Den politiske situation og resultatet af Københavns belejring
I 1807 var Europa i krig. De store modstridende magter var England og Frankrig, der begge havde skiftende alliancer. Danmark holdt sig dog neutral, indtil England i juli måned 1807 sendte sine styrker mod København for at kræve den danske flåde udleveret. Fra engelsk side var man bange for, at Danmark skulle gå sammen med Frankrig og overgive sine krigsskibe til kampen mod England. Danmark nægtede at udlevere flåden, og englænderne belejrede derfor København. For at tilskynde overgivelsen bombarderede de fra den 2. til 5. september byen i det, der er kaldt verdens første terrorbombardement af en civilbefolkning. København overgav sig den 7. september 1807, og efter at englænderne havde forladt landet, indgik Danmark en alliance med Frankrig. Den danske neutralitet var brudt. Det resulterede i en længere kriseperiode, bl.a. statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814.

Billede: Københavns Bombardement, malt af C. W. Eckersberg (Kilde: Københavns Bymuseum).

De flygtende
Før englændernes belejring af København i 1807 opfattede mange hovedstaden som et sikkert tilflugtssted, mens andre helst ville så langt væk som muligt. Når man ønskede at forlade København for at rejse til udlandet eller til de andre landsdele, så skulle man have udstedt pas. Det skulle nemlig vises, når man skulle med færge eller skib.

Diagrammet viser antal personer, der fik udstedt pas pr. dag fra 1. juli til 31. oktober 1807, dvs. over en periode på fire måneder. Den 8. august 1807 mødtes den engelske gesandt Francis Jackson i Kiel med kronprins Frederik, den senere Frederik 6, for at gøre krav på udleveringen af den danske flåde. Mødet bar ikke frugt, og kronprinsen rejste derfor hastigt fra Kiel til København for at gøre klar til kamp mod englænderne. Han ankom den 11. august, og allerede dagen efter forlod han igen hovedstaden. Denne dag ses en stigning i antallet af pashavere i forhold til en almindelig onsdag, hvor antallet var meget lavt. Mange fulgte altså kronprinsens eksempel og stak af. Derefter faldt antallet af pashavere støt, og man kan se frygten for englænderne aftegnet i kurvens nedgang i takt med, at den fjendtlige styrke nærmede sig hovedstaden.

Under belejringen var der et stadigt ønske om at rejse, selv om det var umuligt. Passet blev opfattet som en sikkerhed i tilfælde af, at man pludselig fik lejlighed til at komme af sted. Der blev især udstedt pas til Sverige, som kun lå få mil fra København og derfor nærede forestillingen om at slippe væk. Få dage efter overgivelsen den 7. september 1807, der betød, at man igen kunne forlade hovedstaden, blev der udstedt et meget højt antal pas. Mange havde mod deres vilje været fanget i København i flere uger, og nu fik de endelig lejlighed til at komme af sted.

Billede: Pas udstedt i København 1807.
Billede: Kapitulationsartiklerne 7. september 1807 (Kilde: Rigsarkivet (Danmark): XXX).

Sårede og dræbte
Under Københavns Bombardement blev mange såret og dræbt under kampene eller af det nedfaldne skyts. Den danske officer Carl von Würtzen, der oplevede belejringen, skrev: "En femte deel af Staden blev lagt i Aske. Selv nøgne Koner og heelnøgne Børn løb huusvilde skrigende omkring i Gaderne, hvor mange bleve myrdet og kvæstede af Bomberne. Oldinger laae under de græsseligste Piensler, og jammerende skielvede de af Frygt for de utallige Bombeslag. Mange unge skiønne Piger [...] miste Arm og Been eller bleve dræbte."

Den tapre soldat Niels Terkelsen Gjøl
I hovedbogen for kvæstede fra 1801 er de sårede fra træfningerne med englænderne indført. Protokollen indeholder oplysninger om soldaterne fra slaget på Reden 1801 samt krigsbegivenhederne i 1807. Her vises indførslen om Niels Terkelsen Gjøl, der i en træfning med englænderne i Svanemøllebugten var om bord på kanonbåden Wiborg. Han blev kvæstet og mistede begge hænder. Det fremgår af protokollen, at han næsten et halvt år var indlagt på ”Qvæsthuset”, hospitalet for søfolk.

Billede: Indførslen i hovedbogen (Rigsarkivet (Danmark): Danske Kancelli, Kommissionen for kvæstede og faldnes efterladte, Hovedbog for kvæstede fra 1801. F 20 – 23). 1 2:

Mistede begge hænder
I pakken med indkomne sager til Kommissionen for kvæstede og faldnes efterladte findes oplysninger om Niels Terkelsen Gjøl. Lægen beskriver udførligt, hvor slemt tilredt patienten var. ”Venstre forarm fandtes afskudt og høyre haand saaledes sønderskudt, at den eii kunde conserveres, hvorfor begge Hænder strax bleve afsatte.

Billede: Sagsdokument (Rigsarkivet (Danmark): Danske Kancelli, Kommissionen for kvæstede og faldnes efterladte, Indkomne sager nr. 2402 i 1808. F. 20 – 10 - 13).

Rygtet om den tapre soldat når til hoffet
Det siges, at Niels Terkelsen Gjøl nægtede at lade sig bedøve, da han under operationen fik amputeret begge hænder. Det rygtedes til hoffet, og kronprins Frederik forærede soldaten en protese: En kunstig højre hånd fremstillet af træ og læder.

Billede: Protesen som kronprinsen lod fremstille til Niels Terkelsen Gjøl (Kilde: Medicinsk Museion).