Den litle istida

Perioden frå 1300-talet til om lag midt på 1800-talet er gjerne kalla "den litle istida". I denne perioden finn ein hyppige klimaskifte og til tider svært låge temperaturar. Dei sterke svingingane i veret gjorde det vanskeleg å tilpasse seg og å førebu seg på endringane med dei påfølgjande konsekvensane.

I heile perioden finn ein spor i kjelder og litteratur om korleis sterke stormar, store nedbørsmengder og anna ekstremver herja med folk og natur. Frå slutten av 1500-talet starta den kaldaste delen av denne "istida". Då voks isbreane overalt. Bretungene låg mykje lenger nede i dalen enn i dag. I 1742-43 såg Noreg den største krisa. Isbreane nådde maksimal utbreiing, samstundes som kulde og regn var på sitt meste ekstreme. Kornet modna ikkje, nokre stader vart isen liggande på vatna sommaren over. Meir enn 30 000 omkom av svolt og sjukdom.

Det kan ha vore fleire faktorar som medverka til den litle istida. Eit av dei vektigaste argumenta er låg solstråling. Solflekkaktivitet har verknad for intensiteten i strålane, og i store deler av istida var det knapt solflekkaktivitet i det heile tatt. Vulkanutbrot kan og påverke klima ved at ein gjerne finn lågare temperaturar etter utbrot. I denne "istidperioden" var det fleire små utbrot, og eit stort i Indonesia i 1815. Andre faktorar ein løfter fram er gjerne auka klimagassar etter den industrielle revolusjon og auka skogvekst pga befolkningsreduksjon etter Svartedauden

I arkiva finn me spor etter den litle istida: prester og bønder skrev gjerne dagboksnotat for jordbruket og hos sorenskrivarane kan ein finne avtaksforretningar. Bønder som mista delar av jorda si då isbreen voks, ynskte å få redusert skattar og avgifter. Nedanfor er ei avskrift av ei avtaksforretning frå Jostedalen i 1742, etter at breen hadde teke nesten all jorda på garden Mjelvær. Dokumentet er henta frå arkivet etter Sorenskrivaren i Indre Sogn.

Indre Sogn sorenskriverembete Tingbok 34, 1740-1743, fol. 159

Jostedals Skibbrede.

Aastæds- og Aftags-forretninger.-

Anno 1742, d: 20de, 21de, 22de og 23de Augusty udj Kongl: Majts Fogets over yttre og Jndre Sogn ædle Annanias Christopher Harbergs nærværelse, med eftermeldende af velbemte Hr Foget Harberg tilnæfnte Siuns-Mænd nafnlig Ole Bierch, Rasmus Cronen, Halvor Espe, Christopher Backen, Ole Wandberg og Claus Bruem, eedsorne Laugrettesmænd udj Jostedals Skibbrede, er paa een Deel i Jøstedals Skibbrede ved Elvebrud og field-skreed beskadigede gaarder, besigtigelses forretninger forretaget, i anledning og følge af gaardenes Ejeres ædle velværværdige Hr Christopher Munthes ansøgning til Høyædle og velbe Hr Stifftsbefalingsmanden af 2 Aprilis 1742 med Høyædl og Velbaarne Hr Etatz-Raad og President Lym, som allernaad: Constitueret Stifftsbefalingsmand, hans derpaa teignede Resolution. Sub dato – 30te April 1742.

Mielvær

Ao 1742 d 22. og 23 Augusty har mand sig paa gaarden Mielvær til grandskning og aftag indfundet med forindførte Syns-Mænd

Kongl: Majts Foget forrestillede Gaarden Mielvær effter 1666 Aars Matricul at være anført i skatskyld 2 løber Sm: i landskyld 1 løb1 pd. Smør 1 huud, leeding 8 mrk tallig og 2 gietskind, tiende pr. lod. 3 ½ Ml: Korn 1 Kalfschind med forklaring intet aftag tilforn at være skeed.

Hr Christopher Munthe, som største Lodz Ejer angav sin ejendom i gaarden Mielvær at være af landskyld 1 løb Smør 1 Huud

Anna Aasen afg. Anders Aasens Encke ved hendes Søn Lage Andersen angaf at eje 1 pd Smør

er med Matriculens Jordebog overeensstemmende 1 løb 1 pd. Sm. 1 Huud.

Her nest denne gaards Egn og tilhørende blef tagen i Øyesiun og befaret, og befantes det ødeliggende af samme gaard Hr. Christopher Munthe tilhørende effter Fogdens saavelsom Ejerens angivende at være 1 pd Smør 1 Huud i landskyld og i skatskyld 1 pd 17 5/11 mrk Smør og Anna Aasens Ejendom i landskyld 1 pd Smør og i Skatten 1 pd. 2 2/11 mrk. Smør.

Hvilcke øde brug ligger nærmest Jisbreen, som haver nærmet sig 20 al: nær de tomme eller øde staaende gaardens Huuse, Hr Christopher Munthes part, som af folk var forladt for 4re Aar siden Samme Jisfield kommer ned fra det store Jisfield og tildekker den heele Dal over fra det ene field til det andet over nogle tusinde alens breedde, frem i tremmen, hvor det midt for gaarden efter instrument og gisning er over 140 al. høyt fører for sig fra grunden alt hvis det forrekommer af Jord og store steene som bierge, hvilcket ikke er mindre forunderligt end ubegribeligt.

