Hold ctrl-tasten nede. Trykk på + for å forstørre eller - for å forminske. MAC-brukere holder cmd-tasten istedet for Ctrl-tasten

Kongelig allernaadigste Anordning om Betleres Affskaffelse og de Fattiges Underholdning udi Bergens Bye og Stift Dateret FREDENSBORG Slot, den 29 Augusti 1755.

BERGEN

Vii Friderich den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst etc. Giøre alle vitterligt: At da Os allerunderdanigst er bleven foredraget, hvorledes de Anstalter som Voris Høy Salige Forfædre allernaadigst haver forordnet, saavel til Hielp for rette Almisse Lemmer, som til Straf for Lade og Ørkesløse Betlere, samt andre omstrippende, egenraadige og u-dydige Mennesker i Bergens Bye og Stifft, der foraarsage Publico U-leylighed, ikke i sin Execution hidindtil haver naaet, det fornødne Øyemeed; Da det lader sig ansee ligesom de Anstalter som andre Stæder i Vort Riige Norge ere giorde til slige u-dydige Menniskers Ave og Tvang, samt Afhold fra omstrippen og u-nødig Betlerie, driver dem hen til dette Stifft, hvilket de rette og fornødne Anstalter, der som andre Stæder bliver føyet og med Alvorlighed bliver exeqveret og overholt. Thi have Vi allernaadigst funden for got ved denne Vores specielle allernaadigste Befaling, de forhen giorte Anordninger, for saavit samme, til Straf for Stærke Ørkesløse Betlere og Omstrippere denne Indretning maatte befordre, ey allene at igientage og Stadfæste, men endog til Hielp og Underholdning for rette Almisse-Lemmer, Sengeliggende, og Nødlidende, indtil viidere saadan allernaadigste Anordning at lade giøre, som følger:

Cap. I

Hvilke der skal for Sognets, Fogderiets eller Stiftets Fattige ansees, samt den Publication og til Varsling derom skal skee, med viidere.

I. Art.

Foruden at denne Vores Allernaadigste Forordning saasnart den udkommer paa alle vedhørende Ting og Retter skal publiceres, saa skal endog strax, og siden Aarligen tvende gange nemlig i Vor Kiøbstæd Bergen næste Søndag efter Nye Aars Dag, samt paa Landet ved Hovet-Kirkerne og Annexerne de Søndage der først holdes Prædiken nest efter Nye-Aar og St. Hans Dag, til Advarsel og stedse varende Erindring, dette første Capitel af Prædike-Stoelen oplæses.

II. Art.

Paa det Bergens Bye, Sognerne, Fogderiene og Stifftet kand blive renset fra Fremmede og dem u-vedkommende Betlerie, da skal enhver Fattig og Almisse-Lemmer, som hører til Byen, blive der, de som hører til Landet, blive hver i sit Sogn, hvor de efter deres Trang og Omstændigheder, skal nyde den Hielp som af efterfølgende Anstalter bliver at indhente.

De som saaledes skulle nyde Deel i dette publiqve Gode, og agtes for Byens eller Sognets Almisse Lemmer, skulle for det første være saadanne, som enten formedelst stor Fattigdom, Alder, Svaghed, Oværleye og Vanførhed intet formaae at fortiene, og ikke kand ernære sig selv, eller om de endskiønt med noget lidet siddende Haand Arbeyde noget kunde forhverve sig, som dog ikke kunde agtes tilstrekkelig til Deres Ophold, maa de dog med noget af denne publiqve Anstalt kommes til Hjelp, som for det andet fattige Børn under tolv Aar, efter de Omstændigheder, som i det 2 Capit. 4 Art. er beskreven, i hvilket Fald de som efter 2 Capit. 2 Art. dermed skal have Opsiun, saavel efter egen Kundskab som nøye indhentede Efterretninger, uden private Hensigter, skal uddeele Almissen saaleedes, at de for GUD kand have u-skad Samvittighed.

Dernest skal de og agtes for Byens, Sognets Fogderiets og Stiftets Fattige, som omendskient de kand være kommen andenstæds fra, dog Tvende Aar forinden denne Voris Forordnings Publication i de beskrevne Omstændigheder haver opholdet sig enten i Bergens Bye, eller noget Sogn paa Landet, og der søgt Kirken og Herrens Nadvere; De øvrige skiøndt Trængende, hvilke sig ikke i tvende Aar paa noget vist Stæd haver opholdet, maa ingen Privat eller Publiqve Almisse nyde, men skal med frit Reyse-Pas og en maadelig Tære-Penge af den Publiqve Cassa forviises til de Stæder de hiemmehører, og derhos bringes Sognerne og Fogderiene igiennem, med fri Skyds, som fornødiges, efter den Anstalt Vores Stift-Befalingsmand derom haver at giøre.

De forommelte fri Reyse-Passer udstædes i Byen af Commissarierne ved de Fattiges Commission, og paa Landet enten af Fogden eller den Sogne Præst, hvor den, som skal bort reyse, sig sidst haver opholdet, og skal bemelte Passe være trykt, paa det Almuens Mand samme Passer kunde læse og efterkomme.

III. Art.

Og da dem saavel i Bergens Bye, som ellers i Stiftet haves Exempler paa, at der haver været de, der haver vidst saaleedes at forrestille sig, at deres udvortes Anseelse haver syntes at giøre dem værdige til at søge som de og virkelig haver nydt, saavel publiqve som Private Almisser; Mens naar de ere døde, er der dog funden mange Penge efter dem, som af Almisser ere samlede, da dersom det efterdags befindes, at nogen som af denne Publiqve Anstalt nyder Almisse, dem U-trængende oppebærer, eller at der findes Penge eller Formue efter dem, naar de Døer, da skal af de Penge eller Midler som nogen saadan sig maatte efterlade, alt det som hand saaleedes u-lovlig maatte have oppebaaret, igien til den Fattige Cassa erstattes, forinden at nogen efter saadan Arv kand tage.

IV. Art.

De, som eengang haver angivet sig, og ere blevne indskrevne til at nyde Almisse, enten i Vor Kiøbstæd Bergen eller noget Sogn eller Præstegield i Bergens Stift, maa ey siden forlade det for at søge Almisse et andet Stæd, mindre under Prætext den paa meere end et Stæd at oppebære, hvilke de selv til uddeelingens Terminen skal modtage; Men er de enten saa svage, vanføre og Skrøbelige, at de sig ey Personlig kand indfinde, da maa det ved Rodemesteren i Byen og Medhielperne paa Landet modtages og dem leveres.

V. Art.

Naar nu dette de Fattiges Væsen efter denne Vores Allernaadigste Anordning er bragt i den fornødne Rigtighed, da skal ald Betlen, Tryglen og omløben paa Gaderne og for Dørrene, saavelsom paa Bøygderne aldeeles være forbuden og affskaffet, og de som den søge, skal, om de nyder af denne Publiqve Almisse, ey alleene miste den, men end og, om det er i Bergen, strax af Staader-Fogderne optages og i Tugthuuset indbringes og fra Stiftet didhen forsendes, hvor de efter Commissionens gotbefindende nogen Tid skal arbeyde, i Betragtning, at de der ere saa stærke og friske, at de i Byen kand omløbe og paa Landet omflakke, kand og med Haand-Arbeyde noget til deres Ophold fortiene.

