansaaes ugyldig, vilde komme til en ufortjent og urimelig Vinding. Comp. skulde angaaende Retsspørgsmaalet henvise til Halagers Obligationsrets 2 Del § 172 næstsidste Passus. Comp. i Henhold hertil paastod Fordringen med Renter anerkjendt som prioriteret i Henhold til Skadesløsbrevet samt Sagens Omkostninger. Toresen maatte saa nødig han end vilde være af en anden Mening end den ærede Modpart. Det er vel ikke saa ganske urimeligt, at Haglands Kreditorer bliver værre stillet end de have fortjent, thi af Pantebogen har disse havt Anledning til at kontrollere Haglands økonomiske Habitus, og naar de saa i Henhold til Pantebogen ser, at Hagland eier «Sylfiden» ubeheftet og herefter handler, og Haglands Bo saa overgaaet til Konkurs, da forekommer det Comp. at Kreditorerne maa siges at blive en del skuffede, naar et saavidt stort Beløb for Livskraft som prioriteret. Der er et gammelt godt Ord, som lyder saa: Quad non in actis, non in mundo. Skal dette noget Steds have Betydning indenfor de juridiske Distinktioner, saa maa det vel netop være i et Tilfælde som dette. Comp. troede ogsaa, at det eneste Middel Staten har anvist til Opretholdelse af og Begrundelse af Thingsrettighederne Mand og Mand imellem, ikke maatte betragtes paa en saa løs og usikker Maade som det vilde blive Tilfælde, om den heromhandlede en Gang udslettede Rettighed skulde kunne vogne op efter at det som i dette Tilfælde, bagefter er disponeret over den pantsatte Eiendom. Der er nemlig senere givet Pant i samme og om ogsaa dette kanske er indfriet, saa man erindre, at Boet derved er blevet saa meget bedre, at man har med en thinglæst Konkurs at gjøre. Havde ikke dette været Tilfælde, da havde naturligvis Tau Interessentskab havt Anledning til at ordne sig paany ved Hagland, men tvivler Comp. meget paa, at nogen Domstol vovede saadan uden videre at sige til Kreditorerne, at de skulde finde sig i et Afslag i det ved Konkursen erhvervede Rettigheder. Dersom endda ikke selve Skadesløsbrevet var paategning Aflæsning i sin Helhed, saa kunde Tau været hørt med den Indsigelse at det var uvidende om Pantebogens Indhold, men Skadesløsbrevet forkynder sig selv som aflæst. Han maatte paa Grund af Kreditorernes Bestemmelse i forrige Skiftesamling derofor vedlægge saadan Paastand: at Tau Interessentskabs Fordring ikke anerkjendes prioriteret. samt at dette pligtes at betale Sagens Omkostninger.

Sømme hertil bemærkede, at han fremdeles maatte hævde sin Opfatning om at Boets Kreditorer vilde vinde ufortjent paa Taus Bekostning. Aflæsningspaategningen paa Skadeslsbrevet indeholdt ingen Underretning for Tau om, at Pantehftelsene var aflæst i sin Helhed; den maatte tvertimod alene kunne opfattes som indeholdende Erklæring om Aflæsning paa Skibene Vingolf og Aliances Vedkommende. Denne Opfatning havde ogsaa Stavanger Privatbank som det vil skjønnes af Paategningerne af 25 Juni 1885 og 23 Septembr s. A. havt. Konkursen aabnedes 6 Juli 1885. Først efter dennes Aabning blev Tau, som det vil sees af vedlagte Skrivelse fra Sjur Bakke af 1 Oktober d. A. viser sig; cfr ogsaa Haugesunds Stevnevidners Erklæring af 1 Oktober s. A. Comp. i Henhold hertil vedblir sit Tidligere.

Toresen gjorde samme Forbehold. Forøvrigt skulde han blot bemærke, at det er mulight og endog rimeligt at Tau INteressentskab og Stavanger Privatbank ikke har anvendt den fornødne Kritik ligeoverfor Aflæsningspaategningen og at det som en Følge heraf har antaget at den skulde betyde noget andet end hvad den selv udgav sig for.

Sømme vedblev sit.

Toresen skulde bemærke, at han nu har bragt i Erfaring, at det C J Hansen, L O Stensland og J Johansen senere givne Skadesløsbrev dat 28, thingl. 30 Juli 1883 stort 4000 Kr er indfriet før Konkursens Aabning. Han indbad Sagen til Decision.

Sømme ligeledes indløb Sagen til Decision.

Eragtet: Tvisten optoges til Decision.

A Fischer             G C Knudsen       B Andreassen

auth.

Desember 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 3 December blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den konst. Byfoged Overretssagfører Nielsen i Overvær af Vidnerne G. C. Knudsen og Berge Andreassen.

Hvorda! Skifteforvalteren fremlagde: 1, den i rette Tid indleverte Status over Boet undertegnet saavel af Bestyreren som Skyldneren den 3de September sidste 2. Skrivelse fra Bestyreren af 1ste September til Skifteretten, 3. Skyldnerens Skrivelse af 3de September til Skifteretten med Underretning at han søger Accord paa Betingelse at Kreditorerne erholde hvad Boet give, 4. Oversigt over de inden Anmeldelsesfristen anmeldte Fordringer.

