Spørsmålet om tyvaktighet og voldsatferd kan være arvelig betinget har vært undergitt vitenskapelig undersøkelse. Britiske forskere har sett på et utvalg av eneggede tvillinger der de to har levd adskilt fra kort etter fødselen. Kort fortalt skal konklusjonen ha vært at man ikke fant noe som kunne tyde på at voldsatferden var betinget i genene, mens konklusjonen ble den motsatte for tyvaktigheten: var den ene eneggede tvillingen tatt for tyveri, var sannsynligheten stor for at også den andre var det.

Vitenskapelige sannheter har ikke alltid så langt liv, og det kan ofte legges fram vektige argumenter for motsatte konklusjoner. Det å skulle finne et rimelig stort utvalg av eneggede tvillinger som har vokst opp uavhengig av hverandre er slett ikke lett. Vi må nøye oss med en i streng forstand heller uvitenskapelig metode: se på kildene, og se om vi finner ut noe om atferden til slektninger av kjente tyver.

Da min bestefars bror rundt 1890 kom til sin far og fortalte at han ville gifte seg, og oppgav navnet på sin utkårede, nedla faren umiddelbart absolutt forbud. Den utvalgtes far var straffet for tyveri, og slike egenskaper ville ikke min oldefar ha "inn i slekta". Han hadde altså - bygd på erfaring gjennom et langt liv - en klar formening om at tyvaktighet var en egenskap som var arvelig. Sønnen bøyde seg, forlot sin odelsgård og hjembygd, utvandret til Amerika, og forble ugift all sin dag.

Hva kildene forteller

Skal vi se på tyvaktighet som produkt av arv/miljø kan det være naturlig å ta utgangspunkt i Gjest Baardsen Sogndalsfjæren . Han var født i 1791, vokste opp i Sogndal, kom som ganske ung til Bergen, og utviklet snart en stor forkjærlighet for andres stabbur og verdisaker. Gjest hadde en bror, som var "tilbakestående" og døde tidlig, og en søster Øllegaard Baardsdatter , som i moden alder ble gift til Indre Næsse i Vik. La oss se om vi kan finne henne igjen blant de straffedømte.

Og ganske riktig, Øllegaard havnet på tukthuset i Bergen i 1839. Hun og mannen hadde stått tiltalt for å ha tatt seg inn i naboens stabbur, hvor de skulle ha forsynt seg med mel og smør og flatbrød. Under ransakningen kom naboene til dem. Øllegaard og mannen nektet på det mest bestemte, men tyvegodset ble funnet nedgravd i høyet på låven. Stilt overfor dette faktum fortsatte Øllegaard å nekte, og hun og mannen anket ikke bare til Høyesterett, men søkte endatil Kongen om benådning. Det hjalp ikke, ekteparet hadde avgitt sprikende forklaringer, de hadde motsagt seg selv, tyvegodset var funnet hos dem. De fikk 3 måneders fengsel.

Det behøver selvsagt ikke være genene. Det kan være tilfeldigheter. Det kan være at Øllegaard hadde lært av sin bror. Hun hadde sikkert lest i hans selvbiografiske bok fra 1835. Men de brukte i hvert fall samme metode: stabbursinnbrudd på jakt etter mat, og absolutt nekting av all skyld i ettertid, uten hensyn til at de må ha visst at alle måtte se at de løy.

Vi kan se på andre personer i den nærmeste omgangskretsen til den samme Gjest. Hans forlovede, Gjertine Carlsdatter , startet sin kriminelle karriere tidlig. Hun var tatt for tyveri i selskap med sin mor allerede som 16-åring. Senere ble hun stadig tatt for å ha stjålet. Datidens rettssystem var ikke lemfeldig, selv de minste lovbrudd ville etter hvert gi streng straff. Da hun i 1849 ble tatt for besittelse av en stjålet kvittel og en sekk, fikk hun 7 års fengsel. I samme sak dukker hennes egen nevø, tredje generasjons tyv, opp. Han hadde med seg en kompanjong, som i sin tur oppgav å ha sin far sittende i tukthuset.

Vår lille gjennomgang viser at mor Marthe Marie Johannesdatter, hennes datter Gjertine Carlsdatter, hennes dattersønn Carl Johan Philip Hansen, dennes kamerat Gunder Andreas Albrechtsen og hans far alle var funnet skyldige i tyveri.

De eksemplene vi har presentert kan ikke akkurat sies å svekke teorien om tyvaktighet som overførbar gjennom arv, selv om det selvsagt også er en rekke andre faktorer i miljøet som kan forklare at søsken og foreldre og barn slår inn på en kriminell løpebane. Men i alle fall: tyvaktigheten synes å følge enkelte familier.

