Gjennom distriktslegens briller


Hele beretningen i maskinskrift

Medicinalberetning for 1863

Da jeg, som sædvanligt, nedenfor vedføier min Medicinalberetning en Liste over de i Aarets Løb af mig behandlede Syge, vil der af denne uden noget yderligere Tillæg kunne hentes de væsentligste af de under Schemaets 1, 3 og 4 forlangte Oplysninger. Ved nedenstaaende Liste maa jeg dog gjøre følgende Bemærkninger:

Under Syphilis er opført de Personer, lidende af denne Sygdom, som ere komne til min Kundskab og af mig besørgede undergivne hospitalsmæssig Behandling, uden at jeg selv har haft dem i Cur.

Under Elephantiacis ere opførte alle de Patienter af denne Sygdom som mig vitterligt fandtes her i Distriktet. Dog er heraf en spedalsk Pige i Løbet af forige Aar bleven optaget paa Reitgjerdets Pleiestiftelse.

Under Insania ere opførte foruden de fast understøttede, inden Communerne udsatte, el. paa Sindsygehospitalet forpleiede Sindsyge ogsaa de, som jeg i min private Praxis har haft under Behandling.

Under Scabies* har jeg ikke kunnet opføre noget bestemt Antal, da denne Sygdom i Aarets Løb var saa sterkt udbredt over Elverum og til dels Vaaler at den lagde Hindringer iveien for Skolesøgningen, og jeg paa Communens Bekostning maatte lade trykke og udbrede Anvisning til dens Helbredelse.

Ere de anførte Sygdomme fremtraadt i nogen bestemt Aarstid, findes dette anmærket paa Listen. – Med et Blik paa Sygelisten maa man ogsaa for 1863 antegne Sygdomsconstitutionen i den Del af mit Distrikt, hvor jeg practiserer som inflammatorisk, og som sædvanligt, indtage især Pneumonierne og Bronchiterne en fremragende Plads. Med de første er ogsaa Stundom forbunden Pleuriter uden at jeg dog f. t. har truffet et eneste Tilfælde af den siste Sygdom uden Complication med den første. – De forefaldende Tilfælde af Pthisis ere ikke sjelden Følgerne af forsømte Pneumonier. – Exempler paa virkelig pthisiske Familier ere heller ikke meget sjeldne. Saaledes befinder der sig en saadan i min Nærhed, hvori Fader, Søn og 2 Døttre efter hverandre ere døde af tuberculøs Pthisis, og flere gjenlevende Børn bære i sig tydelig Spire til den samme Sygdom, der kun venter paa en Anledning til at utvikle sig. Mærkelig er det imidlertid, at denne Familie ikke tæller Pthisikere i de høiere Led, og at baade Foreldre og Børn have – hvorvel i smaa Kaar – boet paa et sundt Sted, ikke lidt synderlig Ondt, og ført et ordentlig Liv. –

Paa min Liste er opført en død av Typhus og 7, der have lidt af Febris nervosa. Den Første var kommen syg fra Hamar og døde kort efter min Tilbagekomst fra min Stipendiereise. Fra denne Patient syntes at udbrede sig en svag, efterhaanden aftagende og modificeret Epidemi, der avlede 5 af de 7 opførte Tilfælde af Febris nervosa. Da de Syge vare i min umiddelbare Nærhed, og jeg saaledes kunde have dem under stadigt Opsyn, behandlede jeg ikke Sygdommen som Epidemi paa offentlig Bekostning.

Om de hygiæniske Forholde her i Distriktet lader sig i Hovedsagen neppe sige stort Andet og Mere, end hvad jeg i foregaaende Medicinalberetninger har berørt. – Det østerdalske Klima synes i de sidste 2 à 3 Decennier, – uden at jeg dog kan anføre specielle metereologiske Iagttagelser til Støtte for min Paastand, – at have forandret sig ikke ubetydeligt, idet Høst- og Vintertemperaturen har været mildere og ustadigere, i Lighed med hvad Tilfældet er i Kystdistrikterne. Føret lader i Almindelighed længe vente paa sig, og Temperaturen falder her i Elverum nu sjeldnere end forhen og i meget kort Tid ned under – 20°, hvilket før var meget almindeligt. Frostaar, der for et Par Decennier siden vare meget almindelige her i Dalen indtræffe vel endnu af og til, men dog forholdsvis sjelden, ialfald, i den Grad og Udstrækning som før.