Bestyreren Overretssagfører Toresen og Skyldneren var tilstede ligesaa Kreditorerne Salve Rygh. Derefter forenedes Fordringerne saaledes:

No. 1. Frithjof Eide efter Skyldnerens  3/M Vexelobl No 1755 af 11/4 85 anerkjendes med Kr 340.00 5% Renter fra 11/7.85.

No. 2. Fr Eide efter Skyldneren 3/m Vexelobl. No 1756 af 11/4 85 anerkjendes med Kr. 660.00 5 % Renter fra 11/7 85.

No. 3. Den samme efter Regning anerkjendes med Kr 6.99.

No. 4. Patricks Rederi efter Sylfiden Rederi en 6/m Vexelobl. No 1356 af 5/3.84 anerkjendes med 215.19. 5% Renter af 202.50 fra 9/7.85.

No. 5. Sagfører Eillingsen efter Skyldnerens Tilstaaelse af 9/11 81 og henvist Klage af 8/1 84 anerkjendes med Kr. 62.18. 5% Renter af Kr. 56,00 fra 8/1 84 og 4% af Incassation

No 6 E. Berentsen efter Skyldnerens 3/m Accept af 12/4.85 og Reambisregning af 13/7.85 anerkjendes med Kr. 3010 .00 5% Renter af 3000 Kr. pr. 12/7.85.

No 7. Kæmner Manger efter Skatteregning anerkjendes prioriteret med Kr. 86.55.

No. 8. Arnth Anda efter Skyldnerens 3 M Accept af 10/4.85 anerkjendes med Kr. 900.00 5% Renter fra 10/7.85.

No. 9 H. A. Stensnæs efter Regning anerkjendes med Kr. 45.93.

No 10. Strømstenens Værft efter Regning anerkjendes med Kr. 1079.24 da de opførte Renter benægtes.

No. 11. Meylender efter Skyldnerens 3/m Vexelobl. af 15/6 85 og Regning anerkjendes med Kr. 1242.13 5 % Renter af 1150 Kr. Fra 15/9 85.

No. 12. Magnus O. Knudsens Bo anerkjendes med Kr. 9.90.

No. 13 H. T. Enæs efter Regning anerkjendes med Kr. 69.71 efter Fradrag af Modfordring Kr. 25 anerkjendes Kr. 44,71.

No. 14 Skrædder O. Nielsen efter Regning anerkjendes med Kr. 85.30 efter Kontrafordring Kr. 75.30 anerkjendes Kr. 10.00

No. 15. G. Eritsland efter Regning anerkjendes med Kr. 11.40.

No. 16. Smed J. R. Høie anerkjendes efter Regning med Kr. 2.60.

No. 17. E. Jacobsen efter Regning anerkjendes med Kr. 288.06.

No. 18. Brandkontingent for 1ste og 2 Halv. 1885 anerkjendes prioriteret med Kr. 60. 48.

No. 19. T. A. Mydland efter Lars L. Askelands 3 M Vexelobl. No 1874 af 26/5 84 Skyldnerens Endorsement anerkjendes med Kr. 558.77. 5% Renter fra 28/7 85 af 520.00.

20. P. Amlie efter Regning anerkjendes med Kr. 11.05.

No. 21. Hans Henrik Knoph anmelder efter Skyldnerens Centensdokument af 1874 84 for Toldbetjent Erichsen Kr. 158.03 med 5% Renter af 150 Kr. fra 9/12 84 anerkjendes under Forbehold af nærmere Oplysning paa hvor stort Cautionsansvaret er.

No. 22. Joh. Rasmussen Stvgr. efter Regning anerkjendes med Kr. 37.30 hvilket Beløb Boets Incassator har at faa refunderet hos T. A. Larsen.

No. 23. H. A. Stensnæs feilagtig anmeldt paa dette istedetfor T. T. Lies Bo.

No. 24. Brødrene Knudsen efter Regning anerkjendes med Kr. 86.43.

No. 25 Jacob J Røvær efter Regning anerkjendes med Kr. 311.30 hvoraf Boet kun anerkjendes 3.30 som paastaaes likvideret i Boets Modfordring Kr. 11.80. Boet faar saaledes tilgode Kr. 8.50 som Incassator faar Incassere.

Skifteforvalteren bemærkede at der til Kl. 4 Eftermiddag er berammet en anden Forretning herfra. Prøvelsen udsattes til Fastsættelsen hersteds den 17 December førstkom. Kl. 3 Eftermiddag.

Niels Nielsen   G.C. Knudsen B. Andreassen

Desember 1885: R. G. Haglands Konkursbo. Decision.

Aar 1885 den 3die December blev i Skiftetvisten: Tau Interessentskab mod R. G. Haglands Konkursbo afsagt saadan Decision:

Thi decideredes:

Tau Interessentskabs Fordring anerkjendes prioriteret i R. G. Haglands Konkursbo med Kr. 4044,55 - fire Tusende fire og firti Kroner fem og femti Øre med 5 - fem Procent aarlig Rente af 3900 Kr. tre Tusinde ni Hundrede Kroner fra 23 September 1885 til Udlodning sker. Boet betaler i Omkostninger 50 - femti - Kroner. Decisionen staar til Paaanke i 6 - sex Uger.