Kildeutskifter

Øllegaard Baardsdatter:

Aar 1838 den 17de November blev en Extraret sat paa Thingstedet Kirkebøe til Behandling af en af Proc. Lund tilstevnt Justitssag mod Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Indre Næsse. Retten betjent af Sorenskriveren i Overværelse af Retsvidnerne John Johnsen Bøethun og Sjur Iversen Grundeland.

Hvorda:

Proc. Lund mødte som beskikket Referent og fremlagde: a, Stevning af 30de Septbr. Sidstl. i berammet og forkyndt Stand, b, Præliminair forhør optaget her ved Jurisdictionen den 11te s.M. med paategnet Actionsordre af 18de næstefter og c, Qvæstioner til Sagens Vedkommende af Dags Dato hvornæst han begjærede de Indstevnte paraabte og Sagen fremmet.

Saavel de Tiltalte som Sagens øvrige Vedkommende mødte Alle. De Første fri for Baand og Tvang. De indstevnte Vidner bleve formanede til sandfærdig Forklaring og betydede Eedens Vigtighed hvorefter fremstod som

1ste Vidne Bjørn Olsen Indre Næsse, Bestjaalne, Han blev foreholdt sin under Forhøret afgivne Forklaring. Hvortil Han i Eet og Alt henholdt sig og besvarede Referentens Spørgsmaal saaledes: a) 6te Spm.: Jo; ad 7de Spm. Herom kan Vidnet ikke afgive nogen bestemt Forklaring imidlertid, Da det forøvrigt agter at frafalde Erstatning er Vidnet tilfreds med at Tabet anslaaes til 19 Laxser hvilke ogsaa bleve stjaalne og ei tilstedekomne Æske for 16 Skilling. Eedfæstet og aftraadt.

2det Vidne Synneve Hansdatter, 1steVidnes Hustru. Hun vedblev ligeledes sin under Forhøret afgivne Forklaring og besvarede Referentens Spørgsmaal at der overensstemmende med sin Mand. Eedfæstet og aftraadt.

Fremstod:

  1. Tiltalte Lasse Jørgensen Indre Næsse. Han blev foreholdt den under Forhøret afgivne Forklaring hvortil han henholdt sig og svarede saaledes til 9de Spm. Nei med Tilføiende at han forventede sig frifunden, da Ingen kan sige at have seet ham forøve Tyveri ligesom heller ikke de tilstedeværende Sager ere forsynede med Stempel eller Mærke. Ad 10 Spm.: Nei, hvorhos han fremdeles vedblev at de i Retten tilstedeværende Sager ere hans Eiendom og paa Spørgsmaal derom sagde han at han i indeværende Aar, nogen Tid før Randsagningen foregik, kjøbt Korn hos Mad Bøhmer i Bergen og Ærter hos Landhandler Valentinsen i Viig begge dele bleve betalte contant. Tiltalte blev foreholdt de afhørte Vidner Forklaring med Hensyn til den Endre Nielsen yttre Næsse frakomne Øxe hvorom han forsikrede at være aldeles uvidende. Aftraadte.
  2. Tiltalte Øllegaard Baardsdatter Indre Næsse. Ogsaa hun blev foreholdt sin Forklaring under Forhøret og derhos betydet den Uoverensstemmelse der finder Sted mellem hendes og Medtiltaltes Forklaring hvad Smørret angaer. Hun vedblev imidlertid sin før afgiven Forklaring og paastod fremdeles, at Smørret er hendes Eiendom. Hvorimod hun hvad Melet angaaer, ikke veed Andet end hvad hendes mand har foregivet at han nemlig, da han lod det indkjøbte Korn med Ærter formale tog han noget af begge Dele tilside og senere forvarede sammen i Høeladen. Tiltalte svarede saaleeds til 9de Spm. Nei, ad 10 Spm: Nei, hvilket ogsaa gjælder den i dag af Vidnerne omprovede Øxe. Tiltalte erklærede derhos, at hun, da hun ved Randsagningen nægtede, at have de omforklarede Sager, kun tænkte sig Høladen. Hvor der saavidt hun vidste ikke skulde findes enten Meel eller Smør og hun er sagde hun endog uvis om hvorvidt Hun for Randsagningesmændene angav at hun ikke havde Smør Hjemme paa Stavburet. Forøvrigt vedtog hun at have sammenblandet gammelt og ferskt Smør. Aftraadt.

De afhørte Vidne bleve foreholdte Tiltalte Øllegaard Baardsdatters Forklaring med Hensyn til det forefundne Smør og vedtog de nu, at de paa Tiltaltes Stavbur ogsaa forefandt nogle faae Marker Smør; hvilket Tiltalte heller ikke lagde ringeste Skjul paa og det var sagde Vidnerne antog af samme Slags Smør paa Stavburet som det der fandtes i Høeladen. Paa Spm. Derom sagde Vidnerne, at de Bestjaalne ikke vare tilstede under Randsagningen paa Stavnburet og det er, sagde de kun det i Høeladen forefundne Smør som nu i Retten er tilstede, da de ikke befattede sig med den Portion der fandtes paa Stavburet.