VI. Art.

Naar de, som ved denne publiqve Anstalt nyder Almisse, bortdøer og indtet ere Eiende, nyder de ey alleene fri Jord, Jords Opgravelse af Kirkernes Under-Betienter, og de som i andre maader til saadant at forrette, ere ordinerede, samt Jords Paakastelse af Præsten, paa de Fattiges Kirkegaard i Bergen, i hvilket Sogn de sig til sidst haver opholdet men endog fri Kiste og Lagen af de Fattiges Cassa, og af Compagnie Vagten bortbæres, som af Vagtmesteren derover tilsiges.

Det samme nyder de og i Stiftet, hvor da de Folk, de døer hos, med omboende Naboer skal være pligtige at føre saadanne Folkes Liig til Kirkegaarden og opkaste Jorden, mens efterlader de sig noget, da betales deraf og ikke af de Fattiges Cassa, de paa Begravelsen gaaende Omkostninger, samt viidere forholdes efter 3 Articuls formeld.

II. Cap.

Om Almisse-Lemmernes Underholdning saavel i Bergen som paa Landet i Bergens Stift.

I. Art.

Da Vi i det foregaaende Capitul Allernaadigst haver befalet, ey allene hvad det skal være for nogle, som skal ansees for Bergens Byes og Stiftes fattige og Allmisse Lemmer, men endog hvorledes deres Vilkaar og Omstændigheder skal være, som maa blive deelagtige i denne publiqve Almisse med videre: Saa skal ald Betlerie og Tryglen, inden det heele Stift som melt, være forbuden, og de selvraadige, Lade, Modvillige, Friske og Arbeydsføre Betlere, som ey vil arbeyde for deres Føde, eller begive sig i virklig heele Aars Tieniste, skal hvor de antreffes, indsettes i Tugthuuset og der forblive indtil at Han eller Hun sig forbedrer, og den i Bergen værende Fattiges Commission dem værdige agter at løslades; Imidlertid skal dem det strængeste forefaldende Arbeyde paalegges, og om saadant ey undertiden i Tugthuuset skulle forefalde, da skal det Commissionen staae frit fore andre Particulaire paa en kort determineret Tiid dem at overlade, imod at Tugthuuset for hver Mands Person nyde daglig om Sommeren for Tolv Timers Arbeyde 16 sk. Danske, og om Vinteren for Nie Timers Arbeyde 12 Skilling Danske.

II. Art.

Commissionen saavel i Bergen, som overalt i et hvert Sogn paa Landet, berammer en viss Dag og Stæd til de ret værdige Almisse Lemmers Antagelse og Opteigning, som nogle Dage forhen af Prædikestoelene kundgiøres, hvor de, som Almisse ville nyde, indteignes, ved denne Examination, som Tvende gange om Aaret igientages, skal ey alleene Sogne Præsterne i Bergen, da der ere de af Dem som har en eller anden Stiftelser under Forvaltning, af hvis Capitaler Renterne til Fattige uddeeles, men endog Capellanerne, som meest har Leylighed at kiende Sognets Fattige, saavelsom Forstanderne for andre donationer og Gaver til Fattige, Sængeliggende og Huus-Arme være tilstæde paa det om de Almisse søgendes Trang og Omstændigheder kand faaes en behørig Kundskab og Indteigningen værdelig reguleres, og derefter inddeeles.

Den samme Undersøgning og Agtsomhed skal og efter Tillysning af Prædikestoelen, skee paa Landet i Bergens Stift af den for de Fattiges Væsen sammestæds anordne Sogne Commission hvor der ligeleedes i agttages om et eller andet Stæd kunde være donation eller Stiftelse til Fattige Lemmers Underholdning, at da denne Almisse efter Deres Nødtørft uddeeles saaledes, som Deres Trang er til, og som de af andre Casser og Stiftelser kand nyde Almisse til.

III. Art.

Naar nu enhver af de sig anmeldende Fattige er examineret, de Trængende og Almisse værdige for hvert Sogn i sær indteignet og paa det nøyeste mueligt er reguleret, hvad enhver efter deres Trang og Omstændigheder Maanedligen kand nyde (hvorved bør i agttages, at de der ere saa friske, at, de noget med Haandgierning til Hielp kand fortiene bør have mindre end de Vanføre og Sængeliggende) da bør Uddeelingen skee for hver Callender Maaned den sidste Dag i Maaneden eller for indfaldende hellige Dage neste Søgne Dag derefter, hvor de, hos de Fattiges Forstandere i Bergen, hver i sit Sogn, Personlig indfinder sig og deres Maaneds Penge modtager, de som ere saa skrøbelige, at de den selv ey kand afhente, modtages det af de herefter i 6 Cap. 3 Art. ommelte Rodemestere, dog bør Forstanderne undertiden, og i det mindste engang om Maaneden selv erkyndige sig om de fattiges Tilstand og Forhold, i sær dem som ey selv Almisse kand afhente, og naar hand noget foranderlig bemærker, at de enten ikke fører et anstændigt Levnet eller deslige, det Commissionen til fornøden Anstaltning tilkiendegiver.

Det samme bør og skee af Præsterne, om de ved deres Huusbesøgelse eller paa andre maader komme i Erfaring om at de Fattige fører et forargelig og syndig Levnet, da de, som uværdige til Almisse, efter Forseelsens Beskaffenhed kand blive affstraffet.

Hvad her om Byens Fattige, deres Examination med viidere er befalet, det bliver af det i det 6 Cap. 5 Art. til de Fattiges Væsen Commiterede paa Landet i agt taget og efterlevet, for saavit mueligt og giørligt være kand.

IV. Art.

Skulle udi vor Kiøbstæd Bergen nogen af disse, som nyder denne publiqve Almisse have Børn, dem de da ven elig ikke formaae at underholde enten med Klæder, Føde eller Skoelegang, eller og i Fald andre Forældre bortdøer, og efterlader sig saa stor Gield og U-formuenhed, at der lidet eller indtet er efter dem til Børnenes Opdragelse og Lærdom, saavelsom de Børn som uden Egteskab ere avlede og Forældrene ey ere i Stand at opfostre, item de Børn, hvis Forældre for Misgierningers skyld blive dømte enten fra Livet eller til Fæstningen eller Tugthuus Arbeyde, Hitte-Børn og de, Hvis Forældre bortrømmer; Saa skal disse i sær være de Fattiges Commissions Omsorg anbefalede, saaleedes at de sig selv og Publico kand være i fremtiden til tieniste og sørge for dem, høyeste indtil de deres 12 Aars Alder have opnaaet, efter hvilken Tid de ikke maae være Publico meere til Tyngde, da Drengene i Vor Kiøbstæd Bergen, foruden adskillige andre Tienister, kand employeres paa Contoiret, til Søefarten, samt Haandværker og Professioner, og i særdeeleshed skal Mesterne af alle Haandværker og Professioner, i Vor Kiøbstæd Bergen naar det ikke er deres egne Børn, som de til Lære-Drenge hos sig selv, og paa deres Egne Værkstæder til Professionen vil employere, hermed stricte være anbefalede saa længe de have Lære Drenge nødig, disse frem for andre at andtage, hvilke skulle være forbundne at tiene saa mange aar for Kost, Klæder og Lærdom, førend de blive Svenne, som det Laugs Articleer, i hvilke de kommer, foreskrive de Drenge som ikke giver Penge for deres Lære, hvorfor ingen Oldermand maa indskrive nogen fremmed Dreng, forinden Byens Fattige Børn er forsynede, under Mulct til de Fattiges Cassa, saavel for Oldermanden, som den Mester der saadan Drang vil antage, efter Politie-Cammerets sigende, og dog Drengen ikke at beholde;