Niels Nielsen G. C. Knudsen B Andreassen

Se Domsprotokollen pag. 212. 

Desember 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 17 December blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den konst. Byfoged Overretssagfører Nielsen i Overvær af Vidnerne Politibetjent Nyman og Berge Andreassen.

Hvorda! Bestyreren og Skyldneren var tilstede. Derefter fortsattes Fordringernes Prøvelse:

No. 26 Haugesunds Arb. Sparekasse:

a) efter Skyldnerens 6M Vexelobl. No 772 af 18/10 84 anerkjentes med Kr. 102.40 - Modfordring Kr 18.04 med lovlige Renter Kr. 84.36

b) Kaiselskabets 3M Vexelobl. No 90 af 31/1 85 anerkjendes med Kr. 1802.40 og lovlige Renter.

c) Kaiselskabets 3M Vexelobl. No 91 af 31/1 85 anerkjendes med Kr. 1978.9 med lovlige Renter

d) O. Melings 3M Vexelobl. Skyldnerens Endorsement No 773 af 18/8 84 anerkjendes med Kr. 99.48 og lovlige Renter af 27 Kr.

No 27 Torvestad Sparebank

a[?] efter P. Hæstads 3M Vexelobl Skyldnerens Endorsement N 3781 af 23/10 84 anerkjendes uprioriteret med 3200.00 og lovlige Renter.

b[?] efter Skyldnerens 3M Vexelobl. No 4098 af 13/12. 84 anerkjendes mod at Vexelobl. og Skadesløsbrvet fremkommer Kr. 5602.40 og lovlige Renter af 5600 Kr.

c. efter Skyldnerens 3M Vexelobl No 4032 af 8/11 84 anerkjendes med Kr. 700.00 og lovlige Renter.

No 28 Haugesunds Sparebank efter litr a-aa inkl. anerkjendes i Henhold Bestyrerens Oversigt.

No 29 Knud K Næsheim efter Skrivelse af 3/9 85 anerkjendes Kr. 118.29. Skyldneren bad sit Accordforslag taget under Behandling, idet han bemærkede, at der i same ikke bliver gjort nogen Forandring.

Bestyreren derefter indgik paa Accorden paa Vegne og efter skriftlig Paategning paa Henvendelsen af 2d – November fra følgende Kreditorer: E. Berentsen, L. Leversen, Mejlender, C. Ellingsen, H. A. Stensnæs, P Amlie, H. Dueland, S. Lothe, J Eritsland, Wrangell, S. Dyring, K. Næsheim, E. Jacobsen, H. P. Enæs, O Meling, O Toresen for O. A. Olsen og Hæstads Boer, Mons Egge, S. Christiansen, Arenth Anda, A. Lothe, Frithjof Eide, Laura Hansen (I H Hansens Enke) C. N. Sund, C. I. Hansen, O. I. Olsen, Sten Hervig, J. R. Høie, Brødrene Knudsen, Christen C Fiskaaen [?], P. Gausel, [?] N[?]. Mydland, O. Iversen, Hans J. Olsen, Ole Nielsen, Skrædder, Bernt og Niels Henriksens Boer ved Bestyreren Hesbø, Haugesunds Arb. Sparekasse ved Eide og Lothe, Haugeunds Sparebank ved Christiansen M. Nielsen, S. Lothe, F. Eide, I. Christiansen og John Valentinsen, - H. J. Kyvig, O. Ingvaldsen, H. Sundfør, Chr. Christiansen og K.H. Ramsvig [?], de 4 sidste for Patricks Rederi, Johannes J. Egge, Rasmus Lindøen. Endvidere tiltrædes Accorden af Torvestad & Skaare Sparabank, idet same forudsætter, at dens Eiendom i store Hagland bliver staaende. Opbudsmanden kunde naturligvis ikke kavere Torvestad Sparebank noget i saa Henseende.

Administrator bemærkede at det heraf fremgaar at samtlige Anmeldere af dem, der have Stemme, indgaar paa Accorden undtagen Strømstenens Værft, der dog ikke afgav Møde, hvorhos Torvestads Sparebank indgaar paa Accorden paa den Maade at det ikke kan kaldes en ren og klar Vedtagelse af Accorden. Torvestad Sparabank afgik ikke Møde.

Da Skyldneren ifølge Konkurslovens § 651 har tilveiebragt de fornødne Antal Stemmers Vedtagelse for Accorden saa vil sammes Stadfæstelse finde Sted i Skiftesamling her paa Byfogedkontoret Onsdagen den 13 Januar 1886 Kl. 10 Formiddag, hvorom Kreditorerne varsles af fremkomme med Protest senest 8 Dage før anførte Skiftesamling forsaavidt der maatte være nogen som har gyldig Grund til Accordens Nægtelse.

Sagfører Toresen valgtes til Curator og Johannes Egge og Rasmus Lindøen til Tilsynsmænd.