Laugrettet taxerede de omhandlede Sager saaledes; 1/2 Tønde Ertemaal 2 Spd Smør 7 Skilling pr Mark og Fladbrød 1/2 Skil. Pr Stk.

Referenten begjærede derpaa Anstand i Sagen, Deels for at kunne faa indstevnet Endre Nielsen yttre Næsse og Deels for at kunne producere Attester er Tiltalte vedkommende, der af ham ere reqvierede.

Eragtet:

Sagen udstaaer til videre Behandling under Høstethinget for Viigs Thinglaug Torsdagen den 22 Januar Kl. 12 Sl. Middag. Retten hermed hævet og Protocollen underskrevet.

Cappelen

Aar 1839 den 16de Februar blev en Extraret sat paa Gaarden Skoug i Fresvig til Domsafsigelse i Sagen: Justitien contra Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Indre Næsse. Tilstæde som Vidner B. Nissen og O. W. Olsen

Hvorda:

Udi forestaaende Sag blev afsagt saadan

Dom:

Under nærværende Sag tiltales Huusmand Lasse Jørgensen Indre Næsse og Hustrue Øllegaard Baardsdatter for Tyverie. Ligesom det er godtgjort, at de Tiltalte ere langt over Criminal Lavalder, saaledes er det ikke oplyst, at de tilforn have været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse. De factiske Omstændigheder ved Sagen ere: I Juli Maaned s. A. var de Tiltaltes Naboer Huusmand Bjørn Olsen med sin Hustru Synneve Hansdatter paa nogle Dage reiste til Fjelds. Ved Hjemkomsten fandt de, dog uden at opdage noget Indbrud, at der i deres Stabur var forøvet Tyverie. Der var nemlig bortstjaalet 1/2 Tønde Maal, 20 Mark Smør og 10 Stykker Fladbrød samt en Smørask. For om muelig at opdage Gjerningsmanden bleve Opsidderne paa Gaarden Næsse 3, 4, 5 og 6 Vidne forenede om at foretage Randsagning og efterat der var anstillet Undersøgelse hos samtlige Beboere, kom man ogsaa til de Tiltalte, der vel ikke modsatte sig Undersøgelse men forsikrede, at de ikke vare Eiere enten af Meel og Smør eller af Fladbrød. Undersøgelsen blev imidlertid uagtet de Tiltaltes gjentagne hellige Forsikring, at der hos dem ikke skulde findes noget af de omhandlede Sager, fortsat, og nedgravet i de Tiltaltes Lade under Høet, fandt men omsider baade Meel, Smør og Fladbrød - hvilket Alt de Bestjaalne med Bestemthed gjenkjendte at være deres Eiendom. De Tiltalte vedtog ogsaa nu, under mange Omsvøb, at de anførte hos dem herafundne Sager vare deres Eiendom. Tiltalte Lasse Jørgensen vilde nu have kjøbt Korn og Erter snart her snart der. Med Hensyn til Sagens legale Charakteer bemærkes, at de Bestjaalne, der have frafaldt Erstatning, endelig have bekræftet, at de med Bestemthed gjenkjendte de under Randsagningen hos de Tiltalte fundne Sager, for hvilket der ogsaa ved 3, 4, 5 og 6 Vidnes eedelige Forklaring er fremkommet, al den Vished som Forholdets Natur gjør muelig. Seer man i Forbindelse hermed hen til de Tiltaltes Yttringer og Forhold før Randsagningen foregik og til deres Udflugter efter at Kosterne vare fundne, samt til den Omstændighed, at 3die Vidne, der er de Tiltaltes Huusbond, har udsagt, at de Tiltalte overeensstemmende med Grundsætningen i Lovens 6-17 in specie 14, 15 og 16 Artkl. Maa blive at straffe efter Referentens Indstilling med 3 Maaneders Tugthuusarbeide og derhos tilpligtedes at udrede Sagens Omkostninger, hvoriblandt til Overretsprocurator Nergaard de ham ved Thingsvidnet i Bergen tilkjenmdte 2 Sp. Og til Referenten i Hovedsagen Procurator Lund Sallarium, der med Hensyn til Sagens Beskaffenhed billiges med 40 Spd. Forøvrigt er Sagen udført med den Hurtighed som andre Forretninger, hvoriblandt 17 Justitssager og dermed forbundne lange Reiser har tilladt. Med Hensyn til Dommens Afsigelse i dag bemærkes: at en Reise til Utvæhr og Gulen i Justitsvæsenets Anliggender har gjort det umuelig at afsige Dommen før. I Forbindelse hermed attesteres, at Sagførelsen har været lovforsvarlig.