Saa skal og saadanne Drenge være frie for de sædvanlige ved Laugene brugelige Ind og Udskrivelse Penge at betale, Contracter at oprette, Cautioner at forskaffe; Saasom det skal være lige saa gyldig til Forbindtlighed baade paa Mesterens og anden Huusbondes Side, som den stærkeste Contract var oprettet, at Huusbonden, i Lære og Drenge-Aarene skal underholde ham med fornødne Klæder, samt Mad og Drikke, og lære ham i sin egen Profession eller hvad anden Næring og Handtering nogen Hosbonde kand have.

Hvorimod Drengen skal være sin Hosbonde og Madmoder børig og lydig, og i vidrige Tilfælde, eller Politie Cammerets Kiendelse straffes i Tugthuuset, enten med Riis, eller nogen Tids arbeyde der, og naar Straffen er udstaaer med saa meget længere Tieniste at oprette Mesteren og Hosbonden den Skade og Forsømmelse, hans Forseelse kand have foraarsaget hvilket dem ingen siden under betydelig Straf maa forkaste, eller for den Aarsage vægre sig med dem at tiene og omgaaes, ald den Stund, de den Straf for ærlig Sag haver udtstaaet; Thi i andet Fald og for grove Forseelser omgaaes med dem paa lovlig Maade efter Justicien; Men naar disse Drenge deres Lære- og Drenge Aar haver udtient, og om det er ved Handværks Laugene, de giøres til Svenne og nyder Løn, da skal de bekoste deres Lære-Brev, paa det behørige stemplede Papier og ellers betale til lauget deres Tiide-Penge og hvad ellers ved Lauget er brugelig, ligesom andre Svenne;

Dersom og nogen Mester Assisterer en saadan nyelig udlært Dreng med fornødne Klæder og Værk-Tøy eller Penge dertil, da skal hand være forbunden at forblive i hans Tienniste, indtil hand Forstrækningen haver optient og betalt;

Anlangende Piige Børnene, da efterdi Kiønnet ikke tillader, at de til saadan Sort Tiennister af Haandværker og Professioner som Drengene kand employeres, skal de Fattiges Forstandere og Roedemestere i Byen anvende deres yderste Flid til, at de for Kost og Klæder kand komme i Tieniste, indtil de ere 16 Aar gammel, da dem skal gives Løn efter Stædets Sædvane; Imidlertid skal tillige paa ligge Directionen og de Committerede, at tage saavit mueligt, saadanne Messures med Piige Børnene, at de kunde komme til at Lære et og andet deres Kiøn vedkommende Arbeyde.

Cap. III

Om de Midler, hvorved dette de Fattiges Væsen skal vedlige holdes, samt hvor af de Fattige og rette Almisses Lemmer af Gamle og Unge skal forpfleges og underholdes.

I. Art.

Da det er aldeeles billigt, at et hvert Land, Bye og Stifft bør underholde sine Fattige og Nødlidende, og Vore kiere og troe Undersaatter af Bergens Bye og Stift, af disse Vores allernaadigste Anstalter noksom bemerker, hvor høyt det Os er angelegen at ville have Landet over alt renset fra alt andet løst Folk, som under Skin af trængende Betlere omstripper og deels med tryglen, deels med tyverie og andre tvangs Midler, hvor de ingen Modstand finder eller frygter for, incommoderer Almuen samt lættede for de Byrder og Besværligheder de der af hidindtil have udstaaet; Saa vilde Vi Allernaadigst formode, at bemælte Vores Arve og Troe Undersaatter efter Deres Allerunderdanigste Pligt, viiser Deres Velvillighed til at befordre denne Vores christelige Intention, allerhelst de noksom kand indsee, hvad Nytte de Selv inden kort Tiid deraf kand have, og hvor meget de ved Indretningen, i alle muelige Tilfælde bliver faciliterede. I saadan henseende byde og befale Vi Allernaadigst, at saasnart denne Vores Allernaadigste Anordning er publiceret, skal dermed saaledes forholdes.

At de udi det 6 Cap. I Art. til dette de fattiges Væsens Direction og Overholdelse Allernaadigst beskikkede Directeurer og Commissarier haver udi Vor Kiøbstad Bergen at forlange af Magistraten Anordnet tvende skikkelige Borgermænd, i et hvert af de der befindende Hoved-Sogner, Vores Fæstning Bergenhuus, samt Contoirets og den Tydske Kirkes Betientere til Kors-Kirke Sognet, hvor i samme ere beliggende, henreignet, hvilke skal anmode Indvaanerne i de medgivende Collect-Bøger, enten Selv eller ved de ombærende at indteigne, hvad de Aarlig til dette de Fattiges Væsen i Byen godvillig ville give udi 4 Terminer, dog saaleedes, at den allerførste Qvartal som betales, reignes ikke for de forbigangne, men næstfølgende Maaneder, som saaleedes alt frem efter continueres, og af Forstanderne indkræves, og af Dem saaleedes observeres, at et Qvartal til Udgifternes Bestridelse alle Tiider forud betales.

Fra denne frivillige Gave og Tilskud maa ingen i Bergens Bye, hvad enten de beboer Eyende, eller Leyende Huuse, og Værelser, eller og Privilegerede Huuse, samt holde Dug og Disk ey heller nogen slags Stand, Embede og Næring være exciperet, anseende at enhver som Gud haver givet nogen Evne dertil, er pligtig efter sine Vilkaar at hielpe sin trængende og nødlidende Næste; Skulle ellers befindes, at ved denne Omgang enten ey var at naae det sigtede Øyemerke eller og denne frivillige Gave, som enhver sig maatte lade teigne for, ey vilde blive tilstrækkelig, ville Vi hermed haver igientaget det Allernaadigste Rescript af 12 Martii 1748, saa at samme fuldkommen skal exeqveres, efter hvilket hvad endnu hos een eller anden maatte restere og til en stoer Summa skal beløbe, til destomeere encouragement, samme Allernaadigst ville have eftergivet.