Niels Nielsen IM Nymann B Andreassen

 
Aar 1886 den 13 Januar blev sat paa Byfogdkontoret. Retten betjent af den konst. Byfogd Nielsen i Overvær af Skiftevidner G. C. Knudsen og Berge Andreassen.
Hvor da foretoges R. G. Haglands Konkursbo.
Curator Toresen i sit Sygdomsforfald mødte ved S. Flaaden, der bad den af Skyldneren foreslaaede og af Kreditorerne i forrige Skiftesamling vetagne Accord stadfæstet af Skifteretten. Skifteforvalteren oplyste, at der ikke var indløben nogen Indsigelse mod Skyldnerens, Accordandragende. Thi stadfæstes den af Skyldneren fremsatte og af Kreditorerne i forrige Skiftesamling vedtagne Accord. Hagland var under Forhandlingerne tilstede.
Niels Nielsen G. C. Knudsen B. Andreassen

Slektsgarden på Hagland - Rasmus kjøper garden i 1868 og må selja midt på 1880-talet

 

No 6. No. [?] Fem Spd og 72 Skill 1868. Skjøde. Jeg underskrevne Knud Gautesen Store Hagland erklærer at have solgt, ligesom jeg herved i Henhold til Kjøbekontrakt af 30te forr. Md. sælger, skjøder og afhænder til min Broder Rasmus Gautesen Hagland den mig ved Skjøde dateret og thinglæst 25d Marts 1862 tilhjemlede Anpart i Gaarden store Hagland MatrN 41 LøbeNo 219 i Torvestad Thinglag af Skyld 9 Spand Korn eller 2 Daler 2 Ort 10 Skilling for den mellem os omforenede Kjøbesum 650 Spd sex hundrede og femti Speciedaler. Da Kjøbesummen er afgjort og berigtiget overensstemmende med ovenomhandlede mellem os oprettede Kjøbecontrakt dateret 30te December 1867, saa skal bemeldte Gaardpart med paastaaende Huse, samt til- og underliggende Herligheder og Rettigheder herefter følge og tilhøre Kjøberen til Odel og Eiendom og forbliver jeg hans Hjemmelsmand efter Loven.  - Kjøberen har selv at træffe fornøden Overenskomst med vore Forældre i Anledning den dem tilkommende Folge, og forpligter jeg mig herved til at fraflytte Gaarden inden dette Aars første Fardag, fra hvilken Tid den overdrages Kjøberen til fuld og fri Raadighed og Benyttelse ifølge Kjøbecontrakten. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vidners Overvær. Haugesund den 6te Januar 1868. Knud Gaudtesen Hagland. 

Til Vitterlighed: T. Eide. Chr. Frætte

 
 

24. Executionsforretning afholdt 20 Juni 1885 for R. G. Hagland for Kr. 3244,04 og 6% af 3200.00 fra 23 Januar 1885 til Torvestad & Skaare Sparebank med Udlæg i:

Gaarden Hagland store, M.No 41, LNo 219 af urev. Skyld 2_2_10. Torvestad Thinglag, taxeret for Kr. 5600.00

Besluttet: I kraft af Loven og de fremlagde Dokumenter gives herved Kreditor Torvestad & Skaare Sparebank Rettens Exekution og Udlæg i nævnte Gaard med Huse og Herligheder for deri efter lovlig Omgang at søge fyldestgjørende Betaling for Beregning[?]summen Kr 3247.04 med Renter og mulige Omkostninger, Enhvers bedre Ret og Continuationsexekution forbeholdes.

E. T. Nygaard Torbjørn T. Førland Johannes O. Berg

Auksjonsrett 1886

12. No 6. O.R. 8 Kr. Sorenskriveren og Auktionsforvalteren i Karmsund og Hesbø Sorenskriveri, gjør vitterligt: Aar 1886 den 21de December blev Auktionsret sat paa Sorenskriverkontoret i Stavanger under Administration af  Sorenskriveren i Overvær af 2 Vidner til Afholdelse af 2den Gangs Tvangauktion over Rasmus Gautsens Anpart af Gaarden Hagland, store Matr. 41, LøbNo 219, i Torvestad Thinglag af Skyld urev. 2 Daler 2 Ort 10 s og rev. 3 Mark 97 Øre. Administrator fremlagde 3 Plakater, bekjendtgjorte i Kundgjørelsestidenden og ved Opslag og Læsning. For Rekvirenten, Hypothekbankens Kommisionær Gude, mødte Ole Sunde, der fremlagde Konditioner og oplyste at Hypothekbankens Restgjeld udgjør Kr. 707,00 med 4 5/8 pct Rente fra 19 Mai 1885. Efterat Konditionerne vare oplæste opraabtes Eiendommen med Paahefte af Folge til Gaut Knudsen og Ingeborg T. Rasmusdatter ifølge Folgebrev af 22, thinglæst 25 Marts 1862 for 707 Kr. og blev tilstaaet den eneste Bydende Torvestad & Skaare Sparebank ved S. C. Haaland for 800 - otte Hundrede - Kroner, idet han fremlagde Fuldmagt. Da dette Bud er approberet og Auktionsskjøde er begjæret udstedt til Banken, saa er det jeg i Henhold til Auktionskonditionerne og med Hjemmel i Forordn. af 19 December 1693 herved meddeler Torvestad & Skaare Sprebank Auktions- og Eiendomsskjøde paa ovennævnte Gaardpart med de samme Rettigheder og Forpligtelser, hermed den har tilhørt den forrige Eier. Dette til Bekræftelse under min Haand og Embeds Segl. Karmsund og Hesbø Sorenskriverkontor, Stavanger den 17 Januar 1887. [?] M. Strøm. (L.S.)