Aarsagen til denne Kjendsgjerning, hvis Rigtighed Stadfæstes af alle ældre Folk, og som ogsaa af mig er iagttaget i de 20 Aar, jeg nu snart har opholdt mig her, maa jeg overlade til Metereologerne at granske. At Skovenes Udhugst, Jordens større Opdyrkning, Myrers Afgrøftning, etc. har nogen Del deri er vel sandsynligt, men Forandringerne i disse Henseender i de sidste 20 Aar ere dog ingenlunde saa paafaldende, at de kunne antages at have saa stor Indflydelse, som anført, paa de climatiske Forholde. Hvorvidt disses Forandring har haft nogen Indflydelse paa den herskende Sundhedstilstand tør jeg ikke afgiøre. I ethvert Tilfælde er der i denne Henseende vist ikke skeet nogen Fremgang til det Bedre, da Sygelighed og Svaghed, om ikke just Dødeligheden, paa Grund af acute og chroniske Sygdomme hos den yngre Del af Befolkningen ingenlunde er liden. Var Lægehjelpen nu saa vanskelig at erholde og saa lidet benyttet som i gamle Dage er der al Grund til at antage, at Mortaliteten nu vilde blive meget større end da. –

Aarsagen hertil er jeg dog mere tilbøielig til at søge i Folkets Kulturforholde og Levemaade, der igjen for største Delen er en Følge af Østerdalens handelsconjuncturer i Forbindelse med Udviklingen af vore Borgerlige Institutioner. Tømmeret steg i længere Tid aarlig i Pris; – der blev altsaa med hvert Aar større Spørgsmaal om Kræfter til at gjøre Skovenes Capitaler disponible. Enhver Mand med Evne til[!] at haandtere en Øxe kunde i kort Tid, Indsamle en klækkelig Sum: – Ogsaa den opløbne Dreng begyndte at finde Tjenerens Stilling ”lidet lønnende” og ubehagelig for den naturlige Egenvillie.

Det var ikke at vente at Arbeiderfremvæxtringen mere end den umodne Skoledreng skulde have nogen ret Forstand paa sit eget sande Vel, naar ofte end ikke hans Forældre, blændede af den øiebliklige, som det syntes, store Pengefortjeneste, og, betagne af Lysten til at se sin kjære Pode pyntet med Pensylvanskindshue, fin Frakke og Kravestøvler, havde Syn for Tjenerstillingens uerstattelige Verd som praktisk, opdragende Skole, – den eneste vi have haft og endnu have, hvori Arbeidsmanden kan tilegne sig den Dygtighed og Indsigt, der er saa absolut fornøden for hans egen og Samfundets Lykke og Trivsel, paa samme Tid som Legemet faar Anledning til under forstandig Ledning, jevnt Arbeide og passende tarvelig Levemaade at udvikle sine physiske Kræfter og Evner. –

Uden, som sagt, at erkjende disse Velgjerninger og denne physisk-moralske Opdragelse, Tjenerstillingen yder, – medens den høiere Samfundsklasses Ynglinge paa Skolerne da som nu dyrt maatte betale den for Livet fornødne Udvikling og Belærelse, og villigen underkastede sig den dermed forbundne Tvang til de vare voxne Mennesker, – skreg Arbeidsklassen, Yngre og Ældre – paa Frihed , – Frihed fra den forhadte Tjenestetvang, – fuldkommen Frihed til, uden Aandens og Legemets Udvikling – denne Menneskenavnets og Menneskerettighedernes rette sociale og moralske Betingelse – at afskumme hin lokkende, temporære store Arbeidsfortjeneste. Man hørte dette Raab, og, blændet af den Illussion, at man havde med aandeligt myndige Mennesker at gjøre, fandt man, at den mangelfulde og derfor slet overholdte Løsgjængerlov var en Plet paa vor fri Forfatning. Den blev borttaget og med den Arbeiderens sidste Forpligtelse til at gjøre sig skikket som Medlem af Samfundet.