II. Art.

Mens da baade Dødsfald, u-lykkelige Hændelser, Arv, Formuers Til og Aftagelse med andre fleere Tildrageligheder vil Foraarsage, at dette de Fattiges Tilskud, enten ved Frivillige Have eller Ligning Aarligen vil være Forandring underkasted, saa skal Omgangen af tvende Borgere til den Frivillige Gave og Indteigning for det Tilkommende Aar skee hvert Aar i det sidste Qvartal, naar October Maanet begynder, paa det Directeurerne, lige som den Godvilliges Gaves Summa sig kand beløbe des Angaaende kand tage de fornødne Messures.

III. Art.

Som denne Almisse ikke i nogen Boe kand blive af den betydning, at den kand giøre nogen anseelig Skade i Debitorernes Fordringer; Saa befale Vi Allernaadigst naar Summen efter nest foregaaende 2 Art. er sluttet og fastsadt, skal den og, uden nogen Afgang, for det Aar udreedes, hvorfore det som af denne Almisse kunde være u-betalt i Fallit samt Arv og Gields fragaaende Boeder, skal til Prioritets Nydelse, efter den Orden, som i Vores Norske Lovs 5. Bogs 13 Cap. 35 og 36 Art. skee Udlæg for det samme løbende Aar, i hvilket Falliten indtreffer, og ey for de forbigangne, clasificeres nest efter et aars Løn til Tieniste-Folkene; Og paa det de Fattiges Forstandere kunde viide, naar enten Dødsfald eller Fallit Boeder i deris Sogn Indtreffer, da skal Raadstue-Tienerne, som Vedkommende dertil varsler under Restancens Tilsvarelse, være forbundne at give de vedhørende Fattiges Forstandere det tilkiende, at de Fordringen betids kunde indgive, hvorefter Skifte eller Liqvidations Forvalterne det snareste skee kand foranstalter Betalningen efter forbemelte Orden, det samme bør og i alle Maader i agt tages, naar Skifte holdes af bevilgede Commissarier, Samfrænder eller af myndige Arvinger, og hvor Boed er saa U-Formuende, at den Fattiges Cassa indtet kand nyde, da meddeeler Skifte eller Liqvidations-Skriveren Forstanderne en Attest af Forretningen, hvorefter, og ellers ikke, de maa føre det Omdrag i deres Regnskab.

IV. Art.

Men da det ikke paa den Maade, som om Bergens Bye er meldet, lader sig giøre hos den gemeene Almue- og Bondestanden, paa Landet, at indsamle Penge til de Trængendes Forpflegning, anseende, der vil falde de fleeste af Almuen lettere med Mad, Drikke og Huus-Leye in Natura at underholde deres Fattige, end at udgive Penge dertil, da skal Fogden med den i det 6. Cap. 5. Art. til de Fattiges Væsen anordnede Commission paa Landet, inddeele de Almisser værdige i Lægder hos Bønderne, som skal være pligtige at forsyne dem til Nødtørft med hvad behøves, saaleedes som det i Landet falder. Disse Lægd hvor fra ingen Bonde, som bruger Jordepart, maa befries eller udelukkes, skal ikke inddeeles efter Gaardernes og Gaarde-Parternes Jord-Skyld, mens efter Opsiddernes og de Jordbrugendes Formue og Tilstand;

Skulle nogen af disse Fattige være saa friske, saavelsom Børnene naar de ere eller bliver saa voxne, at de med nogen slags Haand-Arbeyde og Gierning kunde beviise deres Velgiørere nogen Tienniste, da skal de dertil være pligtige, saasom ingen, som noget i hvor lidet det end er, kand udrette, sin Tiid i Ørkesløshed maa henbringe, dog bør Ungdommens Underviisning i Læsen, mens fornemmelig i deres Saligheds Kundskab derved ikke forsømmes, hvormed Commissionen for de Fattiges Væsen paa Landet skal have Tilsyn, og tillige dem paaligger alle forefaldende Disputer imellem Lægdsmændene og de Fattige at bielægge og regulere.

V. Art.

Som Vi og ere i den Allernaadigste Tanke, at de Fattige og Nødlidende Lemmer kand nyde bedre Tilsyn hos Almuen og Bondestanden, end hos de Fleeste af Betienterne og andre, der ofteste kunde lade det paa deris Tienere ankomme, saa skal Byrden derfor ikke ligge paa Bønderne alleene, men alle de øvrige, som boer paa Landet, hvad heller de bruge Gaarde og Gaards Parker, eller de alleene beboe Huuse og Værelser, saasom Militaires, Civiles og Geistlige Betientere, Proprietairier, Borgere, Kræmmere og Gastgievere, Forpagtere, Handværks-Folk og alle andre som haver Huusholdning paa Landet, skal uden Forskiel og Undtagelse, i Stæden for at inddeeles til Lægd, efter enhvers Formue i Liighed med det en Bonde in Natura kand yde, contribuere noget i Penge;

Og som det formeedelst Landets Situation og Vitløftighed, saavelsom de, forbemelte Stænders langt fra boende fra hverandre, ikke saavel som i Bergen, lader sig giøre, at denne Penge-Hielp ved frivillige Gave og Indteigning i omgaaende Collect-Bøger kand erholdes, saa faaer det skee paa den Maade som i næste Articul allernaadigst befales.

VI. Art.

Og da de Fattiges Væsen paa Landet ikke mindre end i Byen Forandringer er underkastet, da baade de trængendes Tall og deres Velgiøreres Formue her som i Byen til og aftage, saa bliver det og fornøden, at Lægdernes og de Fattiges Inddeeling til Forpflegning efter Omstændighederne i det mindste eengang om Aaret maae reguleres, som allerbest kand skee naar Fogden er paa sine Ting-Reiser, da og Liigningen til Penge over de i næst forrige Articul benævnte Stænder, samme Tid skal skee, og af ham conjunctim med Commissionen for de Fattige paa Landet, for det løbende Aar fastsætte, og hos de veigerlige Udpantes, og i de øvrige Tilfælde dermed forholdes, som i Bergens Bye.