Denne Jisbreed haver efter siun og Mændenes forklaring overdekket ald gaardens slotte Mark, Fæbeiter og Støelsbeiter, i strekning hen ved ¼ Miil, i hvilchen Strekning af Fæbeiter end og den øvrige deel af gaarden Mielvær har vaaret lodtagers, og det lidet tiloverblevne af den øde ager og Engemark, som hr Christopher Munthe tilhører, og øde haver været, saaledes af den kulde, som staar af breen, bedervet, at der ej kunde være beholden foer til et Nøeds foster, som saaledis nogle Aar forløben haver været og aar efter andet formindsket og aldelis intet af det borttagne af Elven og Jisbreen kand komme til nogen rødning eller forbædring.

Med det andet øde brug i Mielvær af 1 pd Smørs Landskyld og i Skat 1 pd: 2 2/11 mrk Smør Anna Aasen tilhørende, haver fast liige beskaffenhed, som fornefnte øde part, saa at intet Korn paa denne part kand komme til modenhed, thi det fandtes nu end ikke knapt formedelst Jisfieldets fra sig givende kulde, saa det beholdne af denne part synes ikke at kand blive andet end til een øde gaards beit eller slotte for de andre nærliggende Jorder, dog er een Huusmand paa denne part, Nafnl: Knud Matiess:, som der haver Huuslye.-

Endnu den i brug værende anpart i Mielvær effterseet, Hr Christopher Munthe tilhørende, beboes af Ole Ottesen, skylder i landskyld = 2 pd: Smør og skatter af 2 pd: 4 4/11 mrk. Smør. Paa denne Jordepart fandtes ingen sigtbar Skade, uden den felles udmark, som den store Jisbreed haver overdekket, ellers ligger dette brug uden for een stoer Houg, som nogenledes forrekommer og møder den sterke og kolde vind, som Jisbreen puster fra sig.

Kongl Majts: Foget forrestillede, at i hvorvel hand hafde øyensiunlig erfaret, at denne gaard Mielvær, der tilforn har bestaaet af 3de Mænds brug, er formedelst den skadelige Jiisbreed eller bierg, der aar efter andet har tiltaget, saaledis bedervet, at de tvende brug er bleven øde, og efter sigtbar tilstand ej kand forbædres men forverres, hand ej andet kunde, effter billighed paastaae, end at den i brug værende Jordepart maatte blive staaende for den Skyld den hid til har staaet, og hvad sig de tvende øde parter angaar, da effterdj det forrefindes u-frugtbar, henstillede hand til Rettens retmessige skiøn, hvad enten det for noget eller intet kand blive anseet. – Hvornest blef skiønnet at den første part af Mielvær som Hr Christopher Munthe er tilhørende og ødeliggende Skyldende i Skat – 2 pd. 17 5/11 mrk Smør og i landskyld 1 pd: Smør 1 Huud, maatte af Matriculen gandske udgaae, saavel for Kongen som Ejeren og blive aldelis til intet.

Den øde part, Anna Aasen tilhørende i landskyld 1 pd: Smør og i Skatskyld 1 pd 2 2/11 Mrk. Smør blef skiønnet at nødvendig maatte aftages 20 2/11 mrk Smør i Skatten og i landskylden 18 Mrk. Smør, og beholdningen der af at blive saavel i skat som landskyld 6 mrk. Smør, i formodning de andre gaarder eller nærmeste Jorder, om ej vorder beboet, dem til underbrug antager.

Den 3die part i Mielvær Hr Christopher Munthe tilhørende, skyldende i skat = 2 pd: 4 4/11 mrk Smør og i Landskyld = 2 pd: Smør, syntes ved samme skyld uden aftag at maatte blive bestaaende.

Saaledis bliver denne gaards aftag i Skatskylden = 1 løb – 13 7/11 mrk. Smør i landskylden – 1 pd: 18 mrk Smør 1 Huud samt leedings og tiendens aftag effter proportion, Nembl: aftaget af leedingen 5 mrk tallig 1 giedschind af tienden = 1 ¾ Mæl Korn ½ Kalfskind = hvor effter denne gaards beholdning bliver – i Skatskyld = 2 pd: 10 4/11 mrk Smør

J Landskylden 2 pd: 6 mrk Smør

J Leeding - 3 mrk tallig 1 giedskind

J tiende – 1 ¾ Mæl Korn ½ Kalfskind

Hvorved og denne gaards aftagsforretning er slutted.

Avskrift av statsarkivar Yngve Nedrebø, tekst av rådgiver Anette Skogseth Clausen, båe ved Statsarkivet i Bergen.

********************

Referanser:

MetLex (norsk meteorologileksikon laget ved Meteorologisk institutt ): http://metlex.met.no/wiki/Lille_istid

Wikipedia: http://no.wikipedia.org/wiki/Den_lille_istid

Forskning.no: http://www.forskning.no/Artikler/2007/september/1189357125.79

Tingbok nr 34 frå Indre Sogn sorenskrivarembete, 1740-1743, Statsarkivet i Bergen