Folio 167b

 

Dagen efter den 18 Novb. continuerede forestaaende Forhør paa Fogdegaarden Kongshofmark og betientes af Sorensk. i Overvær af undertegnede Vidner.
Hvorda! Administrator bemærkede, at Mad. Ruth har opholdt sig i hans Huus fra sidste Løverdag da hun kom ned fra Koutokeino men han har hidtil ikke villet uleilige hende med Optagelse af nogen Fork. paa Grund af den nedtrykte sørgelige Stemning hvori hun befinder sig. I Dag har hun imidlertid erklæret at hun troer at kunne meddele en nogenlunde Forklaring, og er da denne Session bleven sat. Den 6 Deponenten afhørtes derpaa Madame Hansine Ruth, der forklarede at naar undtages at det end rygtedes at der til Aslak Sombyes m. Fl. Renby var afsendt Koner for at gjøre deres Styrke mere frygtelig, vare de aldeles uforberedte paa det Angreb, som foregik Mandagen den 8 d. M. og som af de foregaaende Dept. ere omforklarede. Man troede imidlertid ikke videre paa disse Trudsler, som man før var vandt til. Imidlertid var man betenkt paa at ville træffe Foranstaltninger til Sikkerhed, men disse ”levned” ikke Tid.   Det var Aslak Jacobsen, Ole Aslaksen, Mons Aslaksen og Elen Aslaksdr. Aslak Pedersen Rist samt Lars Jacobsen, der maa ansees som de egentlige Mordere, men de havde ogsaa mange Hjælpesmænd, hvilke hun dog ikke nu kan navngive. Da Deponentinden kom for at hjælpe sin Mand blev hun selv slaaet med Stok over eller i Hovedet, uden at hun veed af hvem og efter at være sluppen derfra, var det hendes første Tanke at redde hendes lille 1 1/2 Aars gamle Datter Marie som befandt sig i Huset. Hun sandsede ikke den Gang paa sin lille Søn Anthon, men da hun af Finnekonerne Elen Aslaksd. og Aslak Jacobsd. blev underrettet om at de vilde afbrænde Gaarden og at de bade hende om at sørge for at Anton ikke skulde blive brændt, bad hun dem selv om at faae ham ud af Huset, da det var hende saa frygtelig at gaae tilbage fra Præstegaarden hvor hun da opholdt sig. Hun vidste at hun maatte gaae forbi sin døde Mand. De erklærede imidlertid at de have raabt paa ham, men at han ikke vilde komme, og de slæbte derfor Deptn. ud til Gaarden. Her maatte de raabe flere Gange efter Anton førinden ham kom, da han var bange. Han havde været hos Elen Klæboe paa Loftet, og med hende kom de derpaa slæbende til Præstegaarden. Medens hun denne Tide var hiemme, saae hun at Vinduerne vare udhugne og at man var beskjæftiget med at udbringe forskjellige Sager. Ildpaasættelsen saa hun ikke, men det varede ikke længe forinden Gaarden stod i lys Lue. Det er kun Hovedbygningen, der var assureret i Brandcassen som er afbrændt lige i Grunden, hvorimod Kramboden, Pakhuset, Borgestuen, Fjøset 1 Lade og 1 Stabur samt en ny Krambodbygning og en Lade, som endnu ikke ere færdige, bleve forskaanede, men hvortil hun dog allene antager at Aarsagen er den, at Tiden ikke tillod det. Hun har hørt, at der skal være givet Ordre til at dræbe Kreaturerne i Fjøset. Det var Aslak Rist og 1ste Andgjældende som bandt Præsten og Drengen Anders, og foruden de 2de