VII. Art.

Paa det og de forrige Indsamlinger og Fonds, hvoraf de Huus-Arme, Fattige og Sængeliggende i Bergens Bye og Stift hidindtil kand have nydt ringe Almisse, kand blive samlet under et med dette de Fattiges Væsens Direction, til desbedre og vissere Saulagement for de Trængende og Nødlidende; Saa befale Vi allernaadigst, at de Indkomster hvor af saadanne Fattige som ikke ere indlemmede i noget publiqve Fattig-Huus eller Hospital, hidindtil haver nydt Almisse, det være sig Indkomster af Jordegods, Tiende, Huuse og Grunde-Leyer om noget saadant maatte være eller i Tiiden blive; Item Renter af Obligationer, saavelsom Blokke og Bøsse-Penge, som enten i Kirkerne eller ved Omgang i Huusene pleyer at indsamles, deslige Legata og Donationer paa den Maade, som de af Testatoribus ere indrettede, og af hvis Øyemerke og Hensigt til Fundationens Sikkerhed og de Fattiges Forpflegning intet maa forringes eller forandres, skal saavit muelig og giørligt er, herefter samles med dette de Fattiges Væsen, samt dets Forstandere med deres Regnskabers Revision, Decision og Qvittering at dependere af den i 6 Cap. 1 Art. anbefalede Direction og Ober-Commissionen, til hvilken Ende Ober-Commissionen, saasnart denne Vores Allernaadigste Ordre den tilhænde kommer, fra alle Vedkommende, saavel i Byen som Stiftet indhenter Efterretninger om alt det, som vedkomer saadanne Fattige, og hvoraf de en eller anden slags Almisser kand være tillagt med, enten Originaler eller Copier af de der for havende Stiftelser og Fundationer, paa det der af kand erfares, hvilke som beqvemmelig kand inddrages under de Fattiges Væsen, og hvilke der maa forblive paa den Fod de hidindtil haver været, som af Ober-Commissionen, hver Vedkommende tilskrives;

Alle saadanne Fundationer og Stiftelser skal Ober-Commissionen, hvad enten de af dem antages eller ey, lade indføre i Tvende egentlig dertil indrettede Bøger, hvoraf den Eene stedse ved Ober-Commissionen, og den anden i Stiftets Archiv forbliver, paa det derved kand forekommes, at ingen slags Stiftelser ved Tidernes Ælde og nogen Forsømmelse skal undergaae og blive borte;

Men hvad Kirkerne, Hospitalet, de Søefarendes Fattig-Huuse, Enke-Huuset ved Porten, Strænge-Fattighuuset med andre saadanne Stiftelser og Indretninger i Bergen, samt Manufactur-Huuset, i saavit des Capitaler, Grundeleyer, Bøder og deslige Indkomster angaaer, da have de med denne de Fattiges Væsen angaaende Anordning intet at giøre, mens forbliver samme under den Opsyn, Inspection og Direction de hidindtil haver været.

VIII. Art.

Hos enhver af Byens Sogners fattiges Forstandere skal være een med Jern vel beslagen eege Cassa med 3 diverse Dirkefri Laaser for, hvorudi det Overskud eller den Beholdning, som efter Forstandernes Extracter Qvartaliter maatte være skal indlegges;

Saa tidt denne Cassa aabnes for enten noget at indtage eller udtage, skal de skee i en af Commissariernes, Sogne-Præstens og Forstanderens hos Værelse, som og dertil haver hver sin Nøgel, desuden skal ved hver Cassa være Tvende af Directionen igiennem dragne og forseiglede Bøger, hvorudi Debet og Credit ordentlig indføres, hvoraf den eene under Lukkelse beroer i Cassen og den anden forbliver hos Forstanderen.

Og som disse Penge ikke maa bruges til andet end Fattiges, Sængeliggendes, Huus-Armes, saavelsom Trængendes Ungdoms Underholdning; Saa maa og intet af Cassens Beholdning paa Rente udsettes, uden med Directeurernes vidende og Tilladelse, imod got Pant;

Det samme som foran, i Henseende til Bergens Bye om Cassen, dens Op- og Tillukkelse, Pengernes Indsettelse og udtagende og Cassa Bøgernes Indretning Allernaadigst er befalet, skal og for saavit Bergens Stift angaaer, efterleves, paa den Maade, at hver Præstegield skal have sin Cassa, som skal staae i Præste-Gaarden, hvor Sogne Præsten boer, hvortil han og Commissionen i Sognet skal være ansvarlig, og i det Øvrige tage til Rettesnoer saavit giørligt. Hvad i Byen skeer.

IX. Art.

Da der i Vor Kiøbstæd Bergen fra ældgammel Tiider af er indrettet et Syge-Huus kaldet St. Jørgens Hospital, hvorudi de, som af den saa kaldede Spedalske-Syge ere befængte, der blandt Almuen, sær paa Landet, skal være meget almindeligt, indtages og forpfleges, hvis Fundation iblandt andet indeholder dette: At for enhver Spedalsk-Lem som fra Landet der udi indtages, skal, naar dem ey Selv saa meget er Eyende, af det Sogns Jordebrugere, hvorfra den Syge er, udreedes, som til Hospitalet betales 36 Rdl., hvoraf de 18 Rdl. betales ved første Indlemmelse, og de andre 18 Rdl. om den Syge det første Aar i Huuset overlever.

Men da det tillige befindes, at denne afskyelige Syge meere i et end et andet Kirke-Sogn der i Stiftet prædominerer og at derimod ere de Sogner, hvor der fast lidet eller intet viides af den, hvorover det Sogns Jordebrugere, i hvilken den heftigst grasserer formedelst de 18 eller 36 Rdl. som Hospitalet for hver Spedalsk Persons Indlemmelse skal have, haardest bliver medtagen. Da paa det eene i saadan Plage kand være Byrde med den anden; Saa befale Vi Allernaadigst at naar nogen paa Landet, hvilket Fogderie og Sogn det end kand være i det gandske Bergenhuus Amt, formerkes med Spedalske-Syge at være befængte, og den samme til sin Indlemmelse indtet selv er Eyende, ey heller Forældrene, om det er Børn, skal deres U-formuenhed med Tingsvidne af den Tingsøgende Almue, forklaret beviises, som paa slet Papier uden Betaling af Sorenskriveren udstædes, og saaleedes med den sædvanlige Arrest af Stædets Pysico forsynet, udi Hospitalet modtages, hvor efter Vores Stiftamtmand lader, hvad Hospitalet tilkommer, Aarlig repartere paa det heele Amt efter løbe Tallet, og ved Fogderne eller Forvalterne indcasseres.

IV. Cap.

Om de første Almindelige samt paafølgende aarlige Inqvisitioner saavel i Bergens Bye, som i Stiftet:

I. Art.

Naar nu alle de Anstalter som i det 1 og 2 Cap. med Almissens Indsamling, enten formeedelst frivillig Gave, eller efter Ligning Lægdernes Inddeeling, blant Almuen paa Landet, de Værdige Almisse-Lemmers Opteigning af Gamle og Unge, og deris Separation for de u-værdige, saavit paa den Tiid mueligt kand skee, saavel i Byen, som i Stiftet, med viidere er kommen i Stand, saa at de Fattige i Byen og paa Landet begynder at forpflæges paa den Maade som der er foreskrevet, da paa det Landet end ydermeere kand renses fra Stærke og Arbeydsføre Betlere, Omstrippere og deslige Løst-Folk, som hverken vil tiene, eller sig med nogen bekiendt ærlig og lovlig Handtering ernære, eller og saadanne Fattige, som efter det 1 Cap. 2 Art. ikke bør høre Byen eller Stiftet, eller der maa nyde Deel i enten publiqves eller privates Almisser, men efter samme til sit Stæd, skal forviises, da skal en General Inqvisition efter saadanne Folk saavel i Byen, som det heele Stift i Verkstilles, hvortil af Stiftbefalingsmanden Ordre og Foranstaltning udstædes.