Thi kjendes for Ret:

De Tiltalte Lasse Jørgensen Indre Næsse og Øllegaard Baardsdatter bør for første Gang begaaet simpelt Tyveri at hensættes til Arbeide i Bergens Stifts Tugthuus, hver i 3 - tre - Maaneder. Saa bør de og udrede samtlige af denne Sag lovlig flydende Omkostninger efter Regninger approberede af Overøvrigheden og desuden i Salarium til Overretsprocurator Nergaard for Thingsvidnet i Bergen 2 Spdlr og til Referenten i Hovedsagen Procurator Lund 40 Spd.

At efterkommes og fullbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

Cappelen.

B. Nissen. O. W. Olsen

Amtet har under 20 dennes communiceret Fogderiet en Skrivelse fra Det Kongelige Justits og Politie Departement, hvorefter Hs Majestæt Kongen under 6te Mai d.A. har resolveret at ingen Formildelse skal tilstaaes Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Indre-Næsse i den Dom ved Høiesteretsdom af 21 Octobr 1839 for uhjemlet Beholdelse af stjaalne Koster tilfundne Straf af 3 Maaneders Tugthuus hver, og har derhos beordret Dommen exeqveret.

Paa Grund heraf oversendes vedlagt Afskrift af de bemelte Angjældende overgangne Domme og tillader jeg mig at underrette dem om, at Lensmand Einersen under Dags Dato er meddeelt Ordre til uopsettelig at indbringe de Angjældende til Straffeanstalten. For Modtagelsen forventes Tilstaaelse remitteret med Expressen.

Denne Skrivelse bliver af Lensmand Einersen at paategne de Angjældendes Signalement.

Sogns Fogderi 27 Juni 1840

Endresen Rder

S.T.

Hr Tugthuusinspecteur Dam.

Lasse Jørgensen:
Sprog: norsk
Fødestad: Vage Præstegjeld
Alder: 46 Aar
Høide: 65 Tommer
Øine: lyseblaae
Øinebryn: lysebrune
Legemsbygning: spæd
Særkjende: 1 Ahr paa venstre Kind og 1 Do paa venstre Haand
Klædesdragt: 2 sorte Boxer 1 hvid Trøie 1 rød og 1 blaae gl Vest, 1 Uldskjorte, 1 blaae Hue, 1 Par graae Strømper og 1 Par Skoe

Øllegaard Baardsdatter:
Sprog: norsk
Fødestad: Sogndahl Præstegjeld
Alder: 51 Aar
Høide: 59 1/4 Tomme
Øine: brunagtige
Øinebryn: brune
Legemsbygning: medelst
Særkjende: Klædesdragt: 1 sort Vadmelstrøie, 1 gl. blaae Vadmelstrøie, 2 sorte Stakker, 1 grønprikket Overliv, 1 stryelærreds Særk, 1 hvid Hue, sorte Strømper og Skoe

Askeland den 29de Junii 1840

L Einarsen

No 312 & 313

 
 

Aar 1839 den 16de Februar blev en Extraret sat paa Gaarden Skoug i Fresviig til Domsafsigelse i Sagen: Justitien contra Lasse Jørgensen og Hustru Øllegaard Baardsdatter Næsse. Tilstede som Vidne B. Nissen og O. W. Olsen

Hvorda

Udi forestaaende Sag blev afsagt Dom hvorved saaledes

Kjendtes for Ret:

De Tiltalte Lasse Jørgensen Indre Næsse og Øllegaard Baardsdatter bør for første Gang begaaet simpelt Tyveri at hensættes til Arbeide i Bergens Stifts Tugthuus, hver i 3 - tre - Maaneder. Saa bør de og udrede samtlige af denne Sag lovlig flydende Omkostninger efter Regninger approberede af Overøvrigheden og desuden i Salarium til Overretsprocurator Nergaard for Thingsvidnet i Bergen 2 Spdlr og til Referenten i Hovedsagen Procurator Lund 40 Spd.

At efterkommes og fullbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

Cappelen.

B. Nissen. O. W. Olsen.

Aar 1839 den 22de April blev inden Bergens Stiftsoverret udi denn Sag aflest Dom, hvorunder saaledes er

Kjendt for Ret:

Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Indre-Næsse bør hensættes til Arbeide i Bergens Tugthuus hver i 3 Aar Maaneder .
Med Hensyn til Sagens Omkostninger bør Underrettens Dom ved Magt at stande, dog saaledes, at det Referenten i Hovedsagen for Underretten bekjendte Salarium nedsættes til 30 Spdl. - At fuldbyrdes efter Øvrighedens Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

Dets til Bekræftelse under Stiftsoverrettens Segl og Justitiarius Underskrift.

(L.S.)

C. Riis     /Klingberg  Justitssecretair

Udi Sagen blev derefter af Høiesteret den 21de October saaledes for Ret kjendt og

Afsagt
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes, at Referentens, Procurator Lunds Salarium bestemmes til 40 Spdl.
I Salarium til Actor for Høiesteret. Advocat Stang betale de Tiltalte Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Indre-Næsse, Een for Begge og Begge for Een 15 - femten - Specier.