Tømmerhuggerens – ligesom Guldgraverens – fri Liv var tillokkende: – Den endog under Opdragelsen i Fædrenehjemmet ialmindelighed utøilede Arbeidsstok kastede sig i disse Egne over Tømmerhugsten og hvad dermed staae i Forbindelse, – en Bedrift, der udfordrede saare liden Dygtighed, men fortiden lovede Frihed og Guld –, og det uagted Jordbrugeren, for ikke at maatte savne den Fornødne Hjælp til sin Bedrift, bød og byder sin Tjener en saa stor Nettoindtægt, som det i de fleste Tilfælde er denne umuligt paa anden Maade at erhverve. Resultatet kunde ikke være tvivlsomt. – Friheden blev Tøilesløshed, Guldet for de Fleste Sædelighedens og Dygtighedens Grav, Sæden for kommende Fattigdom og physisk Elendighed. Et periodisk anstrengt og for Helbreden ødelæggende Liv i Tømmerkøierne, hvorunder Arbeiderne i Længere Tid maa tære Nistemad og Kaffe uden et ordentligt Maaltid varm Mad afløses af Dovenskab og Vellevnet, Spill og Drik. De rige Skoveiere og Skovspekulanter foregik med Exemplet.

Disse Ynglinge, der alene forstaa at hugge Tømmer, have lært at tro, at de kunne erstatte sand Oplysning og Dygdighed ved at klæde sig i fine Klæder, og række Frivolitet og Frækhed Haanden. Naar saa Sandseligheden har jaget dem ind i Ægteskabet, ofte før de ere fuldt udvoxne, maa de uagtet deres foregaaende store Arbeidsfortjeneste, Deres raa Dandyliv[?], begynde at sørge for Kone og Børn med tomme Hænder, Fuldkommen Uduelighed, et Sæt fine Klæder, en Mængde kostbare Vaner, og meget ofte – en nedbrudt Helbred. Et Liv fuldt af Armod, Uenighed, Bekymring og Sygelighed er da Følgen af en saaledes misbrugt og forspildt Ungdom, – Frugten af et moderne theoretisk-philantropisk Frihedssystem, anvendt paa en Masse raa Naturbørn, hvoraf der først burde være dannet ”Mennesker”. – Disse bedrøvlige Forholde, der med Modificationer og noget mindre Trivsel maaske findes paa flere Steder i Landet, ere vistnok allerede nu saare uheldige baade i hygiænisk og social Henseende; men de ville dog formentlig først under ydre ulykkelige Forholde, naar Folket bliver henvist til egen Kraft og Dygtighed, ret fremvise den indre Raaddenhed.

At Ungdommens Tøiesløshed og udviklede Sandselighed medfører megen Løsagtighed er naturligt og af mig oftere berørt, og som et væsentlig Middel til at nære og underholde denne tjener naturligvis Nattefrierskikken. For at Modarbeide denne Skik, hvis sørgelige Følger yttre sig i saa mange af vore Samfundsforholde har jeg i det forløbne Aar først holdt Foredrag i Elverums, siden i Vaalers Sundhedscommission. Paa begge Steder er Sagen omfattet med megen Varme. Foredragene ere ogsaa af begge Sundhedscommissioner enstemmig besørgede trykte og omdelte i flere hundrede Exemplarer, og en Forening til Uskikkens Afskaffelse, og Opinionens Bearbeidelse i denne Retning er oprettet af den samlede Communebestyrelse baade i Elverum og Vaaler. – Desværre kan man, hvad jeg ved Tilstaaelser baade af Drenge og Piger har overbevist mig om, ikke maale Løsagtigheden efter Antallet af de uægte Børn. (Dette er i det sidste Aar i Elverum gaaet ned fra 25% – i 1860 – til 10%.) Men Drenge og Piger egge og tilfredsstille Kjønsdriften under de natlige Sammenkomster paa forskjellige unaturlige Maader. At der er Grund til at antage, at talrige Fostere fordrives i den første Del af Svangerskabet har jeg i foregaaende Medisinalberetninger omtalt. –