II. Art.

Inqvisition i Byen forrettes af en af Politie-Betienterne og Underfogden, tillige med fornødne Vægtere, til at paagribe og i Arrest henbringe, dem de af saadanne Folk maatte finde eller holde Mistænkte i Overværelse af Rodemesterne, som de der best kiender de Folk og deres Handtering som sig i deres Roder opholder.

De Stæder under Byens Jurisdiction eller nærmest ved Beliggende, som ere meest mistænkelige, og hvor saadant Folk haver meest Leylighed at forstikke sig, og derfor behøve den nøyeste Inqvisition, ere heele Sandvigen fra Nyehavn til Støelen, item Støelen Fieldet og Skudevigen, saavelsom de Huuse fra Porten langs Veyen til Møllendahl, Aarestad og Hauckeland med Møller-Huusene, som ligger langs ved SvartedigsElven, de Beboere omkring stoere og lille Lunggaards Vandet, og derfra indefter til Manufactuur-Huuset, Nyegaard og Møllenpriis underliggende Huuse, med Docken og de Huuse som der ved ere beliggende, Wasker-Elvens, Engens, Closterets, Nødsteds, Strengehavens, og Hougens Beboere, saavel som de der boer omkring Friderichsberg og Katten, med andre fleere Mistænkelige og til saadanne Folkes Ophold afsiides liggende beqvemme Stæder, Smuger og Gaarder, hvilke Stædes Beboere i Særdeeleshed, saavelsom alle andre af Byens Indbyggere i Almindelighed skal være forbunden uden nogen Modstand eller Hinder, deres Værelser for Inqvisitionen at oplukke, saafremt de ey vil vente, at de i vægerlige Tilfælde hvortil de skal have Friehed, Dørrene ved Smed maa opdirke, hvem da som Mistænkte maatte antreffes, dem lade de bringe i Arrest, og straxen anmelder det for Politie-Mæsteren, som derefter Omstændighederne dem enten frikiender eller til Fæstning Arbeyde eller Tugthuuset hendømmer, og Stiftsamtmanden uden viidere Appel deciderer og afgiør Sagen, om hans afsagde Dom paa-ankes.

III. Art.

Paa Landet skal og Inqvisition (om mueligt) over det heele Stift skee paa een Tiid, paa det om de undrømmer et Stæd, de da kunde blive gribne paa et andet, og forrettes den af Bøyfgde-Læns-Manden for hvert Sogn og Skibreede, Præstenes Medhielpere, samt 4 a 6 af de skikkeligste Sogne-Mænd, som af Lænsmanden i Fogdens Fraværelse, med Overlæg af Præsten opnævnes, og siden hver gang Inqvisitionen skal skee, bliver til de sidste 4 a 6 Mænd nyetagne, med mindre, de, som før haver været tiere godvillig dertil at formaae.

De Stæder paa Landet, som fornemmelig vil i agt tages og nøyest inqvireres, ere de aflægenste og eenslige Gaarder, saavel til Vands og ude med Havsiiderne i Øerne, som til Lands i de mindste beboede Bøygder, Huusmænds-Pladser, Sætter, Støls-Huuser eller andre Stæder hvor de holder nogen mistænkt for at have Maschapie med Landstyggere, dem enten huuse eller hæle, hvilke alle, ligesom om Byen er befalet for Indqvisitionen skulle være forbunden deris Huuse og Værelser at oplukke.

De u-bekiente og Mistænkelige, som de maatte antreffe, skal de paa det omhyggeligste forvare, at de ey Undrømmer; Men om de frygter enten for det eller det, som kunde være verre, da maa de dennem binde, i hvilket Fald ingen, som Inqvisitionen Underveys kunde begiere Hielp af, maa vægre sig derfore, under en half Rixdalers Bøder til de Fattiges Cassa; Er Fogden saa nær, leveres de til ham, at de i Fogderiets publiqve Arrest-Huus kand blive indsadt, hvis ikke afsætter Inqvisitionen dem, ligesom de attraperes, hos næste Gastgiever eller Bonde, hvilke skal være pligtige med Assistence af Naboerne paa det Nøyeste at bevare dem, til de kand føres til Arrest.Huuset, og skal saadant til næste Ting, naar samme er saa nær for Haande (thi i andet fald sætter Sorenskriveren straxen som en Extra-Rett med Tvende af de nærmeste Laug-Rettes Mænd) for Sorenskriveren andrages, som strax uden Process, Vitløftighed og Bekostning derudi skal kiende hvad Ret er; Og om nogen derved skulle finde sig Fornærmede, da maae de have Frihed inden 4re Ugers Forløb derpaa for Amtmanden at klage, som uden viidere Appel haver at decidere og afgiøre Sagen; Mens skulle det befindes, at nogen af disse Folk havde begaaet, saa grove Forseelser, som uden viidere Appel haver at decidere og afgiøre Sagen; Mens skulle de befindes, at nogen af disse Folk havde begaaet, saa grove Forseelser, som under Justicien henhører, da maae med dem efter Forseelsens Beskaffenhed forholdes og lovlig Rettergang mod dem føres;

Disse Inqvisitioner skal fornemmelig holdes Tvende gange om Aaret, saasom imellem Paaske og Pindse-Dag, og imellem Michels-Dag og Mortens-Dag eller paa de Tiider om Høsten, naar det for Høste-Tingenes Holdelse paa Landet falder mindst u-beleyligt.

V. Cap.

Om de viidere Anstalter imod alle slags Tryglen og Betlen i Bergens Bye og Stift

I. Art.

Da Vi ved forregaaende 3die Capitul Allernaadigst haver befalet saadanne Anstalter at føyes, at ingen skal have Aarsag til sig af Betlerie at ernære, efterdi de rette Fattige med nødtørftig Underholdning kand blive forsynet. Og de Friske, men tillige lade Betlere ved de forordnede straffe Midler skal tvinges til Arbeide, saa befale Vi end viidere, at saasnart den i næste Capitul anbefalede første Inqvisition er overstanden, skal alt Betlerie, saavel i Bergen som i det heele Stift med det samme være affskaffet, saa at ingen, det være sig Ung eller Gammel, Frisk eller Svag, efter saadan Tiid maa betle paa Gader, eller i den Henseende omflakke i Baader nogenstæds i Stiftet, som og det skal være enhver forbuden, at give saadanne noget; Dog er hermed ikke formeent, at sende noget een og anden Huus-Arm, som hand kand have Godhed for.

II. Art.

Understaaer sig nogen, som af disse publiqve Anstalter forpfleges, alligevel at overhænge Folk med Tryglen, enten paa Gaderne eller i Huusene, den skal, om det er i Byen, af Politien paagribes og viidere med ham forfares efter 4 Cap. 2den Art. Forhold;

Men skeer det af de som paa Landet forpfleges, enten inden eller uden Lægderne, da de for 1ste og 2den Gang, efter deres Tilstand og Aarets Tiider, udi een eller toe Timer straffes med Hals-Jernet ved Kirken paa de Dage der er Prædiken, og skeer det af Børn da straffes de i Præstens Nærværelse med Riis, men for 3die Forseelse indsendes de med Præstens og Bøygde-Commissionens Attest om deres Forhold, til Tugthuuset, da Reyse Omkostningen betales af Sognets Cassa.