Givet udi Høiesteret i Christiania under Rettens Segl og Justitiarius Underskrift.

(L.S.)

Bull    /Ricet

Aar 1839 den 18de November blev foranstaaende Høiesteretsdom lovlig læst og forkyndt for Lasse Jørgensen og Øllegaard Baardsdatter Næsse. Begge i eget Paahør og Boestæd Næsse. Paa Spørgsmaal derom erklærede formeldte Domfællte, at de ønske Sagen forelagt Hans Majestæt til naadigst Formildelse; hvilket atteseres af os som eedsvorne Stevnevidner under Hænder og Segl.

O. Sjøthun. A. Fjærestad.

(L. S. ) (L. S.)

Gjertine Carlsdatter:

Aar 1849 den 12te November blev inden Bergens StiftsOverret afsagt følgende to Domme

I Justitssagen No 146-49 mod Gjertine Carlsdr ved den i nærværende Sag af Byfogden i Bergen under 29 October d. A. afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret:
"Tiltalte No 1 Carl Johan Philip Hansen bør første Gang simpelt Tyverie paa egen Bekostning hensættes til Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage. Tiltalte No 2, Gunder Andreas Albrechtssen bør for første Gang simpelt Tyverie og for den i Crl. L's 19-6 omhandlede deelagtighed i Tyverie paa egen Bekostning at hensættes til Fængsel paa sedvanlig Fangekost i 120 Dage. Tiltalte No 3, Gjertine Carlsdatter bør for del i Crl. L. 19-6

Med denne Dom er der saavel fra de Angjældende som det Offentliges Side ar qvalificeret forsaavidt de tvende førstnævnte Tiltalte betræffer, hvorimod den for angjældende Gjertine Carlsdatters Vedkommende, dog kun efter hendes Forlangende er appelleret af Bergens Stift.

De facta, for hvilke bemeldte Tiltalte af Underdommeren er fældet er Besiddelsen af en Vadmels Qvittel, taxeret for 1 Spd 24 s. og 1 Sæk verdsat til 12 s. Gjertine Carlsdatter, der nu er omtrent 46 Aar gammel har forhen været Fældet

  1. ifølge Nordhordlands Sorenskriveries Dom af 12 Octbs 1821 for Tyverie til 2 Maaneders Tugthuusarbeide
  2. ifølge Commissionsdom af 9 Septbr 1826 for Hælerie til 1 Aars Tugthuus arbeide;
  3. ifølge Høiesteretsdom af 6 August 1829 for uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster til Tugthuusarbeide paa Livstid.

Herfra blev hun ifølge Kgl. Benaadning af 3 Septbr. 1840 løsladt, og kom derpaa ifølge Bergens Stifts Ordre af 1 Novbr. 1841 paany under Tiltale for Tyverie, Hælerie eller dermed beslægtet Forbrydelse, men blev ved upaaanket Underretsdom af afsagt af Byfogden i Bergen den 4 Febr. 1842 frifunden for videre Tiltale.

Efterat hendes tvende Medtiltalte ved Underretten den 27 Januar d. A. om Aftenen Kl. 10 1/2 vare blevne anholdte i en Baad paa Bergens Vaag samt medbragte i Arrest blev Dagen efter anstillet Undersøgelse paa Arrestanternes sidste Tilholdssted, Biskopshavn; at Stæd noget udenfor Byen, ved hvilken Leilighed Tiltalte Gjertine Carlsdatter blev antruffen samestæds, og indbragt til Byen tilligemed en deel forefundne Koster, af hvilke hun som hun vedkjendte sig, foruden flere andre, tillige den ovenanførte Qvittel og Sæk, i det hun opgav at have kjøbt qnast.? Som viste Spor efter et bortsprettet N og var med Rød kridt paaskrevet Tallet 26 s, af en

Aar 1821 den 24de September blev en Extraret sat i mit Sorenskriver Bøghs Huus i Bergen og Retten betjent af mig i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Jørgen Hanssen og Lars Ingvaldsen Strand.

Hvorda blev foretaget nye Justitssag

Procurator Friele som Actor contra Marthe Marie Johannesdtr og Gjertine Carlsdatter