Panteregister som synet kva dokumentsom er tinglyst på garden. 

Severine Olsen Hasseløens legat

Legat
Haugesunds Dagblad 8. november 1921 s. 4.

Bakgrunn

Arbeidet med denne nettutstillinga starta med at vi ønskte å sjå nærare på kva arkiva kunne fortelja oss om bakgrunnen til og levekåra for kvinner som hadde kome på kant med loven på slutten av 1800-talet. Vi skulle ha dette som emne i eit undervisningsopplegg for lærarstudentar ved Universitetet i Stavanger. Arkivverket ved Statsarkivet i Stavanger har i fleire år medverka i undervisninga i samfunnsfag med innspel om kjeldekritikk og bruk av arkivkjelder i undervisning og forsking. [1] 

Arkivverket tilgjengeleggjorde i 2018 12 000 forbrytarportrett digitalt. Vi ønskte å visa korleis eitt av desse kunne vera utgangspunkt for å finna fram til fleire andre kjelder. Heilt konkret var vi på utkikk etter ei kvinne frå Rogaland. Sidan vi allereie hadde laga eit kjeldesett om barndom og oppvekst der vi tok utgangspunkt i livet til ein ung gut frå Stavanger som blei send på skuleheim, tenkte vi at det kunne vera interessant og lærerikt å velja ei kvinne frå ein annan by i fylket. Valet fall på Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen. Ho kom frå Haugesund, og var fødd omlag samtidig med at byen blei til. 

Med arkivspora etter henne har vi prøvd å danna eit så utfyllande bilete av livet hennar som mogeleg. Det er hovudsporet, og ho er hovudpersonen i denne nettutstillinga.

Likevel er persongalleriet stort. Undervegs har vi også kome over stoff om ei rekkje personar som på ulike måtar har hatt noko å seia for livet hennar: politifolk, dommarar, medfangar, leiar i fattigkommisjonen, folk som har budd i same huset som henne mv. Men dei får ikkje brei omtale i denne nettutstillinga. Det gjer derimot faren hennar, dei tre barna og fedrane deira. Fokuset vårt har, av forskningetiske omsyn, vore på tida fram til tidleg 1900-talet.

Personar Theodora har møtt i samband med lovbrota ho gjorde, har vi, så sant vi har klart å identifisera dei, laga lenke til folketeljingane på. Men vi har også laga lenke til andre typar kjelder som er digitalt tilgjengelege, slik at dei som er interesserte, sjølve kan gå vidare. Dette er sidespor som kan opna opp for vidare og djupare kunnskap om fortida for dei som følgjer dei. Dei kan også vera eit godt utgangspunkt for å få eigne erfaringar med arkivstudiar.

Didaktiske perspektiv 

Dei inngangsportane og det arkivmaterialetmaterialet vi presenterer her, kan vera aktuelt å bruka til undervisning både i grunnskulen, den vidaregåande skulen og ved relevante kurs på høgskulane og universiteta. Det er særleg læringsutbytteomtalane innanfor samfunnsfag og historie vi hadde i tankane medan vi arbeidde med dei ulike arkivkjeldene. Men nettutstillinga vil også kunna vera aktuell for studentar på bachelor- og mastergradsprogramma innanfor rettvitskap, samfunnstryggleik, sosiologi, sosialfag, m.v. og for skulefaga norsk, matematikk, KRLE og rettslære.

Dei små og dei store samanhengane

Men vi kan sjå for oss at det kan opna opp for drøfting og djuplæring med andre innfallsvinklar også. Det kan til dømes gi grunnlag for å arbeida vidare med å forstå korleis fattigstellet, påtalemakta og domstolane fungerte rundt det førre hundreårsskiftet. Gjennom kyrkjebøkene får vi innblikk i kva sjukdommar som folk døydde av. Mange vil truleg bli overraska over å sjå kor mange barn og unge vaksne som døydde av ulike typar infeksjonar. Ikkje minst er det tankevekkjande å sjå kor unge dei som døydde av tuberkulose var. Det er kunnskap som kan gi oss grunnlag til å reflektera over dei verknadene og det omfanget infeksjonssjukdommar har i vår tid, irekna pandemien i 2020. 

Den som er interessert i sjå på samanhengen mellom ei primærnæring som fiskeri og dei økonomiske tilhøva i eit småbysamfunn i vekst, vil også finna grunnlag for vidare leiting i arkiva gjennom denne utstillinga. Om nokon vil øva seg i å lesa handskrivne dokument, kan dei velja seg ut eitt eller fleire i denne nettutstillinga eller frå kjeldene vi har lenka til på Digitalarkivet. Den som vil trena seg på å vera kjeldekritisk, kan samanlikna skrivemåte av namn og stader i dei transkriberte kyrkjebøkerne med dei handskrivne, originalane. I denne nettutstillinga kunne vi ikkje lenka til dei transkriberte kyrkjebøkene der vi fann opplysningar om Ludvig Zetlitz. Etternamnet hans var feilstava til både Lettitz og Grellitz. [2]

Nettutstillinga gir også eit innblikk i nokre av førenamna som var i bruk i siste halvdel av 1800-talet og i starten av 1900-talet, og ved å gå til folketeljingane det er lenka til, ser vi korleis etternamn blei brukte på den tida. Ikkje alle namn er så slitesterke som mange trur. Det var først i 1923 vi fekk lov om personnamn i Noreg.