III. Art.

Befindes nogen Almisse Lem at føre et forargeligt Levnet, med Drukkenskab, Slagsmaal eller deslige, da skal Sogne Præsten og Forstanderne i Kiøbstæderne, og Sognets Fattig-Commission paa Landet have Frihed, efter næst forregaaende Articul dem Straffen at dictere, som og der efter maa exeqveres.

IV. Art.

Alle andre slags Inventioner, som vinderes Tryglerie, at bede til Bøeling, eller som det eendeel Stæder kaldes, at bede til Buste, at sætte paa Spil, med hvad andet meere nævnes og ophittes kand, hvorved Publicum overhænges og incommoderes, skal aldeelis være forbuden med Straf for Trygleren, som derned attraperes, at have Varene eller Pengene til det Stæds Fattig-Cassa forbrudt, og Giveren desuden til samme Cassa at bøde een halv Rixdaler, dog skal det være enhver u-formeent at hielpe sine Paarørende, Tienere eller andre med hvad de vil unde dem, naar det Reellement kand ansees for en frivillig Gave, og ey i mindste Maader haver Skin af Betlen eller Tryglen.

V. Art.

Ingen Ind eller Udlændisk Skipper, Færgemand eller andre Reysende, enten inden Bergens Stift eller imellem det og de andre Stifter, maae føre Betlere ind i Bergens Stift eller sætte dem nogen Stæder i Land i Fiorder, Viiger eller Havne, med mindre han forreviiser rigtig Pas, at den samme maa følge den eller den Navngivne Skipper eller anden til sit Hiemstæd, som i Passet skal være benævnt; Skulle nogen i hvem det er, anderleedes med saadanne Folk sig forholde og handle herimod, da foruden at de skal føre dem tilbage igien, skal de for hver Person de u-rettelig haver ført, efter Omstændighederne bøde fra een Rixdaler til fem Rixdaler.

VI. Art.

Ingen i Vor Kiøbstæd BERGEN maa huuse nogen u-bekjendte Betlere over een Nats-Tiid, men skal strax melde det for Rodemesteren, og det Sogns Fattig-Forstandere, som skal undersøge hvem de ere, med viidere; Forsømmer Verten det, og de alligevel oppedages, skal hand bøde for hver Nat een Mark til Sognets fattig-Cassa hand haver havt dem til Huuse, derefter anmeldes Forstanderen det for de Fattiges Commission, som med disse Angivne forfarer efter Sagens Omstændighed.

Ankommer saadanne fremmed Betler paa Landet, skal de af Bøygde-Vægterne, eller hvem dem først attraperes, leveres først til Fogden, eller i hans Fraværelse til Sognets Fattig Commission, som ved Lændsmændenes Hielp skal lade dem fra Skifte til andet føre, indtil de kommer udaf Stiftet.

VI. Cap.

Om Ober-Commissionen i Bergen, Sogne-Commissionerne i Stiftet, de Fattiges Forstandere og andre til de Fattiges Væsen fornødne Personer med viidere

I. Art.

Denne de Fattiges Ober-Commission i Vor Kiøbstæd Bergen, skal bestaae af Vores Stift-Amtmand og Biskop sammestæds, som Directeurer, der haver indseende med, at denne Vores Allernaadigste giorde Indretning opnaaer det Maal, hvor hen det sigter til Publici Beste og præsiderer udi samme, naar andre deres Forretninger dem det tillader.

Hvad sig angaaer de øvrige Membra af denne de Fattiges Ober-Commission, da haver Vores Stift-Amtmand dertil at udvælge en af Magistraten, Biskoppen en af Geistligheden og Bergens Byes Magistrat, 2 af Kiøbmands Standen, som dertil kunde være duelige og beqvemme, hvilke 2 sidste skulle være fri for alle Byens Bestillinger, saalænge de udi denne de Fattiges Ober-Commission haver Sæde, hvilke engang om Ugen i et af Manufactuur-Huuset i Bergen beqvemt og dertil indrettet Værelse forsamles.

Denne Ober-Commission resolverer og deciderer paa alle Dubia, Forrespørsler og andre i de Fattiges Væsen forrekommende Ting;

Alle Reignskaberne for de Fattiges Væsen og Casserne Vedkommende revideres af 2 Assessoribus Alternatim Aarlig, derom Anteignelser behøves, til vedkommendes Besparelse dem udstæde, som efter at samme er indhæntet af Stift-Befalingsmanden og Biskoppen skal decideres og Vedkommende efter aflagt Rigtighed derfor qvitteres.

Skulle noget af Betydenhed og sær Vigtidhed forrefalde, som Ober-Commissionen enten holt betænkeligt, eller af denne Anordning ikke fandt Anleedning at resolvere eller decidere paa, da skal Sagen med sine Omstændigheder, Os Selv Allernaadigst reffereres og Vores Allernaadigste Resolution derom indhentes.

II. Art.

Hvad Skrivning, som saavel ved Sessionerne som ellers ved de Fattiges Væsen forrefalder, skal forrettes af Bogholderen i Manufactuur-Huuset, som derfor af de Fattiges Cassa nyder convenabel Løn, som Stift-Befalingsmanden og Biskoppen efter forefaldende Omstændigheder reglerer, og ikke maae overgaae Eet Hundrede Rixdaler, ligesom og faa et Bud til fornøden Ærende af samme Cassa salareres hvilke tillige med de øvrige denne Indretning vedhørende Personer og Betientere skal være Ober-Commissionen i dette Tilfælde subordinerede.

III. Art.

Til Forstandere for dette de Fattiges Væsen i Bergen, hvoraf i et hvert Sogn skal være een, maa Commissionen udvælge og beskikke af de Gudfrygtigste og skikkeligste Mænd i Byen, og de som nu ere, skal fornemmelig derved forblive, saafremt de ere beqvemme, og det eragtes at de Værger vel for de Fattige, hvilke skal være fri for alle andre Byens Embeder og Ombud er, saalænge de ved den Tjeneste forbliver.

De som ellers ere Byens Rodemestere ved dette de Fattiges Væsen, forretter og som Rodemestere hvis i denne Anordning dem er befalet, og ellers derved maatte forefalde; Men om de i 4 Cap. 2 Art, benævnte Mistænkelige Stæder i og om Bergen, enten ingen Rodemestere ere, eller een ikke kunde eragtes at være nok; Saasom det og skal tilhøre deres Forretning at have Opsigt med hvad Fremmede i sær gemeene Folk, som flytte til Byen og der opholder sig, for derom at give saavel Commissionen som Forstanderne i hvert sit Sogn Underretning, da skal Magistraten paa Commissionens forlangende i de Stæder som under deris Jurisdiction sorterer, og Fogden hvor Districterne som grændser paa Byen, sorterer under Landets Jurisdiction, fleere beskikke.