Med Hensyn til Nydelsen af spirituøse Drikke, da tør jeg ikke sige, at den i den seneste Tid er aftaget. Brændevin er vistnok nu sjelden at finde, og Bayerøl bruges maaske ikke som daglig Drik saa meget som før; men ved enkelte Anledninger, hvorpaa der jo aldrig er Mangel, paa Øludsalgsstederne og hos de mange Frihandlere, hvoraf Bygderne ere oversvømmede, Fortæres der en utrolige Mængde Øl og slet Vin. I afvigte Høst skal t. Ex. hos en Frihandler her i Elverum under en Auction i hans Nærhed være bleven solgt i løbet af en Eftermiddag og Nat 300 Flasker Øl og omtr. 150 Fl. Vin, hovedsageligen til Mænd og Kvinder af Arbeidsklassen. Ved høi Beskatning har imidlertid Fattigbestyrelsen søgt at indskrænke el. udrydde Øl- og Vinudsalgene; dog alle Bestræbelser i denne Retning modarbeides af Grundset-Marked, hvis talrige autoriserede Udsalg af Spirituosa opfriske Appetiten paa slige Sager, og, hvad der er endnu værre, skadelig paavirke Opinionen og forvirre Folkets Rets- og Sædelighedsbegreber.

Som Tabellen udviser har jeg i Aarets Løb behandlet 80 Fattige, – 60 i Elverum og 20 i Vaaler. Omkostningerne ved denne Behandling have beløbet til 136 Spd. 60 s, hvoraf 56 Spd. 16 s til Medicin. Dødeligheden saavel blandt Fattige som andre Syge, der have været under min Behandling erfares af Listen. Aarsagen til at Dødeligheden er større blandt de Fattige ( – omtr. 11% – ) end andre ( – omtr. 4 2/3 – ) er, forsaavidt det ikke indlyser af sig selv, berørt i min forige Medicinalberetning.

Dødeligheden blandt smaa Børn har fremdeles været meget stor, og kan ikke bedømmes af hosføiede Liste, da det dessværre ikke kan nægtes, at Ligegyldighed og utilbørligt Forhold fra Fædres og Mødres Side er Skyld deri, dels ad positiv Vei, idet de smaa Børn pleies og i diætetisk Henseende behandles uvorrent el. tankeløst, dels ad negativ Vei, idet i Sygdomstilfælde sjelden komme under Lægebehandling. Naar de saa dø er der altfor mange Forældre, som paa samme Tid de føle sig lettede for en Byrde – søge at berolige sin Samvittighed med, at denne Udgang var Guds Villie, at de i ethvert Fald have befordret el. paaskyndet sine Børns Salighed. Antallet af dødfødte og inden 24 Timer efter Fødselen døde Børn var, som hosfølgende Anmeldelser og Hovedfortegnelse udviser, 20. –

2 Kvinder ere, saa vidt jeg ved, døde paa Barselseng, nemlig 1 i Elverum og 1 i Aasnes.

Foruden en stor Mængde Tandoperationer, en Hareskaaroperation paa en voxen Pige, Incisioner af Abscesser etc. ere ingen chirurgiske Operationer foretagne. – Aarsagen, hvorfor saa faa betydeligere Operationer af mig udføres ere: 1. at der i min Praxis sjelden har været Tale om saadanne, 2., at der herfra nu er saa let Adkomst til Rigshospitalet, hvor de kunne udføres af mere øvede Operatører, Efterbehandlingen kan ledes med mere Sikkerhed og Diæten ordnes mere tilfredsstillende. 3., Da vedkommende Patienter under Curen bør befinde sig i Lægens Nærhed vil det i de fleste Tilfælde her være meget vanskeligt at erholde passende Logi, og umuligt at tilveiebringe hensigtsmæssig Forpleining og Diæt, medens Omkostningerne – især om Lægen skal have nogen rimelig Godtgjørelse – falde saa ulige større end paa Rigshospitalet, at de Syges Cur og Forpleining der i flere Tilfælde, endog for Fattigkassen, medfører betydelig Besparelse. Da jeg nu, for det 4de paa Grund af min Stilling og deraf følgende idelige uforudseelige Reiser umulig kan vide, om jeg forsvarlig kan tilse den Syge, tilraader jeg altid at indlægge transportable Syge, paa hvilke Operation skal foretages, – ja efter Omstændighederne ogsaa stundom Andre – paa Rigshospitalet. –

Forige Aar foretog jeg 1 Tangforretning. Udfaldet var gunstigt for Moder og Barn. Indicationen var Bækkensnæverhed og Eclampsie.

