Hold ctrl-tasten nede. Trykk på + for å forstørre eller - for å forminske. MAC-brukere holder cmd-tasten istedet for Ctrl-tasten

Både bønder og embetsmenn kom med forslag til innhold i Grunnloven. De hadde ulikt syn
på for eksempel stemmeretten, avgifter og størrelsen på staten. Interessemotsetninger og
maktfordeling peker framover mot bondeopprørene med Halvor Hoel, som kjent lokal pådriver,
og mot bondestortingene på 1830-tallet. Mot slutten av 1800-tallet innføres parlamentarismen
og stemmeretten utvides. Flere grupper fikk formell mulighet til å være med å forme samfunnet
gjennom politiske partier, egen deltakelse og via foreningsliv. I dag har alle over 18 år stemmerett.

Claus Bendeke, maleri eid av Eidsvoll 1814.

Claus Bendeke, maleri eid av Eidsvoll 1814.

Det var amtmann Bendekes forslag til stemmerettsregler som ble stående i Grunnloven.
Han var opptatt av at stemmeretten skulle være forbeholdt menn med eiendom. Han begrunnet
dette med observasjoner han hadde gjort seg i sitt eget amt:

“... I de Egne af Norge, hvortil ieg har det meeste Bekiendtskab, er det en almindelig Skik, at Gaardemænd, ofte i en
endnu usvækket Alder, afstaae deres Gaarde til en af deres Børn, og forbeholde sig et Føderaad af Gaarden for
Livstid; deres øvrige Dage henbringe de da i Roelighed, ja næsten i Ørkesløshed, og bidrage lidet eller intet til
Statens Tarv. - …”  

“… Gaardemænds voxne Sønner tage sielden eller aldrig Tieneste hos Andre; men forblive hiemme hos
deres Forældre eller Slægt, indtil deved Kiøb eller Giftermaal kan komme til en Eyendom.
Imidlertid ernære de sig, som de bedst kan, som oftest ved Landsprang; de ere saaledes mere skadelige end nyttige Borgere. - …”

Bøndene fra Hedmark hadde også sine synspunkter på hva den nye grunnloven burde inneholde:

”Vi ville udbede, at Prints-Regenten ey tager fleere Embedsmænd i sin tieneste …”

”Trykkefrieheden er til Regenten og Landets Beste; Thi ved den, Kan den Regiærende altid faae viide Nationens Øndske;

Der er en redsel for den Uretfærdige …”

“... Som en ufraviigelig Regel Fordres af heele Nationen, at naar Rigsdagen igjen, og for eftertiiden Samles, at hver
som har Lyst og Evne, kan møde, Mod at han selv, Paa egen Regning opholder sig og at hans Stemme maae giælde.
Valgene Blant Bondestanden er nu saa---Præsterne Foreslaaer giærne den han ynder, og hvem af almuen som siiger
derimod, vil han siige i det mindste er et uroeligt Hoved. Om Nogle Præster giør, Hvad Pligt og Ret fordrer; Det
er derfor uvist, om alle giør det. -”

Kilde: Riksforsamlingens forhandlinger, utgitt 1914.



.