Ulike kjeldetypar – og den informasjonen som ikkje finst lenger

I arbeidet vårt har vi brukt kjelder frå ulike typar arkiv, både statlege og kommunale. For å kunna nyttiggjera seg dette, må ein setja seg inn i korleis samfunnsordningane har vore til ulike tider. Vi har også leita etter opplysingar i massemedia, som på den tida i det vesentlege var aviser. Desse er jamt over godt tatt vare på i Nasjonalbiblioteket, som også har lagt godt til rette for tilgang gjennom internett.

Når vi går så nær innpå eit menneske som vi gjer her, må vi reflektera over det som arkiv og massemedia gir oss kunnskap om i forhold til alle dei tankane, samtalane, gledene og sorgene som denne personen hadde og som aldri er blitt dokumenterte nokon stad. Noko av dette kan vi nok indirekte tenkja oss, men personen si eiga forteljing om livet sitt har vi sjeldan tilgang til. Det er slett ikkje tilfeldig kven sine forteljingar som er tilgjengelege for ettertida, heller ikkje kva slag opplysningar som er tatt vare på. For folk flest er det gjerne kontakten med styremaktene som er dokumentert. Slik sett kan vi venta oss ei overvekt av mulig negativ informasjon. Når det går godt for folk, er det ikkje mange spor å finna hos politiet eller fattigstellet.

Mangel på opplysningar kan freista oss til å fylla ut med eigne fantasiar og forteljingar om levde liv. Dette er velkjente grep frå litterært arbeid. Det er også til ein viss grad akseptert som god praksis i historiefaget. Bruken av «oppdikta» personar i lærebøker i samfunnsfag i grunnskulen er døme på det. For å laga slike forteljingar på ein forsvarleg måte, utan at det blir «fake history», må ein vera trygg i sin kjeldebruk.

Øving i kjeldekritikk og utvikling av forteljingar

Vi trur difor at noko av det mest vesentlege vi kan oppnå ved å finna fram til og presentera eit materiale som dette, er å setja i gang tenking og drøfting med eit kjeldekritisk formål. Kjeldekritikk som vesentleg kompetanse i eit demokratisk samfunn, er noko som vi tydelegvis treng i vårt «postmoderne» samfunn. Dette står sentralt i nyare læreplanar for grunnskulen og den vidaregåande skulen. Det dannar ein viktig kjerne i metodekunnskap i dei fleste vitskapsgreiner. Like fullt verkar det slett ikkje alltid som kjeldekritikken har gode levekår for tida.

Denne utstillinga blei gjort ferdig seinhaustes 2020. Då dreiv ein med etterraksten etter eit utruleg spennande presidentval i USA. Ikkje minst har den offentlege debatten i USA i vekene etter valet synt kor viktig det er at ikkje berre vitskapsfolk og journalistar har kjeldekritikk på sin dagsorden. Med dei enorme mengdene av informasjon som kvar og ein av oss blir presenterte for gjennom ulike media og kanalar dagleg, er kjeldekritikk noko som folk flest bør ha eit visst grep om.

Av og til kan det vera eit godt pedagogisk grep å ty til kontrafaktisk spørsmålsstilling for å trigga ein fagleg refleksjon og diskusjon. Det er grunn til å tenkja over kor tilfeldig mange forhold i livet til hovudpersonen vår ser ut til å ha vore. Korleis kom det til at ho møtte Zetlitz? Kva om dei to hadde gifta seg? Hadde Theodora då blitt borgarfrue og flytta inn i heimen til den kjende malaren, August Jakobsen, med utsikt over Gandsfjorden og ikkje sett inn i fengselsmurane? Eller, dersom faren hennar ikkje hadde gått konkurs, ville ho blitt gift inn i ein av dei Haugesundsfamiliane som klarte seg gjennom den vanskelege tida då silda, og dermed nærings- og handelsgrunnlaget til mange, forsvann?

Forskningetiske refleksjonar

Alt materialet som vi har nytta i denne nettutstillinga, er frå skriftlege kjelder som er offentleg tilgjengelege. Kvar og ein kan skaffa seg tilgang til dei same opplysningane. Her er det avgrensinga av teieplikta i forvaltningsloven og tilgangsreglane i offentlegloven som gjeld. Mykje er også tilgjengeleg på internett og kan søkjast fram gjennom www.digitalarkivet.no og www.bokhylla.no. Opplysningane handlar vidare om menneske som er døde no. Då gjeld i hovudsak ikkje reglane i personopplysingslova og personverndirektivet (GDPR). Bruk av opplysningane slik som vi har gjort her, er såleis i utgangspunktet i samsvar med krava i den lovgivinga som gjeld per 2020.`