Vaccinerede ere i Elverum 207, i Vaaler 166, i Aasnes 184 og i Hof 104, til sammen – 661 Børn. –

Foruden Distriktslægen practiserer her i Distriktet Cand. med. Chr. Bergh paa Konglebæk i Aasnes.

Af Jordemødre forefindes 5, nemlig Hermana Nilsdatter i Bæk i Elverums Leir, Gurine Olsdatter Skoug paa Findstad – ogsaa i Elverum; Anne Marie Torstensdatter paa Gaarden Vaaler i Vaaler; Karen Lystad paa Hjøringbakken i Aasnes, og Thea Lystad paa Gaarden Hof i Hof.

Hjælpevaccinatørernes Antal er ligeledes 5, nemlig Ole Haagensen paa Moen i Elverums Leir, og Knud Rasch paa Hannestad, ligeledes i Elverum; Halvor Kristiansen Strætkværn paa Rumpen i Vaaler; ovennævnte Karen Lystad i Aasnes, og Kirkesanger Lommerud paa Klokkergaarden i Hof.

I Forhold til hvad der finder Sted i de fleste andre Distrikter har jeg Grund til at tro, at Benyttelsen af Læge- og Jordemoderhjælp er ret upaaklagelig; – dog tilkaldes endnu uvidende Kvinder til Fødselshjælpersker oftere, end det med den nuværende Ordning af Jordemodervæsenet er fornødent. –

Kvaksalvere i større Maalestok har man her i den senere Tid været befriet for. Derimod er man forsynet med en Overflødighed af Blodsugere i Egenskab af Aareladere og Kopsættere, der kunne gjøre skade nok, endog om de ikke – hvad vel stundom hænder – give sig Mine af at forstaa noget Mere, og ved sine ”Kjærringraad”, om ikke positivt skader, saa dog afholder Patienterne fra at søge Lægen i ret Tid.

I det forløbne Aar har jeg holdt 2 Sundhedscommissioner i Elverum, nemlig den 19de Mai og 18de December. I den første holdt jeg det omtalte Foredrag om Nattefrieriet og Natteløberiet med dets sørgelige Følger. Som allerede omtalt blev en Forening stiftet derimod, mit Foredrag trykt i 400 Exempl. og uddelt. Paa Anmodning af Commissionens Medlemmer besluttedes ogsaa mit Foredrag af 2en Mai 1861 trykt og uddelt. – Begge disse Foredrag tillader jeg mig at vedlægge.

I den 2en Sundhedscommission d. 18de Decbr. fattedes først – i Overensstemmelse med § 4 i Lov om Sundhedscommissioner m.v. af 16de Mai 1860 – til senere Approbation følgende Bestemmelser for Elverum:

    1.) Til ethvert Vaaningshus, el. for enhver Opsidder paa en Gaard, el. et Bosted skal der være et Vandhus. Dette maa ikke have Væg el. Tag fælleds med Vaaningshus, eller have Afløb hen til noget saadant.

    2.) I Stuer med Hvælv maa Kogeovn ikke anbringes, med mindre den er forsynet med saadan Indretning, at den ved Kogningen fremkomne Damp kan fuldstændig opfanges og ledes ud i det Fri.

    3.) Heste, Kjør, Svin, Faar el. Geder maa ikke huses i beboet Vaaningshus.

    4.) Gjødningsstoffe, ildelugtende Affald fra Husene og deslige Urenligheder maa ikke findes henkastede el. ansamlede nærmere noget Vaaningshus end 20 Alen, og Ansamlinger deraf maa ikke være saaledes beliggende, at derfra er umiddelbart Tilsig til Steder, hvorfra Drikkevand hentes. Inden den nævnte Afstand fra Vaaningshus skulle Huller, hvori Vand og Urenligheder kunne ansamles, udfyldes og Fugtigheden derfra, saavidt muligt, afledes.

