Hvoslefs brev

pil
Side 2

Forløb saa Ruths Huus staae i Flammer, og Aslak Persen Rist tog mig ud og sagde; ”der kan du see, hvorledes de Ubodfærdige brænde i Helvede, nu er Guds Vredes Dag kommen”. Herved adspredtes imidlertid Mængden endeel, i det de gave sig ifærd med at plyndre, saa at vi fikk lidt Lettelse for de frygtelige Skrig ”daga buosradusa, cuorvo hærra Jesus namma” (gjør Forbedring, anraab den Herres Jesu Navn); men da Ruths Huus var næsten nedbrændt begyndte Scenerne i Stuen med forøget Frygtelighetd. Gud var saa naadig, at han lod min Kone og Mad Ruth spares meget, medens flere af Pigerne bleve frykteligt pidskede. Det blev da paa Tale at brænde Præstegaarden, men dette gav ogsaa Gud mig Naade til at forhindre. De begyndte da at tale om at føre os med til Finbyen og under Pidskescener, Trudsler og Tale derom, tilbragte vi de mange lange Timer, intil Forløsningens Slag. Autziefolkene kom nemlig endelig og der leveredes et formeligt slag, hvor der vankede blodige Pander, og Morderne og Mordbrenderne fik da deres fortjente Løn, med Undtagelse af 3, som undslap, hvis Nevne jeg foruden Aslak Rists skal søge at faae Rede paa i morgen foruden paa de Fangers, som ere gjorte, hvilke vi have bundet og lagt i Præstestaburet. Ruth er dræbt, ligesaa Lensmand Bucht, der tillig er opbrændt tilligemed Huset, da han efter at være saaret, krøb oppaa Loftet i en mørk Krog. Inat gaaer der Vagt for at passe paa. Blot i det mindste Værelse i Præstegaarden ere Ruderne sparede, saa