Likevel må det stillast spørsmål ved om det er etisk forsvarleg å gjera dette. I samband med forskningsarbeid må ein då også leggja krava i den lovgivinga som gjeld forskning til grunn, fordi desse viser til korleis forsking skal ha eit etisk ankerfeste. I forskingsetikklova, lov av 28. april 2017 nr. 23, er det i § 4 fastsett at: «Forskere skal opptre med aktsomhet for å sikre at all forskning skjer i henhold til anerkjente forskningsetiske normer. Dette gjelder også under forberedelser til forskning, rapportering av forskning og andre forskningsrelaterte aktiviteter.»  Det aktuelle normsettet vi har lagt til grunn for vurderingane våre her er: Forskningsetiske retningslinjer for samfunnsvitenskap, humaniora, juss og teologi av 2016.  Artikkel 5 i denne har følgjande ordlyd: «Menneskeverd er knyttet til individets ukrenkelighet. Respekten for menneskeverdet og den personlige integriteten er formalisert og nedfelt i en rekke internasjonale lover og konvensjoner om menneskerettigheter. I forskningsetikken innebærer det at enkeltindivider har interesser og integritet, som ikke kan settes til side i forskningen for å oppnå økt innsikt eller for å gagne samfunnet på andre måter. Forskningen skal verne om personlig integritet, sikre frihet og selvbestemmelse, respektere privatliv og familieliv og beskytte mot skade og urimelige belastninger. Forskningen kan fremme menneskeverd, men også true det. Forskeren må derfor vise respekt for menneskeverdet i valg av tema, overfor dem som deltar i forskningen, og når forskningsresultatene blir formidlet og publisert.» 

Artikkel 17 omhandlar forskning som vedkjem avdøde personar: «Også ved forskning på avdøde mennesker gjelder krav om respekt, dokumentasjon og etterrettelighet. Respekt for de avdøde og for de etterlatte tilsier at forskeren bør velge sine formuleringer med omhu. Arkiv og dokumenter etter døde personer kan også inneholde personsensitiv informasjon, og forskere må håndtere informasjon om døde personer og deres etterkommere aktsomt og med respekt. Når det skal forskes på graver og menneskelige levninger, må forskeren behandle disse med respekt.»

I denne nettutstillinga har vi tatt utgangspunkt i desse normene i dei etiske vurderingane vi har gjort. Det er utan tvil slik at vi nyttar og legg fram opplysningar som vedkjem sterkt personlege forhold. Sjølv om dette er informasjon som for ein stor del må ha vore kjende i omgivnadene for desse personane i samtida deira, må bruken av dei på nytt i dag også vurderast. Dei personlege opplysningane seier mykje om dei levekåra og livsforholda som rådde ved det førre årtusenskiftet. Dei er viktige for å sjå mogelege samanhengar mellom levekår, risikofaktorar og utvikling av problem på individnivå. Det er dessutan opplysningar som det ikkje er uvanleg å nytta i biografisk forsking og forfattarskap.

Arkivdokumenta og avisoppslaga seier lite om kva kjensler personane har hatt og kva dei har tenkt om sine eigne liv. Men ved å kopla dei meir objektiviserte arkivopplysingane opp mot eit langt livsløp, kan vi ut frå allmenn menneskeleg erfaring og refleksjon få eit visst inntrykk av kor tunge og utfordrande mange levde liv må ha vore. Dette er det vanskeleg å få fram utan å ta for seg unike liv i meir detalj. Men det er også opplysningar som vi treng for å forstå kva kår folk har levd under til ulike tider. For å få eit utfyllande bilete av dette, kan vi ikkje berre kartleggja og omtala dei såkalla vellukka menneska. I denne nettutstillinga ser vi difor særleg på folk som må ha hatt eit slitsamt og krevjande liv. Når vi har vald ei så pass individorientert og detaljert tilnærming som her, handlar det om å ta også deira liv på alvor.

Etiske vurderingar både kan og skal bli drøfta. Men uansett korleis ein konkluderer, må ein leggja til grunn at opplysningar om eit kvart menneske, nolevande eller avdøde, må møtast, tolkast og formidlast med respekt. Når vi støyter på informasjon om forhold i strid med lovgivinga eller allmennmoralen på ei gitt tid, må individopplysningane ikkje nyttast frikopla frå samanhengen. Dei må lesast og tolkast individuelt og kontekstuelt. Det har vi prøvd å gjera her. Der vi har vore i tvil, har vi prøvd å unngå å gå lenger i tolkingane våre enn det som direkte følgjer av den informasjonen som faktisk finst i arkiva og som er offentleg tilgjengelege.

Vi vonar at vi gjennom framstillinga vår har evna å gi dei som framstår som hovudpersonar her eit ettermæle som dei sjølve kunne ha kjent seg att i. Men det får vil dessverre aldri eigentleg vita. Derfor kjem vi ikkje utanom ein etisk refleksjon om bruken også av ope tilgjengelege opplysningar frå arkiva.