Hvorda fremstod

  1. Angjældende Marthe Marie Johannesdatter blev forelæst hendes inden Politieforhøret afgivne Forklaring, som hun vedtog rigtig og endvidere forklarede, henseende sit vita ante acta, at hun som anført er 44 Aar gammel og fød i Trondhjem af Søefarende Johannes Anderssen og Moderen Gjertrud Svendsdatter, der begge er døde. Hun er confirmeret i Trondhjems Domkirke da hun var 14 Aar gammel. Hun tjente 3 Aar hos Kjøbmand Altman og et Aar hos Tobaksspinder Frimann i Trondhjem, hvoraf den Sidste er død, men om den første lever er hende ei bekjendt. – Hun blev derpaa gift med sin nu afdøde Mand Hendrich Philip Carl, med hvem hun flyttede til Alvøen i Schjolds Skibrede, hvor hendes Mand blev Mestersvend ved Møllene. Efter 3 Aars Forløb forlod hendes Mand Alvøen, gik til Søes, blev opbragt til England, hvor han døde i Prisong. Hun har siden ernæret sig ved Arbeide hun kunde faae, men da hun er svagelig af Helbred og flere Gange har været paa Sygehuser, har hun ikke fortjent saa meget hun kunde leve af. – Af Nød og Trang maatte hun derfor gaae ud for at stjæle, og sagde hun, i Forveien til sin Datter at hun vilde gaae du for at stjæle. – Derefter fremstod:
  2. Gjertine Carlsdatter, og forklarede henseende sit in ante acta hun er fød her i Bergen, døbt i Korskirken, confirmeret i Strudshavns Kirke, da hun var i sit 15de Aar. – Hun var hjemme hos sin Moder, til hun var confirmeret, da hun kom i Tjeneste hos en Sælgekone Gjertrud i Strangehaven, hvor hun tjente indtil hun kom i Tjeneste hos Røbek, hvor hun var i 14 Dage, da hun forlod dem da hun syntes at de vare ond med hende, og hvorfor det var at hun blev tiltalt ved Politieretten og dømt paa Tugthuset. – Siden har hun været hjemme hos sin Moder. Hun vilde vel have hyret sig til Knoph i Altona, men Røbeks lagde sig der imellem, saa der ikke blev noget deraf.
  3. Aar 1849 den 29de October blev inden Bergens Bythings Extraret i Justitssag No 16/1849 Overretsprocurator Hauge som Refernt imod Carl Johan Philip Hansen, Gunder Andreas Albrigtsen og Giertine Carlsdatter, afsagt følgende

Dom:

Ved Bergens Stiftamtmandskabs Ordre af 6te Februar d. A. ere Carl Johan Philip Hansen, Gunder Andreas Albrigtsen og Gjertine Carlsdatter satte under Tiltale til Undgjældelse for Tyveri eller Deelagtighed i denne Forbrydelse; og har den beskikkede Referent Overretsprocurator Houge indstillet, at Tiltalte No 1, for første Gang begaaet simpelt Tyveri dømmes til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage, Tiltalte No 2 for første Gang begaaet simpelt Tyverie idømmes Straf af 100 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, og at Tiltalte No 3 for simpelt Tyverie efter 3de Gange tilforn at have været straffet for Tysforbrydelse tilkjendes Strafarbeide i 9 Aar, samt at Sagens Omkostninger udredes saaledes, at de Tiltalte hver for sig betale alle af deres Arrest lovlig flydende Omkostninger, at de in solidum udrede Omkostningerne ved det i Midthordlehn optagne Thingsvidne og deriblandt det Referenten under Thingsvidnet tilkjendte Sallarium 8 Spd., da af ham udlagte Omkostninger ved et Avertissement 90 s, og et passende Sallarium for Hovedsagens Udførelse, - at de Tiltalte No 2 og 3 in solidum udrede Omkostningerne ved det i Nordhordlehn optagne Thingsvidne, og det Referenten derunder tilkjendte Sallarium 8 Spd. samt med det i Søndhordlehn optagne Thingsvidne og derunder et passende Sallarium til Referenten Procurator Hjorth; at Omkostningerne ved det i Nordfjord optagne Thingsvidne og det Referenten Procurator Bøyesen tilkjendte Sallarium 8 Spd. udredes af Tiltalte No 2 alene, og endelig at Omkostningerne i Anledning af Thingsvidnet i yttre Sogn og i Anledning af 10de og 11te Vidnes Reiser til Byen udredes af de Tiltalte No 1 og 2 in solidum efter af Amtet approberede Regninger. For om mueligt at opdage Gjerningsmændene til flere i den forløbne Vinter, ombord i her paa Vaagen henliggende Bondefartøier forøvede Tyverier, vare 4de og 5te Vidne blevne engagerede af Politiet til at patrouillere i Baad paa Byvaagen. Den 27de Januar d. A. antraf disse Vidner udenfor Toldboden en med 3 Personer bemandet Baad, som forsøgte at undflye men, som de indhentede og bragte til Land ved Toldboden, hvorfra de, ved hjælp af nogle tilkalde Toldbetjente, bragte de anholdte Personer, hvoriblandt Tiltalte No 1 og 2, i Raadstuearresten i det ogsaa Baaden med hvad deri fandtes blev bragt paa Politikammeret. Den følgende Dag blev af 1ste, 4de og 5te Vidne anstillet Inqvisition i de Paagrebnes sidste Tilholdsted i Biskopshavn hvor forskjellige dem tilhørende Koster bleve anholdte og hvor da tillige antraf og anholdt Tiltalte No 3, der i den senere Tid havde streifet om med de andre 2de Tiltalte og som tillige fandtes i Besiddelsen af een Sæk, hvori forskjellige koster vare vedlagte. Blant de ved disse Leiligheder anholdte Koster ere der imidlertid glere, som efter de under Sagen tilveiebragte Oplysninger, komme i de Tiltaltes Besiddelse paa ulovlig Maade.