StaaderFogderne i Byen skal det være anbefalet, at holde Gader og Brygger rydelig for Betlere, og dem som de maatte antreffe strax paagribe og i Tugthuuset til Undersøgning og Straf efter befindende indbringe, samt ellers at assistere Rodemestrene til fremmede Betlere og andet Løst og u-bekiente Folkes Oppedagelse og Paagribelse, og ellers at være tilstæde, naar Almisse af Forstanderen uddeeles. Men da de 3 Staader Fogder som skal være i Bergen ikke bliver nok til denne og anden forefaldende Tieniste at bestride, i sær i Begyndelsen, da maa Commissionmen antage og beholde saa mange fleere som fornødenheden udkræver.

IV. Art.

Sogne Commissionen paa Landet skal bestaae af et hvert Stæds Sogne Præst og Cappelan, hvor nogen er saavelsom Lændsmanden og Medhjelperne, samt efter Sogne-Præstens Forslag af Fogden beskikkede tvende SogneMænd, der skal nyde samme Friehed som Medhielperne, i hver Kirke-Sogn eller Skibreede, hvilke skal drage ald vedbørlig Omsorg for alt, hvad de Fattiges Væsen efter denne Anordning i hver sit Præstegield, Sogn og District tilhører, samt ved hver Aars Udgang til Ober-Commissionen indsende forstaaelige Reignskaber samt Relationer det Fattiges Væsen Vedkommende.

De paa Landet Boesadte Personer, som ey ere Bønder, hvilke efter det 3 Cap. 5 Art. i stæden for at paa deres Gaarder at forpflege de fattige in natura, betale med Penge, som paa Tinget lignes, skal Fogden oppebærge, og Pengerne tillige med de inden Tinge levere, og i Sognets Fattig-Cassa needlegges og employeres efter Ober-Commissionens Forestilling og Directeurernes Approbation i de Tilfælde, som tienlig og fornøden kunde eragtes.

V. Art.

Til at holde Sognerne paa Landet rydelige for Betlere, Omstrippere, Løsgiengere og deslige, samt til at assistere ved Inqvisitionerne og saadannes Eftertagelse, maa Sogne-Commissionen af skikkelige Huusmænd eller andre som dertil kand faaes, antage 2 for hvert Sogn eller Skibrede, og ere de vitløftige, da 3 som skal være og kaldes Bøygde-Vægtere, og i for bemelte og andre Maader være til tienniste ved de Fattiges Væsen, samt af Sogne- og Ober-Commissionen dependere:

Skulle der ikke være noget, hvor af saadanne Bøygde Vægtere kunde lønnes, da skal Sogne-Commissionen proponere, hvormeget dem Aarlig kunde Tillægges, som af Ober-Commissionen paaskiønnes, og derefter ud af Cassen udbetales.

VI. Art.

Det skal og være Præsterne med de øvrige Committerede i Sogne-Commissionen paalagt, at til holde saavel Bønderne, at de lader deres Børn og Tyender hos de beskikkede Bøygde Skoelemestere lære at læse i Bog, samt i deres Christendom og Saligheds Kundskab underviise og oplære;

Den samme Omsorg skal de og paa det nøyeste have med de Fattige Børn som ere iblant Almisse-Lemmernes Tal og publici underholdes; Skulle nogen Forældre eller Hosbonder være saa skiødesløse eller u-tilbørlige begierlige efter deres Børns og Tyendes Arbeyde, at de u-fornøden hindrer dem fra Skoelegang og Underviisning, eller de Unge selv forsømmer dem, naar de der til gives Tiid og Frihed, da skal Sogne-Commissionen have Magt til, naar Forseelsen er hos Forældrene eller Hosbonden at mulctere dem paa Otte Skilling til Skoele-Cassen for hver Uge de holde dem fra Lærdom og Underviisning, paa de Tiider af Aaret, naar de ikke ere i Pløye og Sæde Tiden, samt de Tiider, naar de store Fiskerier paastaaer;

Forsømmer de Unge Skoelegangen naar dem dertil gives Tiid og Frihed, da maa Sogne-Commissionen ved Bøygde-Vægterne lade dem straffe med Riis paa Børnes Maade, hvilke Bøder og Revselse, naar dertil forbrydes, uden viidere Forespørsel maa exeqveres, hvorfore og Skoelemesterne, saa vel de, som paa Bøygderne holder stadig Skoele, som de om Reisende, for Sogne-Commissionen skal tilkiende give der, naar de i denne Post fornemmer Skiødesløshed, enten hos de gamle eller de Unge.

VII. Art.

Skulle det og formærkes, at nogen af de, som de Fattige til Forpflegning ere indlagde, i Lægd hos, enten lader dem liide Nød, eller dem i andre Maader ilde og U-christelig begegne, eller og, at de Fattige ere u-skiønsomme, u-taknemmelige, eller i andre Maader viiser sig u-tilbørlige, og Sogne-Commissionen ikke selv kunde raade Boed derpaa, da efter at de nøye haver undersøgt Sandheden, skal de med sine Omstændigheder andrage det for Ober-Commissionen, som efter Beskaffenheden enten med Bøder til de fattiges Cassa eller Straf paa Kroppen seer at bringe de Skyldige og Modvillige til Raison.

VIII. Art.

Og da det er Vores Allernaadigste Villie at dette, de Fattiges Væsen i Bergens Bye og Stift, skal bringes til ald muelig Fuldkommenhed; Saa lover Vi Allernaadigst, at Vi ville tage saavel Ober- som Sogne-Commissionen og de Fattiges Forstandere, i Vores egen Allerhøyeste Protection i Fald de af nogen u-tilbørlig skulle angribes, og i Fald nogen, som der med enten som Directeurer eller Committerede i Commissionerne eller som Forstandere, maatte have at bestille, af nogen desangaaaende med Process u-tilbørlig skulle blive angrebet og u-roeliget, eller og naar dette de Fattiges Væsens Rett hos nogen de Jure behøvedes at indtales eller forsvares, da maa saadanne Sager under Beneficio Paupertatis ageres og udføres, samt den fornærmede, om forlanges fri Actor og Denfensor beskikkes, hvorfore Vi Ville Allernaadigst formode, at da Vi have sadt saa stærk et Gierde om alle dem, som til nogen Betydenhed hermed have at giøre, at enhver af yderste Kræfter lader sig være angelegen at forrette de Ting, som ham ved dette de Fattiges Væsen kand være betroed, med ald muelig Flid, Nidkjærhed og Troeskab efterkommer, hvorpaa Directeurerne og med Committerede i Ober-Commissionen, af ald Muelighed, skal have et vaaget Øye. Hvorefter alle Vedkommende sig Allerunderdanigst have at rette, og over denne Vores Allernaadigste Anordning, saalænge, og indtil Vi anderleedes tilsigendes vorder, at holde, samt see derhen at samme vorder efterlevet.

Givet paa Vort Slot FREDENSBORG den 29 Augusti Anno 1755.

Under Vor Kongelig Haand og Signet

Friderich R.

(L.S.)



.