Denne nettutstillinga er laga av:

  • Ine Fintland, førstearkivar
  • Synnøve Østebø, arkivar

Referansar:

[1] For meir informajson om samarbeidet med Universitetet i Stavanger, sjå: Fintland, Ine (2020): "Av papir blir det liv - bruk av arkivkilder i undervisning", s. 45-82 i Norsk Arkivforum no. 26, Regionreformen - Arkivsektoren i endring, Arkivarforeningen, Oslo

[2] Transkripsjonane er ikkje gjort av tilsette i Arkivverket, men av friviljuge i AMF-Ancestry, MyHeritage og FamilySearch. Det er viktig å vera kjeldekritisk til alle transkripsjonar og til kva kompetanse og erfaring dei som utfører jobben har. Sjølvsagt kan det også vera feil også i dei transkripsjonane tilsette i Arkivverket. Men personane som gjer jobber der, har fram til no, aktivt brukt andre kjelder mellom anna Oluf Rygh sitt bokverk Norske Gaardnavne for å kvalitetssikra dei fortolkningane av handskrivne namn dei gjer. Dei har gjerne også lokalkunnskap og lang erfaring med å lesa ulike handskrifter.

Forkortingar på arkivreferansane:

  • BYAST - Stavanger byarkiv
  • IKAR - Interkommunalt arkiv i Rogaland
  • Pa - privatarkiv
  • RA - Riksarkivet
  • SAO - Statsarkivet i Oslo
  • SAST - Statsarkivet i Stavanger

Takk til

Fleire tilsette i Arkivverket fortener ein stor takk for god hjelp i dette arbeidet.Nokre har bidratt med å finna fram til og leita i relevante arkivkjelder, andre har hjelpt til med skrifttyding og transkripsjon, andre har bidratt med skanning og framfinning av foto.

  • Jan Alsvik, førstearkivar, Brukertjenester
  • Erling Dragland, førstekonsulent, Brukertjenester
  • Odd Halvorsen, førstearkivar, Brukertjenester
  • Almina Jazavac, konsulent, Depot
  • Eli Mosvoll-Jakobsen, seniorkonsulent, Brukertjenester
  • Hanne Karin Sandvik, papirkonservator, Depot
  • Torkel Thime, førstearkivar, Bevaringsvurdering og privatarkiv
  • Hilde F. Tjøtta, konsulent, Tilgjengeliggjøring
  • Jogeir Aarthun, førstekonsulent, Tilgjengeliggjøring
  • Mette Værnes, seniorkonsulent, Brukertjenester

Takk også til:  

  • Stine Nerbø, rådgiver, Interkommunalt Arkiv i Rogaland
  • Grethe Paulsen Vie, konservator, Haugelandmuseet

Sist, men ikkje minst, tusen takk til Hanne G. D. Brynjulfsen, konsulent ved Sentralarkivet i Haugesund kommune, for grundige søk i relevante arkivkilder, fantastisk god service og positivt engasjement.

 

1. Søk i ulike folketeljingar (1865, 1891, 1900, 1910, 1920) på namna: Theodora, Tønnes, Teresia, Alfrida, Trygve, Hildur, Ludvig, Rasmus osb. Finn ut kor mange personar i landet eller på ein bestemt stad, t.d. i Stavanger eller Haugesund, som hadde same desse namna. Meir informasjon om korleis du søkjer finn du her. Lag ei grafisk framstilling av det du finn ut.

2. Vel ut ei kyrkjebok og finn ut kva folk døydde av tidleg på 1900-talet. Lag ei grafisk framstilling av det du finn ut.

3. Ta utgangspunkt i eitt eller fleire av bilda i denne nettutstillinga og still kjeldekritiske spørsmål til det du ser og til dei opplysningane du har om det. 

4. Bruk folketeljingar og finn fram til kva yrke folk hadde tidleg på 1900-talet. Kor mange var t.d. "tjenestepige", "strikkerske", "syerske", "handelsmann"/handelsmand"/"handelsm."? 

5. Bruk folketeljingar og finn ut kven som sat i landsfengselet i 1900 og i 1910 i Kristiania (Oslo). Vel ut ein eller fleire av dei personane og prøv å finna ut meir. Du kan søkja i kyrkjebøker, andre folketeljingar, aviser på www.bokhylla.no 

6. Gå inn på "forbryteralbum" og vel deg ut ein eller fleire personar der som du prøver å finna ut meir om ved å bruka folketeljingar og kyrkjebøker. 

7. Finn ut kor mange ulike fødselsdatoar og -år det finst på Theodora i dei ulike kjeldene. 

8. Lær deg ulike handskrifter ved å sjå på ein eller fleire av dei innskanna originalane og den maskinskrivne (transkriberte) versjonen av dei same. 

9. Kor mange motstridane opplysningar finn du når du samanliknar informasjonen som kjem fram i ulike kjelder? Vurder funna dine kjeldekritisk.

10. Ta utgangspunkt i eitt eller fleire av dei korte oppslaga i avisene om dei lovbrota Theodora er blitt dømd for og sjå desse opp mot dommen og evt. andre dokument som er lagt fram i retten. Kva tankar gjer du deg om det som blei gjort kjend for folk gjennom avisa og det som blei gjort kjend i retten? Korleis ser avisoppslag ut i dag? Kva kjelder ligg til grunn for det som blir skrive? 

Nokon forslag til relevant litteratur

 

Nokre relevante bøker og avisartiklar om Haugesund er lista opp under fana "Oppvekst i Haugesund" i faktaboksen "Haugesund - ein populær stad å flytta til".