Folio 160

 

Aar 1852, den 15de November blev Retten sat i Bager Christiansens Huus i Bossekop til Optagelse af et Forhør i Anledning af de i Kautokeino begaaede Forbrydelser, og betjentes af Sorenskriveren og i Overvær af undertegnede Vidner og Tolk.
Hvorda! Administrator fremlagde en Skrivelse fra Sognepræst Hvoslef af 10de d. M., angaaende de i Kautokeino forøvede Misgjærninger og indtages saalydende: Som 1te Deponent fremstod afdøde Ruths Tjenestedreng Anders Levanius Evansen 24 Aar gl. der forklarede, at Mandagen d. 8de d. M. om Morgenen Kl. 8 eller 9 kom de i Præstens Skrivelse omnævnte Fjeldfinner gaaende fra Johannes Mathisens Huus og lige til Ruths Bopæl, hvor Ruth, Bucht og Deponenten stod udenfor og de bleve da strax angrebne af Finnerne, der vare forsynede med lange og tykke Birkestører. De bleve da slaaede med Størene, saaat Bucht og Ruth snart faldt overende, hvortil Finnerne ogsaa bidrog ved at henge sig fast om benene paa deres Offere. Deponenten var saa heldig efter nogle Slag at undslippe paa Loftet i Ruths Huus og han ved saaledes ikke hvorledes Ruth og Bucht siden bleve mishandlede, men han veed at Ruth blev liggendes død paa Stedet, hvorimod Bucht fik redde sig paa samme Loft hvor Deponenten var, og hvor han lagde sig i en Seng. Det varede imidlertid ikke længe førend flere Finner kom op ad Trappen og med Øxer ophuggede den igjænlaasede Dør, og efter at have faaet den op blev Deponenten af 2de greben og slæbt ud af Huuset til Præstegaarden. Her var da allerede Præsten bleven bunden ved Benene og af samme Taug blev da ogsaa Deponenten bunden paa samme Maade, hvorefter de bleve slaaede med de af Finnerne medbragte Riis, fornemmelig i Hovedet og Ansigtet. Efter hvad Deponenten har hørt skulde de paa Loftet i Ruths Huus ankomne Finner have fundet Bucht og der stukket ham saa at han strax efter døde, og han blev liggende paa samme Sted, saa at han indebrændte da Huuset kort efter antæntes. En kort Tid efterat Deponenten var bleven bunden kunde han see gjennem Vinduet at Ruths Huus stod i Lue. Han bemærkede vel at Præsten blev løst men hørte ikke nogen Aarsag dertil, og hørte heller ikke de Udeladelser som Aslak Rist i denne Henseende skal have brugt til Præsten. Der var derhos en saadan Skrig og Støi, at man vanskelig kunde sandse hvad der foregik omkring. Deponenten veed ikke hvem der ud-