Saaledes har 1, Tiltalte No 1 Carl Johan Philip Hansen tilstaaet, at han i Forening med Tiltalte No 2 Gunder Andreas Albrigtsen har stjaalet fra et i Dræggen liggende Fartøi en Bonden Johannes Monsen Bærnæstangen tilhørende Bøtte med deri værende 14 kander suur Melk, der til sammen er taxeret for 54 s og endvidere fra et ved Muren liggende Fartøi en Kiste med Meel og en Skindtrøie, tilhørende Bonden Johannes Steensland, taxeret for respective 96 s og 60 s. Disse Koster ere allerede under Politikammerforhør blevne udleverede til de Bestjaalne, som ere demitterede uden Eedfæstelse og uden at nøiere Oplysning er bleven søgt angaaende Omstændighederne ved Tyveriets Udførelse; men da Førstnævnte har forklaret, at han ikke blev opmærksom paa Tyveriet, førinden han blev adspurgt. Om han var bestjaalen og Sidstnævnte, at Kosterne blevne stjaalne fra Dækket af hans Fartøi, er der - naar tillige hensees til 1ste 4de og 5te Vidnes Prov i Sessionen ved Domsafsigelsen ikke nogensomhelst Grund til at antage, at disse Tyverier have været forbundne med nogen Omstændighed, der kunde qvalificere dem som grove, - heller ikke er der fremkommet Beviis for, at den Baad, hvori de Tiltalte No 1 og 2 ved Paagribelsen roede, og hvori de før nævnte Sager bleve forefundne paa ulovlig Maade er kommen i deres Besidelse, Noget som 3die og 6te Vidnes Prov ledede til at formode.

