Folio 194b - nedre del

 

Dagen efter den 1te Februar continuerede forestaaende Justitssag paa samme Sted som igaar, og betjentes af samme Retspersonale, hvorhos de samme Tolke vare tilstede.
Hvorda! Referenten mødte og begjærede Sagen fremmet. Samtlige Tiltalte vare tilstede i Retten fri for Baand og Tvang. Tiltalte No. 16, Peder Olsen Kautokeino fremstod og forkl. at han er gift med Inger Rasmusd. Hætta. Han forkl. at han var paa Reisen fra Koutokeino til sin Reenbye hvorhen Veien laa gjennem Tiltaltes By, hvor han havde nogle Reen. Da han kom til Byen blev han mødt af Aslak Hætta og Ole Sombye, der bebræidede ham hans Ugudelighed og Ubodfærdighed, og kastede ham overende over Pulkkin og gave ham Riis efterat have trukket Pesken op og Buxene ned. De opfordrede ham til at gjøre Bod og antage deres Troe. Det forekom ham ogsaa som at Aslak Jacobsen Hætta trak sin Kniv for at støde den i Peder Olsens Side, men at han blev for­hindret herfra ved at tiltalte Peder No. 16 paakaldte Hjælp. Aslak Jacobsen benægter at have trukket Kniv, og Mons forkl. at det var Peder Olsens Kniv som Aslak tog fra ham, og erkjender nu Peder Olsen at han fandt Kniven paa det Sted hvor han om Aftenen var bleven pidsket. Den Bøn og Paakaldelse hvortil han opfordredes og som han uop­hørlig maatte gjentage var ”Hjælp mig, Herre Jesus. Han blev derefter ført ind i Elen Aslaksd. Skums Tælt som var fælles for hende og Ole Somby. Forinden han blev ført ind var han bleven bunden paa Bænene med en Rentømme, og i denne Forfatning blev han holdt hele Natten. Medens han laa her kom Thomas Andersen Eira og Elen Andersd. Utzie, der trak ham ud af Tæltet og gav ham Riis paa den bare Krop. Thomas Eira kunde ikke erindre at have foretaget dette, hvorimod Elen Andersd. Utzie vedgaaer Rigtigheden, uden at hun dog kan erindre hvem der var hende behjælpelig ved denne Leilighed. Peder Olsen forkl. videre at han