    5.) Overtrædelser af foranstaaende Bestemmelser er Sundhedscommissionen pligtig at foranledige paatalte efter Lovgivningen for saavidt den ikke ved enkelte Specielle Tilfælde finder det passende at meddele Dispensation. –

Dernæst udviklede jeg i Korthed for Forsamlingen de mere fremtrædende Tegn paa Spedalskhedens tvende Former, og anmodede Medlemmerne om at meddele mig Fortegnelse, hver i sin Kreds, paa de Individer, som man, efter det af mig Anførte, hadde nogen Grund til at befrygte kunde lide af Spedalskhed, for at jeg derefter nærmere kan tage Vedkommende i Øiesyn. –

I Vaaler har jeg i 1863 kun afholdt 1 Sundhedscommission – den 16de Novbr., hovedsagelig af den Grund at Formandsskabets Ordfører havde forsømt at meddele mig Tiden for Repræsentantmødernes Afholdelse. Ligesaa i Elverum og med samme Resultat, blev et Foredrag mod Nattefrieriet m.m. afholdt. – 100 Exempl. af mit Foredrag af 2 Mai 1861 bleve af Elverums Sundhedscommission overladte til Uddeling. Dernæst foretok jeg under Mødet det samme Skridt som senere i Elverum d. 18de Decbr., for at faa opsporet de muligens i Præstegjældet værende Spedalske. Medlemmerne af Sundhedscommissionerne i Elverum og Vaaler have endnu ikke efterkommet min Opfordring, saa jeg hidindtil heller ikke har foretaget nogen Undersøgelser denne Sag betræffende.

Chr. Munthe

Sygeliste for Aar 1863.

Sygdomme

Sygd. behandl. for
Fattigvæsenet.

Deraf  døde

Privat behandlede
Syge

Deraf døde

Anmærkn.

M

K

M

K

M

K

M

K

Abscessus

1

1

 

 

6

4

 

 

 

Angina membl.[?]

 

 

 

 

3

2

1*

1**

*4 Aar  **3 Aar

           tonsill.

 

1

 

 

4

3

 

 

 

Apoplexia

 

 

 

 

 

2

 

1*

*40 Aar

Asthma

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Bronchitis

2

1

 

1*

19

16

 

 

*81 Aar

Cardialgia

5

3

 

 

17

9

 

 

 

Caries

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Chlorosis      

 

 

 

 

 

8

 

 

 

Colica

1

1

 

 

3

3

 

 

 

Combustio

1

 

 

 

 

1

 

 

 

Commotio cerebr.

 

 

 

 

1

 

1*

 

*70 Aar

Contusio

 

 

 

 

5

1

 

 

 

Congest. capit

 

 

 

 

 

2

 

 

 

Debilitas nervos.

 

 

 

 

3

4

 

 

 

              senilis

1

2

1*

1**

1

 

 

 

*69 Aar **78 Aar

Diarrhoea

1

1

 

 

2

5

 

 

 

Diphteritis          

 

1

 

 

5

2

 

 

 

Distorsio

1

1

 

 

1

2

 

 

 

Dyspepsia

 

 

 

 

2

 

 

 

 

Dyslokia            

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Eclampsia

 

 

 

 

2

3

 

 

 

Eczema

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Elephantiasis

 

3**

 

 

3

2*

 

 

*Inlagt paa Reitgjerdet.
**Kun en af mig behandlet

Emesis gravidar.

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Endocarditis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Sygdomme

Sygd. behandl. for
Fattigvæsenet.

Deraf  døde

Privat behandlede
Syge

Deraf døde

Anmærkn.

M

K

M

K

M

K

M

K

Epilepsia

 

 

 

 

2

2

 

 

 

Febris catarrhal

1

2

 

 

7

4

 

 

I Begynd. af Aaret

          intermit.

 

1

 

 

1

 

 

 

 

          nervosa

1

3

 

 

 

3

 

 

De sidste 4 Maaneder

          puerperal.

 

 

 

 

 

2

 

 

 

Fluor albus

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Fractura

 

1

 

 

1

1

 

 

 

Fungus hæmat.

 

 

 

 

1

 

1*

 

*76 Aar

Furunculus

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Gastritis chron.