Blandt de i Biskopshavn forefundne Sager har Bonden Markus Andersen Dale gjenkjendt som sin Eiendom et Stykke Kjød, som Tiltalte No 1 paastaaer tilhører ham og Tiltalte No 2, men som denne angiver, at tilhøre førstnævnte alene, og hvilket, efter begges Forklaring skal være erhvervet som Løn for noget Arbeide paa Søndmøer, efter den Førstes Forklaring før Michaeli f. A. efter den Andens noget før Juul f. A. Rigtigheden af Markus Dales edelige Forklaring er bestyrket ikke alene ved hvad 2det Vidne under et i Sogn optaget Thingsvidne har provet, men ogsaa ved de uovereenstemmende Forklaringer, som ere afgivne af Tiltalte No 1 og 2 og No 3, hvilken Sidste har forklaret først at kjødet tilhørte Ludvig Nielsens (1ste Vidne under det Midthordlandske Thingsvidne) Kone, siden at det var Christiane Gundersdatters (Moder til Tiltalte No 2). Naar imidlertid hensees til at Bestjaalne ikke har dristet sig til, med fuldkommen Bestemthed at tilhjemle sig Kjødet, og at han, til Beviis for sin af Tiltalte benægtede Eiendomsret, ikkun har fremskaffet eet og det endnu ikke fuldkommen bestemt Vidne, saa drister Retter sig ikke til i dette Punct at fælde Tiltalte efter N.L. 6-17-10 og 11. Da det ikke er oplyst, at nogen Ulovlighed er begaaet med Hensyn til nogen af de øvrige Koster, hvoraf denne Tiltalte er funden i Besiddelse, ligesaalidt som at han - som er 22 1/2 Aar gammel, og har haft en slet Opdragelse - forhen at fælde efter Criminallovens 19-1, til Straf af Fængsel paa Vand og Brød og Straffetiden, fornemmelig i Betragtning af, at han i Anledning af denne Sag har siddet i Varetægtsarrest i over 9 Maaneder, at bestemme til 20 Dage. - 2. Tiltalte No 2 Gunder Andreas Albrigtsen har ligeledes tilstaaet at han i Forening med Tiltalte No 1 har begaaet de hos Bønderne Johannes Monsen Bærnæstangen og Johannes Thommesen Steensland forøvede Tyverier af et Bøtte suur Melk, en Kiste med Meel og en Skindtrøie. Af de øvrige anholdte Sager har denne Tiltalte paastaaet at eie en ny Seddelbog, vurderet til 24 s., og et til 2 s. ansat Blikpæglemaal, hvoraf Seddelbogen skal være kjøbt hos 2det Vidne, og Blikpæglemaalet ham foræret af Broderen Peder, der skal have arbeidet det. Nu haver vel ovennævnte Markus og Johannes Anderss. Dale, 1ste og 2det Vidne under det i yttre Sogn optagne Thingsvidne edelig provet at der ved det samme Tyveri paa deres ved Nyalmindingen liggende Jægt, hvorved det før omtalte Kjødstykke blev stjaalet, bortkom en Seddelbog og et Pæglemaal, som de antage at være identiske med de anholdte, men da tilstrækkeligt Eiendomsbeviis ikke er præsteret, og da, forsaavidt Seddelbogen angaaer, den af Tiltalte paaskudte Hjemmels Rigtighed er bestyrket ved 2det Vidnes Prov under Hovedsagen, saa kan denne Tiltalte, med Hensyn til disse Koster ikke fældes efter Landslovens 6-17-10 og 11; og dette kan endnu mindre blive Tilfældet forsaavidt angaaer de Sølvknapper, og den Tøilap som oftmeldte 2det Vidne under det sognske Thingsvidne har gjenkjendt som sin Eiendom uden derhos at præsten tilstrækkeligt Beviis, og hvilke Sager Tiltalte har forklaret at tilhøre hans Moder, der i Følge denne Tiltaltes Paagribelse. Endvidere har denne Tiltalte paastaaet at være Eier af en Olietrøie værdsat til 48 s., en for 48 s. taxeret sort Kofte, og en til 36 s. taxeret blaae Trøie, 2de til 2 Spd. 48 s. taxerede Qvitler og en til 2 Spd vurderet Pude. Olietrøien har imidlertid 8de Vidne Christian Rasmussen Egenæs, edelig tilhjemlet sig og forklaret, at denne med flere andre Ting er bleven ham fraastjaalet Natten til 20de Januar d. A. ved Indbrud i et paa Vaagen liggende Fartøi; og hans Eiendomsret til denne Trøie maa ansees tilstrækkelig godtgjordt ved 9de og 12te Vidners Prov, uagtet førstnævnte Vidne, som uconfirmeret, og manglende Religionskundskab ikke har kunnet edfæstes, især naar hensees til at dette Tyverie er begaaet mellem den 14de og 29de Januar d. A., i hvilket Tidsrum flere andre Tyverier ere forøvede, hvorved Koster ere bortstjaalne, for hvis Besiddelse Tiltalte fældes og i hvilket der er høi Grad af Sandsynlighed for, at Tiltalte fra sit Opholdssted i Nærheden af Byen, om Natten har begivet sig ind, for at stjæle fra de paa Vaagen beliggende Fartøier. Med Hensyn til den sorte Kofte og den blaae Trøie afgive den ved det nordhordlehnske Thingsvidne fremkomne Oplysninger Beviis for at Koften tilhører Anders Johannessen Hessedalsbotten og Trøien Iver Olsen Grøtaae og at begge Dele ere dem frastjaalne ved Indbrud i et ved Muuralmindingen liggende fartøi den 14de Januar d. A., hvorved de desuden berøvedes koster for et Beløb af 2 Spd. De 2de Qvitler og Puden har 1ste Vidne under det søndhordlehnske Thingsvidne Brithe Jacobsdatter Nøstvigen med Bestemthed tilhjemlet sig og maa hendes Eiendomsret til samme ansees fuldstændigt beviist ved de under Thingsvidnet førte Vidners Prov og forøvrigt fremkomne Oplysninger ligesom det ogsaa er oplyst, at disse Koster ere blevne stjaalne paa Garaden Nøstvigen Natten til 6te Januar d. A. ved Indbrud i et Stabur, hvorved desuden bortkom Koster for et Beløb af circa 35 Spd. Naar undtages de hos Bønderne Johannes Monsen Bærnæstangen, og Johannes Thommesen Steensland begaaede Tyverier, som denne Tiltalte selv har tilstaaet at have forøvet, er det ikke godtgjordt, at de andre Tyverier, hvorved de foran omhandlede Koster ere blevne stjaalne, ere af ham forøvede, og han maa derfor for disse blive at ansee efter Cr. L. 19-6, men for sine efter 19-1- Angjældende, der nu er 16 Aar gammel og hvis Fader fortiden sidder i Bergenhuus Fæstnings Slaveri har siden sin Barndom flakket omkring med sine Forældre og er endnu ikke confirmeret. I Betragtning heraf, den langvarige Varetægtsarrest og med Hensyn til Bestemmelsen i Cr. L. 6-9 in fine antages desuanseet de flere Facta, hvorfor Tiltalte fældes, hvoriblandt Deelagtighed i grove Tyverier, ikke at være tilstrækkelig Grund til at fravige det første i 19-1 bestemte Alternativ; hvorhos det følger af 2-32, at Fængsel paa sædvanlig Fangekost maa komme til Anvendelse; men Straffetiden antages dog ikke at burde bestemmes kortere end til 120 Dage.

*****************

Artikkel og avskrift av statsarkivar Yngve Nedrebø, Statsarkivet i Bergen