 

 

 

 

1

 

1*

 

*50 Aar

Glossitis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Gonorrhoea

 

 

 

 

8

 

 

 

Efter Christiania og Grundset Marked, samt efter St. Hansmødet.

Hæmatemesis

 

 

 

 

1

2

 

 

 

Hæmoptysis

 

 

 

 

3

1

 

 

 

Hæmorrhoider

 

 

 

 

1

1

 

 

 

Helminthiasis

 

 

 

 

3

1

 

 

 

Hydrops

1

 

 

 

5

4

2*

1**

*78, og 44 Aar  **70 Aar

Hypertroph. cardis.

1

 

1*

 

 

1

 

 

*26 Aar

                   hepatis

 

 

 

 

1

1

1*

1**

*65 Aar

**60 Aar

Hysteria

 

 

 

 

 

8

 

 

 

Ignis faces

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Impetigo

 

 

 

 

4

 

 

 

 

Induratio telecell[?]

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Sygdomme

Sygd. behandl. for
Fattigvæsenet.

Deraf  døde

Privat behandlede
Syge

Deraf døde

Anmærkn.

M

K

M

K

M

K

M

K

Insania

13*

10**

 

 

 

4

 

 

*8 Bidrag af  Amtscommunen  og 2 paa Gaustad.-
**Alle Bidras af Amtcommunen og 3 paa Sindsygeasyler.
Af de Sindssyge af mig kun behandlet 1.  

Iritis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Irrital. spinal  

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Ischias

 

 

 

 

2

1

 

 

 

Ischuria

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Keratitis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Labium leporin

 

1

 

 

 

 

 

 

 

Meningitis

 

 

 

 

1

 

1*

 

*22 Aar

Menostasia

 

 

 

 

 

3

 

 

 

Mercur. intoxatio chron.

 

 

 

 

1*

1**

 

 

*8 Aar  **6 Aar. Efter Fnatcur med Ungv. Neopolitana.

Metritis

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Migræne

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Morbilli

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Necrosis

1

 

 

 

 

 

 

 

 

Neuralgia

1

 

1*

 

 

1

 

 

*60 Aar

Obstructio alvi

 

2

 

 

3

3

 

1*

*82 Aar

                 aurium

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Oedema

 

1

 

 

2

 

 

 

 

Onychia

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Ophthal. catarrh.

2

 

 

 

3

4

 

 

 

              idiopal.

 

 

 

 

1

 

 

 

 

              neonat.

1

 

 

 

 

 

 

 

 

Sygdomme

Sygd. behandl. for
Fattigvæsenet.

Deraf  døde

Privat behandlede
Syge

Deraf døde

Anmærkn.

M

K

M

K

M

K

M

K

Ophthal.  scrophul.

 

 

 

 

2

 

 

 

 

Otitis

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Panaritium

 

 

 

 

2

 

 

 

 

Paralysis

 

1

 

 

3

1

1*

 

*54 Aar

Paraphimos.

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Periostitis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Pernio

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Phlebitis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Pneumonia

7

5

 

 

21

17

 

2*

*36 og 45 Aar. Flest i Febr. og Marts.

Prurigo senil.

1

 

 

 

 

 

 

 

 

Purpura

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Pthisis

3

 

2*

 

4

3

1**

 

*16 og 30 Aar **69 Aar

Rachitis

1

1

1*

 

 

 

 

 

*10 Aar

Rheum. acut.

1

2

 

 

2

2

 

 

 

            chron.

 

 

 

 

3

1

 

 

 

Scrophulosis

 

 

 

 

 

1

 

 

 

Syphilidophobi

(Fix Ide)

 

 

 

 

1

1

 

 

 

Syphilis

 

 

 

 

1

2

 

 

 

Tumor

 

1

 

 

1

2

 

 

 

Typhlitis

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Typhus

 

1

 

1*

 

 

 

 

*31 Aar.  I Slutningen af August.

Ulcus

1

3

 

 

4

2

 

 

 

Vertigo

 

 

 

 

1

 

 

 

 

Vulnus

4

 

 

 

4

2

 

 

 

Amblyopea

1

 

 

 

1

 

 

 

 

Summa

54

50

5

4

196

161

10

7

 

Chr. Munthe
          Alfheim d. Marts 1864